Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1
Fælles: - Kort om baggrunden for prøven. - Fælles formalia om prøven - herunder opgivelser og prøveafviklingen. - Kan vi lære af andres fejl (PEU-hæftet)? Fagene hver for sig: - Hvad skal der helt præcist prøves i? - Opbygningen af det gode prøveoplæg. - Vurderingen og afslutning.
I juni 2006 udkommer Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen. Én af kommissionens henstillinger var: Derfor anbefaler udvalget, at den afsluttende prøve gennemføres som en mundtlig prøve med forberedelsestid, da alle fagets aspekter herved kan gøres til genstand for bedømmelse. Endvidere hed det, at Udvalget anbefaler ikke en skriftlig prøve Derfor bliver prøven i maj 2007 naturligvis SKRIFTLIG
Prøven har siden 2008 været mundtlig. Konkret vil vi i denne fælles del se nærmere på: - Opgivelserne. - Prøveafviklingen.
Tekstopgivelser, der fortæller, hvilke tekster, der har været brugt i året løb, skal være censor og elever i hænde senest 14 kalenderdage inden prøvens afholdelse. Opgivelserne organiseres i emner/temaer, som eleverne har arbejdet med i 8. klasse (kan) og 9. klasse (skal) dækkende trinmålene. Der skal altså opgives både ikke-fiktion og fiktion. Opgivelserne skal omfatte et bredt udvalg af tekster og skal være på dansk. Eksempler på ikke-fiktion: Artikler, breve, lovtekster, baggrundstekster og uddrag af partiernes informationsmaterialer Eksempler på fiktion: Spillefilm, kunstbilleder og musikvideoer.
Intet krav om side-antal, som man kender det fra fx dansk. Husk kildeangivelse. Vær opmærksom på netbaseret materialer. Elevens adgang til materialer fra eksterne samlinger (fx CFU s Udlånssamling) i perioden op til afgangsprøven. Eleverne kan være medbestemmende ved udvælgelsen af opgivelser, - de skal have en kopi. Men det vigtigste for dig! Det er skolelederen, der i sidste ende har ansvaret for tekstopgivelserne. På EMU s side kan du læses om prøven trin for trin. Kilde: http://www.emu.dk/gsk/fag/his/proeve/proeve_saadan.html
Hvert år udarbejdes et såkaldt PEU-hæfte for de fag, der afsluttes med en prøve. Evalueringen for de tre fag gik konkret på: - Opgivelserne - Prøveoplæggene - Prøveafholdelsen.
Det fremgik i høj grad af opgivelserne, hvilke emner og problemstillinger der havde været arbejdet med i undervisningen. Flere censorer syntes at kunne se en sammenhæng mellem udførlige og velstrukturerede opgivelser og elevernes evne til at perspektivere prøveoplæggene til det overordnede emne under prøverne. De materialer, der dannede grundlag for prøven, for eksempel materialer fra udlånssamlinger, har været tilgængelige for eleverne i perioden op til prøveaflæggelsen.
Flere censorer efterlyser et bredere udvalg af andre materialer og udtryksformer repræsenteret i opgivelserne. Lærerne havde været af den opfattelse, at disse dermed også skulle indgå i prøveoplæggene. Dette er ikke et krav, men det skal dog nævnes, at prøveoplæggene alsidigt skal repræsentere de forskellige områder af det opgivne stof - forstået således, at prøveoplæggene skal indeholde andet end blot tekst. Specifikt for samfundsfag nævnes EU og økonomi er underprioriteret. Igen i år manglede skolelederens underskrift på opgivelserne i flere tilfælde. Skolelederen skal underskrive opgivelserne, da han/hun har det endelige ansvar for, at disse opgivelser er i overensstemmelse med kravene til såvel indhold som omfang.
Opgivelserne. Spørgsmål omkring opgivelserne?
1. Det praktiske omkring prøven. 2. Forberedelseslokalet. 3. Evaluering af sidste års prøveafvikling indtil videre.
Eleverne må til den mundtlige prøve medbringe optegnelser til brug i forberedelsestiden. Ved optegnelser forstås elevernes egne notater og optegnelser fra det daglige arbejde og notater, som er blevet uddelt til eleverne under arbejdet i klassen. Elevernes egne optegnelser er normalt håndskrevne eller skrevet på computer. NYT: Optegnelserne kan med skoleledernes tilladelse medbringes af eleven på et digitalt medie. Forberedelsestiden er 40 minutter. Til prøven, inklusive karakterfastsættelsen, afsættes der 20 minutter. Prøven består i elevens redegørelse for oplægget med efterfølgende samtale. Prøven er individuel. Ved selve prøven må eleverne kun benytte de notater, de har taget under forberedelsen. Som notater betragtes også eventuelle filmklip, som eleven har valgt under forberedelsen.
- Eleven må i forberedelsestiden benytte egne optegnelser (notater), opslagsværker, fx historisk leksikon, ordbøger og religionsleksikon. - Opslagsværker er enten alfabetiserede eller kronologiseret. Nyt: Der er inden for de nævnte rammer tilladt for eleverne at tilgå hjælpemidler, som er tilgængelige via internettet. Eleverne må ikke benytte adgangen til internettet at kommunikere med andre via sociale medier, og de må ikke benytte internettet til at få adgang til andre end de tilladte hjælpemidler.
HUSK de to minusser! Bogen fra den daglige undervisning. Mobiltelefonen.
Igen i år usikkerhed om, hvilke bøger der må benyttes under forberedelsen. Det er vigtigt, at censor forud for prøveafviklingen sikrer sig, at der kun anvendes opslagsbøger under forberedelsen, således at det ikke bliver et diskussionspunkt umiddelbart inden eller under prøveafviklingen. Elevens egne notater: Det er væsentligt, at de er kortfattede, og at eleverne selv har skrevet dem og/ eller har anvendt dem som redskab i undervisningen.
Prøveafviklingen Spørgsmål omkring prøveafviklingen indtil videre?
KAFFE Vi ses efter pausen, hvor vi mødes i fagene.
Prøven i historie formuleres på baggrund af fagets slutmål, og som fastsat i prøvebekendtgørelsen prøves eleverne i at: 1. Inddrage relevant viden og historie og kronologisk forståelse og 2. analysere, fortolke og anvende kilder.
1. Formalia 2. Hvor mange oplæg skal der fremstilles? 3. Kilderne hvilke og hvor findes de? 4. Hvordan skal oplæggene opbygges? 5. Et forslag til et oplæg skyd på pianisten 6. Evalueringen af sidste års oplæg 7. Kan vi selv lave nogle video-klip? (Historie og IT-feinschmeckeren)
Prøveoplæggene Oplæggene til prøven skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Det enkelte prøveoplæg består af lærerstillede spørgsmål samt 1-3 kilder. Kilderne skal have sammenhæng med opgivelserne, men være ukendte for eleven. Sproglige udtryk skal være på dansk. Spørgsmålene skal dels relatere sig til prøveoplæggets kilder, dels lægge op til, at eleven inddrager relevante elementer fra det opgivne stof samt eventuel viden, som eleven har erhvervet sig i andre fag og uden for undervisningen.
Antal prøveoplæg Antallet af oplæg skal være så stort, at den sidste elev har fire muligheder at vælge imellem ved lodtrækningen. Det er tilladt at gentage opgaver en gang (Kilde: Fagkonsulentens svar på skolekom, 30-04.09). En ikke-matematikers formel antal elever + 3 : 2 rundet op - eks: 20 elever + 3 = 23:2 = 11,5 = 12 oplæg.
Hvilke kilder må man så bruge? -Der må ikke indgå kildetyper, som ikke indgår i opgivelserne og som sådan ikke har været genstand for undervisning. Har man for eksempel i undervisningen arbejdet med og opgivet film, må der også blandt prøveoplæggene være filmklip. -Husk: Alle kilder skal være på dansk (eller undertekstet).
Hvor finder man de kilder man skal bruge? -Gamle historiebøger - Skolekom - http://skoda.emu.dk Infomedia (artikelbasen). - http://skoda.emu.dk Polfoto (kæmpe billeddatabase). - De forskellige forlag Gyldendal, Meloni, Alinea mm. - Klip DR og TV2 (dr.dk/skole og newsskole.dk) - Det store Internet, fx http://danmarkshistorien.dk
Zimbabwe: Håbets land Zimbabwe blev koloniseret af englænderne bl.a. af Cecil Rhodes i 1890 erne. Englænderne kaldte landet for Rhodesia. I begyndelse af 1960 erne startede befrielseskampen for alvor Efter mange års blodig kamp fik Zimbabwe sin selvstændighed i 1980. Lederen af ZANU, Robert Mugabe, blev den nye stats første folkevalgte premierminister. Vi skal smede sværdene og våbnene om til plovskær og hakker. Det nye Zimbabwe skal blive Afrikas stolthed et håbets land. I løbet af de knap ti år, Zimbabwe har eksisteret, er der sket en stor udvikling. Undervisningen er blevet prioriteret meget højt. Men der er stadig mange problemer. Der er stor fattigdom både på landet og i byernes slumområder. De omkring 250.000 hvide, som stadig bor i landet, ejer stadig en stor del af landets værdier. Derfor er en omfordeling af goderne nødvendig, hvis leveforholdene skal blive bedre for de 8 millioner sorte, som udgør landets sorte flertal. Men regeringen i Zimbabwe ønsker ikke at føre kamp mod det hvide mindretal. Den ønsker en langsom jordfordeling og fredelige forhold til nabolandet Sydafrika. Kilde: Børn og unge i frontlinjen, Dansk UNICEF Komité (1988).
Oplæggets sæt af spørgsmål danner udgangspunkt for elevens redegørelse for oplægget og den videre samtale. Spørgsmålene relaterer sig til: Data og beskrivelser Forklaringer og fortolkninger Vurderinger/perspektivering Prøveoplæg skal på den ene side være relativt nemme at gå til også for den svage elev men på den anden side skal de også indeholde noget for den dygtige elev at arbejde med.
Beskrivende plan -data/ læs og forstå -Spørgsmålstype: Sammenlign, gør rede for, beskriv Forklaring og fortolkning. -Spørgsmålstype: Hvilken holdning, hvorfor, fortæl om Vurdering perspektivering. -Spørgsmålstype Forestil dig, giv eksempler på, brug din historiske viden til at
Se venligst bilag 2. Mit hjemmelavet oplæg, som sikkert kan trænge til en kærlig hånd Filmklippet er placeret på youtube: se link.
Primært forlagenes fortrykte prøveoplæg anvendes. Kan være problematisk, hvis der ikke er sammenhæng mellem opgivelserne og prøveoplæggene. Tjek venligst om kilderne er opdateret; En enkelt censor i samfundsfag oplevede for eksempel, at der i et prøveoplæg stod, at den kriminelle lavalder i Danmark var 15 år. Problemstillingen om Baggrundsrubrikken.
Lærer og censor - lad eleven tale færdig! Eleverne blev i nogle tilfælde afbrudt, før de var færdige med at fremlægge. Eleverne skal have mulighed for at begynde med en samlet præsentation og fremlægge af det forberedte stof. Lærer og censor bør lade eleverne tale, og spørgsmål samt kommentarer til rigtigheden af elevens iagttagelser bør almindeligvis vente, til eleverne er færdig med at fremlægge
Antallet af prøvespørgsmål i prøveoplægget er vigtigt. Der var for mange spørgsmål til det enkelte prøveoplæg (op til 6), hvilket betød, at læreren ikke havde tid til at stille uddybende spørgsmål. Dette gjorde, at elevens viden ikke helt kunne afprøves. Vedkommende kunne fx sige FN s sikkerhedsråd, men vi nåede aldrig at finde ud af om hun vidste, hvad det begreb dækkede over.
Hvad er lovligt? næsten ingen ting. det lovlige, gråzonen, det så I ikke her To programmer: DVD Ripper http://dvdtoall.isofter.com betalingsprogram. Free YouTube Download kan opforme youtube-klip til MovieMaker (avi-filer). Et gratisprogram. http://www.dvdvideosoft.com/products/dvd/free-youtube- Download.htm
Prøveoplæggene Spørgsmål omkring prøveoplæggene
Hvordan vurderes elevens indsats? Vurderingskriteringerne er beskrevet i Prøvevejledningen s. 15-19, se link. Som lærer og censor kan med fordel lave et vurderingsskema til den mundtlige afgangsprøve. Disse findes, bl.a. på skolekom, i mange afskygninger. På CFUs webside, under fagenes idésider, findes et hjemmelavet eksemplar på et vurderingsskema. Siden er, selvfølgelig, www.cfunord.dk
Hold øje med vores side www.cfunord.dk -og ikke mindst blogs: -http://historie-cfu.blogspot.com -http://kristendomskundskab-cfu.blogspot.com -http://samfundsfag-cfu.blogspot.com Vores kurser se dem i vores katalog, eller på vores web Husk tilmeldingsfristen 10. maj.