AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

Relaterede dokumenter
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Regeringens plan for Grøn vækst

Velkomst og præsentation af projektets mål

Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan

Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget. Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune

KL Miljøministeriet 27. november 2009

Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder

Plantekongres i Herning den 14. januar 2010

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Spørgsmål som vil blive besvaret:

Barrierer for Integreret Rådgivning

Aftale om vand- og naturindsatsen mellem regeringen og KL

Siden sidst. Resume: Sagsfremstilling: Retsgrundlag: Bilag: Rådets udtalelse:

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Der er forudsat mest mulig hjemtagning af EU-midler ved hjælp af landdistriktsprogrammet.

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

LIFE IP Landmanden som naturforvalter

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Vand, miljø, klima, natur

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Landsbyernes fremtid. 25 april 2019

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Velkommen til Informationsmøde

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Nitratreduktion i geologisk heterogene

48% braklægning i oplandet til Norsminde Fjord i 2027?

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter november 2014

Lokal Agenda 21-strategi

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Forretningsmodellen for Landmanden som Vandforvalter

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Den forventede udvikling frem til 2015

Velkommen til Informationsmøde

Indstilling. Miljøgodkendelse af udvidelse af svinebrug godkendelse af konkret ansøgning og bemyndigelse. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Vækstforum NOTAT. Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til den regionale udvikling


Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Naturårsmøde EnviNa den 7. september 2016

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 27. januar 2011 kl Mødelokale 1

Vand- og Naturplaner / Vådområder

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Fremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Referat fra møde i netværksgruppe vedr. Vand- og Naturplanlægning

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Limfjordsrådet. Limfjordsrådets rammer

Emissionsbaseret regulering

Strategi for forskning og udvikling på markområdet

Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug

Grøn Vækst. April Regeringen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Overfladevand Helhedsbetragtninger

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vedrørende: Møde i Grønt Råd Mødedato: Deltagere:

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Velkommen til Informationsmøde

Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Næste generation af vand og naturplaner

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Fælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi

Transkript:

Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning

Indledning Fra generel til målrettet regulering? Grøn Vækst og Vandrammedirektiv Projekter hvor vi tænker dette ind Eksempler på samarbejde Plan til handling?

Vandramme direktiv! 20 AGWAPLAN Fra generel til målrettet regulering? Modificeret fra DMU 2009

Grøn Vækst og Vandrammedirektiv Miljømålslov Vandrammedirektivets bestemmelser er overført til dansk lovgivning med miljømålsloven. Grøn Vækst Regeringens helhedsplan for natur, miljø og landbrug. Vandplan Definere miljømål, udarbejdes af staten. Handleplan Plan for at nå vandplanernes miljømål, udarbejdes af kommunerne Grønne partnerskaber

Mål og strategi for mere og bedre natur samtidig med et vækstorienteret landbrugserhverv Grøn Forbedring af vandmiljø Reduktion af pesticiders skadevirkninger Reduktion af ammoniakbelastning Færre drivhusgasser Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet Mere og tilgængelig natur Forbedret miljøovervågning Vækst Mere selvbærende landbrugserhverv Mere enkel og smidig regulering Landbrug som leverandør af vedvarende energi Fremme af markedsbaseret økologi Danmark som grønt vækstlaboratorium Investering i grønne teknologier En mere værdiskabende fødevareindustri

Win-WIN Det er i samspillet at løsningerne skal findes!! Landmands mål Myndigheds mål

s AGWAPLAN

Ændret Klima nye muligheder AGWAPLAN Klima kan være anledningen til samarbejde og til at se mulighederne i samarbejde!!

Agwaplan-projekt-områder Hinnerup Ravn Sø Norsminde Fjord

Odder Kommune Meget landbrug, ca. 80% er dyrket. Norsminde Fjord Forventes et krav om optil 50% reduktion af N til fjorden Ca. halvdelen af kommunes areal ligger i oplandet til fjorden. Handleplan Hvordan skal målet nås?

Norsminde Fjord AGWAPLAN

Kommunal Handleplan Kommunens ansvar er at nå miljømålet! Generelle krav: Maks. Tilførsel af 80 kg N/ha Målrettethed: Målrettet norm efter robusthed Grønne partnerskaber Jf. Grønvækst skal et tæt samspil mellem landbrugserhvervet og offentlige myndigheder udgøre et centralt fundament i fremtidens landbrug.

AGWAPLAN set fra Odder Kommune AGWAPLAN et treårigt grønt partnerskab i oplandet til Norsminde Fjord Resultatet og videre perspektiv: Konkret viden om oplandet og mulige veje til at nå målsætning for Norsminde Fjord. Platform for at arbejdet med handleplanerne kan ske i dialog med landbrugserhverv, forskning og miljømyndigheder.

Landboforeningen Det første møde Hvorfor gik Landboforeningen ind i Agwaplan-projektet Dialog med myndighederne (mistro)

Landmanden Integreret rådgivning

Information Dialog Involvering Yderligere tiltag Reduktionskrav Indsatsplaner Integreret Rådgivning Kendskab Accept Motivation Handling Vi kan nå langt

Miljø SWOT AGWAPLAN Interne styrker på bedriften God bonitet Jorden omkring selve gården afvander til en sump som måske fungerer som minivådområde. Ejendommen har store herlighedsværdier Natur, krat, vildt, marker, enge og udsigter Interne svagheder på bedriften Den ene ejendom ligger inde i selve landsbyen Større å-system på ejendommen afvander til Norsminde Fjord. Eksterne muligheder for bedriften God beliggenhed. Naboer og landsby er i god afstand Naturmæssige muligheder Køb af jord Eksterne trusler for bedriften Et større moseareal til ejendommen. Her er der gode muligheder for at danne eget vådområde. Har kvæg der kan afgræsse lavbundsarealer. Rævs å og dermed udvaskningen til Norsminde Fjord Indvinding af grundvand. Vandrammedirektivet hvordan bliver kravene?

Hvorfor samarbejde? AGWAPLAN Uden samarbejde Side 20

Hvorfor samarbejde? Med samarbejde DIALOG med udgangspunkt i lokale forhold Naturmæssige betingelser Miljømål Landbrugsstrategier Evt. andre lokale betingelser som historie, kultur, ressourcer, relevante erhverv mm. Side 21

FRA PLAN TIL HANDLING?

48 76 % reduktion Fjorde mm: 6,9 kg/n/ha Åbne farvande: 8,9 kg/n/ha Plan & Miljø

Fra vandmiljøplaner til vandplaner AGWAPLAN Fra generel regulering til målrettet indsats Nej vi har fået mere af den gamle medicin duer ikke Plan & Miljø

1. Organisationsdiagram og flow ved kommunemodel AGWAPLAN 1. National styregruppe KL, MIM FVM Foretager generel overvå gning af indsatsen og afrapporterer til politisk niveau. Ansøgning FERV MC 2. Bevillingsstyring MIM(SNS) 3. Styregruppe x Obligatorisk - én pr. vandopland Kommuner Plan for indsats VMPIII a n s øgn ing 7. LDP / FVM Tilsagn 4. Projektgruppe x Valgfrit én pr. muligt projekt Kommuner 8.Lodsejer 6.Kommune X Kommune Y Kommune Z 5. Følgegruppe x Valgfrit - én pr. muligt projekt F.eks. lodsejere, DN, Friluftsrådet, Dansk Landbrug, Danmarks jægerforbund, Dansk Skovforening, DOF, Danmarks sportsfiskerforbund, foruden alle kommuner. (kommuner beslutter medlemmer)