KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

Relaterede dokumenter
kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1

Min kulturelle rygsæk

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

FællesskabsDiagrammer

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål

Indfødsretsprøven. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 5a - Drejebog - Indfødsret - s1. Indhold. Fælles Mål

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

5.3: Rollespil til det gode interview

Talkshow. Talkshow om medborgerskab. Hvad VED en aktiv medborger? 4a - Deltagerark - Talkshow om medborgerskab - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

Vores Danmark. Vores Danmark. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 4a - Drejebog - Vores Danmark - s1. Indhold

Hverdagens helte. Hvad GØR en aktiv medborger? 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1. Indhold. Samfundsfag

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

Stereotyper. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 8a - Drejebog - Stereotyper - s1. Indhold. Fælles Mål

Klassens egen grundlov O M

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik

TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

katastrofen rammer Når Vejledning klasse til temaer og elevaktiviteter

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

Sektion H/i Version A

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM

Lærervejledning til 7. klasses forløb.

Skibet er ladet med rettigheder O M

Ungeråd. Ungeråd. Hvad KAN en aktiv medborger? 3a - Drejebog - Ungeråd - s1. Indhold. Fælles Mål

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål

Velkommen hjem i Minecraft

DEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

Digitale sexkrænkelser. Workshop. En workshop udviklet af

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 7. Tanker, følelser og handlinger

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen

Aktionslæring som metode

Den demokratiske samtale

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

Den eventyrlige havn en drejebog. Undervisningsforløb i havneudvikling klasse Varighed cirka fire timer.

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Færdigheds- og vidensområder

Forberedelse - Husk inden:

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Øvelserne er samlet af Ellen Farr, AsaConsult. 1. Energizer: Laksen, myggen og bjørnen 2. Tændstik 3. Byg en bro 4.

Samarbejde og inklusion

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik klasse

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU?

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted.

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning

INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

horer du? / R D O MK A E T I

færdigheds- og vidensområder

identifikation & Fa Ellesskab O M

Feedback værktøjer. Træning i hjemmebanesprog. - en drejebog til mødelederen

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ROd alarm / R D O MK A E T I

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Kapitel 4. Livshistorie og hverdagsliv

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Eksempel Sproglig optagelsesprøve for turistførere. Set 1

MANDS OPLÆRING HVORDAN?

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

Færdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5

Mødafrika.dk Filmproduktion

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse

Eleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed.

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Transkript:

6a - Drejebog - Kulturmøde - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Kulturmøde Rollespil Indhold Fælles Mål Denne øvelse er et rollespil, som beskæftiger sig med kulturmødet. Samfundsfag Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper Eleven kan analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænomener Formål Formålet med øvelsen er, at deltagerne får en oplevelse og fornemmelse af, hvilke udfordringer der kan ligge i et kulturmøde. 1. Deltagerne får mulighed for at afprøve sig selv i et kulturmøde rollespil og lære, hvordan de bedst navigerer og begår sig heri 2. Deltagerne opnår indsigt i, hvilke reaktioner der kan opstå i mødet med en ny kultur 3. Deltagerne får redskaber til at begå sig i et kulturmøde Tid Cirka 70 minutter. Materialer Minimum to stole 6 ark pap/papir, 1 taperulle, 1 saks, 3 tuscher, 1 lim pr. landsby. 6b - Deltagerark - Kulturmøde, med Instruktioner til antropologerne i rollespil (print i 4 eksemplarer)

6a - Drejebog - Kulturmøde - s2 6c - Deltagerark - Kulturmøde, med Instruktioner til ingeniørerne i rollespil (print i 9 eksemplarer) 6d - Deltagerark - Kulturmøde, med Instruktioner til derdianerne i rollespil (print i 17 eksemplarer) Beskrivelse Rollespillet simulerer et kulturmøde. Deltagerne inddeles i tre grupper, der har forskellige roller i spillet. De vil få tid til at sætte sig grundigt ind i deres roller og forberede sig på, hvordan forløbet bliver. Kort oversigt over rollespillet: 25 min.: Fordeling af roller, forklaring af scenariet og forberedelse til grupperne. 5 min.: Første besøg antropologerne besøger derdianerne. 5 min.: Debriefing antropologerne briefer ingeniørerne omkring derdianernes kultur. 15 min.: Ingeniørerne instruerer derdianerne. 20 min.: Opsamlende fremlæggelser. Fordeling af roller og forberedelse: Tegn scenariet på tavlen, så deltagerne kan se, at der er tre grupper i rollespillet.

6a - Drejebog - Kulturmøde - s3 Start med at forklare situationen: I landet Derdia er der mange bjerge, og beboerne har derfor svært ved at komme til det store marked, hvor de kan sælge deres varer. Det tager faktisk derdianerne flere dagsrejser at komme til markedet, fordi der er så mange bjerge i landet. Hvis derdianerne havde broer mellem bjergene, ville de dog kunne komme til det nærmeste marked på blot en enkelt dagsrejse. Derfor har den store organisation EU bevilget penge til, at nogle ingeniører kan træne derdianere i at bygge broer, så de kan udvikle deres land. Ingeniørernes opgave er at lære derdianerne selv at bygge broer, da der er så mange bjerge, at ingeniørerne aldrig ville blive færdige, hvis de skulle bygge broerne for derdianerne. Desuden skal derdianerne jo også selv lære at vedligeholde broerne. EU prioriterer opgaven meget højt og har derfor også bevilliget antropologiske konsulenter, der skal observere, at alt foregår, som det skal under ingeniørernes besøg. Hvis ingeniørerne ikke lever op til deres arbejde og ansvar, vil de ikke modtage penge fra EU for deres arbejde. Inddel deltagerne i tre grupper. Afhængigt af antallet af deltagere (cirka 30) vil fordelingen blive 4 antropologer, 9 ingeniører og 17 derdianere. Hermed vil der være 3 landsbyer i Derdia, med hver 5-6 derdianere (sørg for at hver landsby har både kvindelige og mandlige derdianere minimum en af hver), der får besøg af 1-2 antropologer og 3 ingeniører. Uddel instruktionspapirerne til hver af rollerne. Når deltagerne er inddelt i roller, sendes antropologerne og ingeniørerne i et grupperum, mens derdianerne bliver i klassen. Deltagerne får nu 15 minutter til at sætte sig ind i deres roller og aftale, hvordan de vil opføre sig. Hjælp dem til at sætte sig ind i rollerne ved for eksempel at få derdianerne til at stå og afprøve hilsnerne, ikke give hånd osv. Understreg at det er vigtigt for ingeniørerne at sørge for at få pengene fra EU. Antropologerne kan for eksempel forberede spørgsmål til derdianerne om deres kultur eller andet, de mener kan hjælpe ingeniørerne at vide. De skal stille spørgsmålene på det første besøg. Husk også at pointér over for derdianerne, at det er vigtigt, at de ikke fortæller ingeniørerne eller antropologerne om deres kultur, de skal vise det, men må jo gerne svare på spørgsmål. Der stilles to stole op i hver landsby med cirka 80 cm afstand. De skal fungere som de to bjerge, der skal bygges bro imellem. Pap/papir, tape, saks, tuscher og lim lægges også ud til hver landsby med Derdianere.

6a - Drejebog - Kulturmøde - s4 Selve rollespillet Når deltagerne har forstået deres roller, sættes spillet i gang. 1. Første besøg: Antropologerne får lov til at komme på et kort besøg hos derdianerne, så de kan få et lille indblik i deres kultur. 2. Debriefing: Efter besøget kommer de udsendte antropologer tilbage til ingeniørerne, hvor de skal debriefe og fortælle ingeniørerne, hvad de så, og hvad de skal være opmærksomme på. 3. Andet besøg: Til sidst kommer alle ingeniørerne og antropologerne ind til derdianerne. Ingeniørerne har nu 15 minutter til at få derdianerne til at bygge broerne. Antropologerne er nu kun observatører. Hold øje med tiden! Men pres også gerne tiden lidt, så ingeniørerne bliver stressede og kommer til at slappe lidt af på deres sensitivitet til fordel for et fokus på resultatet, hvilket oftest er tilfældet i en presset opgave med mennesker fra andre kulturer. Opsamlende fremlæggelser Ingeniørerne, derdianerne og antropologerne sidder sammen i hver deres gruppe og får 10 minutter til at reflektere over deres oplevelser i spillet, samt forberede en lille præsentation for resten af holdet, de kan eventuelt skrive deres pointer op på en flipchart. Hver gruppe præsenterer deres refleksioner og overvejelser for de andre. Antropologerne starter, herefter ingeniørerne og til sidst derdianerne. På den måder bliver det først til sidst afsløret, hvordan derdianerne oplevede det, samt hvordan deres kultur er. Refleksion og opsamling Blev du overrasket over noget ved dig selv? Hvad overraskede dig ved den fremmede kultur? Hvilke udfordringer, forestiller I jer, er reelle i kulturmøder? Har I fundet ud af noget nyt om kulturmøder? Hvad har kulturmøde med demokrati og medborgerskab at gøre?

6b - Deltagerark - Kulturmøde- s1 Instruktioner til antropologer Situation I er blevet hyret af ingeniørernes firma som konsulenter for at hjælpe ingeniørerne i kulturmødet. I skal derfor besøge derdianerne, inden ingeniørerne skal instruere dem, for at afkode derdianernes kultur og for derefter at fortælle den videre til ingeniørerne. Derudover skal I tjekke, om ingeniørerne træner derdianerne i at kunne bygge broen selv. I følger derfor ingeniørerne på tæt hold i det sidste besøg og lægger specielt vægt på, om de tager hensyn til derdianernes kultur og koder. I lægger særligt vægt på, hvordan kommunikationen foregår, og om derdianerne lærer at bygge broen selv. Selve spillet Under første besøg er det jeres opgave at undersøge derdianernes kultur og formulere den videre til ingeniørerne. I første møde kan det være en god idé at prøve sig frem med forskellige ting. Under andet besøg er det jeres opgave at undersøge, hvordan ingeniørerne underviser derdianerne i at bygge broen. I følger begivenhederne på tæt hold, men fungerer kun som observatører ved andet besøg. Opgave Det er særligt jeres opgave at observere ud fra følgende tematikker: Fakta Hvordan begår ingeniørerne sig over for derdianerne? Hvilke traditioner har derdianerne, og har ingeniørerne forstået dem? Følelser Hvilke følelser kommer til udtryk under simulationen både hos ingeniørerne og derdianerne internt og i mødet mellem parterne? Hvordan udvikler følelserne sig? Fortolkninger Hvad viser disse følelser om situationen og mødet mellem ingeniørerne og derdianerne?

6c - Deltagerark - Kulturmøde - s1 Instruktioner til ingeniører Situationen I er en gruppe af internationale ingeniører, der arbejder for et multinationalt firma. Jeres firma har lige underskrevet en meget vigtig kontrakt med EU og regeringen i Derdia, hvor de indvilliger i at træne derdianerne i at bygge en bro. Ifølge den underskrevne kontrakt er det vigtigt, at I respekterer den aftalte deadline, ellers bliver kontrakten aflyst, og I vil være arbejdsløse. Derdianernes regering har stor interesse i dette projekt, som er støttet af den Europæiske Union. Derdia er et meget bjergrigt land med mange dale og kløfter men ingen broer. Derfor tager det mange dage for derdianere at tage fra en landsby til markedet i den primære handelsby. Det er blevet beregnet, at det kun vil tage derdianerne fem timer at tage til den største handelsby, hvis der var en bro. Eftersom der er mange kløfter og dale i Derdia, kan man ikke bare komme og bygge en bro for så at tage afsted igen. I bliver nødt til at instruere derdianerne i, hvordan de selv kan bygge broer. Selve simulationen Først skal I sørge for at læse instruktionerne nøje og sammen bestemme, hvordan I vil bygge broen. Efter en aftalt tid vil antropologerne få lov til at tage kontakt med den derdianske landsby, hvor broen skal bygges. Dette er for at undersøge derdianernes adfærd og livsførelse. Herefter vil de kontakte jer og forklare jer, hvad de har observeret. Efter dette vil hele holdet af ingeniører tage til Derdia for at undervise derdianerne i, hvordan de selv skal bygge broen. Broen Broen vil blive symboliseret ved en papir-/papbro. Broen vil kæde to stole sammen, og afstanden vil være ca. 80 cm. Broen skal være stabil. I slutningen af byggeprocessen skal den kunne holde til vægten af de sakse, lim og tape, der er blevet brugt under konstruktionen. Bemærk: Hver del af broen skal tegnes med kuglepenne og klippes ud med sakse af derdianerne selv. Materialer Broen laves af pap eller papir. Til at planlægge og bygge broen, kan I bruge: pap/papir, lim, sakse, tape og kuglepenne.

6d - Deltagerark - Kulturmøde - s1 Instruktioner til Derdianere Situationen Du bor i et land, der hedder Derdia. Den landsby, du bor i, er adskilt fra den næste by, hvor der er et marked, af en dyb dal. For at komme til markedet, skal du gå i to dage. Hvis der var en bro over dalen, kunne du komme til markedet på 5 timer. Regeringen i Derdia har lavet en aftale med et firma i udlandet om at komme til jeres landsby og lære jer, hvordan man bygger en bro. I vil således blive de første ingeniører i Derdia. Efter at have bygget den første bro med eksperterne fra udlandet vil I således være i stand til at bygge broer over hele Derdia, hvorved I kan facilitere et bedre liv for mange folk. Broen bliver bygget af pap/papir ved at bruge kuglepenne, sakse, lim og tape. I kender værktøjerne og materialerne men ikke byggeteknikkerne. Udlændinge Derdianerne kan godt lide selskab og de kan derfor også godt lide udlændinge. Men de er meget stolte af sig selv og deres egen kultur. De ved, at de aldrig vil være i stand til at bygge broen ved egen kraft. På den anden side betragter de ikke udlændinges kulturer og uddannelser som overlegne. At bygge broer er bare en ting, de ikke kender til endnu. De forventer, at udlændinge tilpasser sig deres kultur. Men fordi deres egen adfærd er så naturlig for dem, kan de ikke forklare den til eksperterne (denne pointe er MEGET vigtig). I må ikke fortælle antropologerne og ingeniørerne om jeres kultur (dog må I gerne svare på spørgsmål)! Social adfærd Derdianerne rører hinanden meget. Deres kommunikation virker ikke, hvis de ikke rører hinanden. Hvis man ikke er i kontakt, mens man taler, opfattes man som meget uhøflig. Du kan nøjes med at knytte kontakt til en enkelt person, så bliver du en del af hele gruppen og bliver automatisk inkluderet i samtalerne.

6d - Deltagerark - Kulturmøde - s2 Hilsener Den traditionelle hilsen er et kys på skulderen. Den, der starter hilsenen, kysser den anden person på den højre skulder, som kysser igen på den første persons højre skulder. Enhver anden form for kys er meget fornærmende! At give hånd er én af de mest fornærmende hilsener i Derdia. Når en derdianer er fornærmet over ikke at være blevet hilst på eller rørt, begynder han/hun at ignorere den anden person. Det er meget vigtigt at hilse på hinanden, når I mødes også når du blot passerer en anden. Ja/Nej Derdianere bruger ikke ordet nej. Mener de nej, tier de stille. De kan godt finde ud af at sige ja. Arbejdsadfærd Derdianerne rører hinanden, når de arbejder. Værktøjerne er kønsspecifikke: sakse og pap/papir er hankøn; tape og kuglepenne er hunkøn. Lim er neutral. Mænd rører aldrig en kuglepen eller tape. Det samme gælder for kvinder mht. sakse og pap (det har noget med tradition eller religion at gøre).