Bilag A A1: Rammebetingelser, 9 sider A2: Pædagogiske processer, 5 sider A3: Resultater, 1 side
Kvalitetsrapport 2007/08 Rammebetingelser Bilag A1 figur 1 Klassetrin og spor 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5.kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. SP0 SP1 SP2 SP3 SP4 SP5 SP6 SP7 SP8 SP9 SP10 Ans Skole 2 2 1 2 2 2 2 2 2 1 0 1 1 1 1 1 1 0 1 2 1 0 Balleskolen 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 1 0 1 1 0 0 0 0 0 0 1 0 Bryrup Skole 2 2 2 2 2 2 2 2 2 1 0 0 1 0 0 0 0 0 0 1 1 0 Buskelundskolen 2 2 2 2 3 2 2 2 2 0 0 Dybkærskolen 2 2 1 1 1 1 1 2 3 2 1 Frisholm Skole 3 2 2 2 2 2 2 2 2 2 0 Funder Skole 2 2 2 2 1 2 1 2 2 2 0 Fårvang Skole 2 2 2 1 1 1 2 2 4 3 2 0 0 1 0 0 1 0 0 0 0 0 Gjern Skole 1 1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 Gjessø Skole 1 1 2 1 1 1 1 1 0 0 0 Grauballe Skole 1 1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 Gødvadskolen 3 2 2 2 2 2 2 0 0 0 0 Hvinningdalskolen 3 3 3 3 3 2 2 3 3 3 0 Kjellerup Skole 3 3 3 3 3 3 3 4 4 4 1 2 0 0 0 0 0 0 0 1 1 0 Kragelund Skole 1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 Linå Skole 1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 Langsøskolen 1 1 2 2 2 2 2 2 2 2 0 0 2 0 2 0 0 0 2 0 0 0 Nordre Skole 1 1 1 1 1 1 1 3 1 1 0 0 0 1 0 0 0 0 1 0 0 0 Nørrevangskolen 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 0 1 1 1 1 1 2 0 1 2 1 1 Resenbro Skole 1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 Sejs Skole 3 2 3 3 3 2 3 3 3 2 0 Sjørslev Skole 1 1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 Skægkærskolen 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 0 Sorring Skole 2 1 1 2 1 1 1 1 0 0 0 Thorning Skole 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 0 0 1 2 2 1 0 1 0 0 0 0 Vestre Skole 2 2 2 2 2 3 3 3 2 3 0 Vinderslev Skole 1 1 1 1 1 1 1 2 0 0 0 Virklund Skole 2 2 2 2 2 3 3 3 3 2 0 Voel Skole 2 2 2 1 1 1 1 1 0 0 0 Forklaring til data: Samtlige elevdata er trukket pr. 5. september 2007
Kvalitetsrapport 2007/08 Rammebetingelser Bilag A1 figur 2 Klassekvotient 2007/08 Antal elever Antal normalklasser Klassekvotient Antal elever Antal specialklasser Klassekvotient Ans Skole 400 18 22,2 52 10 5,2 Balleskolen 733 31 23,6 18 3 6 Bryrup Skole 357 19 18,8 12 3 4 Buskelundskolen 444 19 23,4 Dybkærskolen 327 17 19,2 Frisholm Skole 442 21 21 Funder Skole 355 18 19,7 Fårvang Skole 379 22 17,2 10 2 5 Gjern Skole 153 8 19,1 Gjessø Skole 173 9 19,2 Grauballe Skole 161 8 20,1 Gødvadskolen 323 15 21,5 Hvinningdalskolen 644 28 23 Kjellerup Skole 790 34 23,2 28 4 7 Kragelund Skole 120 7 17,1 Linå Skole 106 7 15,1 Langsøskolen 354 18 19,7 49 6 8,2 Nordre Skole 241 12 20,1 12 2 6 Nørrevangskolen 421 20 21,1 60 12 5 Resenbro Skole 136 7 19,4 Sejs Skole 601 27 22,3 Sjørslev Skole 143 8 17,9 Skægkærskolen 471 20 23,6 Sorring Skole 180 10 18 Thorning Skole 407 20 20,4 50 7 7,1 Vestre Skole 546 24 22,8 Vinderslev Skole 184 9 20,4 Virklund Skole 500 24 20,8 Voel Skole 208 11 18,9 I alt 10299 491 21,0 291 49 5,9 Forklaring til data: Samtlige elevdata er trukket pr. 5. september 2007 Kommentar/vurdering: Klassekvotienten er tilfredsstillende og omkring landsgennemsnittet, men varierer.
Kvalitetsrapport 2007/08 Rammebetingelser Bilag A1 figur 3 Børn i SFO 2007/08 Antal børn i SFO Antal børn i 0. 3. kl. % andel i SFO Ans Skole 121 159 76,1% Balleskolen 281 286 98,3% Bryrup Skole 123 147 83,7% Buskelundskolen 176 198 88,9% Dybkærskolen 110 111 99,1% Frisholm Skole 175 184 95,1% Funder Skole 133 142 93,7% Fårvang Skole 114 116 98,3% Gjern Skole 73 80 91,3% Gjessø Skole 90 96 93,8% Grauballe Skole 90 93 96,8% Gødvadskolen 192 207 92,8% Hvinningdalskolen 284 286 99,3% Kjellerup Skole 260 285 91,2% Kragelund Skole 69 74 93,2% Linå Skole 65 67 97,0% Langsøskolen 114 114 100,0% Nordre Skole* 90 87 103,4% Nørrevangskolen 135 150 90,0% Resenbro Skole 79 81 97,5% Sejs Skole 218 225 96,9% Sjørslev Skole 54 68 79,4% Skægkærskolen 140 170 82,4% Sorring Skole 106 112 94,6% Thorning Skole 149 179 83,2% Vestre Skole 186 195 95,4% Vinderslev Skole 65 91 71,4% Virklund Skole 182 193 94,3% Voel Skole 115 122 94,3% I alt 3989 4318 92,4% * Incl. elever fra andre skoledistrikter
Kvalitetsrapport 2007/08 Rammebetingelser Bilag A1 figur 4 Elev/Lærerkvotient Normalklasser Specialklasser Lærerstillinger Elev/lærerkvotient Lærerstillinger Elev/lærerkvotient Ans Skole 26,70 14,0 16,70 3,1 Balleskolen 50,00 13,9 3,50 5,1 Bryrup Skole 24,40 13,5 3,60 3,3 Buskelundskolen 30,00 13,9 0,00 0,0 Dybkærskolen 28,40 10,4 0,00 0,0 Frisholm Skole 39,10 10,5 0,00 0,0 Funder Skole 28,50 11,7 0,00 0,0 Fårvang Skole 28,00 13,1 2,40 4,2 Gjern Skole 11,00 12,8 0,00 0,0 Gjessø Skole 11,90 13,4 0,00 0,0 Grauballe Skole 11,80 12,6 0,00 0,0 Gødvadskolen 19,70 13,8 0,00 0,0 Hvinningdalskolen 45,80 13,2 0,00 0,0 Kjellerup Skole 54,00 13,9 3,60 7,8 Kragelund Skole 9,60 11,2 0,00 0,0 Linå Skole 9,50 10,2 0,00 0,0 Langsøskolen 24,50 13,7 14,20 3,5 Nordre Skole 24,30 9,6 2,60 4,6 Nørrevangskolen 38,10 10,5 15,70 3,8 Resenbro Skole 9,80 12,4 0,00 0,0 Sejs Skole 45,70 12,5 0,00 0,0 Sjørslev Skole 10,70 12,3 0,00 0,0 Skægkærskolen 32,90 13,5 0,00 0,0 Sorring Skole 14,00 11,3 0,00 0,0 Thorning Skole 31,00 12,4 11,30 4,4 Vestre Skole 38,70 13,5 0,00 0,0 Vinderslev Skole 11,80 14,2 0,00 0,0 Virklund Skole 34,80 13,7 0,00 0,0 Voel Skole 14,50 12,8 0,00 0,0 Kommentar/vurdering: Elev/lærerkvotienten er gennemsnitligt tilfredsstillende, men varierer. Temaet drøftes i forbindelse med indgåelse af institutionsaftaler for 2009.
Kvalitetsrapport 2007/08 Rammebetingelser Bilag A1 figur 5 Undervisningstimer/år 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. I alt Ans Skole 720 720 750 810 810 810 840 870 1095 1095 0 15.195 Balleskolen 720 720 720 744 834 864 840 840 990 960 960 25.656 Bryrup Skole 765 720 720 770 765 780 780 810 960 930 0 15.070 Buskelundskolen 840 842 842 842 840 840 840 890 920 0 0 16.232 Dybkærskolen 720 720 720 750 770 770 740 765 990 960 660 13.710 Frisholm Skole 720 720 750 840 780 810 840 870 960 960 0 17.220 Funder Skole 720 720 720 750 810 750 750 870 900 930 0 14.280 Fårvang Skole 720 720 720 780 810 840 810 900 990 930 960 18.840 Gjern Skole 720 720 750 810 840 870 900 855 0 0 0 6.465 Gjessø Skole 750 750 750 750 810 840 840 870 0 0 0 7.110 Grauballe Skole 720 720 765 750 810 780 780 930 0 0 0 6.255 Gødvadskolen 720 720 720 780 810 780 810 0 0 0 0 11.400 Hvinningdalskolen 720 720 720 810 810 750 870 840 1050 1020 0 23.310 Kjellerup Skole 720 720 720 780 780 810 840 862,5 1072,5 948 930 28.572 Kragelund Skole 720 720 760 770 790 790 800 0 0 0 0 5.350 Linå Skole 720 720 720 780 780 810 780 0 0 0 0 5.310 Langsøskolen 720 720 720 780 780 810 840 870 990 930 0 14.880 Nordre Skole 720 720 720 720 750 840 870 900 990 960 0 9.990 Nørrevangskolen 720 720 720 780 810 810 810 840 930 1020 0 16.320 Resenbro Skole 720 720 720 840 870 840 990 0 0 0 0 5.700 Sejs Skole 720 720 720 720 810 810 840 840 960 930 0 21.750 Sjørslev Skole 720 720 750 780 780 810 810 870 0 0 0 6.240 Skægkærskolen 720 720 720 780 810 780 840 900 990 930 0 16.380 Sorring Skole 720 720 720 780 810 810 840 870 0 0 0 7.770 Thorning Skole 720 720 720 780 810 840 840 810 990 990 0 16.440 Vestre Skole 720 720 720 750 810 780 810 870 990 930 0 19.590 Vinderslev Skole 720 720 720 780 780 840 840 870 0 0 0 7.140 Virklund Skole 720 720 720 780 805 785 755 795 950 980 0 19.305 Voel Skole 720 723,33 720 773,26 839,92 919,98 873,33 906,65 0 0 0 8.640
Kvalitetsrapport 2007/08 Rammebetingelser Bilag A1 figur 6 Lærerne Undervisningstimer Lærerstillinger Anvendt til uv. % Liniefag % Efteruddannelse Efteruddannelse pr. lærer Efteruddannelse/elev Ans Skole 18.848 26,70 36,7 71 kr 64.649,00 kr 1.489,61 kr 143,03 Balleskolen 34.788 50,00 36,2 61 kr 206.629,00 kr 3.862,22 kr 86,08 Bryrup Skole 17.665 24,40 37,6 86 kr 72.575,00 kr 2.591,96 kr 175,20 Buskelundskolen 19.413 30,00 33,6 84 kr 37.265,00 kr 1.242,17 kr 145,61 Dybkærskolen 19.404 28,40 35,5 49 kr 69.042,00 kr 2.431,06 kr 197,70 Frisholm Skole 22.660 39,10 30,1 94 kr 61.167,00 kr 1.564,37 kr 146,26 Funder Skole 23.817 28,50 43,4 45 kr 78.489,00 kr 2.754,00 kr 182,11 Fårvang Skole 20.829 28,00 38,7 50 kr 78.660,00 kr 2.587,50 kr 166,19 Gjern Skole 7.997 11,00 37,8 92 kr 12.120,00 kr 1.101,82 kr 422,54 Gjessø Skole 8.017 11,90 35,0 81 kr 79.123,00 kr 6.648,99 kr 373,69 Grauballe Skole 7.840 11,80 34,5 81 kr 6.525,00 kr 552,97 kr 401,55 Gødvadskolen 14.843 19,70 39,2 84 kr 88.137,00 kr 4.473,96 kr 200,15 Hvinningdalskolen 28.753 45,80 32,6 80 kr 110.195,00 kr 2.406,00 kr 100,39 Kjellerup Skole 40.451 54,00 38,9 90 kr 1.045,00 kr 18,14 kr 79,03 Kragelund Skole 5.991 9,60 32,4 87 kr 17.886,00 kr 1.863,13 kr 538,74 Linå Skole 5.801 9,50 31,7 79 kr 7.324,00 kr 770,95 kr 609,90 Langsøskolen 17.840 24,50 37,8 84 kr 71.771,00 kr 1.854,55 kr 160,42 Nordre Skole 16.165 24,30 34,6 73 kr 32.921,00 kr 1.223,83 kr 255,53 Nørrevangskolen 27.054 38,10 36,9 97 kr 180.218,00 kr 3.349,78 kr 134,41 Resenbro Skole 6.806 9,80 36,1 85 kr 21.896,00 kr 2.233,37 kr 475,36 Sejs Skole 34.979 45,70 39,8 87 kr 102.537,00 kr 2.243,70 kr 107,57 Sjørslev Skole 7.270 10,70 35,3 78 kr 10.805,00 kr 1.009,81 kr 452,09 Skægkærskolen 22.844 32,90 36,1 62 kr 136.013,00 kr 4.134,13 kr 137,26 Sorring Skole 9.466 14,00 35,1 95 kr 13.250,00 kr 946,43 kr 359,16 Thorning Skole 23.398 31,00 39,2 86 kr 4.192,00 kr 99,10 kr 141,46 Vestre Skole 25.783 38,70 34,6 72 kr 99.965,00 kr 2.583,07 kr 118,40 Vinderslev Skole 8.833 11,80 38,9 87 kr 31.340,00 kr 2.655,93 kr 351,35 Virklund Skole 24.238 34,80 36,2 72 kr 76.499,00 kr 2.198,25 kr 129,30 Voel Skole 9.906 14,50 35,5 35 kr 9.547,00 kr 658,41 kr 310,81 Silkeborg Kommune 531.700 759,20 36,4 77 Forklaring til data: Undervisningstimetallene er fra grundskoleindberetningen. Liniefagsprocenten: en optælling af, hvor mange procent af skolens undervisningstid, der dækkes af liniefagsuddannede lærere. Efteruddannelsesbeløbet omfatter kursusudgifter, pædagogiske dage og foredrag samt materiale og kørselsudgifter. Det antal timer, som skolen anvender til efteruddannelse, er omregnet til kroner og indregnet. Kommentar/vurdering: Lærernes undervisningstid er 36,4 % og dermed over landsgennemsnittet, der er 35,3 %. Liniefagsdækningen er tilfredsstillende (knap 80 %), men varierer.
Kvalitetsrapport 2007/08 Rammebetingelser Bilag A1 figur 7 Eleverne Fraværsprocent Fravær/sygdom % Elever m. over 20% fravær Aflyste lektioner Aflyste lektioner % Materialeudgifter/elev Elever/PC Ans Skole 4,2 3,3 0 38,25 0,25 kr 1.951,00 3,9 Balleskolen 4,9 3,8 22 102 0,40 kr 2.309,00 3,3 Bryrup Skole 3,6 2,6 13 36 0,24 kr 2.384,00 4,3 Buskelundskolen 5,1 3,1 2 22 0,14 kr 1.791,00 2,9 Dybkærskolen 5,8 3,7 0 25,5 0,19 kr 2.770,00 6,1 Frisholm Skole 4,2 3,4 9 65 0,38 kr 2.053,00 3,3 Funder Skole 4,7 4,1 2 92 0,64 kr 1.940,00 2,1 Fårvang Skole 7,1 3,8 27 158,25 0,84 kr 4.071,00 3,4 Gjern Skole 5,9 3,7 5 16,5 0,26 kr 2.097,00 3,8 Gjessø Skole 2,5 1,8 1 5 0,07 kr 2.460,00 2,6 Grauballe Skole 4,0 3,4 0 34 0,54 kr 3.179,00 3,4 Gødvadskolen 4,7 3,8 4 8 0,07 kr 2.180,00 3,0 Hvinningdalskolen 4,8 3,7 0 186 0,80 kr 1.459,00 3,7 Kjellerup Skole 3,7 2,5 0 120 0,42 kr 2.926,00 3,0 Kragelund Skole 5,1 4,1 1 6 0,11 kr 4.426,00 3,0 Linå Skole 3,5 2,5 3 17 0,32 kr 2.370,00 4,2 Langsøskolen 5,5 4,4 3 142 0,95 kr 2.072,00 4,1 Nordre Skole 4,4 2,7 6 59,25 0,59 kr 3.053,00 2,7 Nørrevangskolen 5,0 3,1 21 554,5 3,40 kr 2.576,00 2,3 Resenbro Skole 3,2 2,4 0 14 0,25 kr 2.550,00 2,4 Sejs Skole 5,9 3,7 87 107,3 0,49 kr 2.246,00 2,8 Sjørslev Skole 4,7 4,3 0 6,75 0,11 kr 2.119,00 2,3 Skægkærskolen 3,7 3,0 0 94 0,57 kr 2.010,00 3,3 Sorring Skole 5,1 3,9 2 6 0,08 kr 1.731,00 4,5 Thorning Skole 4,3 2,8 1 80 0,49 kr 2.316,00 5,4 Vestre Skole 4,2 3,3 0 169 0,86 kr 1.993,00 3,2 Vinderslev Skole 4,5 4,0 4 56,25 0,79 kr 1.865,00 3,3 Virklund Skole 4,7 3,1 7 51,75 0,27 kr 2.428,00 3,2 Voel Skole 4,6 3,8 4 40 0,46 kr 2.242,00 3,5 Forklaring til data: Opgørelsen af elevfravær baseres på stikprøvedata (november 2007 og april 2008) fra den enkelte skole. Aflyste timer er timer, hvor eleverne er sendt hjem (eller i SFO) og som ikke læses på et andet tidspunkt. Timerne er omregnet fra lektioner og opgjort for hele skoleåret. Skolens materiale og aktivitetsudgifter samt IT indeholder f.eks. også skolens administrationsudgifter. Skolens PC'er, der er under 5 år gamle og har internetopkobling opgøres årligt (cis.emu.dk) tallet divideres med elevtallet. Kommentar/vurdering: Elevfraværet er på et lavt niveau. Høje tal på enkelte skoler forklares i de enkelte skolers kvalitetsrapport og drøftes ved indgåelse af institutionsaftaler for 2009. Timer aflyses i yderst begrænset omfang. Enkelte skoler har for høj procent. Temaet tages op ved indgåelse af institutionsaftaler.
Kvalitetsrapport 2007/08 Rammebetingelser Bilag A1 figur 8 Specialpædagogisk bistand Antal timer % læst af linifagsuddannet e. lign. Ans Skole 1740 94,5 Balleskolen 1740 100 Bryrup Skole 1860 100 Buskelundskolen 1410 50 Dybkærskolen 2886 56,8 Frisholm Skole 3210 100 Funder Skole 2600 100 Fårvang Skole 2372,25 76,6 Gjern Skole 1410 100 Gjessø Skole 1020 50 Grauballe Skole 960 100 Gødvadskolen 1912 80,3 Hvinningdalskolen 1890 100 Kjellerup Skole 1750 100 Kragelund Skole 850 100 Linå Skole 990 80,8 Langsøskolen 1230 72 Nordre Skole 2460 92 Nørrevangskolen 213 100 Resenbro Skole 1080 100 Sejs Skole 3180 100 Sjørslev Skole 870 71,6 Skægkærskolen 2804 39,9 Sorring Skole 1470 57,1 Thorning Skole 1346,28 90,7 Vestre Skole 2445,3 100 Vinderslev Skole 690 76,8 Virklund Skole 2189,88 28,5 Voel Skole 1106 72,3 Forklaring til data: Det årlige timetal til specialundervisning er det timetal, der er tildelt af PPR. Liniefagsuddannelse i procent er opgjort af skolen (der findes pt. ikke en liniefagsuddannelse på seminariet med dette speciale).
Kvalitetsrapport 2007/08 Rammebetingelser Bilag A1 figur 9 Tosprogede elever undervisning i dansk som andetsprog Antal elever, der modtager supplerende undervisning Antal elever, der modtager basisundervisning (modtagelsesklasse) Andel læst af lærere med liniefagsuddannelse Antal elever i alt Antal timer i alt Ans Skole 1 0 0 #DIVISION/0! Balleskolen 11 10 240 0 Bryrup Skole 8 5 60 100 Buskelundskolen 0 0 0 #DIVISION/0! Dybkærskolen 50 33 570 100 Frisholm Skole 30 14 300 100 Funder Skole 3 3 60 0 Fårvang Skole 14 7 7 510 100 Gjern Skole 4 2 15 0 Gjessø Skole 0 0 0 #DIVISION/0! Grauballe Skole 0 0 0 #DIVISION/0! Gødvadskolen 22 13 180 100 Hvinningdalskolen 10 6 90 100 Kjellerup Skole 43 26 5 1.230 100 Kragelund Skole 1 1 30 100 Linå Skole 1 1 15 0 Langsøskolen 27 24 435 0 Nordre Skole 74 49 12 2.550 100 Nørrevangskolen 158 123 1.740 100 Resenbro Skole 4 0 0 #DIVISION/0! Sejs Skole 5 1 30 100 Sjørslev Skole 0 0 0 #DIVISION/0! Skægkærskolen 7 7 120 0 Sorring Skole 2 2 30 0 Thorning Skole 4 0 0 #DIVISION/0! Vestre Skole 13 5 120 100 Vinderslev Skole 3 0 0 #DIVISION/0! Virklund Skole 0 0 0 #DIVISION/0! Voel Skole 1 0 0 #DIVISION/0! Silkeborg Kommune 496 332 24 8.325 Forklaring til data: Opgørelsen af elever er foretaget via skolernes indberetninger til konsulenten for tosprogede. Liniefagsuddannelse i procent er opgjort af skolen. Kommentar/vurdering: Af den samlede tildeling anvendes 3.090 timer til basisundervisningen i de tre modtagelsesklasser.
Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Sammentælling for Silkeborg Kommunale Skolevæsens 29 folkeskoler Kommunale indsatsområder Skole-hjem samarbejde Se særskilt side i kvalitetsrapporten Skolepolitikken Læsning Se særskilt side i kvalitetsrapporten Forpligtende fællesskaber Se særskilt side i kvalitetsrapporten Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Slet ikke I nogen grad I hvilken grad er den sammenhængende Børneog Ungepolitik præsenteret for medarbejderne? 1 2 17 9 I hvilken grad er den sammenhængende Børneog Ungepolitik implementeret blandt medarbejderne? 0 5 20 3 Andet: 0 0 0 1 Vurdering/kommentar: Ca. 90 % har præsenteret politikken for medarbejderne i nogen eller høj grad, og ca. 80 % oplyser, at politikken i en vis udstrækning er implementeret blandt medarbejderne. Kvalitetsrapporten I ringe grad Slet ikke I ringe grad I nogen grad I hvilken grad er kvalitetsrapporten 2006/07anvendt til at kvalificere skoleudviklingen på skolen? 3 15 8 3 I hvilken grad indgår kvalitetsrapporten 2006/07 som et dialogværktøj på skolen ved drøftelse af skolens faglige niveau? 6 14 7 2 I hvilken grad indgår kvalitetsrapporten 2006/07 som et væsentligt dialogværktøj ved drøftelse af skolens faglige niveau med Skoleafdelingen? 2 11 16 0 Andet: 0 0 0 0 Vurdering/kommentar: Skolerne har kun i ringe grad (48 %) eller slet ikke (11 %) anvendt kvalitetsrapporten for 2006/07 i arbejdet med at kvalificere skoleudvikling på skolen. Heller ikke som dialogværktøj i skolens arbejde med det faglige niveau er kvalitetsrapporten anvendt synderlig meget. 22 % har slet ikke anvendt den og 48 % kun i ringe grad. Derimod oplyser 55 % af skolerne, at kvalitetsrapporten i nogen grad indgår som et væsentligt dialogværktøj ved drøftelse af skolens faglige niveau med Skoleafdelingen. I høj grad I høj grad Kommentar Kommentar Sundhed Skolen deltager i Silkeborg Kommunes sundhedsprojekt (udarbejdelse af en evidensbaseret oversigt over skolebørns vaner mht. kost og motion) Skolen har formuleret sundhedspolitik (herunder kost- eller bevægelsespolitik) Andet: Ja Nej 12 16 18 12 3 1 Evalueringskultur Slet ikke I ringe grad I nogen grad I hvilken grad er der på skolen arbejdet med evalueringskultur? 0 0 10 I høj grad 19 Kommentar 1 af 5
Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsen har, iht. Skolestyrelsesvedtægt for Silkeborg Kommune, fatsat principper for: Ja Nej Den årlige timefordelingsplan inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer, samt ud fra det timetal, der er tildelt skolen, og det klassetal, der er fastsat. 23 4 P-fagsordninger og valgfagsordninger. 18 8 Tilrettelæggelse af specialundervisning på skolen, for så vidt denne ikke er etableret som undervisning, der dækker flere skoler f.eks. specialklasser. 19 10 Arbejdets fordeling mellem lærerne. 26 2 Samarbejdet mellem skole og hjem. 28 1 Principper for å hvilke måder elever og forældre skal underrettes om elevens udbytte af undervisningen. 23 6 Ordensregler for skolen. 25 3 Lejrskoler, fællesarrangementer, ekskursioner og praktikforløb. 25 4 Skolebestyrelsen udarbejder forslag til læseplaner for skolen efter retningslinier fastsat af kommunalbestyrelsen. 3 26 Skolebestyrelsen afgiver indstilling om forsøgs- og udviklingsarbejder til kommunalbestyrelsen i det omfang, at det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. 13 16 Skolebestyrelsen fastsætter principper for indholdet i skolefritidsordningen. 13 14 Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinier, om voksne kan deltage i skolens undervisning på 8. 10. klassetrin. Skolebestyrelsen fastsætter principper herfor. 1 21 Skolebestyrelsen har desuden fastsat forskellige principper, se den enkelte skoles kvalitetsrapport. Vurdering/kommentar: Skolebestyrelserne har i varieret omfang udarbejdet principper for arbejdet i skolerne. Alle har dog principper for skole-hjem samarbejde, og rigtig mange skoler har principper for arbejdets fordeling mellem lærerne, ordensregler for skolen, den årlige timefordelingsplan og om forældrenes underretning om elevernes udbytte af undervisningen. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Indrapporteres i bilaget Kvalitetsrapport 2007/08 - Resultater Inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse Fase 1 Fase 2 Fase 3 Inddragelse ved hjælp af Altid Hyppigt Sjældent Altid Elevsamtaler 12 11 7 12 12 5 9 10 4 Klassesamtaler 10 18 1 9 19 1 6 17 0 Gruppesamtaler 3 13 11 3 14 10 1 11 9 Evaluering efter afsluttet emne 6 23 0 8 21 0 7 15 0 Elevinterviews 0 5 19 0 6 17 0 3 14 Samtaledage 2 2 19 2 3 17 4 2 12 Elevvalg i forbindelse med temadage mv. 4 14 9 4 16 7 5 11 5 Om emner til P-fag 2 4 6 3 11 6 6 10 4 Klassens tid 10 16 2 13 13 1 10 9 3 Elevfastsættelse af individuelle mål 7 17 4 8 17 2 8 15 0 Overordnet planlægning af undervisning 0 3 25 0 6 22 1 5 16 Undervisningsdifferentiering 2 15 10 3 16 8 2 14 5 Medvirken i idéfasen 0 19 9 0 22 5 1 16 5 Elevansvarlighed for aktivitetsdage 1 6 20 2 10 15 2 11 8 Ved valg af arbejdsmetoder 0 15 13 0 23 5 1 20 1 Valg af eget skema i perioder 0 2 25 0 3 22 1 3 17 På anden vis 2 2 3 2 2 2 3 1 3 Vurdering/kommentar: Elevinddragelsen forekommer i rigtig mange sammenhænge og altid ved evaluering efter afsluttet emne og meget hyppigt ved elevfastsættelse af individuelle mål, og i løbet af skoletiden i stigende grad ved valg af arbejdsmetoder Eleverne inddrages sjældent ved valg af eget skema i en periode eller ved overordnet planlægning af undervisning. Elevinterview anvendes ligeledes sjældent. Hyppigt Sjældent Altid Hyppigt Sjældent Evt. uddybende forklaring 2 af 5
Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Anvendelse af elevplaner Form: Skolen har en standardskabelon Skolen har forskellige skabeloner Skolen har ingen skabelon Sæt kryds 22 13 0 Årgang, hyppighed mv. Hyppighed 1 plan pr. år 2 planer pr. år Flere Udarbejdes af Klasselærer 0. årgang 24 5 0 12 6 19 1. årgang 25 4 0 10 10 23 2. årgang 23 6 0 10 10 23 3. årgang 23 6 0 10 10 23 4. årgang 22 7 0 12 12 21 5. årgang 23 6 0 12 12 21 6. årgang 23 6 0 12 12 21 7. årgang 19 4 0 9 9 17 8. årgang 15 3 0 6 5 13 9. årgang 18 0 0 6 5 13 10. ågang 5 0 0 1 0 4 Vurdering/kommentar: Alle skoler anvender elevplaner mindst én gang årligt. Ca. 20 % to eller flere gange årligt. Planerne udarbejdes hyppigst af klasseeller årgangsteam. Faglærere Klasse/årg.team Evt. uddybende forklaring Arbejdet med holddeling Anvendes holddeling i skolens undervisning? Ja Nej 26 0 Hvis ja: Overordnet Som bærende princip Ud fra valgte principper I storhold I fag I boglige fag som dansk, sprog, matematik og fysik/kemi I kreative fag, P-fag og valgfag Faglige hold/emnedage I værkstedsfag Ved særlige undervisningsforløb som f.eks. læsetræning/læsekurser I nye fag Andet: Efter bestemte metoder og i bestemte sammenhænge: På en eller flere årgange sammen Efter interesse Efter fagligt niveau Efter sociale kompetencer Efter alder Efter læringsstile Kønsopdelt I forbindelse med undervisnings- og elevdifferentiering I forbindelse med blokdage/temauger mv. I klasser med særlige behov Ved aktiviteter ud af skolen Andet: Vurdering/kommentar: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Evt. uddybende forklaring 12 11 10 16 17 13 5 5 7 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Evt. uddybende forklaring 27 26 21 16 22 18 25 25 20 12 17 11 27 27 29 3 6 6 0 0 0 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Evt. uddybende forklaring 21 20 15 11 14 15 22 24 18 19 19 12 6 7 6 10 9 7 16 21 18 20 22 18 28 29 20 19 17 13 10 11 10 2 2 1 Næsten alle skoler oplyser, at holddeling anvendes i undervisningen i alle 3 faser. Der er ikke nævneværdig forskel på anvendelsen af holddeling i de 3 faser. Ca. halvdelen af skolerne har holddeling som bærende princip, og resten har selvvalgte principper eller arbejder med storhold. Holddeling foregår primært i boglige fag som dansk, sprog, matematik og fysik/kemi og på faglige hold- eller emnedage. Holddeling i kreative fag, P-fag, valgfag og værkstedsfag foregår også, men i mindre omfang end i de øvrige fag. Holddeling anvendes på en eller flere årgange sammen og ofte efter elevernes faglige niveau eller sociale kompetencer og kun i mindre omfang efter elevernes interesser. Holddeling indgår i forbindelse med undervisnings- og elevdifferentiering. Holddeling anvendes også en del i klasser med elever med særlige behov. Der skeles ved holddeling kun i begrænset omfang til alder eller elevernes læringsstile, hvorimod kønsopdelte hold anvendes en del. 3 af 5
Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Dansk som andetsprog Bekendtgørelse nr. 31 af 10. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog indeholder bestemmelser om organisering og tilrettelæggelse af undervisningen. 3. Elever, der ved optagelsen har behov for støtte, men er i stand til at deltage i den almindelige undervisning, henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen i klassen, på hold eller lignende. 4. Elever, der ved optagelsen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog. Dansk som andetsprog er beskrevet som et særligt fagområde i Fælles Mål faghæfte 19 Dansk som andetsprog. Ved undervisningens tilrettelæggelse koordineres Fælles Mål for dansk som andetsprog med Fælles Mål for folkeskolens øvrige fag, således at undervisningen tilgodeser, at eleven tilegner sig såvel sproglige som faglige kundskaber sideløbende. Hvor mange tosprogede elever er der på skolen? 20 folkeskoler har tosprogede elever. Heraf har 6 skoler 78 % af kommunens tosprogede elever. 24 elever deltager i basisundervisning jf. 4. (19 skoler har svaret) 496 Hvor mange elever deltager i supplerende undervisning i dansk som andetsprog jf. 3? (Tal fra kvalitetsrapportens rammebetingelser) 331 På hvilke måder og i hvilken grad organiseres den supplerende undervisning i dansk som andetsprog på skolen: Slet ikke I ringe I nogen I høj grad grad grad Kommentar Undervisningen i dansk som andetsprog er en integreret del af den almindelige klasseundervisning 0 2 9 7 Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid 4 2 8 3 Der gives supplerende undervisning uden for klassen i den almindelige undervisningstid 5 7 2 2 Vurdering/kommentar: Skolerne oplyser, at de i nogen grad (56 %) eller i høj grad (37 %) organiserer dansk som andetsprog som en integreret del af undervisningen. Omkring halvdelen af skolerne angiver, at den supplerende undervisning i høj grad eller i nogen grad gives uden for den almindelige undervisningstid (som loven fordrer). 4 ud af 16 skoler oplyser, at den supplerende undervisning i nogen grad eller i høj grad gives uden for klassen men i den almindelige skoletid. Sæt gerne flere krydser: Hvilken praksis har skolen for at sikre, at dansk som andetsprog indgår som en dimension i alle fag: Dansk som andetsprog indgår som en dimension i alle årsplaner Der udarbejdes særlige årsplaner for undervisning i dansk som andetsprog Dansk som andetsprog indgår som en dimension i efteruddannelsesplaner Dansk som andetsprog et emne på pædagogiske rådsmøder Skolen har en materialesamling vedrørende dansk som andetsprog Der er videndeling mellem lærere med særlig viden om undervisning i dansk som andetsprog (sprogcenterlærere mm) Der afholdes temadage om dansk som andetsprog Andet: Vurdering/kommentar: Kryds 2 5 6 4 10 9 1 3 Omkring halvdelen af skolerne med tosprogede elever har en særlig materialesamling vedr. undervisningen, og halvdelen af skolerne oplyser, at der er videndeling mellem lærerne med særlig viden omkring undervisning i dansk som andetsprog. De 4-6 skoler med flest tosprogede elever i kommunen er opmærksomme på elevgruppen og medtænker dansk som andetsprog som en dimension i skolens efteruddannelsesplaner, samt tager relaterede emner op på pædagogiske møder eller temadage. Kun på 2 skoler indgår dansk som andetsprog som et element i alle årsplaner, mens der på 5 skoler udarbejdes særlige årsplaner for dansk som andetsprog. Vedr. oplysninger om tosprogede elevers udbytte af undervisningen i dansk som andetsprog: Skolerne er ikke i år blevet bedt om at beskrive, hvordan elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog, har klaret sig i forhold til eleverne under et. Det er derfor ikke muligt at give et samlet resultat på dette felt. 4 af 5
Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Specialpædagogisk bistand I henhold til bekendtgørelse nr. 1373 af 15. december 2005, om specialpædagogisk bistand i folkeskolen er det skolelederens ansvar at iværksætte specialpædagogisk bistand i forhold til elever, der har behov herfor. Inden indstilling til PPR har skolen dokumentation for nedenstående: Lærerteamet Ja Nej Kommentar To-lærer undervisning og elevplan 22 2 Holdddannelse og elevplan 22 2 Særlig tilrettelagt undervisning og elevplan 27 0 Elevbeskrivelse og inddragelse af skolens egne ressourcepersoner Skolens egne ressourcepersoner Vejledning og handleplan Skolens ledelse Drøftelse på koordineringsmøde med fremlæggelse af problemformulering, elevplan, elevbeskrivelse, handleplaner og evalueringer heraf Efter indstilling og skriftlig vurdering og forslag fra PPR har skolens ledelse dokumentation for nedenstående: Ja Nej Kommentar Iværksættelse af specialpædagogisk bistand herunder skriftlig redegørelse for form og indhold til forældre og PPR. 26 3 Evaluering af den specialpædagogiske bistand skriftligt en gang årligt til forældre med kopi til PPR. 16 12 Vurdering/kommentar: Lærerteam, skolens egne resursepersoner og ledelsen har stort set dokumentation for de indsatser, skolen er forpligtet til inden indstilling til PPR overfor elever, der har behov for specialpædagogisk bistand. Skolernes ledelser har, efter indstilling og skriftlig vurdering og forslag fra PPR, en skriftlig dokumentationsforpligtelse over for forældre og PPR i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand. Denne dokumentation opfyldes af ca. 90 % af skoleledelserne. Dokumentation i forhold til evaluering af den specialpædagogiske bistand skriftligt en gang årligt til forældre med kopi til PPR er mangelfuld, idet kun ca. 55 % af skolernes ledelser opfylder bestemmelserne. 26 24 29 0 1 0 5 af 5
Kvalitetsrapport 2007/08 - Resultater Kvalitetsrapport 2007/08 - Resultater Sammmentælling for Silkeborg Kommunale Skolevæsens 29 folkeskoler Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Fase 1 Fase 2 Fase 3 Skolen anvender til brug for den løbende evaluering følgende redskaber: Prøver og test: Standardiserede og diagnostiske prøver i dansk 29 29 29 28 27 24 21 12 9 1 Standardiserede og diagnostiske prøver i matematik 18 18 21 24 21 21 17 9 8 0 Selvproducerede faglige prøver og tests 18 19 19 22 21 22 21 15 14 4 Andre 3 3 3 3 3 5 3 3 2 1 Metoder: SMTTE-modellen 11 12 14 12 12 10 10 8 7 2 Kvalitetsstjernen 0 1 1 0 1 1 1 1 1 0 Beskrevet evaluerings- eller vurderingskoncept for fag og faggrupper 10 10 11 11 11 10 10 9 8 1 Andre 3 4 4 5 5 4 3 3 3 2 Værktøjer: Elevplaner 28 28 28 28 28 28 24 17 16 4 Kan/kan næsten 9 13 10 9 6 6 3 2 3 1 Portefolio 13 12 11 13 14 14 8 4 3 0 Logbog for eleven 7 8 12 12 12 11 8 5 5 0 Logbog for klassen 3 5 5 4 3 5 6 3 2 0 Min egen bog 6 4 4 2 2 4 4 3 2 0 Elevens udviklingsplan/udviklingsmappe 2 2 3 2 2 6 5 5 4 0 LUS 20 20 20 19 16 13 5 3 2 0 Forløbs- og emneevalueringer 22 22 22 22 23 23 20 13 11 4 Spørgeskemaer 7 7 8 11 9 8 6 7 5 2 Evaluerings- og samtaleark 24 23 22 21 23 23 19 13 12 3 Observationer/daglige iagttagelser 21 21 21 21 21 21 18 12 11 4 Elevsamtaler 27 26 27 27 27 27 23 16 15 4 Gruppesamtaler 15 15 13 15 15 16 15 12 9 2 Klassesamtaler 23 23 23 22 22 22 19 13 13 4 Elevinterview 3 3 2 4 4 4 3 4 3 2 Trin for trin 14 12 9 1 1 1 0 0 0 0 Den gode cirkel 7 9 6 7 4 6 3 1 1 0 1. årg. 2. årg. 3. årg. 4. årg. 5. årg. 6. årg. 7. årg. 8. årg. 9. årg. 10. årg. Evt. særlig positiv effekt? Produktfremvisning og elevfremlæggelser 23 23 23 25 26 26 23 16 15 4 Teamsamtaler 25 27 27 27 27 26 23 15 14 5 Klasse- og/eller holdkonferencer 22 24 20 18 14 17 10 9 7 4 Mundtlige og skriftlige fremlæggelser 22 22 22 23 23 23 20 14 13 4 Supervision 2 3 2 4 4 3 2 2 2 2 Andre 3 3 3 3 3 3 4 4 3 1 7 skoler har 0.-6. årgang fra og med skoleåret 2008/09, jf. ny skolestruktur Har skolen særlig fokus på bestemte fag? Fagtype Fase 1 Fase 2 Fase 3 Evt. beskrivelse af fokus Humanistiske fag 17 12 8 Naturvidenskabelige fag 8 12 11 Praktisk/musiske fag 6 10 4 Specialområdet 15 14 10 Karaktergivning i Folkeskolens afgangsprøver (fase 3-skoler) Den seneste nationalt offentliggjorte karaktergivning, juni 2007 - vælg en skole: Se http://www.uvm.dk/statistik/karakterer/2007/tabel8.htm?menuid=551005 Den seneste lokalt offentliggjorte karaktergivning, juni 2008, link til skolevæsenets hjemmeside - vælg en skole: Se http://www.silkeborgkommune.dk/borger/skole+og+uddannelse/folkeskole/folkeskoler+i+silkeborg Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse (fase 3-skoler) De seneste offentliggjorte tal pr. marts 2008: Link til UU-Silkeborgs egen statistik: Link til Den fælles tilmelding, UVM-statistik http://www.uusilkeborg.dk/index.php?id=358 http://www.uvm.dk/statistik/grundskole/ftu-genveje_1.htm?menuid=55100515 Kommentar/vurdering: Skolerne anvender i høj grad standardiserede og diagnostiske prøver og med selvproducerede faglige prøver og tests og er bevidste om valg af metoder i forbindelse med den løbende evaluering. I forbindelse med evalueringen anvendes en bred vifte af værktøjer. De hyppigst anvendte er: Elevplaner, elevsamtaler, forløbs- og emneevalueringer, team- og klassesamtaler og mundtlige og skriftlige fremlæggelser. Elevinterview, supervision, spørgeskemaer og logbog for klassen anvendes kun i begrænset omfang. Det må konkluderes, at skolernes arbejde med evaluering er meget tilfredsstillende. Karaktergennemsnittet er i 2007 8,16 og dermed over landsgennemsnittet, der er 8,07. 1 af 1
Bilag B B1: Skolebestyrelsens anbefalinger i henhold til årsberetning, 4 sider B2: Skolelederens anbefalinger, 3 sider
Kvalitetsrapport 2007/08. B1: Skolebestyrelsens anbefalinger, uddrag fra skolernes kvalitetsrapporter Folkeskoler Kvalitetsrapport 2007/08 Skolebestyrelsens anbefalinger Ans Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 Skolebestyrelsen ved Ans Skole finder det vigtigt, at der i skolevæsnet sikres ressourcer til holddeling, således at der i skolen fortsat kan udvikles på og videndeles omkring holddeling. Fra forældreside er der udtrykt meget stor tilfredshed med Ans Skoles elevplaner. Det er vigtigt, at der ligger en god og sober evaluering bag. Skolebestyrelsen ønsker, at elevplanerne videreudvikles i en løbende proces og fortsat er med til at kvalificere skole-/hjemsamarbejdet. Balleskolen Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 Skolebestyrelsens anbefalinger. Hvad er sundhed? Vi har valgt at bruge et bredt og positivt sundhedsbegreb, der dækker over flere dimensioner: Mad og måltider, herunder sund mad hver dag, drikkevand og spisesituationen. Fysisk aktivitet integreret i hverdagen, ude og inde og for inaktive børn. Fysiske rammer rum og arealer motiverer til bevægelse, alsidighed og ergonomi. Klima, herunder luft, støj, hygiejne og rengøring Trivsel, herunder fællesskab, særlige behov og psykisk miljø Alkohol og tobak Rengøringen på skolen er et punkt, der har været drøftet flere gange. I 2006 besluttede bestyrelsen at skabe synlige forbedringer på området. Vi fik lov til sammen med skolens ledelse at holde et møde med rengøringsledelsen og indgik her aftaler, og vi har holdt opfølgningsmøde med samme, for at evaluere hvordan det er gået. Desværre må vi konstatere, at det nogle steder stadig halter. Rengøringens begrundelser er gyldige, men vi må bare konkludere, at standarden ikke er acceptabel og vi vil fortsat følge det tæt. Skolebestyrelsen arbejder videre med forbedring af sundhedstilstanden. Vi undersøger muligheder for udvidet madordning, vi søger om penge til at inddrage kost og sundhed i undervisningen og vi presser på for at højne indeklima og rengøringsniveau. I den forbindelse vækker det bekymring, at de afledte udgifter i forbindelse med den fortsatte teknologiske udvikling belaster skolen driftsbudgetter, så faste driftsudgifter i tilknytning til it- apparatur og diverse elektroniske licenser medfører, at det fra år til år er nødvendigt at udsætte tiltrængte renoveringer på eksempelvis meget nedslidt og utidssvarende inventar. Samtidigt er der meget fokus på arbejdsmiljøet generelt for både børn og voksne. Nye læringsmiljøer med mulighed for at leve op til lovens intentioner om holddannelser giver nye udfordringer til såvel akustik som lys. Vi er i gang med renovering af vores gulvbelægning i såvel undervisningsområder som på toiletter, dels på grund af almindelig slitage og dels på grund af rationalisering inden for rengøringsområdet. Bygninger og inventar: Børne- og Undervisningsudvalget har på det seneste besluttet at iværksætte en moderniseringsplan for skolevæsenets bygninger. I praksis betyder det, at vi på Balleskolen sammen med arkitekter og ingeniører fra Friis og Moltke skal gennemgå skolens bygninger og inventar, med henblik på en eventuel renovering/udskiftning. Skolebestyrelsen anbefaler at der afsættes økonomiske resurser til højnelse af niveauet for skolernes arbejde med kost og sundhed, trivsel og indeklima herunder ikke mindst en højnelse af rengøringsniveauet! Skolebestyrelsen konstaterer, at skolen langsomt ældes og derfor viser tegn på begyndende forfald. Skolebestyrelsen anbefaler, at der tilføres midler til vedligehold, så der sker en højnelse af den løbende renovering Alt dette betyder samlet, at der ved fastlåste budgetrammer må tænkes meget alternativt, hvis der skal være overensstemmelse mellem skolens mål og de afstukne økonomiske rammer. Skolebestyrelsen hjælper gerne med forslag til alternativ økonomisk tænkning. Bryrup Skole Skolebestyrelsens årsberetning. Vi lever i en tid, hvor enhver politiker gang på gang udtaler, at vi skal satse på uddannelse og især på folkeskolen, hvor blandt andet uhumske toiletter skaludryddes, læringsmiljøet styrkes og brugen af IT implementeres. Vi kunne her fra skolebestyrelsen på Bryrup Skole ikke være mere enige: Der er med andre ord ikke brug for flere ord om den sag. Ord betaler desværre ikke de massive investeringer som folkeskolen kunne trænge til. I skolebestyrelsen på Bryrup Skole har vi igen i år brugt meget af vores tid på eftervirkningerne af den nye kommunale struktur med hvad den indebærer. Varslede besparelser i forskellige størrelser og på forskellige områder: Skole, SFO og ungdomsskole. At sidde i en skolebestyrelse burde være lig at arbejde med og for at udvikle den gode danske folkeskole, men de sidste par år føles det mere som om opgaven er at forsøge at afbøde afviklingen af folkeskolen. Vi mener også at kunne spore en vis indskrænkning af skolebestyrelsens råderum i takt med at institutionsaftalerne underskrives uden inddragelse af skolebestyrelsen. Fremskrives udviklingen så ender det med at skolebestyrelsens rolle stort set er at medvirke ved ansættelse af lærere og som lokal opbakning og sparringspartner for lærere og ledelse. Alt sammen gode og relevante dele af skolebestyrelsesarbejdet, men en noget amputeret version af den oprindelige decentrale demokratiske ide med skolebestyrelserne. Vi har ikke brugt meget krudt på principper, grundlæggende tror vi at sund fornuft, en pragmatisk tilgang til udfordringerne og en dialogbaseret ledelse er et bedre udgangspunkt for skoledrift end en støvet mappe fyldt med store ord fastfrosset i principper. På trods af de kommunale odds udvikler Bryrup Skole sig dog stadig i kraft af en engageret og kvalificeret lærerstab. Det mest aktuelle eksempel er den nye struktur på overbygningen, som er udvikler af engagerede lærere på skolen. Buskelundskolen Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007: http://www.buskelundskolen.silkeborg.dk/infoweb/indhold/information/årsberetning2007.pdf Dybkærskolen Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 www.dybkaerskolen.silkeborg.dk Skolebestyrelsen ved Dybkærskolen anbefaler at kommunalbestyrelsen arbejder på en fortsat udvikling af skolevæsnet med fokus på følgende områder: Skolebestyrelsen anbefaler en fortsat fokus på at skabe grundlag for at skolerne i Silkeborg kan realisere Side 1 af 4
Kvalitetsrapport 2007/08. B1: Skolebestyrelsens anbefalinger, uddrag fra skolernes kvalitetsrapporter værdierne og målene i Silkeborg Kommunes meget ambitiøse skolepolitik. Konkrete eksempler: At skabe øgede muligheder for at skolerne kan anskaffe tidssvarende og tilstrækkelige undervisningsmaterialer herunder også opgradering af IT-faciliteter til både elever og medarbejdere. At forbedre de fysiske forhold på skolerne, så alle skoler har rummelige, tidssvarende lærings- og fritidsmiljøer samt gode sanitære forhold. At skabe øgede muligheder for at skolerne kan forbedre forholdene for læring og trivsel ved en øget fokus på sundhed, kost og livsstil. Frisholm Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2008 Årsberetning 2007 Skolebestyrelsen anbefaler kommunalbestyrelsen: De afsatte ressourcer skal passe til de pædagogiske tiltag. Der ønskes en sammenhængende struktur og udbygningsplan for området omkring Frisholm Skole. Der ønskes klare mål for serviceniveauet, der kan efterleves. Der ønskes en tydelig realisering af den fremtidige skolestruktur. Funder Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007: Funder Skole Årsberetning 2007 Det er helt afgørende for den fortsatte skoleudvikling af Funder Skole, at der skabes ro om de økonomiske forhold for skoledriften. De seneste års turbulens skal stoppe nu! Der skal etableres et stabilt økonomisk fundament, hvorfra der kan udgå gennemtænkte og mere langsigtede dispositioner. I skolebestyrelsen efterspørger vi stadig de lovede rationaliseringsgevinster ved kommunesammenlægningen. Hidtil har vi kun oplevet besparelser og usikkerhed det skal være slut nu. I skolebestyrelsen ser vi frem til, at udbygningen af lokalområdet kommer i gang. Vi forudser mange nye elever på Funder Skole. Det glæder vi os til. Vi ser frem til et konstruktivt samarbejde med kommunalbestyrelsen om at udvikle en moderne velfaciliteret skole, der lever op til de krav som kommende og nuværende forældre har til en skole på toppen. Fårvang Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007. Vælg derefter skolebestyrelse/årsberetning. Skolebestyrelsen har ikke haft mulighed for deltagelse i denne kvalitetsrapport. Grunden er den tidsmæssige placering. Gjern Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007. Vælg Skolebestyrelsen Nyt fra skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen har ikke deltaget i udarbejdelsen af kvalitetsrapporten på grund af tidsnød. Eventuelle kommentarer kommer senere. Gjessø Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007: www.gjessoe-skole.dk Se under Skolebestyrelsen og Årsberetning 2008. Der skal udarbejdes en samlet beskrivelse af udviklingsperspektiverne for Gjessø området. Det er især i forhold til idrætsfaciliteter og udbygning af daginstitutioner og skole/sfo. Tildelingen af timer til normalundervisningen skal øges, således at to-lærer ordninger og holddannelse har en reel mulighed for at kunne iværksættes. Overensstemmelse mellem mål og budgetter. Silkeborg modellen genindføres for 3. klasse og videreudvikles i hele indskolingen. Arbejder bevidst med den røde tråd i lokalområderne. Grauballe Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 (www.grauballeskole.dk) og se under aktuelle meddelelser. Skolevæsenet skal udvikles lokalt, således at lokalområdet og det sociale/samfundsmæssige aspekt vægtes. Der bør prioriteres efter behov og ikke generaliseres f.eks. i forhold til normering. Nedskæringer i lejrskole/kolonier/p-fag og andre krydderier i hverdagen er problematiske men nødvendige, for at få økonomien til at hænge sammen i øjeblikket. Der ønskes fortsat mulighed for sociale aktiviteter, uden at fagligheden skal nedprioriteres. Vi ønsker at leve op til både Den Sammenhængende Børne- & Ungepolitik og Skole-politikken i Silkeborg Kommune. Vi ønsker også at videreudvikle samarbejdet mellem SFO og skole. Målsætningerne på de områder er ambitiøse i Silkeborg Kommune og det er godt. Hvis skolevæsenet skal udvikles, så skal ambitioner og økonomi dog følges ad. Gødvadskolen Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 For at Silkeborg Kommunes skolevæsen kan udvikle sig som ønsket i Silkeborg Kommunes Skolepolitik, er det vigtigt, at Byrådet tager sin opgave alvorlig den opgave der forpligter Byrådet til at etablere de nødvendige økonomiske og fysiske rammer, som skal danne det nødvendige fundament for Den Gode Skole. Silkeborg Kommunes Skolepolitik siger at, forudsætningen for Den Gode Skole er dygtige ledere og medarbejdere. Vi synes derfor, det er på tide, at man tager disse medarbejdere alvorlig og giver dem gode og udviklende arbejdsvilkår. Vi oplever i stedet, at der skæres ned på normeringerne senest, og helt urimeligt, i SFO-delen. Vi kan frygte, at det vil medføre stressede, nedslidte og langtidssyge medarbejdere, og at SFO en vil få svært ved at holde på det gode og kvalificerede personale. Det er vigtigt, at der snarest udarbejdes en moderniseringsplan for skolerne og der heri bl.a. sikres plads nok for elever og lærere gode basislokaler, faglokaler, adgang til idrætsfaciliteter og til forberedelses- og mødelokaler. Hvinningdalskolen Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2008 Skolebestyrelsen ønsker, at der sættes fokus på sundhed, skole og fritid i Hvinningdalområdet, så såvel skolens udendørsaktiviteter og idrætslige fritidsmuligheder prioriteres højt. Dette skal ses i lyset af at skolens udendørsarealer er projekteret til en lille tosporsskole og slet ikke er gearet til en stor tresporsskole. Ligeledes er idrætsfaciliteterne utilstrækkelige i forhold til de mange børn, der nu er i et distrikt, der til stadighed vokser. Vi har på skolen igangsat tidligere nævnte udviklingsprojekt, som kræver politiske overvejelser. Kjellerup Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 Kragelund Skole For at skolevæsenet kan udvikles er det nødvendigt at tilføre de nødvendige midler. Gabet mellem visioner og den daglige virkelighed øges. Arbejdspresset på personalet øges derfor er det nødvendigt at udvise tillid til kvaliteten af det udførte Side 2 af 4
Kvalitetsrapport 2007/08. B1: Skolebestyrelsens anbefalinger, uddrag fra skolernes kvalitetsrapporter arbejde og acceptere at skolevæsenet ikke udvikles med besparelser. Langsøskolen Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007. Linå Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 Skolebestyrelsen har indsendt høringssvar vedr. skolestruktur klubstruktur timetildelingsmodel budget skolepolitikken Skolebestyrelsen har ikke forholdt sig til den samlede politik på området i dette skoleår. Nordre Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007: www.nordre.skole.silkeborg.dk Skolebestyrelsen har ikke forholdt sig til skolevæsenets udvikling. Skolebestyrelsen anbefaler det politiske udvalg at blive afklaret på Nordre Skoles fremtid, modernisering, så elever, forældre og medarbejdere kan få ro til at koncentrere sig kerneydelsen undervisning. Nørrevangskolen Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2008 Resenbro Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 Årsberetning 2007-2008 (Skolebestyrelsen/Referater) Sejs Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 www.sejs.skole.silkeborg.dk. Se under Skolebestyrelsen/årsberetning 2007/2008 Sjørslev Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007. Sjørslev /Demstrup- området er et helt samfund, hvor skolen er et væsentligt samlings-/omdrejningspunkt i livet for børn, forældre m.m. Det er vigtigt, at skolen ligger tæt på hjemmet, især i de små klasser, så undervisningen foregår i trygge og overskuelige rammer. Forældrene kender hinanden fra skolen, og det nære lokale kendskab/forankring giver en god base for undervisningen og det sociale liv. Skolevejen er kort, og mange af eleverne kan selv transportere sig til skole og får dermed vigtig daglig motion i stedet for at blive kørt af forældrene /skolebussen. Efter skole kan eleverne fortsætte med at lege/være sammen med kammeraterne uden transportproblemer. Skolen lokalt, med et højt fagligt niveau, er derfor noget, vi som beboere og forældre i Sjørslev/Demstrup sætter meget højt. Det er et vigtigt element i vort samfunds beståen og udvikling. En skole med en næsten 100 % søgning af områdets børn, en høj faglighed og stor rummelighed er i vores øjne en rigtig god skole. Skolen er lokalområdets samlingssted suppleret af Egnscentret og Sognegården. De ligger alle centralt og giver nogle fine rammer for børn, unge og byens kulturliv. Vi går ikke ind for skolelukninger og finder det meget betydningsfuldt: at byrådet vil give alle lokalsamfund mulighed for at udvikle sig at man aktivt vil understøtte de lokale kræfters initiativ og virkelyst man vil bygge videre på det, der virker at byrådet ser forskelligartede lokalsamfund som grundlag for mangfoldighed at byrådet forstår, at tilstedeværelsen af en skole er en samlende faktor for utroligt mange mennesker i lokalsamfundene Sjørslev skole er nyrenoveret og indeholder nye, store og tidssvarende lokaler. Der er også nye store klasseværelser og grupperum med mulighed for forskellige undervisningssituationer, samt et dejligt udeområde omkring skolen og SFO en. Som lokalområde er vi meget interesseret i, at kommunen tænker området som et udviklingsområde og derfor giver mulighed for udstykning af byggegrunde, så der kan flytte flere familier med børn til området. Det vil betyde flere børn til skolen og dermed en vigtig stabilisering af elevgrundlaget. Ændring af skoledistriktet Det er vigtigt at have et stabilt elevgrundlag, og i den henseende vil vi gerne pege på et ønske, vi har til omlægning af skoledistriktet. Som distriktet er fordelt mellem Kjellerup Skole og Sjørslev Skole, hører Levring-området ind under Kjellerup Skole. Det vil vi gerne have ændret, så vi fremover kom til at modtage børnene fra dette område. Kjellerup Skole har rigtig mange børn i forvejen, mens de ekstra elever fra Levring-området kunne være med til at stabilisere Sjørslev Skoles elevtal. Levring ligger lige langt fra Sjørslev Skole og Kjellerup Skole, men byen ligger på den nordlige side af hovedvejen mellem Ans og Thorning (altså på den rigtige side af vejen i forhold til Sjørslev Skole) og det ville have været meget naturligt, om man langt tidligere havde lagt Levring ind under Sjørslev Skoles distrikt. Det ville have været mere økonomisk. Der går i forvejen skolebus mellem Levring og Sjørslev Skole, så der er ikke de store transportudgifter forbundet med en omlægning. Vi ønsker ikke Fælles Ledelse med andre skoler i distriktet, da vi mener, det er meget vigtigt for den enkelte skole at have sin egen bestyrelse og skoleleder. Bestyrelsen vil afslutningsvis henlede opmærksomheden på, der er et stort behov for ressourcer og efteruddannelse forbundet med mange af fokusområderne i den vedtagne skolepolitik. Skægkærskolen Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007. Skægkærskolens skolebestyrelse må fortsat med både undren og bekymring konstatere at Skægkærskolen endnu ikke er på budgettet med hensyn til en helt nødvendig opkvalificering af skolens lokaler til et tidssvarende læringsmiljø. Politikerne bør beslutte sig for det niveau folkeskolerne i Silkeborg skal tilbyde og så sikre ressourcerne til at niveauet kan opfyldes. Sorring Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 Thorning Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 Skolebestyrelsen ved Thorning Skole anbefaler: En fortsat styrkelse af normalundervisningen gennem fleksibilitet (selvstyrende team, holddelingstimer giver undervisningsdifferentiering og fleksibilitet) Udbygge og forbedre infrastrukturen i Silkeborg Kommune så Thorning Skole kan udnytte de mange tilbud med skole på andre lokaliteter Modernisering af skolens rammer inklusiv udearealer - plads til leg og læring At fastholde skolepolitikken også det fælles skolevæsen med lokalt præg! Side 3 af 4