Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge.

1 Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge.

2 Ph.d.-projektbeskrivelse. Arbejdstitel Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. Baggrund og motivation Gennem flere års arbejde med økonomistyring i forskellige kommuner er min erfaring, at det er svært både at styre en stram økonomi og samtidig sikre og gerne udvikle kvaliteten i opgaveløsningen. Nogen gange har jeg måttet erkende, at løsningsmodeller kun har tjent politiske formål og ikke har haft nogen praktisk effekt, andre gange, at professionelle faggrupper åbent har modarbejdet politisk eller administrativt besluttede styringstiltag. Denne problemstilling er selvfølgelig meget relevant for en praktiker, men den har også teoretisk interesse. Hvordan skal man forklare, at praksis ikke lader sig styre i rationel forstand, og at styring ofte sker i et felt med modstridende interesser. Jeg har haft lejlighed til at beskæftige mig med denne problemstilling i undervisningssammenhæng på Den Sociale Højskole i Århus, og jeg har fået mulighed for at beskæftige mig med den rent forskningsmæssigt gennem JYFE 1 i forskningsprogrammet Børn og unge på døgninstitutioner. Indledning Den offentlige sektor generelt er under økonomisk pres. Der er fokus på, om ressourcerne bruges effektivt, og om de anvendte ydelser/tilbud hjælper på de problemer, det er meningen, de skal afhjælpe. Disse forhold gør sig også gældende for de eksisterende amter og vil også fremover gøre sig gældende uanset den konkrete organisationsform. Det er derfor naturligt, at man løbende overvejer, om den gældende institutionelle praksis er den mest hensigtsmæssige. I den offentlige debat interesserer man sig jævnligt for børn og unges problemer, for om forældrene, om skolen, om børnene selv og om døgninstitutionerne fungerer godt nok. Har børnene i dagens Danmark for mange problemer, og gør samfundet nok for at løse dem? Man diskuterer blandt andet den kommunale indsats på børneområdet og det tilsyneladende paradoks, at udgifterne stiger til både den forebyggende indsats og til anbringelser af børn og unge(jp, 30/9-02). Som antydet ovenfor, kan diskussionen om det offentliges indsats overfor børn og unge gribes an fra flere forskellige vinkler. Tre forskellige vinkler kunne være: 1. En pædagogisk 2. En økonomisk 3. En organisatorisk. Den pædagogiske vinkel ser på den offentlige indsats ud fra et metode- og behandlingsmæssigt synspunkt og fokusere på, om de amtslige døgninstitutioner for børn og unge yder nogle tilbud, som børnene trives med og har gavn og glæde af. Denne vinkel har blandt andet Tina Andersen (Andersen, 2004) brugt i sin undersøgelse af den pædagogiske praksis på behandlingsinstitutionen 1 JYFE er en forkortelse af Jysk socialforsknings- og Evalueringssamarbejde, som er et tværamtsligt samarbejde mellem Nordjyllands-, Viborg- og Århus amt, samt en række uddannelsesinstitutioner i de 3 amter herunder Psykologisk Institut, Århus Universitet og Den Sociale Højskole i Århus.

3 Bøgholt. I dette projekt betragtes Bøgholt i princippet som et lukket system, hvor den pædagogiske praksis udfoldes uafhængigt af den omverden og de organisatoriske rammer, den fungerer i. Den anden synsvinkel er den økonomiske, hvor fokus i diskussionen i første omgang er på inputsiden, på hvor mange ressourcer, der bruges. Hvor mange penge der er afsat på budgetterne, hvor mange ansatte der er på døgninstitutionsområdet, hvor mange døgninstitutioner der er, hvor store de er, og hvordan de er organiseret? I næste omgang flyttes fokus fra inputsiden til outputsiden. Hvor mange anbragte er der, og er den behandlingsmæssige effekt god nok? Så denne vinkel omfatter mere traditionelle cost/ benefit eller cost/ effektiveness analyser, og døgninstitutionen opfattes som et rationelt system, hvor organisationen og de ansatte opfattes som instrumenter i en input/output-relation jf. eksempelvis Århus Amts virksomhedsmodel. En helt tredje mulighed er at bruge en organisatorisk synsvinkel og se på samspillet mellem omverden, de organisatoriske rammer og den behandling, barnet eller den unge får i døgninstitutionen. Denne synsvinkel vil blive brugt i dette projekt Der er mange faktorer, som bestemmer kvaliteten af døgninstitutionernes tilbud til børn og unge. De forvaltningsmæssige rammer for døgninstitutionerne fastlægges af en offentlig, politisk ledet forvaltning. En stor og bureaukratisk organisation, hvor man er optaget af moderne styringsprincipper med fokus på effektivitet og kvalitet, jf. debatten om modernisering af den offentlige sektor. De ansatte på døgninstitutionen er professionelle, og hvordan oplever de og den enkelte døgninstitution at være en lille del af en stor organisation med bureaukratiske styringsrutiner? Denne synsvinkel lægger op til at betragte den enkelte døgninstitution som et komplekst system, hvor samspillet med omgivelserne er gensidigt og præget af de mange interesser og institutionelle logikker, som gør sig gældende på døgninstitutionsområdet. Det betyder, at tilpasningen til omgivelserne kan være ceremoniel og præget af myter om rationalitet, og at aktørerne derfor ikke nødvendigvis handler rationelt. Figur 1: Samspil mellem de organisatoriske rammer og den pædagogiske praksis.

4 Omdrejningspunktet i behandlingen af børn og unge med sociale adfærdsproblemer er relationen mellem den professionelle behandler og den enkelte unge. En ramme for denne relation er den enkelte behandlingsinstitution og den organisatoriske kontekst, institutionen befinder sig i. Så den gode og effektive behandling af børn og unge med sociale adfærdsproblemer afhænger ikke kun af relationen mellem behandler og den unge isoleret, men også af den organisatoriske kontekst relationen udspiller sig i. Denne kontekst har flere niveauer et organisatorisk -, et forvaltningsmæssigt - og et samfundsmæssigt niveau. Problemstillingen er illustreret i figur 1 på forrige side. I det følgende vil der blive argumenteret for, at man kan skelne mellem organisationers tekniske- og institutionelle rammer. På denne baggrund kan følgende problem formuleres: Problemformulering Hvordan påvirker den institutionelle kontekst den professionelle praksis på en døgninstitution for børn og unge? Hvilken karakter har det institutionelle pres, og hvilke strategiske muligheder har den enkelte døgninstitution? Teori og etablering af begrebsapparat I det følgende vil der blive etableret et begrebsapparat, der kan bruges til at analysere samspillet mellem den professionelle praksis på døgninstitutioner for børn og unge og den institutionelle kontekst døgninstitutionen befinder sig i. Udgangspunktet for denne begrebsdannelse er den institutionelle teori mere præcist den neoinstitutionelle organisationsteori. Der vil endvidere blive argumenteret for, at en sådan undersøgelse er videnskabelig relevant. Neoinstitutionel organisationsteori Interessen for institutionel teori og dermed interessen for institutioners rolle i samfundet kan opfattes som en reaktion på den traditionelle opfattelse af, at aktører handler uafhængigt af hinanden, og at kollektiv handlen kan opfattes som summen af de enkelte individers handlinger (Dimaggio and Powell, 1991). Institutionel teori handler om, at mennesker ikke kun handler mekanisk på impulser fra deres omverden, men rent faktisk også skaber den virkelighed de handler i. De er ikke kun passive objekter, men handlende subjekter. Institutionel teori kan give en forklaring på, hvad der gør summen af individer til et samfund med relativt stabile og organiserede handlemønstre (Andersen, 1989). Den institutionelle teori er relevant på tværs af hele det samfundsvidenskabelige område, og er i sit videnskabelige udgangspunkt sociologisk (Dimaggio og Powell, 1991; Jepperson, 1991). Anvendelsen af institutionel teori på organisationer kan således ses som et forsøg på at anvende et sociologisk begrebsapparat på organisationsteorien, en teori som man ellers traditionelt har søgt at forklare med et økonomisk begrebsapparat (Knudsen, 1995) Det er først fra midten af de 19 århundrede, at man mere videnskabeligt begynder at interessere sig for organisationer, og at man mere formelt kan tale om en egentlig organisationsteori (Scott, 2001). Udgangspunktet i organisationsteorien er, at organisationer selvfølgelig er sociale systemer i den forstand, at de danner rammen for et samarbejde mellem enkeltindivider, men at organisationen betragtes som det strukturelle udtryk for rationel handlen. Den klassiske organisationsteori

5 fokuserer hermed på den formelle struktur, og betragter organisationen som et mekanisk instrument til at opnå givne mål. Sideløbende med udviklingen af den klassiske organisationsteori bliver man i løbet af 1940 erne optaget af, at organisationer ikke altid agerer økonomisk rationelt, men at de tilpasser sig værdier og normer udover, hvad der er teknisk nødvendigt. Det bliver udgangspunktet for at anvende den institutionelle teori indenfor organisationsteorien (Scott, 2001; Dimaggio and Powell, 1991). Man kan sige, at organisationer ikke kun skal tilpasse sig de tekniske omgivelser organisationen fungerer i, men også de institutionelle (Meyer og Rowan, 1991). Så i organisatorisk sammenhæng handler institutionel teori om, hvordan organisationen spiller sammen med sine institutionelle omgivelser de kulturelle -, normative - og lovmæssige rammer. Indenfor den institutionelle organisationsteori kan man skelne mellem neoinstitutionel teori og den ældre institutionelle teori (Dimaggio and Powell, 1991; Gregersen, 1995; Scott, 2001). I den ældre institutionelle teori var fokus primært på den enkelte organisation, hvor interessegrupper i organisationen har forskellige interesser, og hvor institutionaliseringen sker i takt med at interessekonflikterne løses ved indgåelse af politiske kompromisser og efterfølgende fastlæggelse af de enkelte interessegruppers rettigheder (Gregersen, 1995). Hermed bliver det den enkelte organisation der institutionaliseres, og organisationer vil derfor som hovedregel være forskellige. I modsætning hertil sker institutionaliseringen i den neoinstitutionelle teori i tilpasningsprocessen mellem forskellige organisationer indenfor samme organisatoriske felt. Hermed kommer organisationer indenfor samme felt til at ligne hinanden. Med den neoinstitutionelle teoris fremkomst i 1970 erne bliver organisationens formelle struktur igen vigtig. Ikke så meget fordi den strukturerer arbejdsopgaverne internt i organisationen, men fordi den formelle struktur også har et eksternt publikum, der bedømmer organisationen på dens evne til at indarbejde gældende normer og værdier i sin struktur. Den formelle struktur bliver et spejl på de herskende værdier i omgivelserne og giver den enkelte organisation legitimitet (Scott, 2001). Klassiske bidrag til den neoinstitutionelle teori: I det følgende præsenteres 2 klassiske og dermed centrale artikler indenfor den neoinstitutionelle organisationsteori. Det er Meyer og Rowans artikel om Institutionalized Organisations: Formal Structure as Myth and Ceremony og DiMaggio og Powells artikel om The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields. I disse artikler præsenteres de tanker og begreber, som danner rammen for den neoinstitutionelle organisationsteori. Det første bidrag er Meyer og Rowans artikel om Institutionalized Organisations: Formal Structure as Myth and Ceremony (Meyer og Rowan, 1991). I denne artikel skelner Meyer og Rowan mellem en organisations tekniske- og institutionelle omgivelser, hvor de tekniske omgivelser styres af markedskræfterne, mens de institutionelle omgivelser afspejler den socialt konstruerede virkelighed. Meyer og Rowan opstiller følgende hypoteser om sammenhængen mellem organisationers formelle struktur og deres institutionaliserede omgivelser: 1. Institutionaliserede omgivelser med mange myter om rationalitet medfører mere formaliserede organisationer 2. Organisationer som indarbejder de institutionaliserede myter er mere legitime og succesfulde, og deres evne til overlevelse er derfor større

6 3. Institutionaliserede organisationers kontrolforanstaltninger har ceremoniel karakter, dvs. er mere optaget af at overholde de ceremonielle regler end af teknisk effektivitet. De centrale begreber i artiklen er dekobling og dermed løse koblinger mellem organisationens elementer, sondringen mellem tekniske og institutionelle omgivelser og teknisk - og institutionel isomorfisme Det andet klassiske bidrag til den neoinstitutionelle organisationsteori er artiklen The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields af DiMaggio og Powell (DiMaggio og Powel, 1991) I artiklen udvikles teorier om institutionel isomorfisme. Isomorfisme betyder at organisationerne i det samme organisatoriske felt kommer til at ligne hinanden mere og mere, men isomorfismen betyder ikke nødvendigvis at organisationerne bliver ens efter et passende stykke tid. De centrale begreber i artiklen er begrebet organisatorisk felt, homogenitet indenfor den enkelte organisatoriske felt, og at man kan skelne mellem 3 former for isomorfisme: tvangsmæssig isomorfisme, normativ isomorfisme og mimetisk isomorfisme Teorien arbejder med en antagelse om, at organisationernes institutionelle omgivelser tvinger dem til isomorfisme og dermed skabelse af strukturel homogenitet i det organisatoriske felt. Den enkelte organisation har ingen muligheder for selvstændigt valg, og forholder sig ikke strategisk til sine omgivelser. Og det er derfor DiMaggio og Powell taler om, at organisationerne holdes i et jernbur. Diskussion af den klassiske neoinstitutionelle teori I vedlagte bilag med notat om Døgninstitutioner i institutionelt perspektiv gennemgås en række artikler med eksempler fra nyere dansk forskning i neoinstitutionel teori. Disse artikler giver anledning til følgende nuanceringer af den klassiske neoinstitutionelle teori - at institutionelle logikker ikke er konstante og lige dominerende over tid - at de institutionelle logikker kan være inkonsistente og indgå i et dynamisk samspil indenfor den samme organisation - at de institutionelle logikker kan være meget levedygtige, så et historisk perspektiv på institutioner og deres gennemslag i den formelle struktur kan være vigtig - at isomorfisme ikke kun forekommer på det organisatoriske niveau, men også forekommer på det intraorganisatoriske niveau, og at isomorfismen slår forskelligt igennem i de enkelte organisatoriske subsystemer - at isomorfisme ikke virker uniformt for alle kommuner, men kan have lokale/amtslige forskelligheder Disse resultater fra nyere danske undersøgelser nuancerer den klassiske neoinstitutionelle organisationsteoris forestilling om, at den enkelte organisation passivt er underlagt de institutionelle kræfter i feltet, og at homogenitet indenfor feltet er uundgåeligt. Resultaterne fra undersøgelserne viser, den enkelte organisations egen historie betyder noget for, hvordan institutioner optages i organisationen, og hvor dominerende de bliver, og at flere institutioner kan konkurrere med hinanden i den enkelte organisation, og at resultatet af denne konkurrence ikke nødvendigvis afgøres en gang for alle. Så homogenitet indenfor det enkelte organisatoriske felt er ikke givet, men afhænger af de enkelte organisationers historie og aktuelle situation. Disse forhold spiller også en rolle i Hanne Foss Hansens problematisering af den klassiske neoinstitutionelle teori.

7 Hanne Foss Hansens problematisering sker med udgangspunkt i artiklen Kun i mørke er alle katte grå. Refleksioner over copycat-praksis og dennes effekter (Foss Hansen, 2000). Heri diskuter Hanne Foss Hansen efterligningspraksis eller isomorfisme med udgangspunkt i Powell og DiMaggios begreber (DiMaggio og Powell, 1991). Artiklen former sig som en diskussion af klassiske neoinstitutionelle antagelser om isomorfisme med udgangspunkt i spørgsmål om, hvorfor organisationer og organisationsfelter efterligner hinanden, og under hvilke omstændigheder og kontekster synes i særlig grad at fremme efterligningspraksis? Meget kort kan Hanne Foss Hansens kritik af DiMaggio og Powells klassiske artikel koges ned til, om isomorfismen i det organisatoriske felt virkeligt er et jernbur, som ikke efterlader den enkelte organisation nogen valgmuligheder eller handlefrihed, og at homogenitetsprocessen i sidste ende gør alle organisationer i et organisatorisk felt ens. Scott er inde på den samme problematik (Scott, 2001) og han mener, at de enkelte organisationer har valgmuligheder eller kan vælge forskellige strategier i forhold til det institutionelle pres i et organisatorisk felt. Disse strategier er beskrevet af Oliver (Oliver, 1991, Gregersen, 1995:69) og er udtryk for varierende grader af modstand mod konformitet. Oliver skelner mellem følgende 5 strategier: 1) samtykke, 2) forhandle sig til et kompromis, 3) undgå presset, 4) trodse eller udfordre og 5) manipulation. Den enkelte organisation har strategiske valgmuligheder. Så isomorfisme indenfor det organisatoriske felt er ikke et jernbur, og organisationer kan tilpasse sig meget forskelligt fordi, der er strategiske valgmuligheder, tilpasning kan være et udtryk for rational adaption, og der er et kognitivt rum med valgmuligheder mellem konkurrerende standarder. Endelig er der også den mulighed, at den enkelte organisation påvirker institutionerne eller institutionsdannelsen indenfor sit eget felt (Scott, 2001), så der opstår et gendigt samspil mellem organisationen og dens institutionelle omgivelser. Neoinstitutionel teori anvendt på Døgninstitutioner for børn og unge et analyseskema Claes Levin (Levin, 1998) undrer sig over, hvorfor man bliver ved med at bruge sikrede døgninstitutioner for børn og unge, når de ofte skaber flere problemer, end de løser. Der er således ingen teknisk rationel begrundelse for at bruge disse institutioner, og Levin mener, at begrundelserne er institutionelle. Udgangspunktet for at undersøge dette problemfelt nærmere kunne være en opfattelse af døgninstitutioner for børn og unge som organisationer, hvor den behandlingsmæssige teknologi er svagt udviklet og de behandlingsmæssige mål uklare. Organisationerne har dermed svært ved at orientere sig i og legitimere sig i forhold til deres omverden. De bliver derfor nødt til at efterligne andre døgninstitutioner indenfor feltet, tilpasse sig den gældende lovgivning på området, de gældende professionelle normer for behandlingsarbejde, og leve op til kravene fra den amtslige forvaltning. Empirisk er det et spørgsmål om at undersøge, hvilke former for tvangsmæssigt-, mimetisk og normativt pres døgninstitutionerne er under indenfor det organisatoriske felt, hvordan de reagerer på det, dvs. hvilke strategier de anvender i forhold til dette pres, og hvordan strategivalget påvirker effekten af deres arbejde. Undersøgelsen kommer dermed til at lægge vægten på, hvilke institutionelle logikker der præger behandlingsarbejdet på døgninstitutioner for børn og unge, men også på de løse koblinger disse institutionelle logikker kan give anledning til. Det tvangsmæssige pres på døgninstitutionen udgøres af de love og bekendtgørelser, som folketinget har vedtaget, men der vil også være en række beslutninger truffet i den amtslige forvaltning, som regulerer det daglige arbejde på døgninstitutionen. Det normative pres lægges af de professioner, som arbejder indenfor feltet socialpædagoger, socialrådgivere, psykologer,

8 jurister, økonomer mm. Og det mimetiske pres lægges af de kognitive strukturer og forståelsesrammer som aktørerne på den enkelte døgninstitution og aktørerne i feltet som helhed har. Dette institutionelle pres lægges af forskellige typer af systemer det regulative-, det normative- og det kulturelle/kognitive system (jf. figur 1 i vedlagte notat). Så spørgsmålene er, hvad er det for institutioner, der påvirker døgninstitutionerne, hvilke er de vigtigste, og hvordan spiller de sammen, hvis de gør det. Det er også en problematik Scott efterlyser mere viden om (Scott, 2001). De regulative- og normative systemer vil være de umiddelbart nemmest tilgængelige systemer at undersøge, og der vil også være tilgængelig viden om disse systemers virkemåde, fx om hvordan grundtakstmodellen fungerer (Socialministeriet, 2000). Det vil være vanskeligere at undersøge de kulturelle/kognitive systemer. Disse vil være mindre iøjnefaldende, og de vil også kunne variere fra døgninstitution til døgninstitution. Når karakteren af de institutionelle pres er klarlagt, er næste spørgsmål så, hvilken strategi den enkelte døgninstitution vælger. Om strategien er 1) samtykke, 2) forhandling og kompromis, 3) undgåelse af presset, 4) trods eller udfordring eller 5) manipulation. Vælger institutionerne den samme strategi, eller er der variationer og i givet fald hvilke? Det er en hypotese, at dette strategivalg sker på 2 niveauer 1) mellem forvaltningen og døgninstitutionens administrative system og 2) mellem døgninstitutionens administrative system og døgninstitutionens behandlingsmæssige system. Det sidste spørgsmål er, hvordan strategivalget påvirker den professionelle pædagogiske praksis. Ovenstående kan sammenfattes i følgende analyseskema. Den enkelte døgninstitution modtager styringsimpulser fra folketinget i form af lovgivning og fra den amtslige forvaltning i form af amtsrådsbeslutninger og administrative procedurer i øvrigt. Disse styringsimpulser rammer dels den enkelte døgninstitution gennem det formelle hierarki, men de påvirker også den pædagogiske praksis direkte. Styringsimpulserne vil påvirke døgninstitutionens valg af strategi, og dermed også den pædagogiske praksis på den enkelte døgninstitution. Figur 2: Analyseskema Type af døgninstitution. Institutionelt pres omgivelserne - tvangsmæssigt - normativt - mimetisk Den enkelte døgninstitutions styring og valg af strategi. Den pædagogiske praksis på den enkelte døgninstitution og deres valg af strategi. Amt Den uafhængige variabel er det institutionelle pres på den enkelte døgninstitution, og dette pres kan være tvangsmæssigt-, normativt- eller mimetisk. Den afhængige variabel er den enkelte døgninstitutions reaktion på dette pres, dets valg af strategi. Analyseskemaet ligger op til, at der

9 sker et valg af strategi på to niveauer et hvor døgninstitutionen forholder sig til det institutionelle pres og et hvor de professionelle forholder sig det institutionelle pres. Der er to mellemliggende variable i modellen institutionstype og amt, fordi der er en forventning om, at disse variable kan have en indflydelse på valg af strategi. Det væsentligste organisationsteoretiske begreb, som vil blive benyttet i projektet, er dekobling eller løse koblinger. Med det begreb kan den oprindelige problemformulering omformuleres til, om den professionelle pædagogiske praksis på den enkelte døgninstitutioner bliver ustyrlig, fordi institutionen og de forskellige faglige professioner, som institutionen rummer, dekobler sig fra de politisk/administrative styringssystemer i forvaltningen og på selve døgninstitutionen. Og på den måde legitimerer den enkelte døgninstitution sig gennem ceremoniel rationel bureaukratisk adfærd i webersk forstand i forhold til sine omgivelser, mens den pædagogiske praksis skaber løse koblinger til sine omgivelser internt på døgninstitutionen og i forhold til det administrative og politiske system generelt. Argumentation for projektets relevans De hypoteser fra den neoinstitutionelle organisationsteori, som denne undersøgelse primært vil efterprøve er: a: Institutionaliserede organisationers kontrolforanstaltninger har ceremoniel karakter, dvs. er mere optaget af at overholde de ceremonielle regler end af teknisk effektivitet. Det betyder at organisationer, der fungerer i stærkt institutionaliserede, men svage teknologiske omgivelser fortrinsvis vil blive udsat for strukturel kontrol dvs. kontrol af den formelle struktur. b: Organisationer i institutionaliserede organisatoriske felter vil ikke forsøge med tæt kontrol og koordination af deres aktiviteter, men vil søge at dekoble disse aktiviteter fra de formelle organisatoriske strukturer I forhold til emnet for dette projekt Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge betyder det, at følgende hypotese kan formuleres: - At der er isomorfisme på det formelle strukturelle plan i det organisatoriske felt, men at den pædagogiske praksis på den enkelte døgninstitution er løst koblet til såvel den øvrige del af døgninstitutionen som til den øvrige amtslige forvaltning. De institutionelle rammer er ikke et jernbur for den enkelte døgninstitution, fordi døgninstitutionen har strategiske valgmuligheder. Den neoinstitutionelle organisationsteori prætenderer at være generel, så en undersøgelse af døgninstitutionsområdet vil udfordre denne antagelse. Scott nævner (Scott, 2001), at man indenfor den neoinstitutionelle teori savner viden om, hvilke institutioner der er væsentlige indenfor et givent organisatorisk felt, og om hvordan institutionerne indenfor feltet spiller sammen. Scott nævner også (Scott, 1995), at dansk forskning i neoinstitutionel teori er præget af kvalitative undersøgelser af en bestemt organisation, mens man i USA også fokuserer på det organisatoriske felt og metodemæssigt er mere kvantitativt orienteret. Dette fremgår også af eksemplerne i vedlagte notat. En undersøgelse af døgninstitutioner for børn og unge efter de retningslinjer, som er skitseret ovenfor, vil kunne kompensere disse mangler. En argumentation for den praktiske relevans af projektet kan tage udgangspunkt i Claes Levin (Levin, 1998) forundring over, at man bliver ved med at bruge sikrede døgninstitutioner for børn og unge, når de tilsyneladende ikke har nogen positiv behandlingsmæssig effekt. Projektet undersøger

10 samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis og vil således kunne belyse om samspillet er konstruktivt. I forlængelse heraf vil projektet skabe mulighed for, en bedre dialog mellem det administrative- og det behandlingsmæssige system, fordi projektet vil give de to systemer en bedre forståelse for hinandens funktionsvilkår. Endelig vil projektet belyse, om den konkrete organisatoriske form, behandlingen i døgninstitutionerne foregår i, er hensigtsmæssig. Projektet vil således komme med forklaringer på, hvorfor døgninstitutioner ikke lader sig styre i rationel forstand Undersøgelsesmetode og - design Formålet med projektet er at undersøge samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. I forbindelse med en sådan undersøgelse er det underordnet hvilke amter, der indgår i analysen. Målet er ikke en systematisk kortlægning af døgninstitutionssektoren, men derimod en analyse af, hvordan og i hvilket omfang interne forhold på institutionen medierer effekten af praksis. Undersøgelsen vil omfatte døgninstitutioner for børn og unge i Århus-, Nordjyllands- og Viborg amter. Projektet gennemføres som nævnt i JYFE regi. JYFE er et forsknings- og evalueringssamarbejde mellem Århus-, Nordjyllands- og Viborg amter og uddannelsesinstitutioner i området, heriblandt Psykologisk Institut, Århus Universitet og Den Sociale Højskole i Århus. Dette samarbejde giver nem adgang til døgninstitutionerne i området. At undersøgelsen spredes på 3 amter vil også give mulighed for at undersøge, om homogeniseringen i de formelle organisationsstrukturer sker i feltet som helhed, som den neoinstitutionelle teori lægger op til, eller om en døgninstitutions amtslige tilhørsforhold kan betinge variationer i feltet. Med udgangspunkt i analysemodellen er første trin i undersøgelsen, at få klarlagt de tre former for institutionelt pres døgninstitutionen er underlagt det tvangsmæssige-, det normative- og det mimetiske pres. - Det tvangsmæssige pres udgøres af de lovgivningsmæssige rammer for døgninstitutioner, og af de formelle politisk/administrative rammer de enkelte amter har besluttet for døgninstitutionsområdet. Denne del af undersøgelsen indeholder dels en kortlægning af den eksisterende lovgivning på området, dels en kortlægning af den amtslige styringspraksis. Kortlægningen af den amtslige styringspraksis gennemføres ved en indsamling af skriftligt materiale om gældende politikker, økonomiske og personalemæssige rammer for området for de 3 amter, og ved interview af ledende embedsmænd og politikere i de 3 amter. - Det normative pres kommer fra professionerne og de professionelle, som er aktive i feltet. Dette pres blotlægges ved dels at interviewe undervisere på de to pædagogseminarer i Århus om de normer og værdier pædagogerne tilegner sig i deres uddannelse, og om de normer og værdier, de mener, er herskende i feltet, og dels ved at interviewe et antal pædagoger på døgninstitutionerne om betydningen af deres uddannelse i deres arbejde og om de herskende normer og værdier i feltet. - Det mimetiske pres, de fælles forestillinger og handlemønstre, som giver den enkelte professionelle en oplevelse af meningsfuldhed i deres arbejde, afdækkes på basis af eksisterende interviewmateriale fra en undersøgelse om Udviklende miljøer for børn og unge anbragt på døgninstitutioner, som udføres af Tina Andersen og Ole Steen Kristensen fra Psykologisk Institut, eventuelt suppleret med enkelte interview.

11 Andet trin i undersøgelsen er at få afklaret døgninstitutionernes reaktioner på det institutionelle pres. Denne del af undersøgelsen vil blive gennemført på basis af ovennævnte undersøgelse om udviklende miljøer, som omfatter interviews med både forstandere og pædagoger. Interviewmaterialet kan således sige noget om, hvordan det eksterne pres opfattes, og hvilke strategier ledelsen og de professionelle vælger i forhold til det institutionelle pres, og dermed hvilken effekt det har på den pædagogiske praksis. I undersøgelsen skelnes der mellem det ledelsesmæssige/administrative system og det pædagogiske/behandlingsmæssige system. Denne skelnen er nødvendig for at kunne afgøre, om en eventuel dekobling både finder sted mellem døgninstitution og forvaltning og mellem det administrative- og det pædagogiske delsystem på døgninstitutionen. Sidste trin i undersøgelsen er en analyse af det indsamlede materiale. Projektet gennemføres som et tværsnitsstudie og benytter sig af dokumentarmetoden og af semistrukturerede interview. Data vil blive analyseret på følgende måder: - Data fra interviewene vil blive analyseret med udgangspunkt i dels skabelonmetoden dels den fænomenologiske metode. - Data fra indsamling af eksisterende materiale om de styringsmæssige rammer vil blive analyseret med udgangspunkt i skabelonmetoden. Tidsplan, organisering og økonomi Efterår 2004: - Forberedelse af projektet - Kurser i metode mm. - Undervisning Forår 2005: - Gennemførelse af projektets trin 1 - Undervisning Efterår 2005: - Gennemførelse af projektets trin 2 - Bearbejdning af data. 2006: - Afrapportering. - Undervisning. - Udlandsophold. Forår 2007: - Formidling. Projektet gennemføres i JYFE-regi. JYFE er et forsknings- og evalueringssamarbejde mellem Århus-, Viborg- og Nordjyllands amter. Ringkøbing Amt overvejer at deltage i samarbejdet, og man påtænker ar fortsætte samarbejdet også efter strukturreformen. JYFE medfinansierer et forskningsprogram med temaet Praksis- og kulturfænomener i institutionerne og i relationerne til børnene og de unge. JYFE finansierer således forskning af deres egen praksis, og forskningsgruppen får en nem og praktisk anvendelig adgang til de relevante forskningsobjekter. Forskningsprogrammet udføres af forskere fra Århus Universitet, Den Sociale Højskole i Århus og CVU-Midtvest. I forbindelse med forskningsprogrammet er nedsat en forskningsgruppe på 8-10

12 forskere, som ledes af Ole Steen Kristensen, Psykologisk Institut, Århus Universitet. Gruppen mødes ca. 1 gang om måneden. Undertegnede har været medlem af denne forskningsgruppe de seneste 1½ år, og projektet vil blive gennemført indenfor rammerne af forskningsprogrammet. Projektet finansieres med 600.000 kr. fra JYFE, og 150.000 kr. fra Den Sociale Højskole i Århus. Yderligere finansieringsbehov dækkes ved undervisning og ansøgninger

13 Litteraturliste: 1. Andersen, Heine (1989): Sociologiske teorier om sociale institutioner i Christian Knudsen (red.) Institutionalisme i samfundsvidenskaberne, Samfundslitteratur, København. 2. Andersen, Tina (2004): Bøgholtprojektet pædagogisk praksis, livsforløb og tilbageblik på behandlingsinstitutionen Bøgholt, Psykologisk Institut, Århus Universitet. 3. Christensen, Else og Egelund, Tine: Børnesager Evaluering af den forebyggende indsats, Socialforskningsinstittutet, 02:10, København, 2002. 4. DiMaggio, Paul J. og Powell Walter W.: The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields i Powell, Walter W. and DiMaggio, Paul J. : The New Institutionalism in Organizational Analysis, The University of Chicago Press, 1991. 5. DiMaggio, Paul J. og Powell Walter W.: Introduction i Powell, Walter W. and DiMaggio, Paul J. : The New Institutionalism in Organizational Analysis, The University of Chicago Press, 1991. 6. Egelund, Tine og Hestbæk, Anne Dorthe: Anbringelser og børn og unge uden for hjemmet, Socialforskningsinstituttet, 03:04, København, 2003 7. Foss Hansen, Hanne (2000): Kun i mørke er alle katte grå. Refleksioner over copy-cat-praksis og dennes effekter, Politica, årg. 32, nr. 3, pp. 245-261. 8. Gregersen, Ole: Forandring i socialforvaltningernes organisering, SFI, København, 1995. 9. Jepperson, Ronald L.: Institutions, Institutional Effect and Institutionalism i Powell, Walter W. and DiMaggio, Paul J.(ed.): The New Institutionalism in Organizational Analysis, The University of Chicago Press, 1991. 10. Knudsen, Christian (red.): Institutionalisme i samfundsvidenskaberne, Samfundslitteratur, København, 1989. 11. Levin, Claes: Uppfostringsanstalten Om tvång i föräldrars ställe, Arkiv Forlag, 1998. 12. Oliver, Christine. 1991. Strategic Responses to Institutional Processes. Academy of Management Review 16: 145-79. 13. Meyer, John W og Rowan, Brian: Institutionalised Organisations: Formal Structure as Myth and Ceremony i Powel og DiMaggio: The New Institutionalism in Organizational Analysis, The University of Chicago Press, 1991. 14. Powell, Walter W. and DiMaggio, Paul J.(ed.): The New Institutionalism in Organizational Analysis, The University of Chicago Press, 1991. 15. Scott, Richard W. (2001): Institutions and Organizations, SAGE. 16. Scott, Richard W. (2003): Organizations Rational, Natural, and Open Systems, SAGE. 17. Scott, Richard W og Søren Christensen (ed.): The Institutional Construction of Organizations International and Longitudinal Studies, SAGE Publications, 1995. 18. Rapport om konsekvenserne af grundtakstfinansiering på det sociale område, Socialministeriet, 2000.