01 02 SKOLETJENESTEN ÅRSBERETNING
SKOLETJENESTEN ÅRSBERETNING 2001/2002
SKOLETJENESTENS FORRETNINGSUDVALG PR. 1. APRIL 2003: Aage Petersen (formand), Københavns Kommune Kirsten Friisnæs, Frederiksberg Kommune Jørgen Christensen, Københavns Amt Bjørn Ilsøe, Frederiksborg Amt Jill Daniel, Roskilde Amt Hardy Granhøj Jørgensen, Vestsjællands Amt Bjarne Lund Hansen, Storstrøms Amt Lars Lunding Andersen, Zoologisk Have Lars Kirdan, Arken Tinna Damgaard-Sørensen, Vikingeskibsmuseet Poul Vestergaard, Skoletjenesten SKOLETJENESTEN HAVDE FØLGENDE FASTE MEDARBEJDERE PR. 1. APRIL 2003: Torkil Adsersen Rikke Aagaard Andersen Marianne Grymer Bargeman Jørgen Bay Anne Bertram Hans Peter Boisen Marianne Bomgren Ulla Didriksen Line Esbjørn Bente Garbers Rikke Rosenberg Hansen Kirsten Hegner Lotte Holten Ane Bendix Horn Pernille Haugaard Jensen Teddy Josephsen Pia Justesen Harry Kahl Berit Anne Larsen Steen Lomholt Hanne Lopdrup Ida Brændholt Lundgaard Vibeke Mader Jan Rindom Merete Staack Sidsel Risted Staun Steen Christian Steensen Lotte Stuhr Julie Trojaborg Skoletjenesten/Årsberetning 2001/2002 Skoletjenesten 2003 Omslag: Rikke Aagaard Andersen/Skoletjenesten Lay-out: Hans Peter Boisen/Skoletjenesten Tryk: Vester Kopi
INDHOLD Skoleåret 2001/2002... side 5 Arbejdermuseet... side 6 Arken... side 8 Danmarks Akvarium... side 10 Danmarks Tekniske Museum... side 12 De Danske Kongers Kronologiske Samling Rosenborg Slot og Amalienborg Slot... side 14 Frederiksborgmuseet... side 16 Kunstindustrimuseet... side 18 Kunstmuseet Køge Skitsesamling... side 20 Københavns Bymuseum... side 22 Lejre Forsøgscenter... side 24 Louisiana... side 26 Middelaldercentret... side 28 Museerne ved Det naturvidenskabelige Fakultet Zoologisk Museum, Botanisk Museum, Botanisk Have, Geologisk Museum... side 29 Nationalmuseet... side 30 Thorvaldsens Museum... side 35 Vikingeskibsmuseet... side 36 Zoologisk Have... side 38 Musikken i Skoletjenesten... side 41 Skoletjenesten Öresund... side 42 Projektsamarbejde... side 44 Informationsarbejde... side 45 Besøgsstatistik 2000/2001... side 46 Besøgsstatistik 2001/2002... side 47 3
SKOLEÅRET 2001/2002 På baggrund af museernes og kulturinstitutionernes omfattende formidlingsinitiativer og som følge af helt nye samarbejder i forlængelse af Skoletjenestens Handlingsplan 2001-2003 er bredden og omfanget af nye undervisningstilbud øget yderligere i forhold til tidligere år. Danmarks dyreverden gennem 20.000 år på Zoologisk Museum, Danmarkshistorier 1660-2000 på Nationalmuseet og Bjørn Nørgaards skitser og kartoner til Dronningens gobeliner på Kunstmuseet Køge Skitsesamling hører blandt årets markante formidlings- og udstillingsinitiativer, der hver især rummer et væld af muligheder for helt nye undervisningsforløb. Disse nye muligheder afspejler sig i beretningen på de følgende sider. Årsberetningen afspejler endvidere de nye samarbejder, der udover Kunstmuseet Køge Skitsesamling omfatter: Københavns Bymuseum og Thorvaldsens Museum. Blandt de tværgående samarbejder er musik et af de nye områder i Skoletjenestens pædagogiske aktiviteter, der indtil videre har omfattet tilbud omkring moderne musik på Louisiana og samarbejder med Sjællands Symfoniorkester og Det Kgl. Teater. De nye samarbejder fremgår af besøgsstatistikken, hvori det endnu engang kan ses, at der er stor interesse for at benytte Skoletjenestens undervisningstilbud. Samlet er antallet af elever, der deltager i Skoletjenestens undervisning, det hidtil højeste. Stigningen i forhold til forrige skoleår er på et par tusind elever et tal, der i virkeligheden er højere, idet tal fra tværgående aktiviteter som teater og musik ikke indgår. Tilsvarende skyldes nedgangen i antallet af elever, der er undervist af Skoletjenesten på Nationalmuseet i høj grad, at Skoletjenestens arbejde i efteråret 2001 delvis har været koncentreret omkring udvikling af undervisning til Danmarkshistorier, ligesom der generelt tilbydes undervisningsforløb af længere varighed end hidtil. Endvidere er besøgstal fra Middelaldercentret ikke regnet med, da stillingen som pædagogisk medarbejder ikke er genbesat. Med udgangen af skoleåret måtte det med stor ærgrelse erkendes, at Skoletjenestens undervisning på Rosenborg Slot og Amalienborg Slot måtte lukkes ned, da det bevillingsmæssige grundlag for en fortsættelse udover den tre-årige projektperiode ikke kunne fastholdes. På de følgende sider giver Skoletjenestens pædagogiske medarbejdere deres beretninger om det forløbne år. Der er som altid omtalt mange undervisningsaktiviteter, som afspejler bredden i tilbuddene og ikke mindst den fortsatte kvalitative udvikling af aktiviteterne. 5
ARBEJDERMUSEET Skoleåret 2001-2002 har ligesom året før været et aktivitetsfyldt år, hvor de gode takter fra forrige år fortsatte. Efterår 2001 Efterspørgslen på undervisning i foråret 2001 var så stor, at antallet af undervisningsdage blev øget til tre ved efterårets start, og der blev ansat yderligere 2 studentermedhjælpere, så antallet af medhjælpere ved skoleårets start var oppe på 3. I efteråret blev undervisningstilbuddene udvidet med museets faste udstilling Folkets Århundrede. Her udarbejdedes et undervisningsmateriale, der henvender sig til de ældste klasser i folkeskolen samt gymnasiet og HF. Skoletjenesten blev hermed i stand til at tilbyde undervisning for alle klassetrin fra 3. klasse og opefter. Fra starten af skoleåret 2001-2002 begyndte museet at opkræve et reservationsgebyr på 100 kr. for de skoleklasser, der besøger museet. Skoleklasser, der modtog undervisning, blev opkrævet henholdsvis 200 kr. for et kort forløb og 400 kr. for et længere forløb med værkstedsaktiviteter. Ved bestilling af undervisning bortfaldt bestillingsgebyret. Trods denne prisstigning var efterspørgslen stor specielt efter de korte forløb. I efteråret foretog museet en brugerundersøgelse af Skoletjenesten, som viste, at tilfredsheden generelt er meget stor, og at kvaliteten i undervisningen er i orden. Til gengæld var der flere, der mente, at undervisningen var for dyr. Skoletjenestens pædagogiske medarbejder, Sidsel Risted Staun, skiftede pr. 1. oktober arbejdssted til Københavns Bymuseum, hvorefter Skoletjenesten på Arbejdermuseet kørte videre uden pædagogisk medarbejder indtil årsskiftet. Af gode grunde blev der ikke iværksat nye initiativer i resten af efteråret. Forår 2002 1. januar 2002 startede Torkil Adsersen som Skoletjenestens pædagogiske medarbejder på Arbejdermuseet. Selvom Torkil Adsersen har arbejdet på museet gennem en årrække, blev den første tid brugt til at komme ind i Skoletjenestens rutiner og problematikker samt undervisningen, ikke mindst da en af museets studenter holdt op ved årsskiftet. Den første store opgave var at få udvidet antallet af undervisningsdage fra tre til fire, således at der fra februar kunne tilbydes undervisning tirsdag-fredag kl. 10-14. Med udvidelsen af undervisningsdagene blev det nødvendigt at ansætte og oplære 2 nye studenter. Skoletjenestens medhjælperstab kom dermed op på 4 studenter, der varetager undervisningen og tager imod henvendelser fra skoler mv. Undervisningstilbuddene i foråret var de samme som i efteråret 2001. Men som et resultat af brugerundersøgelsen blev prisen på undervisningen ændret, således at de lange forløb med værkstedsaktivitet nu koster 300 kr. mod 400 kr. i 2001. Et kort forløb koster fortsat 200 kr. Der opkræves fortsat bestillingsgebyr for uddannelsesinstitutioner, der ikke betaler entré, men gebyret bortfalder, hvis skolerne gør brug af Skoletjenestens undervisningstilbud. Det betyder, at prisen for undervisning reelt er henholdsvis 100 kr. for et kort forløb og 200 kr. for et langt forløb. I det pædagogiske værksted tilbydes primært aktiviteter, der er knyttet til udstillingen Familien Sørensen. Det er aktiviteter, der berører temaer som børnearbejde, leg, børnenes pligter i hverdagen mv. i perioden omkring år 1900. Skoletjenestens undervisningsmateriale bliver både tilbudt de klasser, der modtager undervisning, og de klasser, der besøger museet på egen hånd. Der har været meget stor efterspørgsel efter undervisningsmaterialet Familiens liv og hverdag år 1900, som nu er blevet optrykt i et nyt oplag. I februar 2002 deltog Skoletjenesten i afholdelsen af et arrangement i samarbejde med LO-City. Arrangementet var henvendt til folkeskolerne på Frederiksberg, i København og Dragør og Taarnby. Det strakte sig over 4 mandage, og i alt 500 elever modtog undervisning. I marts 2002 blev det besluttet, at museet skulle have en ny og bedre hjemmeside. Skoletjenesten blev sat til at lave den del af hjemmesiden, der henvender sig specielt til skolelærere. Resultatet blev en hjemmeside med en bedre præsentation af undervisningstilbuddene end tidligere og en ny lærervejledning, der giver lærerne bedre mulighed for at forberede skolens besøg på museet. 6
I løbet af foråret blev et undervisningstilbud til museets udstilling om 1950 erne udviklet, og et undervisningsmateriale henvendt til de største klasser er under udarbejdelse. Undervisningen udbydes fra efteråret 2002. Derudover har Skoletjenesten været involveret i den kommende Golden Days festival, som løber af stabelen i september 2002. Skoletjenesten har bidraget med en artikel til et fælles undervisningsmateriale, der udgives i forbindelse med festivalen. Undervisningslokalet Undervisningslokalet blev i foråret 2001 indrettet med nyt inventar. I foråret 2002 er indretningen af lokalet fortsat, således at der er kommet flere genstande, som eleverne må røre/bruge, og der er opsat fotostater og vægmalerier, som kan bruges i en dialog med eleverne. Statistik Skoletjenesten underviste skoleåret 2001-2002 i alt 4.709 elever fordelt på 248 klasser, mens der var 7.996 elever fordelt på 353 klasser, som besøgte museet uden at få undervisning, men hvor lærerne havde fået råd og vejledning af Skoletjenesten. I alt besøgte 12.705 elever fordelt på 601 klasser Arbejdermuseet. Derudover har museet et større antal besøg af skoler, der ligger uden for Skoletjenestens målgruppe. Fremtid Med 4.709 elever, som har modtaget undervisning, har Skoletjenesten vist sin berettigelse på Arbejdermuseet. Tallet svarer til over en tredjedel af det samlede antal elever og er en klar fremgang i forhold til året før. Det er imidlertid målsætningen at få undervist endnu flere elever. Ved starten af det nye skoleår søsættes et nyt undervisningsforløb om 1950 erne. Det har længe været et udtrykt ønske fra skolerne at få mulighed for at få undervisning i museets meget populære 1950 er-udstilling. For at øge Skoletjenestens kapacitet yderligere og for at sikre skolerne adgang til undervisning indføres der fra august 2002 faste tidspunkter for undervisningen, samt mulighed for at lave undervisning for flere klasser på samme tid. På den måde håber vi at øge antallet af skoleklasser, der modtager undervisning på museet. Arbejdermuseet står over for en større ombygning i 2003, og det bliver nødvendigt at lukke i en periode. Det giver mulighed for at intensivere udviklingsarbejdet, forbedre museets udstillinger i forhold til undervisningen og forbedre de eksisterende undervisningstilbud. Et nyt spændende skoleår venter. Administration I foråret 2001 var det museets kontorpersonale, der tog imod henvendelser fra lærere mv., men fra skoleårets start har det været Skoletjenestens studentermedhjælpere, der tager imod bestillinger fra Skoletjenestens målgruppe. Det betyder, at en henvendelse til museet ikke blot er bestilling af tid; den er også blevet til en dialog, hvor medarbejderen giver lærerne vejledning i, hvordan de får mest ud af deres besøg uanset om de modtager undervisning eller ej. Skoletjenestens målgruppe kan bestille besøg og undervisning tirsdag, onsdag og torsdag kl. 14-16. Det betyder, at nogle lærere er utilfredse med mulighederne for at bestille undervisning, men vi har valgt at prioritere kvaliteten i den pædagogiske rådgivning frem for at lade kontorpersonalet tage imod bestillinger. 7
ARKEN Wild West (8. september 2001-20. januar 2002) Udstillingen The Wild West satte fokus på Det amerikanske Vesten i årene fra 1830 og frem til i dag. Den viste, hvordan Vesten er blevet skildret gennem 170 år. Udgangspunktet for udstillingen var, hvordan kunst er en del af den visuelle kultur, der skaber vores forestillinger og myter. The Wild West fokuserede på fremstillingen af landskabet og fremstillingen af den indianske kultur. Da det hovedsageligt var Den Hvide Mand, der skabte disse billeder, kan man sige, at udstillingen tematiserede erobringen af et land og af et folk. Denne fremstilling skal ikke stå alene. Derfor indeholdt udstillingen et større antal af indianske kunstgenstande, der illustrerede, at indianernes kulturer var langt mere sammensatte og komplekse, end de førnævnte fremstillinger giver udtryk for. Ligesom de modsiger de mange fotografier, der fremstillede Vesten som befolkningstom. I forbindelse med udstillingen arrangerede vi et lærerkursus, der blev en kæmpe succes med over 70 deltagere. Udstillingens idé samt undervisningstilbud og -materiale blev præsenteret. Endvidere præsenterede vi det tværfaglige samarbejde i Skoletjenesten mellem Nationalmuseet, Zoologisk Have og ARKEN. Udstillingen blev i det hele taget benyttet af skoler i utrolig grad. Vi havde masser af omvisninger, og hver femte besøgende var et barn på udstillingen. Ud over omvisninger arrangerede vi en workshop, hvor otte 5. klasser deltog. De klippede fjer, lærte indiansk tegnsprog, malede skind og ansigter. Alle aktiviteter, som de fik kyndige introduktioner til. Grantofteskolen Først på efteråret indledte vi et samarbejde med Grantofteskolen i Ballerup om at tilrettelægge et længerevarende forløb med to 7. klasser i Wild West-udstillingen. Vi tilrettelagde et forløb, der indledtes med en introduktion til Wild West-udstillingen forud for deres besøg på ARKEN. På ARKEN fik de en 1 1 /2 times omvisning, hvor de ud over selve omvisningen besvarede spørgsmål i mindre grupper og fremlagde for hinanden. Efter omvisningerne blev forestillingen om det tomme landskab perspektiveret i et kort foredrag i biografen, hvor de så klip fra en western-film og en road-movie. Senere tog vi til skolen under deres workshop-uge, hvor drengene lavede totempæle og pigerne amuletposer. Forløbet blev fulgt op af en evaluering på skolen. Forløbet bekræftede de mange muligheder, der ligger i at indgå samarbejde om længerevarende forløb, men gjorde det også meget klart, at det kræver meget arbejde og stor styring fra vores side i form af målsætningsdefinitioner, kunstfagligt som pædagogisk. Det er vigtigt, at flest mulige af aktiviteterne, der iværksættes for eleverne, foregår på ARKEN, så stedet indarbejdes, bliver trygt og velkendt. Så til Søs lærerkursus i natur & teknik I september afholdtes et lærerkursus om museets arkitektur for natur & teknik-undervisere med særlig henblik på at introducere og motivere til brug af undervisningstilbuddet: Så til Søs. Mødet mellem forskellige fagområder er indimellem vanskeligt, men også meget inspirerende og udfordrende. Og det gør det meget nærværende at styrke dialogen med de fagområder, som vi som kunstmuseum måske ikke hidtil har forbundet os så meget med. Cd-rom: ARKEN på Spil med Martin og Ketil, hvor Naturpatruljen udforsker ARKENs arkitektur i form af en videofilm, hvor man følger dem rundt i museet, og som understøttes af forskellige spil og infobokse om huset, ligger fint i forlængelse af denne ambition, da den særligt henvender sig til natur & teknik-fagene. Carnegie Art Award (4.-25. november 2001) Udstillingen åbnede mulighed for at diskutere den nyeste samtidskunst og maleriet som del af en vibrerende visuel kultur. Der var omkring 5 omvisninger for skoler om ugen i udstillingen. RUM 2001 Ny Abstraktion (1. december 2001-3. marts 2002) For 25 år siden optrådte kunstnergruppen Ny Abstraktion første gang på den danske kunstscene. I efteråret 2001 samledes gruppen igen på ARKEN. Udstillingen dokumenterede gruppens virke med værker fra årene 1976-8
88. Der var også mulighed for at se nyere værker, der er lavet specielt til ARKENs kunstakse. Ny Abstraktion arbejder med forholdet mellem kunstværket og rummet, i dette tilfælde kunstaksens store hvælvede rum. Med store abstrakte elementer, farver og lys indtager de rummet. På Carnegie- og Ny Abstraktion-udstillingen tilbød vi omvisninger, men der blev ikke udarbejdet et undervisningsmateriale. Der har ikke været den store interesse i udstillingerne fra skolernes side. Mona Hatoum-seminar I december 2001 afholdt vi to seminardage på ARKEN under overskriften: Kulturmødet. Dagene forløb godt, og vi fik mange positive tilbagemeldinger fra undervisere og elever. Der deltog 80 elever og 60 lærere fra skoler, alle beliggende i Storkøbenhavn. Alle oplæggene handlede om kulturmødet i en æstetisk sammenhæng, hvilket gav indblik i et anderledes positivt og befordrende element ved kulturmødet. Det interessante for os var med dagene at give indblik i og forståelse for, at det at møde det fremmede og ukendte ofte er det, der er med til at skabe kunst og betydning i det hele taget. Kulturmødet er med andre ord set fra et kunstmuseums perspektiv uhyre positivt valoriseret. Fernando Botero - det usandsynliges maler (2. februar - 2. juni 2002) Udstillingen viste malerier af den latinamerikanske kunstner Fernando Botero. Udstillingen gav både indblik i den latinamerikanske kontekst og i Boteros dialog med europæisk malerkunst. Udstillingen var meget besøgt af skoleelever i alle aldre. Til udstillingen blev der udfærdiget undervisningsmateriale i tre niveauer, som også kunne downloades fra hjemmesiden. Lærerkurset: Den 6. februar 2002 afholdt ARKEN lærerkursus. Museumsinspektør Dorthe Rugaard Jørgensen introducerede til udstillingen, hvorefter lektor Martin Zerlang deltog med foredraget: Den umådeholdne virkelighed Botero og latinamerikansk kultur. ARKENs øvrige undervisningstilbud blev også præsenteret. Ca. 80 lærere deltog i den meget vellykkede dag. Tegneworkshop: I marts inviterede ARKEN til tegnekursus med musikeren og tegneren Carl Quist Møller. Med afsæt i Boteros kunstneriske univers og latinamerikansk musik sørgede Carl Quist Møller for, at eleverne fik en grundig indføring i tegnekunstens univers. ARKENs samling 9. marts - 27. oktober 2002 Det har været naturligt at sætte fokus på ARKENs samling af samtidskunst, da den rummer et stort formidlingsmæssigt potentiale, og samlingen kan med fordel benyttes tværfagligt. Samtidskunsten forholder sig til den visuelle kultur, som børn og unge er vant til at omgås og forbruge. Den tager ofte afsæt i beskuerens sociale, kulturelle og politiske kontekst, hvorved hverdagslivets spørgsmål og individets livsbetingelser bliver centrale. Vi håber at bringe samtidskunsten ind i en undervisningssammenhæng og dermed ud til børn og unge. I år har vi forsøgt med et nyt undervisningstilbud, som kaldes Gå tæt på et værk. Dette forløb giver mulighed for at komme rundt om et enkelt værk ved hjælp af oplæg, processkrivning og diskussion. Herved får eleverne indsigt i værkets substans og kompleksitet. Elevernes udbytte har været stort, og forløbene har været meget tilfredsstillende for alle parter. Kroppen og dens sprog var et tematisk forløb i egen samling, hvor kroppen og den kunstneriske udforskning af den var det centrale omdrejningspunkt. Dette undervisningstilbud var et resultat af et samarbejde mellem en række forskellige kulturinstitutioner i Øresundsregionen. Den 10. og 11. april afholdt ARKEN et endags seminar for skoleklasser. Under overskriften Den virkelighedssøgende 90 er kunst blev centrale positioner i kunsten i dag diskuteret. Billedkunstner Kaspar Bonnén fortalte om sit arbejde og deltog i seminaret, som vekslede mellem oplæg og diskussion. 9
DANMARKS AKVARIUM Både efterår og forår blev undervisningen præget af særudstillingen om Urhavet, som sluttede med udgangen af februar måned. Men på trods heraf var der alligevel tid til at arbejde med eller igangsætte nye aktiviteter, idet det meste af det udviklingsarbejde, som lå til grund for selve undervisningen, lå forud i planlægningsfasen. Besøgstallet Kapaciteten i Skoletjenesten anses normalt for næsten fuldt udnyttet. Noget overraskende viser det samlede tal for underviste elever en lille stigning, selvom sidste år også viste en lille stigning i forhold til året før. Sandsynligvis er det særudstillingen, der har bidraget til at fastholde det meget høje niveau; endvidere har en tendens til, at flere klasser undtagelsesvis vil bruge eftermiddagstimer til undervisning (hvorved de kommer ret sent hjem), og de generelt lidt større klassekvotienter, måske også betydet noget for antallet. Særudstillingen Interessen for særudstillingen blev stor. I alt 49 klasser valgte et Urhavsemne, og i løbet af efteråret måtte undervisningstilbuddet suppleres med to arbejdsark til brug i udstillingen. Ved afslutningen kunne det konstateres, at det ene af de nye særudstillingsemner havde så stor interesse, at det burde tilpasses, så det kunne indgå i det permanente tilbud. Emnet handler om slægtskab og rummer som bærende aktivitet, at eleverne sorterer mindre havdyr som krabber, snegle, rejer, søstjerner m.m. ud fra basale bygningstræk. Dyrene bliver sorteret levende under vandet, og for mange børn er det en grænseoverskridende oplevelse, når de skal tage fat om mærkelige krible-krable dyr for at anbringe dem i særlige sorteringskurve. I forlængelse af oplevelsen sættes de forskellige dyregrupper ind i en sammenhæng, hvor deres beslægtethed med os og betydningen af en kropsbygning med indre skelet er central. Indholdet kan således opfattes som et aspekt i sammenhæng med evolution, og netop evolutionstemaet eller kendskab til systematik dukker i stigende grad op i forespørgsler vedrørende undervisningens indhold. På den baggrund blev der tilrettelagt et nyt emne for 3.-8. klasse med betegnelsen dyregrupper/evolution. Meget passende er det hidtidige emne om evolution, som kun er beregnet for de ældste elever i folkeskolen og for gymnasiet, hermed blevet tilpasset flere niveauer. Efter udstillingen var taget ned, måtte der naturligvis ske en revision af forløbet, for at det kunne fungere i samspil med den permanente udstilling. Erfaringerne fra særudstillingsperioden skulle også indarbejdes. Der blev udarbejdet en ny detaljeret studentervejledning, så nye studenter kan udføre undervisningen på samme niveau som de erfarne studenter, og brugerne kan regne med ensartede forløb ved genbestilling af emnet. Derudover lykkedes det at få foretaget nogle små ændringer i den nu tilbageførte udstilling, som tog højde for den del af undervisningen, der er henlagt til området ved udstillingsakvarierne. Undervisningsaktiviteter Udviklingsarbejdet fortsatte i år både med hensyn til at forbedre eller udvide eksisterende tilbud og med hensyn til at undersøge grundlaget for helt nye initiativer med henblik på ny undervisning. Til børnehaver blev tilrettelagt et nyt emne om fisk og svømning på baggrund af et tilsvarende emne for folkeskolens yngste klasser. Dermed har Skoletjenesten nu to tilbud til børnehaver med en tilrettelæggelse, der bygger på et fastlagt fremadskridende forløb. I efteråret blev der arbejdet med mulighederne for at tilbyde endnu et udendørs forløb som parallel til heldagstilbuddet på stranden. Denne gang med brug af skovsøen kun 400 m fra Akvariet. Efter besøg på Esrum Møllegård i Nordsjælland, hvor udendørs aktiviteter ved ferskvandslokaliteter er særdeles veludbyggede, påtog en af Skoletjenestens studenter sig at undersøge variationen både i skovsøen og i voldgraven nær strandfortet. Der viste sig store forskelle, idet bundvandet i søen er iltfattigt, og vandet i voldgraven er let brakt. Dermed kunne nogle afgørende faktorer som ilt og saltholdighed bearbejdes og endda udbygges med iagttagelser i Akvariet med dyr fra tilsvarende tropiske miljøer. Danmarks Akvarium ansøgte Skov og Naturstyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen, som er styrende myndighed for henholdsvis Fortet og skovsøen (i Slotshaven), om tilla- 10
delse til at lade tilmeldte skoleklasser bruge de to lokaliteter. I løbet af foråret blev tilladelserne givet for året 2002 med et begrænset, men fuldt tilstrækkeligt antal klasser, og det første prøvehold kunne engageres. Erfaringerne med det hold viste, at der var grundlag for at fortsætte med en detaljeret tilrettelæggelse for gymnasieniveauet, og arbejdet med det skal nu videreføres og udbygges med erfaringer fra flere gymnasieklasser i efteråret 2002. De senere års arbejde med aktivering af dyr i udstillingen til demonstrationsformål blev i år målrettet mod at tilbyde elever på mellemtrinnet et nyt emne om sanser. Der blev fastlagt tre forsøg i udstillingen. I det ene aktiveres vandlevende sporefrøers lugtesans med kødsaft, i det andet bruges et spejl til at provokere koralrevsfiskenes aggression, som er delvist knyttet til farvernes signalfunktion, og i det tredje påvises størens elektriske sans ved en iagttagelse af dens reaktion på elektriske impulser. Til det sidstnævnte forsøg byggede en af Skoletjenestens studenter et særligt noget Storm P. præget apparat for at kunne styre frembringelsen af de elektriske impulser. Kravet var, at apparatet også kunne bruges af underviseren til en forberedende afprøvning på eleverne, som skulle konstatere, at der kun var tale om så svage impulser, at de ikke kunne fornemme dem. Desuden arbejdede studenten videre med et eksisterende forsøg med en særlig trykbølgesans (sideliniesans), som fisk besidder. En del af arbejdet her bestod i at udvikle konstruktionen i nogle labyrinter til blinde hulefisk. Efterhånden var planlægningsarbejdet og udstyret udviklet så langt, at der kunne ske en afprøvning. Et seminariehold fra Blaagaard Seminarium deltog i foråret i den første afprøvning. Den rigtige målgruppe blev endnu ikke brugt, bl.a. fordi der på en række punkter var behov for betydelige refleksioner over de praktiske krav til eleverne. Afprøvningen bestyrkede det indtryk, som generelt er gældende for Skoletjenestens arbejde i Danmarks Akvarium, nemlig at det sværeste moment i arbejdet her er den del, hvor dyrenes adfærd skal inddrages! Afprøvningen viste en række vanskeligheder, specielt med konstruktionen af labyrinterne og elevernes håndtering af det stimulus, der aktiverer dyrene. Seminarieholdet havde en række forslag til forbedringer, som nu vil indgå i forbindelse med den nødvendige revision af vejledninger til emnet og i overvejelserne ved ombygning af udstyret. Emnet må derfor stadig afvente resultatet af en del forsøgsarbejde og erfaringer med flere prøvehold, før det tilbydes brugerne som et nyt emne. 11
DANMARKS TEKNISKE MUSEUM Skoleåret 2001-2002 blev et travlt og godt år på Danmarks Tekniske Museum. Skoletjenestens aktivitetsniveau blev væsentligt forøget i form af nye undervisningstilbud og markant flere elever end tidligere. Desuden blev overflytningen til de nye lokaler på Fabriksvej 25-27 forberedt og er i skrivende stund gennemført. I det forgangne skoleår har Skoletjenestens medarbejder også deltaget i en international konference om børns brug af internettet i undervisningen samt været frikøbt to måneder for at gennemtænke et nyt udstillingskoncept for museet. Udviklingsarbejde I efteråret 2001 fortsatte Skoletjenesten på Danmarks Tekniske Museum samarbejdet med forfatteren Sven Ørnø med henblik på at udvikle et nyt undervisningstilbud til museets kandestøberværksted. Det endte som et eventyrforløb, hvor den pågældende forfatter skrev et nyt eventyr, som fortalte historien om Den Standhaftige Tinsoldats liv, efter den var blevet smeltet om til et tinhjerte i H.C. Andersens klassiske eventyr. For Skoletjenestens medarbejder var målet med projektet at få ny skabende kunst inden for museets mure, hvilket lykkedes til fulde. Det nye undervisningstilbud har været kraftigt medvirkende til den fremgang, Skoletjenesten oplevede i år. Skoletjenestens medarbejder har også bidraget med artiklen Fugleperspektiv til teksthæftet om Leonardo da Vinci udgivet af Skoletjenesten og Middelaldercentret. Dertil kommer artiklen Titanens Kamp til Skoletjenestens og Golden Days-antologien om Det moderne gennembrud 1870-1890. Begge artikler omhandler spændende kapitler af flyvningens historie og har derfor en naturlig plads i museets eksisterende undervisningstilbud Fra fjer til fly. Endelig har Skoletjenestens medarbejder også skrevet en artikel om Kongens Stjernetyder til Danmarks Tekniske Museums årbog, der kort beretter om baggrunden for undervisningstilbuddet af samme navn. Det eksisterende tilbud om undervisning i Kraft og Energi har også gennemgået en revidering i det forgangne skoleår. Således er der skrevet nyt undervisningsmateriale, der falder helt i spænd med Skoletjenestens nye profil på museet. Og selve undervisningsforløbet er også blevet rettet til og gjort mere dialog- og genstandsbaseret. Den grundlæggende værkstedsaktivitet, hvor eleverne selv får lov til at arbejde med dampmaskiner, er dog bibeholdt. Og der er søgt fondsmidler til indkøb af nye dampmaskiner. I løbet af foråret 2002 har Skoletjenestens medarbejder i samarbejde med Pædagogisk Udviklingscenter i Helsingør Kommune, Helsingør Bibliotek og Børnekulturkonsulenten i Helsingør Kommune udviklet et undervisningstilbud om Papir, som skal afholdes i forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen i uge 40, 2002. Ligeledes har Skoletjenesten på Danmarks Tekniske Museum i samarbejde med Skoletjenesten på Zoologisk Museum deltaget i en mini Naturvidenskabsfestival på Rugvænget skole i Ballerup (uge 15, 2002). I forbindelse med museets flytning har Skoletjenestens medarbejder også udarbejdet rammerne for en midlertidig genopstilling, således at det er muligt at fortsætte så mange eksisterende undervisningstilbud som muligt. Undervisningstilbud Skoletjenesten på Danmarks Tekniske Museum har en række undervisningstilbud, som dog ikke alle benyttes lige flittigt. I alt fik 21 klasser undervisning i Fra fjer til Fly, mens 53 klasser blev undervist i Stjerner og Planeter. De resterende undervisningsforløb fordelte sig således: Kalejdoskopet åbner sig med 30 oplæg, Eventyr i kandestøberværkstedet med 82 oplæg, Kandestøberen med 13 oplæg, Dampmaskinen med 24 oplæg, Volta med 2 oplæg, Det min ide med 14 oplæg, Rumbussen med 2 oplæg, Kommunikation med 11 oplæg, Lego Dacta med 6 oplæg, Papir med 1 oplæg og Tycho Brahe med 8 oplæg. Endelig har Skoletjenesten forestået 17 rundvisninger samt afholdt 3 kurser for lærerstuderende. Skoletjenestens gæster Det samlede antal besøgende skoleelever på museet steg i år fra 5.999 til 8.935. Denne stigning er i høj grad båret oppe af en stigning i antallet af underviste elever. I alt har 5.744 elever modtaget undervisning på Danmarks Tekniske Museum i skoleåret 2001-2002 mod 3.699 sidste år. Dette svarer til, at Skoletjenesten i år gav 284 oplæg mod 176 sidste år. 12
Igen i år er det fortrinsvis 4.-7. klassetrin, der har benyttet Skoletjenestens tilbud, selvom den betragtelige fremgang i høj grad skyldes Bh-klasse - 3. klassetrin. Årsagen hertil skal givet findes i det nye oplæg Eventyr i Kandestøberværkstedet, der samtidigt har bevirket, at skolerne nu fortrinsvis besøger museet i forbindelse med undervisningen i natur/teknik og dansk. 13
DE DANSKE KONGERS KRONOLOGISKE SAMLING Et tilbageblik over 3 år på Rosenborg og Amalienborg I efteråret 2001 begyndte usikkerheden om Skoletjenestens fortsatte eksistens på Rosenborg og Amalienborg at brede sig. Bevillingen fra Kulturministeriets Udviklingsfond ville i august måned 2002 være brugt op, og nu ville en fortsat drift være afhængig af en permanent bevilling fra Kulturministeriet. Skoletjenesten havde tilbudt at bidrage til den fortsatte drift, men i forbindelse med Finansloven og de efterfølgende budgetforhandlinger kunne man ikke afse midlerne til en fortsat drift af Skoletjenesten på de to museer. Konsekvensen blev, at Skoletjenesten på Rosenborg og Amalienborg lukkede i august måned 2002 efter en 3 års forsøgsperiode. Usikkerheden om den fortsatte eksistens af Skoletjenesten kunne ikke undgå at sætte sit præg på arbejdet i skoleåret 2001-2002. I foråret havde Skoletjenesten taget initiativ til en række nye undervisningstilbud, der belyste samlingerne på Rosenborg og Amalienborg fra nye vinkler. Rosenborg Ordener hænger man på idioter (Citat: Peter Andreas Heiberg, forvist fra Danmark i 1799) var den valgte titel på et undervisningstilbud til indskolingen. Hovedvægten var lagt på fortællinger om ridderordener og de tidlige middelalderlige ordenstegn, som i Danmark udviklede sig til Elefant- og Dannebrogsordenen. Eleverne fik i undervisningsforløbet mulighed for at støbe en lille Elefantorden i gips, farvelægge den og tage den med hjem. Til særudstillingen Under Vor Kongelige Haand og Segl, som handlede om skriveredskaber og om skrivekunsten, fik elever præsenteret en række fornemme skrivemøbler, kostbare penne og skrivesæt. Kunsten at skrive med fjerpenne, drysse sand på det håndlavede papir og lukke og forsegle et brev med lak indgik som en praktisk aktivitet i undervisningen. Det krævede lidt øvelse, men alle fik et håndskrevet brev med sig hjem. programsat til september måned 2002. Skoletjenesten blev opfordret til at deltage i det store samarbejde mellem forskellige kulturinstitutioner, museer og biblioteker. Det gennemgående tema i udstillinger, aktiviteter, teater m.m. rettede opmærksomheden mod Det moderne gennembrud, perioden 1870-1890. Litterært er perioden vældigt godt belyst, men her lå hovedvægten på arkitektur, kunst, den teknologiske udvikling, demokrati og monarki. Særligt de sidstnævnte begreber var selvfølgelig af særlig interesse for Skoletjenesten på Amalienborg. Det moderne gennembrud og de nye strømninger fra Europa omfattede ikke det politiske liv. Perioden var præget af ultrakonservative holdninger, som i vid udstrækning deltes af kongehuset. Kravet om reformer pressede dog på, og systemskiftet i 1901 betød, at man anerkendte demokratiske og parlamentariske principper for folkestyret. Undervisningstilbuddet Konge i tiden omhandler den ændring, kongehuset måtte foretage for at kunne fungere i et moderne demokratisk samfund. I forbindelse med Golden Days festivalen bidrog Skoletjenesten til en antologi, som Skoletjenesten, Golden Days og Bikubenfonden udgav. Et sørgmodigt tilbageblik Hvad nåede vi så i løbet af de tre år? To undervisningskataloger, 18 undervisningstilbud, 5 tematiske undervisningshæfter, som på hver sin måde skal bidrage til en kritisk og nuanceret holdning og forståelse af forholdet mellem kongemagt og samfundsudvikling fra enevælden til nutidens politiske virkelighed. Besøgstallene har i forsøgsperioden ikke varieret væsentligt, det lagde sig på gennemsnitligt 5500 elever og lærere pr. år. Dette tal må vurderes på baggrund af den korte åbningstid om vinteren på Rosenborg og det forhold, at de økonomiske ressourcer måtte dække undervisning både på Rosenborg og Amalienborg. Amalienborg I efteråret blev museet på Amalienborg og Skoletjenesten indbudt til at deltage i den kommende Golden Days festival, som var På baggrund af forsøgsperiodens samlede resultater kunne man godt fristes til at konkludere, at der i den 3-årige forsøgsperiode var skabt et solidt fundament med udviklingsper- 14
spektiver. Skoletjenesten havde oparbejdet et stabilt besøgstal og havde etableret et netværk af forskere fra KU og DPU med henblik på en fortsat faglig og pædagogisk udviklingsproces. Praktik for lærerstuderende Skoletjenesten havde i oktober 2001 to lærerstuderende fra N. Zahles Seminarium i praktik samt 3 lærerstuderende fra Blågaards Seminarium i marts og april 2002. 15
FREDERIKSBORGMUSEET Besøget I forhold til året før er det samlede skolebesøg faldet noget. Til gengæld har væsentligt flere elever end sidste år fået undervisning. Dette skal formentlig forklares ved, at vi i dette år har haft større hold i undervisningen. Sideløbende hermed har der imidlertid stadig været en del af de små hold, som kommer i forbindelse med projektarbejde og specialundervisning. Med hensyn til alderstrin har vi stadig en stor spredning. Det gennembrud, der skete for nogle år siden, hvor vi begyndte at få mange elever under 5. klassetrin, har holdt sig. Hovedvægten ligger dog stadig på folkeskolens mellemtrin, men der er mange både fra de yngste årgange og fra gymnasiet. Den faste udstilling Hovedparten af skolebesøgene har i år fundet sted i den faste udstilling, hvor en række af de gamle emner som for eksempel Christian IV og Frederiksborg slots historie har været populære, men der er også kommet nye til. Et meget søgt emne i forbindelse med danskundervisningen i de yngste klasser har været Eventyr. I denne forbindelse er klasserne kommet for at se slottet og de store pragtrum og høre om konger, dronninger og prinsesser. Et andet efterspurgt emne i de mindste klasser er Våbenskjolde, riddere og rustninger. I gymnasiet og folkeskolens ældste klasser ønsker mange i forbindelse med historieundervisningen at høre om den nationale identitet, for eksempel afspejlet i historiemaleriet, der omfatter emner fra middelalderen og de slesvigske krige til besættelsen og de danske FN-tropper i Bosnien. Derudover er den nationale historie og de lange linier i den historiske udvikling blandt de foretrukne emner. I billedkunst er en analyse af gamle og nye portrætter et meget efterspurgt tema på alle årgange, når eleverne selv er i gang med at male portrætter eller selvportrætter. I Moderne Samling indgår til stadighed nye portrætter, således har vi i dette år kunnet indlemme en spændende nyerhvervelse: Et portræt af Poul Schlüter udført af Berit Jensen, som har skildret ham utraditionelt i forhold til, hvad man kunne have forventet. Han er ikke fremstillet som statsmanden i habit, men er iført sin meget slidte læderjakke. Samtidskunsten kan have særlig appel til eleverne, fordi de portrætterede og kunstnerne kan være velkendte. Det kunne vi konsta- tere, da der i foråret blev vist en ny ophængning med Søren Ulrik Thomsen på motorcykel malet af Michael Kvium, Michael Strunge malet af Knud Odde, og endelig et tidligt selvportræt af Lars von Trier udført før han endegyldigt satsede på filmen. Projekter Frederiksborgmuseet har deltaget i Skoletjenesten Öresunds projekt om Kroppens sprog. I den forbindelse har vi tilbudt omvisninger om emnet. Her har vi set på portrætterne med nye øjne og har lagt særlig vægt på, hvordan de portrætterede fremtræder med hensyn til stilling, kropsholdning, ansigtsudtryk og hændernes placering. Billedanalysen har også omfattet hele iscenesættelsen af figuren med dragt, frisure, baggrund, rekvisitter og påskrifter. Herudfra kan man diskutere, hvad kropssproget betyder for vurderingen af de portrætterede. Emnet blev tilbudt fra 3. klasse og opefter, men har haft størst appel til de ældre klasser. Særudstillinger Årets særudstillinger har også været inddraget under skolebesøg. VUC og gymnasieklasser besøgte Tankefulde haver. En vandring i tre havers frimureriske symbolik, som i dansk, historie og billedkunst var interessant i forbindelse med studiet af romantikken, idet de tre haver var anlagt i den romantiske engelske havestil. På Frederiksborg kunne udstillingen kombineres med et besøg i den genskabte barokhave, hvilket gav gode muligheder for at belyse de ideer, der lå bag den udvikling fra barok til romantik i havekunsten, som fandt sted i slutningen af 1700-tallet. I september vendte den berømte Gottorpske Himmelglobus tilbage efter en restaurering, som Carlsberg-fondet havde bekostet i anledning af fondets 125-års jubilæum. Instrumentet blev skabt til hertug Frederik III s kunstkammer på Gottorp i årene 1654-57. Det er et mekanisk mesterværk, som viser planeternes bevægelser omkring solen efter astronomen Kopernikus beregninger. I forbindelse med restaureringen blev adskillige stjernebilleder og planetfigurer, som var bortkommet i tidens løb, genskabt, hvilket tydeliggjorde instrumentets oprindelige funktion som en demonstration af himmelrummets indretning. 16
Himmelglobens restaurering gav anledning til en stor særudstilling i foråret, Gottorp. Et hertugdømmes storhed og fald, der fortalte det lille hertugdømmes historie fra 1544 til 1773, hvor det ophørte med at eksistere. Udstillingen gav et godt indtryk af Gottorp som et kulturelt centrum for videnskabsmænd og kunstnere. Der blev vist en række markante portrætter og historiemalerier af hofkunstneren Jürgen Ovens. Desuden fik man indtryk af hertugens overdådige kunstkammer og af hans interesse for astronomi, som førte til skabelsen af himmelgloben. Udstillingen havde især interesse for de ældste elever i forbindelse med historie og billedkunst. Børnenes Danmarkshistorie Hele året er der blevet arbejdet med forberedelserne til museets nye afdeling for børn kaldet Børnenes Danmarkshistorie. Afdelingen indrettes i Vinkælderen under Kongefløjen, hvor der arrangeres en særudstilling om Christian IV s barndom og opdragelse. Dette emne har ikke tidligere været belyst i en udstilling og slet ikke med henblik på børn. Der er et interessant kildemateriale til Christian IV s skolegang, idet hans stilebøger fra 10 års skolegang findes i Rigsarkivet og Det Kgl. Bibliotek. Dette materiale fortæller om, hvordan man oplærte den lille prins til at blive konge. I udstillingen vises uddrag af stilebøgerne. Desuden er der portrætter af personerne og kobberstik af de historiske begivenheder. Materialet er i udstillingen grupperet om fire temaer: Familien, barndommen, barnekongen og Christian IV s børn. For at få et nutidigt syn på emnet er den 35-årige kunstner Martin Bigum knyttet til projektet. Han har malet et historiemaleri til hvert af udstillingens fire temaer. Billederne er præget af Bigums karakteristiske stil inspireret af tegneserien. De er figurrige og fulde af historier og underfundige pointer. Persontegningen er udtryksfuld, og kunstnerens holdning til de historiske personer og begivenheder kommer klart frem. Det betyder, at billederne indbyder til samtale og diskussion. De er derfor meget velegnede til undervisning. Kunstneren har også givet ide til inventar og møbler i tilslutning til hvert af de fire billeder, således at der for eksempel står en stol og et bord som i Christian IV s skolestue ved maleriet af hans skolegang. Dette inventar kan bruges i undervisningen. Derudover har museet fået syet en række dragter efter barneportrætter fra Christian IV s tid, bl.a. den dragt, han selv bærer på et portræt fra tiden omkring hans skolestart. Disse rekvisitter skal indgå i de nye mere aktivitetsprægede undervisningsformer, som vi vil eksperimentere med i denne udstilling. En af aktiviteterne bliver blækskrivning med gåsefjer inspireret af Christian IV s stilebog. Undervisningstilbuddene består af omvisninger, aktiviteter og rollespil. De henvender sig til elever fra 4.-6. klasse og begynder i august 2002. 17
KUNSTINDUSTRIMUSEET Skoleåret 2001-2002 har været præget af, at Kunstindustrimuseets nyopstilling af det 20. århundredes design og kunsthåndværk først åbnede et halvt år senere end forventet. Da tre af Skoletjenestens fire nye faste undervisningstilbud var udarbejdet i tilknytning til nyopstillingen, har det betydet en nedsat aktivitet frem til udstillingens åbning i september 2002. Til gengæld er der nu skabt et væsentligt grundlag for den fremtidige undervisning, særligt pga. det tætte samarbejde mellem udstillingens kurator og Skoletjenesten omkring tilrettelæggelsen af udstillingens pædagogiske sigte. Til trods for de forsinkede tilbud har skolerne i løbet af skoleåret 2001-2002 vist stor interesse for de øvrige undervisningstilbud i særudstillingen Inspiration eller Plagiat og det nye emne om materialer i Designstudiet. Inspiration eller Plagiat om kreativitet i design Efterårets særudstilling i 2001 var en temaudstilling om Inspiration eller Plagiat om kreativitet i design. Udstillingen satte en række spørgsmål til debat omkring kopiering og kreativitetens forudsætninger, bl.a. inspiration fra andre kulturers formgivningstraditioner. Udstillingen så endvidere på, hvordan kreativt og originalt design udvikles og produceres i en tid præget af globalisering hos firmaer som Lego, Ikea, Benetton, In Wear, TeleDanmark m.fl. for at undersøge kreative industrier og innovativ erhvervsudvikling. Materialer i Designstudiet I marts 2002 startede et nyt undervisningstilbud i det åbne Designstudie med udgangspunkt i temaet materialer. Undervisningen foregår i museets studiesamling, også kaldet Designstudiet, hvor genstandene står fremme på åbne hylder. Eleverne kan tage genstandene ned fra de åbne hylder og undersøge dem nærmere, hvilket giver mulighed for at få en direkte visuel og taktil oplevelse af designgenstandene. I undervisningen diskuteres materialernes forskellige egenskaber, historie og formgivningsmæssige muligheder i forhold til funktion og æstetiske kvaliteter. Der er tale om et undervisningstilbud, som er tænkt i en klar forlængelse af det tværmuseale projekt mellem Bymuseet, Louisiana, Danmarks Tekniske Museum og Kunstindustrimuseet om Mennesker og materialer i samtidens kultur. Selve samlingen i denne del af Designstudiet har været igennem en reorganisering og udbygning, som fortsat foregår. Undervejs har en række testklasser været inviteret, som ud over positive tilbagemeldinger er kommet med forslag til en række justeringer af de udvalgte eksempler, hvilket har været værdifuldt for den videre udvikling. Nyopstillingen af det 20. århundredes design undervejs Tre undervisningstilbud er udarbejdet i forlængelse af museets nyopstilling af det 20. århundredes design og kunsthåndværk. De tilbyder tre vinkler på udstillingen: Fartens og langsomhedens design, Utopier i design, kunsthåndværk og arkitektur i det 20. århundrede og Fra 60 ernes pop til 90 ernes økologi og mangfoldige design. Generelt er der med udstillingen lagt stor vægt på at skabe en åben og debatterende udstillingsform og præsentere design i en bredere historisk, sociologisk og mentalitetshistorisk kontekst. Foreløbig er der udarbejdet undervisningsmateriale til det ældste niveau for gymnasiet, HF og VUC, men planen er at følge det op med skriftligt materiale til folkeskolen i 2003. Den flyvende designkuffert Den flyvende designkuffert, også kaldet KIM- BOXen, har gennem flere år udgjort et tilbud til de skoler, der enten ikke har mulighed for at besøge museet eller ønsker at inddrage designgenstande direkte i undervisningen og derefter besøger museet. Tendensen er dog, at det i høj grad er de samme skoler, som låner KIM-BOXene, hvilket vidner om en tilfredshed hos de lærere, der kender til dette undervisningstilbud, men at det ikke når en bred målgruppe. 34 klasser har i perioden benyttet KIM-BOXen. Forberedelse af pilotprojekt i tværmusealt undervisningstilbud Mennesker og materialer i samtidens kultur Siden foråret 2002 er der foregået intense forberedelser og diskussion af det første testforløb på det tværmuseale projekt om Mennesker og materialer i samtidens kultur. Det betyder rige muligheder for at høste erfaringer undervejs inden udarbejdelse af en endelig form og det fælles undervisningsmateria- 18
le. Projektet vil finde sted i uge 44 i samarbejde med Sankt Josef Søstrenes skole fra Charlottenlund, der i forbindelse med deres temauge har ønsket at fungere som testskole på det tværmuseale projekt. Planen for uge 44 er, at skolen hver dag sender otte klasser ud og besøge museerne, der hver især modtager to klasser og har tilrettelagt et undervisningsforløb, der også omfatter et værksted. Det vil munde ud i, at hver klasse når at besøge to af de fire museer i løbet af temaugen. Hjemme på skolen arbejder eleverne med opgaver stillet inden for hvert af de pågældende materialer træ, plast, papir, glas og plastik under vejledning af den herboende italienske kunstner Alfio Bonanno. 19
KUNSTMUSEET KØGE SKITSESAMLING Skoletjenesten og Kunstmuseet Køge Skitsesamling indgik en treårig samarbejdsaftale pr. august 2001, og en pædagogisk medarbejder er ansat. Foreløbig er der tale om en deltidsstilling normeret til 18,5 timer ugentligt. I september 2001 genåbnede museet efter en veloverstået ombygning og udvidelse, der har givet plads til Bjørn Nørgaards mange skitser og forarbejder til Dronningens gobeliner. Gobelinerne, der udgør store farvestrålende billedfortællinger, viser Danmarks historie fra vikingetid til nutid. Materialet er en guldgrube for formidling til mange forskellige målgrupper og i forbindelse med en række fagområder. Etableringsfase, synliggørelse og lærerkurser Hovedopgaven i det forgangne år har bestået i at etablere og udvikle Skoletjenesten, herunder udvikling af undervisningstilbud og ansættelse samt oplæring af fem studerende til den primære varetagelse af undervisning og omvisning. Andre væsentlige faktorer i etableringsfasen har været at knytte relevante kontakter i lokalområdet og gøre opmærksom på eksistensen af Skoletjenesten på museet. Der har desuden været afholdt lærerkursus med præsentation af museet som læringsinstitution og informationer om aktuelle undervisningstilbud samt fremtidige planer. Desuden blev der afholdt to kurser arrangeret i samarbejde med Amtscentret for Undervisning i Roskilde for henholdsvis dansk- og historielærere samt håndarbejdslærere. I løbet af januar 2002 afholdtes en temaeftermiddag for gruppen af historielærere fra Roskilde Katedralskole med præsentation af undervisningsmuligheder i forbindelse med gobelinskitserne. I løbet af henholdsvis efteråret og foråret er der afholdt to kontaktlærermøder. Kontaktlærerordningen består i, at en repræsentant fra hver af skolerne i Køge Kommune har som forpligtelse at holde kolleger orienteret om undervisningstilbud og samarbejdsmuligheder med museet. Værkstedsforløb Skoletjenesten deler museets billedværksted med Billedskolen. Fra januar 2002 begyndte Skoletjenesten at gøre brug af billedværkstedet i forbindelse med et værkstedsforløb om vikingetiden og Bjørn Nørgaards fortolkning af perioden. Forløbet henvender sig til målgruppen børnehaveklasse til 6. klasse. I løbet af foråret blev et værkstedsforløb med udgangspunkt i Bjørn Nørgaards fortolkning af det 20. århundredes kunst og historie udviklet. Værkstedsforløbet, der henvender sig til folkeskolens ældste klasser og gymnasiet/hf, inddrager kreative elementer som processkrivning, skitsetegning og collagefremstilling. Skriftligt undervisningsmateriale Til brug for undervisningstilbuddene i Bjørn Nørgaards gobelinskitser er der udarbejdet et aldersdifferentieret, skriftligt undervisningsmateriale i tre niveauer. Dette materiale bli- 20