Akvatisk Biologi. Etableret i 2013 ved sammenlægning af de to gamle afdelinger Plantebiologi og Marin Økologi.

Relaterede dokumenter
Sektion for Marin biodiversitet og eksperimentel biologi

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi

AARHUS UNIVERSITET EFTERÅR 2013 BIOLOGI HOLDTIME BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI

Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd. Tilpasning. Miljø & stress. Gener: Genetisk variation, selektion

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Biologi og miljøvidenskab i arbejdstøjet John Jensen,

Open-ended restaurering af Øle Å - de første resultater

Tilpasning. Miljø: temperatur,"fugtighed,"klimagradienter Fænotype:" morfologi,"adfærd" Miljø &,stress

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

Pinngortitaleriffik Greenland Institute of Natural Resources Grønlands Naturinstitut. Hvor kommer vi fra?

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

Biologi Fælles Mål 2019

Kan vi helt undvære pesticider?

Udfordringer og indsatser på havet

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

grønne > 8 forskerhistorier 2009

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

1. Er jorden blevet varmere?

Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE

Klimaprojekter i Arktis 2011

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Produktion af bioenergi i Økologisk jordbrug - effekter på parasitter, ukrudtsfrø og jordkvalitet

Biologistudiet ved Aarhus Universitet

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

NYE SPECIALEPLADSER i marinbiologi og mikrobiologi ved MARINBIOLOGISK SEKTION (

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Den faglige baggrund for NOVANA

Visionsnotat fra Faggruppen Freshwater and Catchment Science (FACTS)

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

Det islandske stream team

Sektion%for%Mikrobiologi%&%Center%for%Geomikrobiologi

Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Naturtilstanden i vandløb og søer

Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug,

Undervisningsbeskrivelse


Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

3. evaluering 14/15, forældre. 1. Hvilket land er dit/jeres barn i? 3. evaluering 14/15, forældre :40 100% 90% 80% 70.

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve

Jagten på den gode økologiske tilstand

MYNDIGHEDSBETJENINGEN VED AARHUS UNIVERSITET

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan, biologi

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Ny Diplomingeniør-uddannelse: Fiskeriingeniør (Sisimiut/DTU) Nordisk workshop, Sisimiut 22. september 2018 Nina Qvistgaard, DTU Aqua

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Velkommen til Nationalparkskolen

Valgfrie uddannelseselementer

ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

Læseplan for faget biologi

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Årsplan i biologi klasse

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Geoteknik på DTU Byg. Sektionen for geoteknik

Arktiske Forhold Udfordringer

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Peter Henriksen. Institut for Bioscience

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER

københavns universitet det teologiske fakultet Målplan Det Teologiske Fakultet

Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi

STATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE RÅDGIVNINGSPANEL 27. OKTOBER 2017 HANNE BACH DIREKTØR

Louise K. Poulsen - DTU Orbit (08/08/2016) Poulsen, Louise K.

OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE

Biodiversitet i vandløb

FAGMODULBESKRIVELSE for Miljøbiologi

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Transkript:

Akvatisk Biologi

Akvatisk Biologi Etableret i 2013 ved sammenlægning af de to gamle afdelinger Plantebiologi og Marin Økologi.

Medarbejder status per 1/1 14 9 VIP 2 AC TAP 7 TAP (13 incl. fælles funktioner) 4 elever 5 Post doc 11 PhD

Forsknings og undervisningsområde Vand

Fra vådmarker til oceanerne.. Fra DNA til økosystemer. Fysik, kemi & biologi

Undervisning Vi dækker den grundlæggende akvatiske biologi og har en bred vifte af specialiseringer

1. del Systemøkologi Alger, plante svampe Plantefysiologi BFTP Invertebrat zoologi Vertebrat zoologi Populations økologi 2. del (bac og cand) Ferskvandsbiologi 10 Marin Økologi 10 Stream Ecology 10 Planters Økofysiologi 5 Projekt i planters økofysiologi 5 Eksperimentel kystzoneøkologi 5 Biologisk Fysisk Oceanografi 5 Fiskebiologi 5 Writing and Speaking Science in English for Biology Students 5 Field course in Marine Ecosystems and Climate 5

Udvikling og udfordringer Udvikling Aurora giver nye muligheder for feltbaseret marin undervisning f.eks. Dybhav. Samarbejde med ARC PhD kurser Udfordringer Brug af tap personale til undervisning Ufleksibelt skema; manglende plads til feltarbejde og blokundervisning. Finansiering af PhDkurser.

Forskning Bidrager til at besvare grundlæggende spørgsmål indenfor akvatiske økosystemers biologiske struktur og funktion, samt organismernes tilpasninger til og samspil med det akvatiske miljø

Forskningstemaer Økosystemstruktur og funktion Biodiversitet, trofisk struktur og funktion Produktivitet, organisk stof nedbrydning og næringsstofsoptagelse Sprednings og rekrutteringsbiologi Spredning og rekruttering hos planter Rekruttering hos marine bundfauna organismer og fisk Invasive arter Økofysiologi Organismers tilpasninger og samspil med det akvatiske miljø.

Økosystemstruktur og funktion

1. Effekter af bl.a. klima, CO2, lys, næringsstoffer og diversitet på primærproduktion Hvordan reagerer isalger fotosyntetisk når sneen dækkes mindskes og de udsættes for mere lys? Hvordan påvirkes akvatiske primærproduktion af klimatiske ændringer?

2. Betydning af biologisk diversitet på økologisk funktion Kan øget habitat heterogenitet og biodiversitet øge økosystem funktion f.eks. næringsstofretention og stofomsætning? Kan monitering biologisk diversitet bidrage til at monitere naturlige og menneskeskabte påvirkninger af økosystemernes funktion? edna monitering af marine foramniferer afslører påvirkning fra fiskeopdræt.

2. Strukturel og funktionel diversitet i akvatiske systemer Haplotype diversitet i hjertemuslingens udbredelsesområde: a case of northern richness and southern purity? (Nye istidsrefugier?) Hvilken betydning har oplandsudnyttelse, forstyrrelse og næringsstof tilgængelighed?

4. Trofiske ændringer og produktivitet i akvatiske økosystemer Hvad skaber variabilitet i produktivitet af marine topprædatorer? Hvilken rolle spiller naturlige klimacyklusser?

Organismers sprednings og rekrutteringsbiologi

1. Spredning og rekruttering af planter Hvad er rekrutteringspotentialet af givne plantearter? Hvorledes foregår spredningen indenfor og mellem systemer? Betydning af klima og oplandsudnyttelse

2. Rekruttering hos bundfauna organismer og fisk Hjertemusling-rekrutter: 25 000 ind m -2 Hvordan påvirker habitatændringer rekruttering af organismer i kystzonen? Hvilke tæthedsafhængige mekanismer styrer overlevelsen hos juvenile fisk? 0,05 0,04 0,03 Eelgrass large fish Eelgrass small fish Sand large fish Sand small fish Growth rate (d-1) 0,02 0,01 0-0,01-0,02 0 5 10 15 20 25 No. of recaptured fish (2 m 2 )

3. Invasive arter Hvilke egenskaber gør organismer invasive? Hvad har betydning for et samfunds modtagelighed for invasion? Hvilke økologiske konsekvenser har invasive arter?

Økofysiologi

Planters økofysiologi 1 Kulstofoptagelse og tilpasninger Næringsalte: optagelseskinetik, assimilering, resourceallokering, etc. Intern gas transport; rod udskillelse af ilt Stress tolerance: anoxia, salt, tørke, mv. B reduced (no halo) Oxidized (halo) 1cm

Planters økofysiologi 2 Næringsstof tilgængelighed og optagseffektivitet i planter. Økologisk bredde af sjældne og hyppige akvatiske planter

Økofysiologiske undersøgelser af zooplanktivore fisk i Nordatlanten Hvordan responderer zooplanktivore fisk energetisk på ændringer i klima, isafsmeltning og zooplankton sammensætningen?

Horisonten Multiple stressors klima, ressourceudnyttelse, eutrofiering, habitatødelæggelse Biodiversitetens/parasitters betydning for økosystemfunktion Strukturel og funktionel diversitet edna Periodiske klimafænomeners (AMO; NAO ) indflydelse på fødenet og produktivitet

Hvordan Øget samarbejde med ARC og andre faste Nordatlantiske partnere omkring Arktiske/NA forskningsaktiviteter. Fokus på Skagerrak, Kattegat og Østersø med hensyn til at undersøge naturlige og menneskeskabte påvirkninger af økosystemers struktur og funktion Aurora som base. Vandløbscenter

Samarbejdspartnere AU Faste: Vandløb & marin i Silkeborg, ARC Ad hoc: Marin/Arktisk Roskilde, Fysik, Mikrobiologi, Agroøkologi Nationalt Faste: KU ferskvandbiologisk lab, DTU Aqua, Grønlands Naturinstitut Ad hoc: SDU, KU, Faroese Marine Research Institute, Dansk Skaldyrcenter, Risø,

Internationalt ranket USA, New Zealand, Spanien, Norge, Tyskland, England, Sverige, Australien. Tætte samarbejder med udlandet inkl. formaliserede samarbejder (AUFF, SDU/UHH/AU).

Potentielle nye samarbejder i BIOS Mikrobiologi e.g. Andreas Schramm (e )DNA grupper (LLW Andersen, MH Schierup) Pop dynamik, netværk & adfærd: Gen/Øk Nordatlantisk fuglegruppe, e.g. Morten Frederiksen.

Finansiering af forskning Hidtil: FNU, DSF, Carlsberg, Villum Kann, EU, Nordisk ministerråd plus en række små fonde. Fremover: FTP, Horizon, BONUS, Dancea, Vi skal blive bedre til at bruge Forskningsstøtteenheden finde nye relevante finansieringsmuligheder.