midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst
2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling
SIDE 1 midt- og vestjylland i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING 1.700 kr. ekstra til forbrug hver måned til den gennemsnitlige midt-vestjyske husholdning. Og to mia. kr. mere årligt til borgernær offentlig velfærd i Midt- og Vestjylland. Sådan kan virkeligheden se ud om ti år, hvis vi i Danmark formår at løfte væksten med bare en halv pct. mere om året, end prognoserne lige nu forudser. Desværre har disse vækstløft lange udsigter. I årene frem til krisen havde Danmark nemlig en lavere økonomisk vækst end andre sammenlignelige lande. Og skuer man frem i tiden, vil Danmark være et af de lande, hvor levestandarden øges mindst. Væksten kommer altså ikke af sig selv. Det billede vil DI gerne ændre. Og det tror vi, midt- og vestjyderne også vil. For selvom vækstdiskussionen for mange måske virker højtflyvende og akademisk, så er den i virkeligheden ganske konkret. Den har nemlig direkte konsekvenser for almindelige danskere, som beregningerne for Midt- og Vestjylland viser. Med kampagnen Danmark som udviklingsland inviterer DI danskerne til dialog om vækst. Mere konkret ønsker vi at diskutere, hvordan vi kan få råd til større privat forbrug og mere velfærd fremover. Hvad skal Danmark med andre ord gøre for at blive rigere? DI s undersøgelser viser, at mere end hver tredje borger i Midt- og Vestjylland i høj grad bekymrer sig om, der er tilstrækkelig vækst i dansk økonomi. Det viser, at regionen er klar til at diskutere, hvordan der kan skabes vækst og udvikling i den private sektor i Midt- og Vestjylland. Vores bud er, at vejen til fremgang går gennem de bedst mulige rammevilkår for erhvervslivet. De skal understøtte udvikling i alle egne af landet, for hver egn af Danmark har sine styrker og sine udfordringer. Men hvad mener du? November 2010 DI Organisation for Erhvervslivet
DI ANALYSE midt- og vestjylland i udvikling SIDE 2 veje til vækst Danmark er i dag verdens 14. rigeste land, men vi er godt på vej til at blive overhalet af lande som Storbritannien, Korea og Taiwan. Og det er ikke bare krisen, der har sendt Danmark til tælling. Allerede inden den økonomiske krise satte ind i 2008 var væksten lavere i Danmark, end i de lande vi gerne vil sammenlignes med. Fra 1994 til 2008 var den gennemsnitlige årlige realvækst på 2,2 pct. i Danmark, mens den var 2,6 pct. i OECDlandene. I Midt- og Vestjylland var væksten en smule lavere end landsgennemsnittet. Bidrag fra arbejdstid og produktivitet Gennemsnitlig årlig vækst; 1994 2008 Pct. Den lavere økonomiske vækst i Midt- og Vestjylland kan således tilskrives en væsentlig lavere vækst i antallet af præsterede timer. Denne lange tidsperiode skjuler dog en kedelig kendsgerning for midt- og vestjyderne. Siden midten af 90 erne er produktivitetsvæksten i Danmark aftaget og i Midt- og Vestjylland har udviklingen været mere markant end for Danmark samlet set. Fra at have en højre produktivitetsvækst end landsgennemsnittet i midten af 90 erne, har produktivitetsvæksten i Midt- og Vestjylland de seneste år været tæt på nul og dermed lavere end landsgennemsnittet. Midt- og Vestjylland har tabt pusten på produktiviteten Bruttoværditilvækst per præsterede timer, gennemsnitlig årlig vækst 1,4 1,2 1,0 Pct. 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Præsterede timer Produktivitet 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Midt- og Vestjylland Hele landet Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger 0,5 0,0 1994 1998 1999 2003 2004 2008 Økonomisk vækst kan skabes ad to veje enten kan vi arbejde mere, eller også kan vi øge vores produktivitet ved at løse opgaverne bedre og smartere. Fra 1994 til 2008 har midt- og vestjyderne øget produktiviteten mere end landsgennemsnittet. Midt- og Vestjylland Hele landet Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger Konsekvensen er, at Midt- og Vestjylland havde en gennemsnitlig årlig realvækst på bare 1,1 pct. fra 2003 til 2008, mens landsgennemsnittet var på 1,6 pct.
SIDE 3 midt- og vestjylland i udvikling DI ANALYSE Dansk velstand taber terræn Underliggende vækst i BNP, 2012 2025 Tyrkiet Australien Norge Irland Luxembourg Slovakiet Korea New Zealand USA Mexico Østrig Tjekkiet Finland Spanien Schweiz Storbritannien Ungarn Island Polen Belgien Canada Sverige Frankrig Italien Holland Grækenland Portugal Tyskland Danmark Japan 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 Pct. < Kilde : OECD Economic Outlook, nr. 87 Historien kan vi ikke ændre på, men vi kan sikre, at lavvæksten ikke fortsætter. Den økonomiske samarbejdsorganisation OECD har for nylig opgjort vækstpotentialet i medlemslandene frem mod 2025. Her indtager Danmark en meget skuffende bundplacering. Kun Japan forventes at have lavere vækst end Danmark i de kommende 15 år. Netop den meget lave produktivitetsvækst i Danmark er en del af baggrunden for de dystre udsigter i OECD s prognose. En anden del er, at den demografiske udvikling vil reducere den samlede arbejdstid i de kommende år. Der er ganske enkelt flere, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end der kommer ind.
DI ANALYSE midt- og vestjylland i udvikling SIDE 4 Betydningen af vækst i Midt- og Vestjylland Effekt på privat og offentligt forbrug i 2020 af en årlig realvækst over en pct. Forskel fra grundscenariet i OECD s prognose. Privat forbrug (per måned) Offentlig service +0,5 point +1 point +1,5 point 1.700 kr. 3.500 kr. 5.400 kr. 2 mia. kr. 4½ mia. kr. 63/4 mia. kr. Note : Beregningerne tager udgangspunkt i de regionale nationalregnskaber for 2008 fremskrevet til 2009 med vækstraten for hele landet. Effekten på privat og offentligt forbrug er beregnet ved konstant andel af BNP svarende til andelen på landsplan i 2009. Det anførte privatforbrug er per måned for en gennemsnitlig hustand. Det offentlige forbrug indeholder forbrug i kommuner, regioner og staten. Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger En årlig realvækst på bare 1,5 pct. (0,5 point mere end OECD s prognose) vil betyde, at en gennemsnitlig midt-vestjysk husholdning i 2020 har godt 1.700 kr. mere til forbrug om måneden, end hvis den gennemsnitlige årlige realvækst blot bliver på en pct. de kommende ti år. Samtidig vil der årligt være to mia. kr. mere til offentlig service alene i Midt- og Vestjylland. En årlig realvækst på 2,5 pct. svarende til lidt mindre end gennemsnittet for OECD-landene fra 1994 2008 vil give hele 5.400 kr. mere til forbrug per måned for en gennemsnitlig midt-vestjysk husholdning og ekstra 6 3/4 mia.kr. årligt til øget offentlig service. Vil vi have råd til et højt privat forbrug og offentlige serviceydelser i verdensklasse, er vi således nødt til at sørge for, at OECD s forudsigelse ikke bliver til virkelighed med andre ord; vi skal have skabt vækst og udvikling i Danmark. Den gode cirkel er rammen for udvikling. Det private erhvervsliv skaber attraktive arbejdspladser og dermed privat velstand. Den private velstand er grundlaget for, at den offentlige sektor kan uddanne kvalificerede medarbejdere, udbygge infrastrukturen, øge erhvervsfrekvensen gennem børnepasning, jobcentre, ældrepleje mv. Kort sagt; den offentlige og private sektor er gensidige afhængige af hinanden. Erhvervslivet skal være større, hvis ikke velfærden må blive mindre. Den gode cirkel Velstand Indtægtsgrundlag Arbejde mere og bedre i global verden Privat erhvervsliv Offentlig sektor Sund økonomi med OPS og holdbare finanser Kvalificeret arbejdskraft Uddannelse, forskning, infrastruktur mv. Børnepasning, sygepleje mv.
SIDE 5 midt- og vestjylland i udvikling DI ANALYSE vækst i Midt- og Vestjylland og i danmark Dele af Midt- og Vestjylland har nogle gange være kategoriseret som udkant. Udkant eller ej, så er der behov for vækst og udvikling i hele Danmark. Hver egn af landet har sine styrker og sine udfordringer. Det gælder om at tænke nyt og udnytte styrkerne bedst muligt. Økonomien i Midt- og Vestjylland og Danmark Økonomiske nøgletal Midt- og Vestjylland Hele landet Indbyggertal : 27.075 per 1. januar 2010 svarende til knap 8 pct. af Danmarks befolkning. BNP i 2008 : 109,7 mia. kr. svarende til godt 9 pct. af samlet dansk BNP. BNP/indbygger, 2008, kr. 303.000 316.000 Produktivitet (Bruttoværditilvækst/ præsteret time), 2008, kr. Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst, 1999 2008, pct. 295 325 0,5 0,7 Kilde : Danmarks Statistik
DI ANALYSE midt- og vestjylland i udvikling SIDE 6 Arbejdsmarkedet, 2009 Midt- og Vestjylland Hele landet Samlet beskæftigelse 225.837 2.831.120 Erhvervsfrekvens 79,4 76,9 Beskæftigelsesfrekvens 78,4 75,6 Ledighed (ekskl. aktiverede), pct.* 3,8 4,2 Andel 15 69-årige med en videregående uddannelse (pct.) 20,6 25,8 Andel 29-årige med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse (pct.) 68,0 66,2 Gennemsnitlig pendlingsafstand (km.) 18,8 19,1 *September 2010 Kilde : Danmarks Statistik Fundamentet for økonomisk vækst er sunde og stabile rammer. Ud fra et godt fundament skabes vækst som et samspil mellem de tre ressourcer; stor og kompetent arbejdsstyrke, investeringer samt viden og teknologi. En stor og kompetent arbejdsstyrke sikrer, at virksomhederne kan få de hænder og de kvalifikationer, der skal til for at udvikle og øge aktiviteten. I Midt- og Vestjylland ligesom i resten af Danmark og i mange andre vestlige lande bevirker den demografiske udvikling, at der bliver færre personer i arbejdsstyrken de kommende år. DI s Vækstmodel Målet Økonomisk vækst Anvendelsen af ressourcer Globale udfordringer og muligheder Innovativ og produktiv anvendelse af ressourcerne De tre ressourcer Stor og kompetent arbejdsstyrke Investeringer Viden og innovation Fundamentet Sunde og stabile økonomiske rammer
SIDE 7 midt- og vestjylland i udvikling DI ANALYSE Arbejdsstyrken i Midt- og Vestjylland 1.000 personer 225 220 215 < Kilde : Danmarks Statistik, DREAM og DI-beregninger 210 205 200 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 Uddannelsesniveauet i Midt- og Vestjylland er samtidig lavere end det gennemsnitlige uddannelsesniveau i hele landet. Der er flere faglærte og færre med en lang videregående uddannelse i Midt- og Vestjylland. Til gengæld er de unge hurtigere til at få en uddannelse i Midt- og Vestjylland. Hvilke kvalifikationer virksomhederne har behov for hos medarbejderne, er meget forskellig fra en branche til en anden. I medicinalindustrien og rådgivningsvirksomheder er der oftest en relativt høj andel af medarbejdere med lange videregående uddannelser, mens der i eksempelvis byggeriet og i metalindustrien er en høj andel faglærte medarbejdere. Virksomhederne vil derfor vælge at slå sig ned i områder, hvor de vurderer, at der er tilstrækkelig adgang til kvalificeret arbejdskraft det gælder både nationalt og internationalt. Erhvervsstruktur, 2009 Andel af samlet beskæftigelse (pct.) Midt- og Vestjylland Hele landet fremstillingsindustri 21 13 bygge og anlæg 7 6 handel 16 16 transport 4 5 anden privat service* 9 13 Andel nye virksomheder (pct.), 2007 11,4 12,0 Note : *Anden privat service er ekskl. finansiering, forsikring og ejendomshandel mv. Kilde : Danmarks Statistik I Midt- og Vestjylland er godt hver femte medarbejder beskæftiget indenfor fremstillingsindustrien. Særligt Maskinindustrien har mange beskæftigede i regionen. Næsten hver femte arbejdsplads i Maskinindustrien er at finde i Midt- og Vestjylland. Omvendt er relativt få midt- og vestjyder beskæftiget i private servicevirksomheder indenfor eksempelvis erhvervsservice samt information og kommunikation.
DI ANALYSE midt- og vestjylland i udvikling SIDE 8 Midt- og Vestjylland og omverdenen pendling I 2009 havde 23.138 midt- og vestjyder arbejde uden for Midt- og Vestjylland samtidig pendlede 30.419 personer ind i Midt- og Vestjylland. Der er altså flere arbejdspladser, end der er arbejdskraft i Midt- og Vestjylland. De fleste pendler mellem naboregioner. Virksomhedernes internationale aktiviteter : Andel, der har oprettet arbejdspladser i udlandet i årene frem til krisens udbrud : 24 pct. (26 pct. for hele landet) Andel, der har planer om at oprette arbejds pladser i udlandet frem mod 2015 : 10 pct. (14 pct. for hele landet) Note : Virksomheder beliggende i Region Midtjylland. Kilde : DI s Virksomhedspanel, undersøgelse blandt 508 medlemsvirksomheder, afsluttet primo april 2010 4.477 5.504 9.451 14.446 4.371 5.814 Kilde : Danmarks Statistik
SIDE 9 midt- og vestjylland i udvikling DI ANALYSE Udmærket erhvervsklima i Midt- og Vestjylland Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? Pct. 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds < Kilde : DI spørgeskemaundersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2010. 251 besvarelser. Næsten uanset hvilken branche en virksomhed tilhører og hvor i landet den er placeret, så er den i konkurrence med udenlandske virksomheder. Hvis danske virksomheder skal klare sig godt i konkurrencen med udenlandske virksomheder, skal vi have fokus på erhvervsvilkårene i Danmark. Virksomhedernes globale konkurrenceevne grundlægges lokalt. DI har for nylig gennemført en større undersøgelse af det lokale erhvervsklima i Danmark se di.dk/le. Generelt er virksomhederne godt tilfredse med erhvervsklimaet i Midt- og Vestjylland. Der er dog plads til forbedringer. Virksomhederne peger særligt på infrastruktur og arbejdskraft, herunder arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau og kvaliteten af de lokale jobcentre, som områder, hvor der er plads til forbedringer i Midt- og Vestjylland. Områder med plads til forbedring i Midt- og Vestjylland TOP 5 1 Infrastruktur og transport (kommunale veje, kollektiv trafik) 2 Arbejdskraft (kvalificerede medarbejdere, lokale jobcentre) 3 Kommunens image (tiltrækning af nye virksomheder og borgere) 4 Brug af private leverandører (åbenhed, betalingsfrister) 5 Sagsbehandling (miljø, byggesager, sygedagpenge)
DI ANALYSE midt- og vestjylland i udvikling SIDE 10 Danmark som udviklingsland Sunde og stabile økonomiske rammer er fundamentet for vækst og udvikling. Som det ser ud nu, er fundamentet ikke i orden. Der er underskud på de offentlige finanser så langt øjet rækker. Årsagerne hertil er mange. En væsentlig årsag er det faktum, at arbejdsstyrken skrumper. Det betyder, at der bliver færre til at forsørge flere. Og at det bliver sværere for virksomhederne at få den arbejdskraft, som der er behov for. Udfordringen opstår, fordi de årgange, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er væsentlig større end de årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet. Offentlige underskud så langt øjet rækker Offentlig saldo som andel af BNP Pct. 6 4 2 < Kilde : Finansministeriet 0-2 -4-6 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 År
SIDE 11 DI ANALYSE Flere personer udenfor arbejdsmarkedet end på arbejdsmarkedet de kommende år 1.000 personer 3.100 3.000 2.900 2.800 2.700 2.600 2.500 2.400 2.300 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 < Arbejdsstyrke Udenfor arbejdsstyrken Kilde : DREAM 2009 Velfærdsaftalen fra 2006 var et vigtigt skridt på vejen til at håndtere de udfordringer, som den demografiske udvikling giver. Der er dog behov for yderligere reformer, hvis vi også i fremtiden skal have hænder nok på det danske arbejdsmarked. Mange danskere deltager på arbejdsmarkedet Erhvervsfrekvens, 15 64 år, 2009 Mange danskere deltager på arbejdsmarkedet - erhvervsfrekvensen er høj sammenlignet med andre lande. Det skyldes særligt, at kvindernes erhvervsfrekvens er meget høj sammenlignet med andre lande, hvor det er mere normalt, at kvinder med børn går hjemme. Men vi arbejder få timer Gennemsnitlig årlig arbejdstid, 2009 Island Danmark Norge Sverige Holland Canada New Zealand UK Tyskland Australien Østrig Finland USA Spanien Japan Portugal Irland OECD Frankrig Tjekkiet Luxembourg Slovakiet Grækenland Belgien Polen Mexico Italien Ungarn Kilde : OECD 0 20 40 60 80 100 Pct. Grækenland Ungarn Polen Tjekkiet Mexico Italien USA Gns. OECD New Zealand Portugal Island Japan Canada Slavakiet Australien Spanien Finland Storbritannien Østrig Sverige Luxembourg Danmark Frankrig Belgien Irland Norge Tyskland Holland Kilde : OECD 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 Timer
DI ANALYSE midt- og vestjylland i udvikling SIDE 12 Vækst i arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager Markedsmæssig økonomi i alt Gennemsnitlig årlig vækst i pct. 5 4 3 2 1 < Totalfaktorproduktivitet Arbejdskraftkvalitet Anden kapitalintensitet It-kapitalintensitet Kilde : Danmarks Statistik 0 1966 1979 1980 1993 1994 2007 1966 2007 Til gengæld arbejder vi ikke ret mange timer, og vi er heller ikke så mange år på arbejdsmarkedet som i andre lande. Vi kommer nemlig senere ud på arbejdsmarkedet og trækker os tidligt tilbage. Samlet set er det danske arbejdsudbud nogenlunde på niveau med gennemsnittet i OECD. Mere arbejde gør det ikke alene vi skal også arbejde smartere, bedre og mere effektivt. Her er investeringer, uddannelse og innovation nøglen. Historisk set er dansk vækst primært sket via produktivitetsstigninger. Men produktiviteten stiger slet ikke i samme tempo som tidligere. Danmark er tilmed et af de lande i OECD med den laveste vækst i produktiviteten de seneste år. Tidligere gav investeringer i maskiner, transportmidler, bygninger mv. et betydeligt bidrag til produktivitetsvæksten. Dette bidrag er helt forsvundet de seneste 10 15 år. Samtidig er bidraget fra, at vi løser opgaverne smartere (totalfaktorproduktiviteten) og fra, at vi uddanner os, blevet væsentlig mindre.
SIDE 13 midt- og vestjylland i udvikling DI ANALYSE Videregående uddannelse for to generationer, 2008 Forskellen mellem andelen af 25 34-årige og 45 54-årige, der har afsluttet en videregående uddannelse i procentpoint Sydkorea Frankrig Polen Irland Spanien Norge Belgien Portugal Sverige Japan Canada Danmark New Zealand Holland Storbritannien Australien Italien Ungarn Schweiz Grækenland Tyrkiet Mexico Slovakiet Tjekkiet Island USA Finland Østrig Tyskland < Note : Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af OECD af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde : OECD, Education at a Glance, 2010 Rusland OECD Eurozone -5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Procentpoint Det danske uddannelsesniveau har i mange år ligget i den internationale top, men i takt med, at uddannelsesniveauet i udlandet øges med raketfart sakker Danmark bagud. Danske unge er i dag ikke bedre uddannede end eksempelvis unge fra Irland, Frankrig eller Korea. Der er heldigvis bred enighed om, at disse er nogle af de helt centrale udfordringer, Danmark står overfor. Regeringens vækstforum bestående af arbejdsmarkedets parter, ministre, økonomer og andre fagfolk har for nylig listet ti centrale udfordringer for Danmark. Udfordringerne er ikke nye og de bliver kun mere og mere aktuelle. Jo længere tid vi venter, jo større reformer skal der til. Ti centrale udfordringer for vækst i Danmark : Produktiviteten er i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitlig i OECD Fornyelse og innovation ikke i top For få nye vækstvirksomheder Behov for en mere effektiv offentlig sektor For lidt konkurrence Et samfund uafhængigt af fossile brændsler Kilde : Vækstforum, september 2010
DI ANALYSE midt- og vestjylland i udvikling SIDE 14 Velstand og udvikling Vi har en meget høj levestandard i Danmark og det skal vi blive ved med at have. Høj realløn og høj levestandard må være målet, men vi skal også være åbne overfor, at det kræver, at vi yder noget ekstra og kan noget særligt. Danmark er et af verdens dyreste produktionslande. Derfor er det afgørende, at det vi producerer i Danmark, er af høj kvalitet, har en særlig service tilknyttet eller andet, der gør, at kunderne er villige til at betale en høj pris for produkterne. Konkurrencen på verdensmarkedet er hård. De produkter, der i går blev betragtet som høj kvalitet og noget særligt, er i morgen helt standard og lavet i en billigere version i et land, hvor omkostningerne er lavere. Innovation og fornyelse er derfor absolut nødvendigt, hvis det skal være muligt for et land som Danmark at opretholde en høj pris for vores produkter. Alternativet er, at produkterne produceres udenfor Danmark. Virksomhederne i dag er globale. De har kontorer og produktion i mange forskellige lande. I 2008 beskæftigede datterselskaber af danske virksomheder 1,5 mio. mennesker uden for Danmarks grænser. Og der er intet, der tyder på, at udviklingen er ved at vende eller blot bremse op. Arbejdsomkostninger ved produktionsarbejde, 2008 Norge Danmark Belgien Østrig Sverige Finland Holland Schweiz Tyskland Irland Frankrig Italien Storbritannien USA Spanien Japan Korea Tjekkiet Portugal Polen Ungarn < Kilde : US Bureau of Labor Statistics 0 5 10 15 20 25 30 35 Euro pr. time
SIDE 15 DI ANALYSE Årsager til oprettelse af arbejdspladser i udlandet Motiver for at oprette arbejdspladser i udlandet fremfor Danmark i perioden fra 2005 til krisens udbrud i 2008 Bedre adgang til nye markeder/tæt på kunden Reduktion af arbejdsomkostninger Reduktion af andre omkostninger For at følge med konkurrenterne Ikke tilstrækkelig adgang til kompetent arbejdskraft i Danmark Fokusering på kerneaktiviteter i Danmark For at få adgang til specialiseret viden og teknologi Skatteforhold Andet Forbedring af kvaliteten og introduktion af nye produkter Handels- og toldbarrierer gør det svært at eksportere fra Danmark 0 10 20 30 40 50 60 70 Pct. < Kilde : DI s virksomhedspanel. Survey blandt 508 medlemmer. Afsluttet ultimo april 2010 Når virksomhederne udvider i udlandet, er det vigtigt at skelne mellem, om udvidelsen sker som et tilvalg af udlandet eller et fravalg af Danmark. At en virksomhed opretter en produktionslinje eller et salgskontor i Kina, fordi en stor del af omsætningen efterhånden kommer fra det kinesiske marked, er ikke nødvendigvis noget, vi bør bekymre os om i Danmark. Det er en helt anden, og mere alvorlig sag, hvis danske virksomheder udvider i udlandet, fordi de vurderer, at de ikke kan få de medarbejdere i Danmark, som de har behov for, eller at det ikke kan betale sig at producere et givent produkt i Danmark. Skal Danmark opnå det fulde udbytte af globaliseringen og den internationale produktionsdeling er det vigtigt, at virksomhederne har nogle sunde rammer at udvikle sig i og adgang til kvalificeret arbejdskraft i Danmark.
DI ANALYSE midt- og vestjylland i udvikling SIDE 16 Midt- og Vestjylland i udvikling Midt- og vestjyderne er klar til vækst og udvikling. Mere end hver tredje borger i Region Midtog Vestjylland bekymrer sig enten i høj grad eller i meget høj grad om, hvorvidt der er tilstrækkelig vækst i dansk økonomi. Kun godt to pct. af midtjyderne ser ingen grund til bekymring. Midt- og vestjyderne efterlyser vækst I hvilken grad er du bekymret for, at der ikke er tilstrækkelig vækst i den danske økonomi? < I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde : Megafon. 224 svar i Region Midtjylland
Udgivet af DI Redaktion: Kent Damsgaard og Maria Hove Pedersen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 978-87-7353-876-0 1000.11.10
> DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 DI@di.dk DI.DK DI Organisation for erhvervslivet DI sætter i 2010/11 en række initiativer i søen under overskriften Danmark som Udviklingsland. Det land, der tror, det er færdigudviklet, er mere færdigt end udviklet. Gennem debat og dialog med enkeltpersoner, virksomheder og organisationer ønsker vi at sætte fokus på, hvordan vi får råd til det, vi gerne vil i Danmark. På di.dk/danmarksomudviklingsland kan du læse publikationen Inspiration til udvikling, hvor DI fremlægger 100 konkrete forslag til at skabe vækst og udvikling i Danmark. Vi ser frem til at drøfte disse og andre gode forslag på vores vækstarrangementer i Midt- og Vestjylland. Kom og vær med! Klik ind på: di.dk/danmarksomudviklingsland facebook.com/udviklingsland