Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.



Relaterede dokumenter
Min digitale Byggesag (MDB)

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G

VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB)

Byg og Miljø: En webbaseret selvbetjeningsløsning til borgere og virksomheder vedr. ansøgninger om bygge- og miljøtilladelser

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

DUBU digitalisering af udsatte børn og unge

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T

Lov og aftaler for digital kommunikation

Digitaliseringsstrategi

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

Gevinstpotentialer for bølge 3 Gennemgang af opgaveområder i bølge 3 i bølgeplanen for obligatorisk digital selvbetjening.

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

BYG OG MILJØ. 12. november 2014

Min Digitale Byggesag Disposition. Hvordan startede det kort Film Hvad er MDB Hvad har Gladsaxe gjort Foreløbig gevinst i Gladsaxe Hvad kan I gøre

Kort om Umbrella. Den 6. oktober Umbrella

Den kommunale digitaliseringsdagsorden

SIDSTE NYT FRA KOMBIT. V/ Markedsdirektør Thomas Rysgaard Christiansen

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening på Udbetaling Danmarks områder.

Leverandørmøde om Min Digitale Byggesag

Bølge 4 i økonomiaftalen for Version 1, 3. Juli 2014

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Arkitekturrapport: MDB Min Digitale Byggesag

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Overblik over økonomiske potentialer for projekter i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Januar 2014

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Økonomiudvalget godkendte på mødet den 17. marts 2015 Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Digital selvbetjening og Digital Post

Overblik over økonomiske potentialer for projekter i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi.

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

IT & Digitalisering. Byrådets Temamøde

Best practice modellen

Kommunale opgaver indenfor adresseprogrammet i grunddataaftalen

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden

F remtidens Digital Post

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT

P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 )

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder oktober 2015

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen.

Organisatorisk forankring og proces

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Tilslutning til det fælleskommunale udbud af samarbejdsplatform

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Notat vedr. tilslutning af Samarbejdsaftalen

Projektets navn E-booking Fælles løsning i ét system

Bilag D Den fælleskommunale digitaliseringsstrategis projekter i Københavns Kommune

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne.

Aktstykke nr. 147 Folketinget Finansministeriet. København, den 26. august 2014.

Gevinstrealisering på Sygedagpengesystemet og Kommunernes Ydelsessystem

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning...

Handlingsplan for området digital borgerbetjening.

Nr. 14 FLIS fælleskommunalt ledelsesinformationssystem

Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune Layout ITK Design, Jan Thomassen

Overblik over økonomiske potentialer for projekter i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi.

Obligatorisk digital selvbetjening Affald.

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi April 2012

Forslag til forandringer Byggesagsgebyrer

Digitaliseringsstrategi

SAPA. Kommunenetværk. KMJ, d. 24. november 2013

Digitalisering af løntilskud og fleksjob (2.3)

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

KOMBIT Baggrund. Finansiel og praktisk løftestang.. 6. marts 12 KOMBIT / <Projektnavn> 2

Mens vi venter på 100 % digitalisering

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven.

Instruks for opkrævning af byggesagsgebyrer 2015

DUBU 3.0 STRATEGI FOR GENUDBUD

N O TAT. Udkast til: KL s politik på sags- og dokumentområdet. Anbefalinger i KL s politik på sags- og dokumentområdet

Redskab til hjælp med budgetlægningen for SAPA projektet i kommunerne

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

Sønderborg Kommune Gebyrvedtægt Byggesagsgebyr Gældende fra 1. januar 2015

Udkast til udviklingsaftale. for området Byggeri

N O TAT. Baggrundsnotat om tilslutning til de fælleskommunale udbud på monopolområdet

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune

Velfærd gennem digitalisering

Vejledning for KOMHEN 2015

KL OKTOBER 2017 BYGGESAGSBEHANDLING EKSEMPLER PÅ DEN BORGERRETTEDE BYGGESAGSBEHANDLING

Digitaliseringsstrategi Odder Kommune

Ny digitaliserings- og ITstrategi. Økonomiudvalget d. 17. maj 2017

Økonomien i projektet

Reviderede kanalpriser. November 2012

DIADEM projektet. En fremtidig gevinst men hvordan sikres effektiviseringen?

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget L 58, L 58 A, L 58 B Offentligt

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening i kommunerne. November 2012

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden 1.1 FORSLAGETS SAMLEDE ØKONOMISKE KONSEKVENSER 1.2 BAGGRUND OG FORMÅL 1.3 FORSLAGETS INDHOLD

Byggeri fra vugge til grav

Transkript:

N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale Byggesag (MDB), der i 2012 skiftede navn til Byg og Miljø, skal bidrage til at effektivisere byggesagsbehandlingen og gøre de krav, som byggeansøgere mødes af, mere ensartede. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Telefon 3370 3241 www.kl.dk Side 1/5 Alle kommuner skal fra 2013 tilbydes et fælleskommunalt internetbaseret ansøgningssystem, så kommunerne kan bidrage til at opfylde målene i den fælleskommunale digitale strategi herunder, at 80 kommuner i 2015 gør brug af digital byggeansøgning, og at 70 % at borgere/erhverv gør brug af den digitale løsning. Systemet skal endvidere udvikles som et fælleskommunalt system, der kan bane vejen for et lovkrav om, at alle, der søger om byggetilladelse, skal gøre det digitalt. Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. KOMBIT har på kommunernes vegne tilvejebragt et udbud og er i gang med at tilvejebringe en ny it-løsning sammen med den valgte leverandør. KOMBIT har inddraget med mere end 20 kommuner i det kravspecificerende arbejde.

Kommunerne har reserveret 25 mio. kr. af bloktilskuddet til at udvikle, implementere og initialt drive Byg og Miljø. KOMBIT har indgået aftale med mere end 90 kommuner med et årligt abonnementsbeløb på 1,65 kr./indbygger, med betaling af første bidrag i 2014. Gevinstanalyse Der er i Byg og Miljøprojektet i KOMBIT i 2012 gennemført en gevinstanalyse i samarbejde med projektets referencegruppe. De identificerede gevinster blev opdelt i syv gevinstområder: 1. Byg og Miljø leverer vejledning, information og simulering om lokalitet uden login for bruger. 2. Byg og Miljø leverer guidet ansøgningsforløb med vejledning og tjek for fyldestgørende ansøgning, der kræver login fra ansøger. 3. Byg og Miljø udstiller en samlet ansøgning for kommunen forberedt til journalisering og visitation. 4. Byg og Miljø udstiller kopi af sag og status på sag til ansøger 5. Byg og Miljø understøtter kommunikation om supplerende dokumentation til ansøgningen. 6. Byg og Miljø udstiller tilladelsen og giver besked til ansøger om deadline for aflevering af oplysninger om byggeri/anlæg. 7. Byg og Miljø indberetter påbegyndelse til BBR. I fire af gevinstområderne (1 til 4) kommer gevinsten primært via Byg og Miljøløsningen, mens tre af gevinstområderne (5 til 7) afhænger af, om den enkelte kommune vil systemintegrere til sine ESDH- og fagsystemer og af, om der i samarbejde med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter etableres direkte dataintegration til BBR. Kommunerne har mulighed for at gebyrfinansiere den kommunale byggesagsbehandling. Efter de gældende gebyrregler er det op til kommunerne, om de vil opkræve gebyret eller de vil lade hele eller dele af opgaven være skattefinansieret. Det betyder, at gevinsten ved effektivisering kan falde hos kommunen, hos ansøgerne eller hos begge parter. Udmøntning af besparelsen vil afhænge af den enkelte kommunes lokale finansiering af byggesagsområdet. 2. Løsningsbeskrivelse MDB-Min digitale Byggesag - skiftede i 2012 navn til Byg og Miljø, fordi det ud fra et strategisk sigte blev vurderet hensigtsmæssigt, at en række milj ø- løsninger også skal kunne søges gennem selvbetjeningsløsningen. 2

Byg og Miljø skal effektivisere byggeansøgning og efterfølgende sagsbehandling i kommunerne. Projektet bygger blandt andet på indhøstede erfaringer i et pilotprojekt gennemført i 2008-2010, og det skal udvikle og udbyde én digital selvbetjeningsløsning for byggesager, og som dækker alle sagstyper indenfor byggeansøgning. Formålet er også - gennem digitalisering - at sikre mere ensartet, effektiv og hurtigere byggeansøgning og sagsbehandling i Danmark, hvor der er fokus på at sikre: borgerne og erhvervslivet digital adgang til at søge om byggetilladelse større grad af fyldestgørende ansøgninger hurtigere sagsbehandling en større grad af forventningsafstemning mellem ansøger og kommuner mere effektiv håndtering af ansøgningerne i kommunerne, herunder med digital understøttelse. 3. Konsekvenser Den tid, som kommunerne anvender på administrative rutiner, vejledning og dialog med ansøger i forbindelse med at modtage og behandle ansøgninger, forventes mindsket væsentligt. Dertil kommer, at borgerne og virksomheder vil blive mødt af en professionel digital offentlig selvbetjeningsløsning. Konsekvenserne vil være i form af tidsbesparelser på den indledende behandling af ansøgningen. En yderligere effekt vil være, at borgerne med løsningen vil blive klædt på i forhold til den videre snak med den tekniske forvaltning omkring den konkrete byggesag, idet borgeren allerede i ansøgningsforløbet vil have adgang til relevant information omkring ansøgningen. 4. Omkostninger Kommunerne har af bloktilskuddet reserveret 25 mio. kr. til at udvikle, implementere og initialt drive Byg og Miljø. Derudover er der indgået aftale med mere end 90 kommuner med et årligt abonnementsbeløb på 1,65 kr./indbygger, med betaling af første bidrag i 2014. For en gennemsnitskommune på 56.000 indbyggere vil dette betyde en årlig driftsudgift på 92.400 kr. 3

Kommunerne skal derudover i forbindelse med idriftsættelse af løsningen påregne udgifter til lokal projektledelse, organisatorisk implementering og etablering af snitflader for at lave system til system integrationer til ko m- munens fag- og ESDH-systemer. I forbindelse med business casen for obligatorisk digital selvbetjening på byggesagsområdet er der ikke regnet med anskaffelsesomkostninger, idet det er antaget, at disse omkostninger er afholdt af kommunen som følge af anskaffelse af Byg og Miljø. 5. Potentialer På baggrund af gevinstanalyser i Byg og Miljø projektet er det KL s og KOMBIT s vurdering, at der med en vis usikkerhed kan indhøstes et brutto effektiviseringspotentiale på op mod 50 mio. kr. årligt med udgangen af 2015, når alle de tilmeldte kommuner fuldt ud har indfaset systemet. Dette er dog med en stor variation kommunerne imellem. Netto er der tale om et potentiale på ca. 38 mio. kr. jf. KOMBIT s business case. De op til 50 mio. kr. omfatter en fuld digitalisering af såvel ansøgning som efterfølgende dialog om ansøgningen mellem borger og forvaltning. Gevinsterne omfatter konkret de syv gevinstområder, som tidligere er nævnt. Potentialet er beregnet på bagrund af antal sager om byggetilladelser. Som del af Økonomiaftalen for 2014 har KL indgået aftale med staten om bølge 3 af obligatorisk digital selvbetjening. Heri indgår også digitale ansøgninger om byggetilladelser og digital anmeldelse af byggearbejde, to områder som indgår i Byg og Miljø løsningen. I forbindelse med aftalen har KL beregnet, at der ved at gøre ansøgninger og anmeldelser indenfor byggesagsområdet digitale, kan opnås en effektiviseringsgevinst på hhv. 24 mio. kr. for byggetilladelser og 6 mio. kr. for anmeldelse af byggearbejde. Grundlaget for disse beregninger er antal henvendelser og ikke som i Byg og Miljø business casen antal sager. Der er således tale om to business cases, som fokuserer på de samme effektiviseringsmidler, men med forskellige tilgange, da der fokuseres på hhv. antal henvendelser og antal sager og ligeledes fokuserer på forskellige processer i ansøgnings- og sagsbehandlingsprocessen. Såfremt den enkelte kommune har budgetteret med gevinster som følge af anskaffelse og implementering af Byg og Miljø, skal de således ikke budgettere med nye gevinster som følge af, at området gøres obligatorisk digitalt. 4

Business case i forbindelse med obligatorisk selvbetjening i Økonomiaftalen 2014 har fokus på en delmængde af potentialerne i KOMBIT s business case. Netto er der her regnet med og aftalt et nettopotentiale på i alt 30 mio. kr. mens KOMBIT har regnet med et nettopotentiale på ca. 38 mio. kr. Nettopotentialerne er således relativ ens. Med loven om obligatorisk digital selvbetjening får kommunerne et redskab til at få en høj digitaliseringsgrad hurtigere end beregnet i den oprindelige business case for Byg og Miljø. Dvs. allerede i år 2015 forventes det, at kommunerne kan få en høj digitaliseringsgrad, fordi de har en lovhjemmel til at kræve, at borgerne ansøger om byggetilladelser/byggeanmeldelser dig i- talt. Samtidig er der i business casen, der lå til grund for aftalen med regeringen regnet med, at kommunerne også skal bruge nogle ressourcer på at hjælpe borgere og virksomheder til at blive digitale. 6. Tidsplan Selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø forventes at være klar i løbet af foråret 2014 og udrulles derefter til kommunerne. Dermed er kommunerne også klar med systemet, når det gøres obligatorisk digitalt at ansøge om byggetilladelse og anmelde byggearbejde den 1. dec. 2014. 7. Risici En beslutning om at ændre radikalt på den overordnede organisering, der i dag kendes omkring byggesager i kommunerne, vil påvirke tidsplanen for implementering af selvbetjeningsløsningen kritisk. 8. Implementering og opfølgning Byg og Miljø vil blive implementeret i de tilsluttede kommuner i begynde l- sen af 2014. Der er tilsluttet mere end 90 kommuner. Det er den enkelte kommune, som har ansvar for at implementere løsningen. Kommunerne kan orientere sig mere om løsningen og implementeringsforløbet på KL s og KOMBIT s hjemmesider. 5