Hjælp, jeg skal føde igen

Hjælp, jeg skal føde igen En undersøgelse af jordemoderens arbejde med den fødselsangste gravide, med en tidligere traumatisk fødselsoplevelse Eksamensprojekt i Jordemoderkundskab, Bachelorprojekt Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Maj 2013 Udarbejdet af: - Stine Müller Weirum, Studienr. 63080129 (18.773 anslag) - Nadia Nyling, Studienr. 63080158 (18.767 anslag) - Sara Nikkhah Rasmussen, Studienr. 63080136 (17.946 anslag) Vejleder: Gitte Toft Anslag: 107.863 Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol

Resumé Dette kvalitative litteraturstudie, omhandler hvordan jordemoderen, i konsultationen, kan støtte fødselsangste gravide, med tidligere traumatiske fødselsoplevelser, til en oplevelse af meningsfuldhed i det nye forløb. Dette anskues ud fra den narrative teori af White (2006), Holmgren (2010) og Bertelsen og Gohr (2006) samt den eksistentielle psykoterapi af Schibbye (2010). Der er fundet forskellige måder, hvorpå jordemoderen kan støtte den gravide i en oplevelse af meningsfuldhed. Dog kan svangreomsorgens opbygning være en hindring, samtidig med at graviditeten muligvis ikke er det rette tidspunkt at varetage dette på. Alligevel skal jordemoderen forsøge, at støtte den gravide til en følelse af meningsfuldhed.

Indholdsfortegnelse 1.0 Problemstilling... 1 2.0 Problemformulering... 2 2.1 Afgrænsning... 3 3.0 Begrebsafklaring... 3 3.1 Fødselsangst... 3 3.2 Meningsfuld... 4 3.3 Traumatisk oplevelse... 4 3.4 Fortælling... 4 4.0 Opgavens forløb... 4 5.0 Metode... 5 5.1 Videnskabsteoretiske overvejelser... 5 5.1.1 Hermeneutisk fænomenologi... 5 5.1.2 Forforståelse før forståelse... 6 5.1.3 Egen forforståelse... 7 5.2 Kvalitativ forskningsmetode... 7 5.3 Søgestrategi... 7 5.4 Valg af empiri... 9 5.4.1 Previous Birth Experience in Women With Intense Fear of Childbirth... 9 5.4.2 Women s lived experience of fear of childbirth... 10 5.4.3 Swedish midwives perceptions of fear of childbirth... 10 5.5 Valg af teori... 11 5.5.1 Den narrative teori... 11 5.5.2 Den eksistentielle psykoterapi... 12 5.6 Sammenhæng mellem teori og empiri... 12 6.0 Redegørelse og Analyse... 12 6.1 Redegørelse for narrativ tilgang... 12 6.2 Redegørelse for eksistentiel psykoterapi... 13 6.3 Det narrative plot... 14 6.3.1 At omskrive plottet (af Stine Müller Weirum)... 14 6.3.2 Fødselsplaner (af Sara Nikkhah Rasmussen)... 16 6.4 Hukommelsens magt... 17

6.4.1 Hukommelsesfolder og nye perspektiver (af Nadia Nyling)... 17 6.4.2. Den alternative fortælling (af Sara Nikkhah Rasmussen)... 19 6.5 Forventninger... 21 6.5.1 Den gode fødende (af Stine Müller Weirum)... 21 6.5.2 Den eksternaliserende samtale (af Nadia Nyling)... 23 6.6 Samspil mellem jordemoder og kvinde... 25 6.6.1 Information og medinddragelse (af Sara Nikkhah Rasmussen)... 25 6.6.2 Tab af kontrol (af Nadia Nyling)... 27 6.6.3 Uoprindelig handling og sprog (af Stine Müller Weirum)... 30 7.0 Diskussion... 31 7.1 Sammenfatning af analysens fund... 31 7.2 Svangreomsorgens opbygning (af Nadia Nyling)... 32 7.3 Det eksistentielle perspektiv... 33 7.4 Kontrolbegrebet (af Stine Müller Weirum)... 35 7.5 Op af floden (af Sara Nikkhah Rasmussen)... 36 7.6 Forforståelsens udvikling... 37 7.7 Metodekritik... 38 7.7.1 Videnskabsteoretisk tilgang... 38 7.7.2 Diskussion af teori... 38 7.8 Kildekritik... 39 7.8.1 Previous Birth Experience in Women With Intense Fear of Childbirth og Women s lived experience of fear of childbirth... 39 7.8.2 Women s lived experience of fear of childbirth... 41 7.8.3 Swedish midwifes perceptions of fear of childbirth... 41 8.0 Konklusion... 41 Litteraturliste Bilag 1

1.0 Problemstilling Graviditet og fødsel anses som værende en naturlig livsproces, som medfører følelsesmæssige forandringer. Da graviditet og fødsel er en uforudsigelig begivenhed, er det naturligt at føle en vis form for bekymring og angst (Otley 2011, s. 215). Hos 6-10 % af gravide danske kvinder, udvikler denne angst sig imidlertid i en sådan grad, at det påvirker deres hverdag i negativ retning (Sundhedsstyrelsen 2009, s. 183). Dette kan blandt andet vise sig ved søvnløshed, depression, en negativ mor og barn interaktion og post traumatisk stress syndrom (Otley 2011, s. 216) (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s. 306). Risikofaktorerne for udvikling af svær fødselsangst er mange og individuelle. Blandt andet beskrives mistillid til sundhedspersonale, tidligere traumatiske fødselsoplevelser samt historier om andres traumatiske fødselsoplevelser som værende af stor betydning i forhold til udviklingen af svær fødselsangst (Sundhedsstyrelsen 2009, s. 184). Netop historier om andres fødselsoplevelser, hvad enten de er traumatiske eller ej, er let tilgængelige gennem debatfora på internettet og i dokumentarprogrammer så som Hjælp, vi skal føde, hvor titlen i sig selv kan forstærke kvinders tro på, at fødslen er en skræmmende begivenhed. Sundhedsstyrelsen (ibid) beskriver, at de sværeste tilfælde af fødselsangst er at finde hos de gravide, som ikke blot har hørt om andres traumatiske fødselsoplevelser, men som selv har oplevet fødslen af deres barn som traumatisk. En sådan tidligere traumatisk fødselsoplevelse, kan resultere i, at den gravide udtrykker et ønske om at føde ved sectio på maternal request 1, hvilket er mere og mere efterspurgt, ifølge artiklen Fødselsaftaler giver tryghed fra Tidsskrift for jordemødre (Dandanell et al. 2008) (Krebs et al. 2006, s. 10). Dertil beskrives, at over halvdelen af sectio på maternal request sker på baggrund af fødselsangst (Salomonsson, Wijma & Alehagen 2010, s. 191). Fødselsangst betragtes ikke som en medicinsk indikation for at fraråde vaginal fødsel, derfor vil sectio udført på baggrund af fødselsangst være klassificeret som sectio på maternal request (Krebs et al 2006, s. 2). Ønsker den gravide sectio på maternal request, er det nødvendigt at inddrage andre faggrupper i forløbet, da jordemoderen ifølge Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, 1 Sectio på maternal request er en medicinsk intervention, som ifølge Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, defineres som et sectio udført på kvindens ønske, uden der efter en samlet risikovurdering, kan findes en medicinsk indikation for at fraråde vaginal fødsel. (Krebs et al. 2006, s. 2). 1

journalføringspligt, indberetningspligt mv. (Von Magnus 2001a, stk. 2,2), kun selvstændigt kan varetage den ukomplicerede fødsel. Gravide med fødselsangst, på grund af en tidligere traumatisk fødselsoplevelse defineres ifølge Sundhedsstyrelsen (2009, s. 28) som svangerskab med øget risiko. Samtidig beskrives det også, at det, til trods for klassificeringen, alligevel er et forløb, som jordemoderen skal kunne varetage i eventuelt samarbejde med andre fagpersoner tilknyttet svangreomsorgen. Netop af den grund, er det vigtigt, at jordemoderen besidder kompetencer til at kunne tage hånd om disse gravide, således at mor og barn får et så godt forløb som muligt ved graviditet, fødsel og barsel, hvilket er et af svangreomsorgens indsatsområder i Sundhedsvæsnet. Ydermere beskrives det i Cirkulære om jordemodervirksomhed (Von Magnus 2001, 6), samt Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv. (Von Magnus 2001a, stk. 4) at jordemoderen skal være omhyggelig og samvittighedsfuld, hvilket indebærer, at jordemoderen ikke påtager sig opgaver, som hun ikke besidder kompetencer til at varetage. Vi har alle oplevet gravide med tidligere traumatiske fødselsoplevelser, som påvirker dem i form af fødselsangst under både graviditet og fødsel. Vi har erfaret, at det er vanskeligt at håndtere disse forløb og yde den fornødne støtte, idet vi alle føler, at vi mangler de rette kompetencer hertil. Med viden om at fødslen er en begivenhed, som huskes resten af livet og derfor har langvarige eftervirkninger, positive som negative, finder vi det derfor væsentligt, at jordemoderen erhverver sig kompetencer til håndtering af disse forløb. Dette i form af viden om- og måder at støtte gravide med fødselsangst, hvilket vi anser som nødvendigt, hvis jordemoderen skal kunne yde jordemoderfaglig omsorg og udvise omhu og samvittighedsfuldhed. På baggrund af problemstillingen, samt valg af afgrænsning, er vi kommet frem til følgende problemformulering: 2.0 Problemformulering Hvordan kan jordemoderen, i konsultationen, støtte fødselsangste, gravide kvinder med tidligere traumatiske fødselsoplevelser, således at de gravide oplever deres nye graviditet og den kommende fødsel som meningsfuld? 2

2.1 Afgrænsning Da fødselsangst er et stort område, har det været nødvendigt at afgrænse hvilken form for fødselsangst, der arbejdes med i denne opgave. Fokus vil være på multipara med tidligere traumatiske fødselsoplevelser. Dette findes relevant, da Sundhedsstyrelsen (2009, s. 184) beskriver, at de sværeste tilfælde af fødselsangst netop ses hos multipara, som har haft en tidligere traumatisk fødselsoplevelse. Vi ønsker dermed at tilegne os viden om, hvordan jordemoderen, i konsultationen, kan støtte disse gravide i forhold til den nye graviditet og den kommende fødsel. Det skal understreges, at målet med denne opgave ikke er at undersøge, hvordan jordemoderen kan fjerne fødselsangsten, men at undersøge, hvordan hun kan støtte den fødselsangste gravide til at opleve den nye graviditet samt kommende fødsel som meningsfuld. Opgaven vil blive belyst ud fra en narrativ teori, samt eksistentiel psykoterapi, hvilket uddybes i metode- og analyseafsnittet. 3.0 Begrebsafklaring 3.1 Fødselsangst Der findes ikke en klar definition på begrebet fødselsangst (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s. 299). Derfor vil fødselsangst været defineret ud fra egen forforståelse af begrebet. Fødselsangst, i denne opgave, menes som værende en angst, der er opstået i relation til en tidligere traumatisk fødselsoplevelse, og som i den nye graviditet er gennemgribende således, at det påvirker den gravides hverdag i negativ retning. Den traumatiske fødselsoplevelse kan opstå på baggrund af mange forskellige faktorer. For overskuelighedens skyld bruges fødselsangst som et generaliserende begreb, da der i opgaven ikke vil blive skelnet imellem de forskellige grunde til, hvorfor fødselsangsten er opstået hvad end der er tale om for eksempel et akut sectio eller en følelse af manglende omsorg. Når gravide nævnes i denne opgave, menes der multipara med fødselsangst på grund af tidligere traumatiske fødselsoplevelser. Ligeledes vil kvinder blive brugt synonymt med gravide, og termen benyttes alt afhængigt af den sammenhæng, de passer bedst ind i. 3

3.2 Meningsfuld Når meningsfuld bruges i problemformuleringen, er det med en forforståelse om, at gravide med tidligere traumatiske fødselsoplevelser, netop ikke har oplevet det tidligere fødselsforløb som værende meningsfuldt. Dette på baggrund af, at den gravide har opfattet den tidligere fødsel som traumatisk, og derfor ønskes det undersøgt, hvordan jordemoderen kan støtte den gravide til at finde meningsfuldhed ved det nye graviditets- og fødselsforløb. Vi er opmærksomme på, at meningsfuldhed opleves subjektivt, men for overskuelighedens skyld vil meningsfuldhed, i denne opgave, blive anvendt som et generaliserende begreb. 3.3 Traumatisk oplevelse Et traume opleves individuelt og kan findes i mange grader, afhængigt af det individ som er traumatiseret. Et traume er kendetegnet ved, at det nedgør dét, som individet tillægger værdi. Et traume er dermed en devaluering af, hvad der bliver værdsat, og hvad der betyder noget for individet, hvilket fører til udviklingen af en fornemmelse af at være ødelagt. En traumatisk oplevelse kan resultere i, at der skabes negative og destruktive konklusioner om sig selv eller verden (Holmgren 2010, s. 177). 3.4 Fortælling I opgaven bruges termen fortælling velvidende, at forskellige faktorer vil påvirke et menneskes fortælling af egen livshistorie. For overskuelighedens skyld bruges ordet fortælling dog uden, at disse faktorer nævnes. 4.0 Opgavens forløb I metodeafsnittet redegøres og begrundes for videnskabsteoretiske overvejelser, hvori egen forforståelse beskrives. Dertil redegøres og begrundes der for valg af forskningsmetode. Hernæst redegøres for opgavens søgestrategi, hvorefter valg af empiri og teori præsenteres og begrundes. Afslutningsvis begrundes sammenhængen mellem disse. I redegørelse- og analyseafsnittet vil der indledningsvis findes en redegørelse af de valgte teorier, i det omfang det er nødvendigt for forståelse af analysen. Analysen er bygget op på en sådan måde, at fund i empirien vil blive analyseret ud fra relevant teori, hvortil der, for forståelsens skyld, vil findes en uddybende beskrivelse af den teori, som bruges til analyse i netop det afsnit. 4

I analysen findes følgende temaer: Det narrative plot, Hukommelsens magt, Forventninger og Samspil mellem jordemoderen og den gravide. I diskussionsafsnittet findes indledningsvis en sammenfatning af analysens fund, som derefter diskuteres i temaerne: Svangreomsorgens opbygning, Det eksistentielle perspektiv, Kontrolbegrebet og Op af floden. Herefter beskrives forforståelsens udvikling, som efterfølges af en metodekritik, hvor den videnskabsteoretiske tilgang samt den valgte teori diskuteres. Derefter findes en kildekritik, hvor den valgte empiri diskuteres, og afslutningsvis besvares problemformuleringen med en konklusion. 5.0 Metode 5.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Problemformuleringen besvares ud fra en humanvidenskabelig tilgang, idet denne er individcentreret og har fokus på det menneskelige (Rønn 2006, s. 177). Det er den humanistiske videnskabs formål at forstå det unikke ved et humant fænomen. Subjektivitet er centralt ved denne tilgang, og i relation til problemformuleringen, er netop subjektivitet en vigtig faktor, da fødselsangst er et fænomen, som opleves subjektivt, afhængigt af individet. Hermeneutisk fænomenologi har en direkte humanvidenskabelig baggrund (ibid). Derfor bruges denne videnskabsteoretiske tilgang i opgaven. 5.1.1 Hermeneutisk fænomenologi Fænomenologien beskæftiger sig med det oplevelsesmæssige og det umiddelbare, og der fokuseres på den ureducerede iagttagelse og fænomenverdenen (Rønn 2006, s. 180). Det ønskes at forstå hvad, før der spørges til hvordan og hvorfor. At forstå et fænomen - en oplevelse, indbefatter at komme tæt på det, som skal undersøges, på dets egne betingelser, samt at deltage i oplevelsen indtil den fremstår som meningsfuld (ibid, s. 181). Det er hermed, det oplevelsesmæssige som prioriteres, og derfor skal der tages udgangspunkt i klientens oplevede virkelighed (ibid). Dette er, i denne opgaves sammenhæng, de gravides oplevelse af fødselsangst. Hermeneutik er en almen fortolkningsteori, og med denne fortolkes humane fænomener ved at sætte fænomenet i en kulturel og historisk sammenhæng. Det hermeneutiske perspektiv er det 5

meningssøgende og helhedsorienterede, og fænomenet kan kun forstås ved at sætte det i meningsfulde sammenhænge og helheder (ibid, s. 178-179). Horisontsammensmeltning beskrives som et vigtigt begreb i hermeneutikken. Med dette henvises der til det, der sker, når to horisonter, det vil sige forståelser, belyser noget i samme lys. Der er ikke nødvendigvis tale om, at der fremkommer enighed eller den samme forståelse, men blot at begribe den andens forståelse (Birkler 2005, s. 101). Den valgte videnskabsteoretiske tilgang, hermeneutisk fænomenologi, er relevant for besvarelse af problemformuleringen, da denne, gennem iagttagelse og fortolkning, kombinerer det hermeneutiske- og fænomenlogiske perspektiv til en sammenhængende forståelse af individets situation (Rønn 2006, s. 191). I denne opgave søges der en umiddelbar forståelse af fænomenet fødselsangst. Dertil forsøges fænomenet fortolket i meningsfulde sammenhænge, hvilket, i denne opgave, indebærer at fortolke, hvordan jordemoderen kan støtte de gravide til en oplevelse af meningsfuldhed trods fænomenet fødselsangst. 5.1.2 Forforståelse før forståelse Ifølge Birkler (2005, s. 93), er forståelse en central del af hermeneutikken. For at skabe viden om den bevidsthed, som individet oplever verden ud fra, må der opnås en forståelse af individet. Dette gøres blandt andet ved at forsøge at forstå individets sindstilstande, værdier, følelser og opfattelser. Birkler påpeger, at forståelse- og tolkning af et fænomen sker på baggrund af en forforståelse. Det vil sige den forståelse, der findes, som går forud for den forståelse, der søges at skabes. På denne måde anskues- og fortolkes verden hele tiden ud fra ens egen forforståelse (ibid, s. 96-97). Ved brug af den hermeneutisk fænomenologiske tilgang, er det derfor væsentligt at klargøre egen forforståelse (ibid, s. 96). Forståelse og fortolkning er personligt præget af den forforståelse, der findes om fænomenet (Rønn 2006, s. 191). Det er netop en pointe i hermeneutikken, at den verden individet befinder sig i, altid vil blive fortolket, og dermed vil forståelsen aldrig kunne være fordomsfri. Hermed er det vigtigt at være opmærksom på sin forforståelse og på bedst mulig vis forsøge at fralægge sig denne, så det undersøgte fænomen kan lade sig udfolde med så lidt begrænsning som mulig. For at opdage nye sammenhænge og perspektiver ved det undersøgte, skal individet være åben for, at forforståelsen kan blive afkræftet. (Birkler 2005, s. 97, 99, 103). Det er be- eller afkræftelsen af ens forforståelse, som i sig selv skaber den nye forståelse (ibid, s. 96). 6

5.1.3 Egen forforståelse Problemformuleringen er udformet med udgangspunkt i en allerede eksisterende forforståelse. Først og fremmest, at en tidligere traumatisk fødselsoplevelse, resulterende i fødselsangst, vil påvirke den gravide i det nye graviditets- og fødselsforløb. I den forbindelse har vi en forforståelse om, at jordemoderen nødvendigvis må tage udgangspunkt i den tidligere traumatiske fødselsoplevelse for at kunne støtte den gravide med fødselsangst i den nye graviditet. Med en sådan tilgang, har vi en forforståelse om, at jordemoderen kan støtte den gravide i at bearbejde den tidligere traumatiske oplevelse, i den nye graviditet, så denne, samt den forestående fødsel, bliver oplevet som meningsfuld for den gravide. Vi har en forforståelse om, at dette kan gøres ud fra den eksistentielle psykoterapi samt den narrative teori. Disse vil blive belyst i afsnittet Valg af teori. Det forventes at opnå en forståelse om problemformuleringens spørgsmål, og derigennem få be- eller afkræftet vores forforståelse, hvorved en eventuel ny forståelse kan opstå. 5.2 Kvalitativ forskningsmetode Idet der gøres brug af en humanvidenskabelig tilgang, med afsæt i hermeneutisk fænomenologi, anses det for værende relevant at vælge den kvalitative forskningsmetode, da denne lægger vægt på en forståelse af den individuelles subjektive oplevelse af noget givent (Lindahl & Bogh 2002, s. 17). Dertil er den kvalitative metode også knyttet til en hermeneutisk og fænomenologisk videnskabsteoretisk forståelse, og der er fokus på at skabe helhed, mening og sammenhæng gennem indlevelse, forståelse og fortolkning af det undersøgte fænomen (Rønn 2006, s. 271). Netop i forhold til problemformuleringen er det subjektive fokus væsentligt, da der søges svar på, hvordan jordemoderen kan støtte gravide med fødselsangst således, at forløbet bliver meningsfuldt for den gravide. Derfor må der nødvendigvis søges svar på subjektive opfattelser herpå. 5.3 Søgestrategi Litteratur til det teoretiske grundlag for opgaven, nemlig narrativ teori samt eksistentiel psykoterapi, er valgt på baggrund af en allerede eksisterende viden om disse, gennem teoretisk undervisning på jordemoderuddannelsen. En beskrivelse samt begrundelse for valg af teori, uddybes senere i afsnittet Valg af teori. Empiri blev søgt gennem databaserne PubMed og Cinahl, som ligeledes er kendt gennem teoretisk undervisning på jordemoderuddannelsen. Disse vurderes og anses som værende valide, idet de begge indeholder sundhedsfaglige- samt sundhedsvidenskabelige artikler og undersøgelser. 7

Indledningsvis fastlagdes kriterier for søgningen, hvor et absolut kriterium var at finde kvalitativ empiri, idet problemformuleringen søges besvaret ud fra en humanvidenskabelig vinkel. Andre kriterier var, at empirien ikke måtte være ældre end ti år, samt at sproget skulle være på enten dansk, svensk, norsk eller engelsk. Det er ligeledes vægtet højt, at finde empiri fra Skandinaviske lande, idet sammenlignelighed og overførbarhed til danske forhold i svangreomsorgen, øges. Derudover er det forsøgt at finde undersøgelser, hvor der kunne skelnes mellem oplevelser og udtalelser fra henholdsvis nulli- og multipara, idet problemformuleringen kun beskæftiger sig med multipara. Problemformuleringen ligger til grund for de søgeord, der blev betragtet som relevante, og dermed anvendt ved søgningen af empiri. De anvendte søgeord var: Anxiety, fear, childbirth, birth, experience, maternal, women, midwife, support. Der er ved søgningen af empiri anvendt fritekstsøgning 2 samt frasesøgning 3, hvor de anvendte søgeord er blevet kombineret på forskellig vis, se bilag 1. Når der blev fundet empiri, som ud fra titlen syntes relevant, blev resumeet gennemlæst, hvorefter flere kunne forkastes, idet de blev vurderet til ikke at være relevante til besvarelse af problemformuleringen. For eksempel syntes undersøgelsen Psychosocial Support by Midwives of Women with a Fear of Childbirth - A study of 80 women relevant, men ved gennemlæsning af resumeet, sås det at denne var kvantitativ, hvilket ikke er relevant for besvarelse af problemformuleringen. Efter søgning og gennemlæsning af resumeer, blev seks undersøgelser fundet. Disse er alle blevet læst og vurderet i forhold til problemformuleringen, samt i forhold til Lindahl og Boghs artikel Vurdering af kvalitative artikler som beskriver, hvordan man vurderer validiteten af en kvalitativ undersøgelse. Efter denne proces, blev tre undersøgelser udvalgt i forhold til besvarelse af problemformuleringen: - Women s lived experience of fear of childbirth af Nilsson & Lundgren, 2009. - Previous Birth Experience in Women With Intense Fear of Childbirth af Nilsson, Bondas og Lundgren 2010. - Swedish midwifes perceptions of fear of childbirth af Salomonsson, Wijma og Alehagen 2010. 2 Fritekstsøgning er en søgning ved hjælp af enkelte søgeord. 3 Frasesøgning er en søgning på flere ord, der står sammen i en bestemt rækkefølge. 8

En beskrivelse af hvorfor disse anses som relevante til besvarelse af problemformuleringen, findes i afsnittet Valg af empiri. I bilag 1 kan der ligeledes ses en skematiseret opstilling af søgestrategien- og processen. 5.4 Valg af empiri For at besvare problemformuleringen, synes det relevant at inddrage perspektiver fra både de gravide, samt jordemødrene. De gravides oplevelse af forløbet, er centralt for jordemoderens arbejde, idet der ønskes svar på, hvordan jordemoderen kan støtte de gravide til at få en oplevelse af meningsfuldhed ved graviditet og fødsel, når de tidligere har gennemgået en traumatisk fødselsoplevelse. Ligeledes har jordemødre erfaringer og forforståelser om gravide med fødselsangst, og det kan antages, at jordemoderen har gjort sig tanker om, hvordan hun bedst kan støtte disse gravide, hvilket der derfor handles ud fra. Med udgangspunkt i Birklers (2005, s. 101) beskrivelse af horisontsammensmeltning, er det også relevant at undersøge, både jordemødres- og de gravides erfaringer og perspektiver på fødselsangst. Ud fra disse overvejelser er følgende empiri blevet valgt: 5.4.1 Previous Birth Experience in Women With Intense Fear of Childbirth - af Christina Nilsson, Terese Bondas og Ingela Lundgren (2010). Undersøgelsens metode er fænomenologisk, med det formål at beskrive tidligere traumatiske fødselsoplevelser hos multipara som lider af fødselsangst på grund af en tidligere traumatisk fødselsoplevelse. Ni multipara i gestationsalderen 18.-39. uge deltog i undersøgelsen. De blev rekrutteret, efter at have opsøgt hjælp for fødselsangst hos Aurora teams i vest Sverige. Disse teams beskæftiger sig med gravide med alvorlige tegn på fødselsangst (Salomonsson, Wijma & Alehagen 2010, s. 299). Inklusionskriterier var, at de gravide havde søgt hjælp mod fødselsangst og var svensktalende. Ligeledes skulle de have oplevet deres tidligere fødsel som traumatisk, resulterende i en fødselsangst som påvirkede deres hverdag i negativ retning. De skulle have minimum 3 seancer med jordemødrene fra Aurora temaet for at kunne indgå i undersøgelsen. Psykisk ustabile samt gravide med en psykiatrisk diagnose, blev ekskluderet fra undersøgelsen. De gravide blev interviewet i 2006-2007, i 40-90 minutter. Fem interviews foregik på hospitalet i mødelokaler, tre foregik i den gravides hjem og et på den gravides arbejdsplads. Der blev anvendt et 9

åbent spørgsmål: Can you tell me about your previous childbirth and related thoughts and emotions? Ud fra disse interviews blev fire temaer fundet: Having No Place, Not Taking One s Place, A Memory Etched in the Mind og Brief Moments That Made Sence. Undersøgelsen findes relevant idet den omhandler multipara med fødselsangst i den nuværende graviditet, på grund af en tidligere traumatisk fødselsoplevelse. Det vurderes som væsentligt, at jordemoderen har et indblik i de gravides tidligere oplevelser, tanker og følelser herom, i forhold til at kunne støtte den gravide i at finde meningsfuldhed i det nuværende graviditets- og fødselsforløb. 5.4.2 Women s lived experience of fear of childbirth - af Christina Nilsson & Ingela Lundgren (2009). Undersøgelsen gør brug af en kvalitativ metode med en fænomenologisk tilgang, og omhandler gravides oplevelser af fødselsangst. Otte gravide, med gestationsalderen 24.-37. uge, deltog i undersøgelsen - seks af disse var multipara. De gravide var rekrutteret fra Sahlgrenska Universitetshospital, Göteborg, Sverige, i 2003. Inklusionskriterierne var, at de gravide talte svensk og søgte hjælp på grund af fødselsangst. Gravide med psykiske diagnoser blev ekskluderede. Data var indsamlet via optagede interviews, som enten fandt sted på hospitalet eller i de gravides hjem. Interviewene varede mellem 35-90 minutter. Det indledende spørgsmål var: Can you tell me about you experience of fear of childbirth, thoughts and emotions? What do you think about your situation? Ud fra interviews blev fire temaer fundet: The essential structure of the lived experience of fear of childbirth, A feeling of danger that threatens and appeals, Feeling like an inferior mother-to-be og On you own. Denne undersøgelse findes ligeledes relevant, idet den omhandler gravides oplevelser omkring fødselsangst, og det er netop disse oplevelser, som findes væsentligt at have et indblik i, hvis jordemoderen skal kunne støtte den gravide til at finde meningsfuldhed i det nuværende graviditetsog fødselsforløb. 5.4.3 Swedish midwives perceptions of fear of childbirth - af Birgitta Salomonsson, Klaas Wijma og Siw Alehagen (2010). Undersøgelsen gør brug af en kvalitativ metode og omhandler jordemødrenes oplevelse og opfattelse af kvinder med fødselsangst. 49 jordemødre blev inviteret til at deltage, hvoraf 21 10

jordemødre accepterede. De er alle rekrutteret fra fire hospitaler i det sydlige Sverige, et universitetshospital og tre amtshospitaler. Inklusionskriteriet var, at jordemødrene skulle have minimum to års erfaring. Der er foretaget fokusgruppeinterviews med tre til seks deltagere i hver gruppe, over en periode på 18 måneder, fra 2004-2006. Varigheden af disse var mellem 80-100 min og bestod af åbne spørgsmål. Ud fra disse interviews blev fire temaer fundet: Appearance of fear of childbirth, Origins of fear of childbirth, Consequences of fear of childbirth og Fear of childbirth and midwifery care. Undersøgelsen findes relevant, da det anses som værende væsentligt at undersøge jordemødrenes syn på fødselsangst. Dette fordi, jordemoderen indgår i en tæt relation med den gravide og vil arbejde ud fra en forforståelse i mødet med hende. Jordemoderens forforståelse er ikke uden betydning i mødet med den gravide med fødselsangst, da forforståelsen styrer den måde, hvorpå jordemoderen agerer. Derfor anses det for værende relevant for besvarelse af problemformuleringen at undersøge jordemoderens vurdering af, hvorledes hun bedst støtter den gravide med at finde meningsfuldhed i den nuværende graviditet samt forestående fødsel. 5.5 Valg af teori Til besvarelse af problemformuleringen anvendes den narrative teori samt den eksistentielle psykoterapi. En uddybelse af relevante dele af disse tilgange vil finde sted i afsnittet Redegørelse og analyse. 5.5.1 Den narrative teori Da formålet med opgaven er at undersøge, hvordan jordemoderen kan støtte den gravide til at finde meningsfuldhed i den nye graviditet, efter en tidligere traumatisk fødselsoplevelse, anses den narrative teori som relevant. Dette fordi den tager udgangspunkt i, hvordan individet gennem fortælling kan skabe mening i sin livssituation (Hovland 2011, s. 14). Teologen Beate Indrebø Hovland giver en overordnet beskrivelse af den narrative teori og bruges derfor i forhold til at få en generel forståelse af denne. Der vil blive taget udgangspunkt i forskellige elementer fra narrativ teori, formuleret af forskellige teoretikere, som beskriver måder, hvorpå individet kan skabe mening. Disse elementer er det narrative plot, af antropologerne Bertelsen og Gohr, den eksternaliserende samtale samt den alternative fortælling, af terapeuten Michael White og hukommelsesfolder, af psykologen og 11

terapeuten Anette Holmgren. Bachelorprojekt i Jordemoderkundskab Disse uddybes i afsnittet Redegørelse og analyse. 5.5.2 Den eksistentielle psykoterapi Psykologen Anne-Lise Løvlie Schibbye (2010, s. 19) beskriver den eksistentielle psykoterapi, som har udspring i eksistentialismen. Her eksisterer individet i en nær og gensidig sammenhæng med andre, hvor det er nødvendigt at se individet i en helhed. Elementer fra Schibbyes (ibid) beskrivelse af den eksistentielle psykoterapi anses som værende relevant til besvarelse af problemformuleringen, idet denne beskæftiger sig med menneskers livsproblemer, så som angst, hvilket er et centralt aspekt i forhold til besvarelse af problemformuleringen. Dertil beskrives hvordan meningsfuldhed skal skabes ved at tage udgangspunkt i individets eksistens (ibid, s. 27). De elementer der anvendes i opgaven, er eksistens/essens samt uoprindelig handling- og sprog. En uddybende beskrivelse af disse vil fremkomme i afsnittet Redegørelse og analyse. 5.6 Sammenhæng mellem teori og empiri Den valgte empiri beskæftiger sig med gravides - samt jordemødres oplevelse af fødselsangst. Da det ønskes undersøgt, hvordan jordemoderen kan støtte gravide med fødselsangst til at opleve det nye forløb som meningsfuldt, anses de valgte teorier som værende relevante i forhold til empirien. Dette fordi teorierne netop beskæftiger sig med, hvordan der på forskellig vis, kan blive skabt meningsfuldhed. Hvis empirien, omhandlende fødselsangst, derfor bliver anskuet ud fra den valgte teori, kan der muligvis fremkomme måder, hvorpå jordemoderen kan støtte den gravide med fødselsangst til at finde mening i det nye graviditets- og fødselsforløb. 6.0 Redegørelse og Analyse 6.1 Redegørelse for narrativ tilgang I den narrative tilgang er menneskets fortælling i fokus (Hovland 2011, s. 5). Menneskets fortællinger konstruerer deres liv. Disse fortællinger er ikke frit opfundne, de vil altid være påvirket af historie, samfund og kultur og er uundgåeligt formet af vores dominerende kulturelle viden (White 2006, s. 68). Fortællingen giver individet mulighed for nuancerede og komplekse erfaringer, så verden kan ses i dens mangfoldighed og giver mulighed for at forstå både egne og andres 12

oplevelser bedre. Fortællingen er uforudsigelig, kan overraske, vise noget nyt og resultere i nye og anderledes tanker (Hovland 2011, s. 5). Den narrative teori beskriver, hvordan den menneskelige erfaring og handling kan forstås og kan give mening. Enkeltepisoder i individets liv, som er en del af individets livshistorie, kan betragtes som en fortælling, der konstrueres og gives mening. Professionelle er ofte medforfattere af en persons fortælling (ibid, s. 14). Narrativ praksis er interesseret i, hvad der ydereligere kan fortælles. Det er ikke interessant at finde løsninger eller løse problemer men i stedet at udfolde kompleksiteterne, så individet kan få øje på forskellige veje, det kan gå (Holmgren 2010, s. 30). Der skal sættes spørgsmålstegn ved det velkendte, således at det bliver til genstand for ny interesse og undersøgelse (ibid, s. 31). Den narrative praktiker ønsker ikke at være ekspert i den andens liv men forholder sig i stedet spørgende og nysgerrig og kan medvirke til en nuanceret fortælling. Det vigtigste som narrativ praktiker er, at egen forforståelse og antagelse fralægges, da klienten skal være i centrum (White 2006, s. 19). 6.2 Redegørelse for eksistentiel psykoterapi Eksistentialismen beskriver et humanistisk menneskesyn, hvor det enkelte individ betragtes som unikt, ikke-reducerbart og mere og andet end sin aktuelle situation og nuværende rammer og vilkår (Rønn 2006, s. 177, 188). Den eksistentielle psykoterapi udspringer af eksistentialismen og beskæftiger sig med menneskers livsproblemer, som blandt andet angst. Det er en vigtig pointe, at eksistens kommer før essens. Alle individer lever under de samme vilkår, nemlig at eksistere være til i verden. Eksistens indbefatter individets inderste følelser og sansninger. Først efter det faktum, at individet eksisterer og er til i verden, kan der tales om, hvem individet er, og hvad det bliver, og dette vil altid være påvirket af ydre faktorer og definitioner, såsom kultur og normer. Denne ydre påvirkning kaldes essensen (Schibbye 2010, s. 24). Når individet fortaber sig i essensen, i det ydre, kan dette ses som et forsøg på at afdæmpe ubehag og uro fra eksistensen. Det er nemmere for individet at leve ud fra de ydre forventninger og normer, og dermed det socialt acceptable, end at tage udgangspunkt i sin eksistens. På et tidspunkt kan eksistensen dog trænge sig på, i form af meningsløshed, tomhed og især angst. Angsten som melder sig kan dog give mulighed for selvrefleksivitet og frigørelse fra essensen. Individet kan derved komme i kontakt med sine indre følelser og sansninger, frigjort fra de ydre faktorer som er 13

essensen. Individet kan træde frem og blive synlig for sig selv og få mulighed for at lære sig selv at kende (ibid, s. 26-27). 6.3 Det narrative plot 6.3.1 At omskrive plottet (af Stine Müller Weirum) Ifølge Bertelsen og Gohr (2006, s. 64) er en af de vigtigste narrative strukturer det såkaldte plot. Plottet kan forstås som fortællingens handling og er derfor med til at forme individets fortælling. Plottet er strukturerende, da det er bestemmende for, hvad individet vælger at tillægge betydning i forbindelse med fortællingen - fortællingen skabes dermed ikke tilfældigt, da episoder automatisk fravælges, hvis de ikke giver mening i forhold til ens plot (ibid). Det narrative plot kan ses som pointen i fortællingen, da det er et udtryk for den måde, de gravide forstår sin fortælling på, samt et udtryk for den mening og værdi som de tillægger fortællingen. Det kan tænkes, at de gravide, i forbindelse med deres første graviditet, på forhånd havde visse forventninger til fødslen og dermed allerede havde dannet en fødselsfortælling med et bestemt plot inden fødslen. Når de gravide har oplevet deres første fødsel som værende traumatisk, kan det tænkes, at de forventninger de havde i forbindelse med fødslen, ikke er blevet indfriet, og at fødselsfortællingen og plottet derfor er blevet brudt. Når kvinderne bliver gravide igen, kan det antages, at deres forventninger til den kommende graviditet og fødsel er præget af deres tidligere traumatiske fødselsoplevelse. I forlængelse heraf kan det derfor formodes, at deres nuværende forventninger til den kommende fødsel, og dermed deres fortælling og pointen i denne fortælling, plottet, har fået en negativ mening. Den negative erfaring hun har med sig, kan derfor formodes at være styrende for hendes nuværende fortælling og plot. Ifølge Nilsson, Bondas og Lundgren (2010, s. 302) beskrev kvinderne, at den tidligere traumatiske fødsel havde efterladt ar i form af: Angst, ensomhed, vrede, manglende tro på at kunne føde samt en mistillid til svangreomsorgen. Det ser derfor ud til, at erfaringerne fra den tidligere traumatiske fødselsoplevelse har skabt en fortælling hos kvinderne, som i den nye graviditet yder negativ indflydelse på deres forventninger til den nuværende graviditet og den kommende fødsel. ( ) I ve realized that with that experience in my mental baggage I can t just go there and assume that I will give birth just like that [snapping her fingers] (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s. 304). Her beskrives det, at den tidligere traumatiske fødselsoplevelse har resulteret i, at kvinden 14

ikke tror på, at hun kan føde. Dog beskrev kvinderne, i undersøgelsen, samtidig et stort ønske om en normal fødsel, hvor de ikke tvivlede på deres egne evner til at føde (ibid). De ønskede med den nye graviditet og kommende fødsel at få hævn over den tidligere traumatiske fødselsoplevelse (Nilsson & Lundgren 2009, s. e5). Kvinderne i undersøgelsen specificerede ikke hvad en normal fødsel for dem indebar, men en kvinde beskrev: It would be great to do it and feel the pain disappear as soon as the baby is out. Yes, and lift the child onto my stomach and feel that I can now cope with this and get to experience the feeling that nobody can describe. (Nilsson & Lundgren 2009, s. e5) Hvis dette skal være en mulighed for den gravide, synes det i den forbindelse relevant, at jordemoderen støtter den gravide til at ændre sit plot fra at være præget af forventningerne- og fortællingen om den tidligere traumatiske fødsel, til et plot hvor de fokuserer på deres lyst til at hævne sig over den tidligere traumatiske fødsel, og hvor de fokuserer på deres ønske om at opleve en normal fødsel. Hvis jordemoderen støtter den gravide i dette perspektiv, kan det tænkes, at hun vil få mod til at skabe et nyt plot og dermed en ny fortælling, hvor der ikke tages udgangspunkt i den tidligere traumatiske fødselsoplevelse. I stedet fokuseres der på, hvad den gravide ønsker og håber at få ud af den kommende fødsel. Dermed kan jordemoderen muligvis støtte den gravide til at finde ny meningsfuldhed i den nuværende graviditet og kommende fødsel. Det synes dog vigtigt, at jordemoderen er opmærksom på, at hun ikke har til opgave at skabe et nyt plot og ændre fortællingen for den gravide, da jordemoderen i så fald vil forgribe sig på hende, ved at pålægge hende en fortælling som er præget af sin egen forforståelse (Birkler 2005, s. 99). Den gravide skal selv ændre plottet, hvis hun ønsker en ny fortælling, som ikke er præget af den tidligere traumatiske fødselsoplevelse. Dette skal jordemoderen støtte den gravide i, så det nye plot og ændringen i fortællingen om den tidligere traumatiske fødselsoplevelse, eventuelt kan blive meningsfuld i en ny fortælling. Dette kan muligvis gøres ved at spørge den gravide, hvilke forventninger de oprindeligt havde før den traumatiske fødselsoplevelse og undersøge, hvad der resulterede i, at fødslen blev oplevet som traumatisk. Derefter kan jordemoderen bede den gravide formulere, hvad hun håber på, at den nye fødsel vil indebære, fremfor at formulere hvad hun er bange for vil ske. Med en sådan tilgang kan jordemoderen muligvis være opsøgende i, hvad der giver mening for den gravide, og hun kan eventuelt støtte hende i at danne et nyt plot i en ny fortælling, da en ny fortælling er dét, som ifølge den narrative tilgang, kan være meningsskabende. 15

6.3.2 Fødselsplaner (af Sara Nikkhah Rasmussen) Det er fundet i ovenstående beskrivelse, at gravide med en tidligere traumatisk fødselsoplevelse har en negativt præget fortælling og plot angående det nuværende forløb. Når den gravide møder jordemoderen i konsultationen, tyder det på, at der for jordemoderen ligger en opgave i at støtte den gravide til at finde meningsfuldhed i det nye forløb. Dette kan muligvis gøres ved hjælp af en fødselsplan 4, da denne kan bruges til at omskrive det negativt prægede plot, til et plot som giver den gravide en følelse af meningsfuldhed. Fødselsplanen er en måde, hvorpå den gravide kan planlægge den forestående fødsel i forhold til de ønsker, hun måtte have i forbindelse hermed. Det kan tænkes, at en fødselsplan kan være en måde, hvorpå den gravide kan skabe en ny fortælling med et nyt plot, fordi den gravide muligvis gør det tydeligt for sig selv, hvad der for hende giver mening i hendes fødselsfortælling. Når kvinderne i undersøgelsen beskrev, at de ønskede en god fødsel, kan den gode fødsel siges at være det plot, de ønskede at skabe. Formålet i en fødselsplan er at medvirke til den bedst mulige fødselsoplevelse (Lebech, Dandanell & Blom 2012). Dermed kan fødselsplanen muligvis være en måde, hvorpå den gravide kan opnå sit plot om den gode fødsel. Ifølge Fødselsaftaler giver tryghed, af Dandanell et al. (2008) beskrev kvinderne ligeledes, at en fødselsaftale skabte tryghed og forebyggede angst, således at de slappede af og kunne nyde og accepterede graviditeten. Ligeledes gjorde fødselsplanerne den kommende fødsel mere overskuelig. Jordemoderens rolle, i forbindelse med fødselsplanerne, synes da at være at støtte den gravide i de valg og handlinger, som giver mening for den gravide i den nye fortælling og det nye plot, hun søger at skabe gennem fødselsplanen. På den måde kan den gravide muligvis opnå tryghed. Netop dét, at tage udgangspunkt i den gravides ønske, er ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen, væsentligt for en god oplevelse (Sundhedsstyrelsen 2009, s. 17-18). Det fremgår dog, ifølge undersøgelsen af Salomonsson, Wijma og Alehagen (2010, s. 332), at jordemødrene følte sig utilstrækkelige, når kvinderne havde en detaljeret fødselsplan, og de kom til at agere på en unaturlig måde overfor kvinderne. Ligeledes beskrives det, at jordemødrene fik en negativ attitude overfor kvinderne. When you get a woman who has decided so much 4 En fødselsplan er, ifølge Herlev Hospitals vejledning om Fødselsaftale eller sectio på maternal request, mors ønske, en aftale som udarbejdes i graviditeten, mellem den gravide og personalet. Fødselsaftalen anvendes aktivt under hele fødselsforløbet, så vidt det er muligt, og er en del af beslutningsprocessen, hvor den gravide medinddrages (Lebech, Dandanell & Blom 2012). 16

beforehand that can stress you and make you feel inadequate (Salomonsson, Wijma & Alehagen 2010, s. 332). Ud fra ovenstående citat kan det formodes, at når jordemødrene har en forforståelse omkring fødselsplaner, vil det have indflydelse på deres interaktion med den gravide. Det kan tænkes, at hvis fødselsplaner skal kunne bruges som en måde til at omskrive plottet, så skal jordemoderen have et forhold til fødselsplanerne, som ikke er præget af sin forforståelse. Set ud fra den eksistentielle psykoterapi, beskrives det, at fagpersonens fokus styres af et bevidst menneskesyn og påvirker fagpersonens oplevelse af - og adfærd overfor klienterne. Fagpersonens handling, i forbindelse med arbejdet med klienterne, kan være baseret på antagelser og teorier, der ikke tænkes nærmere over, at der handles ud fra (Schibbye 2010, s. 20). Hvis jordemoderen er præget af en forforståelse, omkring fødselsplaner som har en negativ indvirkning på relationen mellem jordemoderen og den gravide, kan det tænkes, at det påvirker jordemoderens måde at agere på i forhold til den gravide. For at jordemoderen skal kunne hjælpe den gravide med at omskrive hendes fortælling og plot og herigennem støtte den gravide til at finde tryghed og meningsfuldhed i den nye graviditet og fødsel, synes det relevant, at jordemoderen skal fralægge sin forforståelse i mødet med den gravide. Jordemoderen må nødvendigvis møde den gravide, med den tidligere traumatiske fødselsoplevelse, i den situation den gravide befinder sig i nu. Hvis det kan gavne den gravide at planlægge den forestående fødsel med en fødselsplan, fordi det giver hende mulighed for at finde meningsfuldhed, synes det relevant, at jordemoderen møder den gravide med dette udgangspunkt og er åben for denne tilgang. 6.4 Hukommelsens magt 6.4.1 Hukommelsesfolder og nye perspektiver (af Nadia Nyling) Holmgren (2010) beskriver, at hukommelsen er i stand til at fremhæve noget fra en oplevelse og samtidig mørklægge andre dele, uden at dette gøres bevidst. Dette beskrives som folder i vores hukommelse. Gennem samtaler kan disse hukommelsesfolder udfoldes og vise hidtil oversete hændelser, der kan være med til at skabe en ny fortælling, som kan bidrage til et mere nuanceret billede af hændelsen (Holmgren 2010, s. 171). Det beskrives samtidig, at smertefulde oplevelser, der ikke udsættes for opmærksomhed og nysgerrig undersøgelse, kan stivne og fastlåses i en bestemt form (ibid). 17

Ifølge Nilsson og Lundgren (2010, s. 301-302), beskrev kvinderne, at de kun havde en svag eller fragmenteret erindring af deres fødselsoplevelse, og de dominerende erindringer bar præg af en ukomplet fødselsoplevelse, i negativ retning. Hvis den gravides hukommelse er svag eller fragmenteret, som beskrevet af Nilsson og Lundgren (ibid), og de dominerende erindringer bærer præg af negative aspekter ved den tidligere traumatiske fødsel, kan det tænkes, at den gravide, på baggrund af Holmgrens (2010, s. 171) beskrivelse, er fastlåst i sin tidligere fødselsfortællings bestemte form. Denne fastlåsthed, i den tidligere traumatiske fødselsfortælling, kan muligvis skabe angst i den nye graviditet, idet den gravides syn på fødslen ikke har mulighed for at udfoldes, og hun er dermed ikke i stand til at se muligheden for andre perspektiver. Hertil fremhæver Holmgren (ibid) et citat fra den amerikanske musiker Laurie Anderson: You tell your story [ ] and you hold on to it. And every time you tell it, you forget more. (Holmgren 2010, s. 171). Det er herved ikke tilstrækkeligt blot at tale om hændelsen, som den har udspillet sig, fordi fokuspunktet, her den tidligere traumatiske fødselsoplevelse, vil forstærkes for hver gang, den bliver italesat, og samtidig vil andre aspekter blive glemt. Dette stemmer overens med beskrivelsen af, hvordan bevidstheden udvælger elementer i sin fortælling, som fortolkes i en meningsfuld sammenhæng, samtidig med at andre elementer udviskes (ibid). I denne sammenhæng kan det betyde, at den gravide, som har haft en tidligere traumatisk oplevelse, har fokus på elementer fra den traumatiske del af fødslen, hvilket danner rammen for hendes fortælling. De eventuelle positive elementer, der kunne have været en del af den tidligere fødsel, bevidstgøres ej og bliver dermed ikke en del af fortællingen, fordi det ikke, for den gravide, giver mening i en overordnet sammenhæng i den traumatiske fortælling. Ud fra ovenstående kan det antages, at jordemoderen skal have for øje, at det ikke er nok, at den gravide, i sit møde med jordemoderen i den nye graviditet, fortæller om den tidligere traumatiske fødselsoplevelse, idet det fastlåser den gravide i sin fortælling. I stedet synes det relevant, at jordemoderen støtter den gravide i at åbne for erindringen, hukommelsesfolderne, så der kan fremkomme andre perspektiver, som bryder den samlede traumatiske fødselsfortælling, og dermed giver den gravide mulighed for at skabe en ny fortælling, med et nyt meningsperspektiv, i den nye graviditet. Nilsson og Lundgren (2009, s. 302) beskriver i forhold til ovenstående også, at kvinderne i undersøgelsen dog mindedes, at de havde stunder i deres tidligere traumatiske forløb, hvor forløbet 18

gav mening, men at det dog var den negative oplevelse i forløbet, som overskyggede de positive stunder og blev det dominerende i den gravides fortælling. Hvis den gravide har haft positive stunder, på trods af den overskyggende negative fortælling, kan det tænkes, at det er disse enkelte positive stunder, jordemoderen skal spørge mere ind til i sit møde med den gravide, i konsultationen. På den måde kan jordemoderen muligvis hjælpe den gravide til at udfolde sin hukommelse omkring oplevelsen. Hvis jordemoderen kan støtte den gravide til at finde disse meningsfulde øjeblikke frem, trods den traumatiske oplevelse, kan den gravide muligvis få et nyt perspektiv på den tidligere traumatiske fødsel og dermed et nyt perspektiv på den forstående fødsel, som kan være med til at skabe et nyt forløb som vil være meningsfuldt. 6.4.2. Den alternative fortælling (af Sara Nikkhah Rasmussen) I tråd med ovenstående beskrives det, at der aldrig kun er én beskrivelse af en historie. Der kan og skal altid være en anden historie end den dominerende, da der ikke opnås nok dybde af historien med kun ét perspektiv (White 2006, s. 11). Denne anden historie kaldes for den alternative fortælling, og det er netop denne, som den narrative teori ønsker at udforske, da den alternative fortælling ofte bliver overset, idet fokus er på den dominerende problemmættede fortælling. Den problemmættede dominerende fortælling er i denne forbindelse den gravides tidligere traumatiske fødselsoplevelse, hvor de traumatiske hændelser er i fokus i hendes fortælling. White (ibid, s. 19-20) påpeger, at klienten skal støttes i at gå fra en endimensionel fortælling, det vil sige den problemmættede dominerende fortælling, til en flerdimensionel fortælling, hvor nye nuancer og perspektiver kan inddrages i den problemmættede dominerende fortælling og dermed skabe en alternativ fortælling. Ligeledes påpeges det, at de fortællinger der fortælles, og de aspekter der gives udtryk for, er et udtryk for den mening, som tillægges erfaringen. Dette har reelle konsekvenser for den måde, individet lever på (ibid, s. 68). Holmgren (2010, s. 171) beskriver hertil, at ens erfaringer tematiseres i forsøget på at skabe mening i tilværelsen. Disse tematiserede erfaringer former fortællingen om vores fortid, danner baggrund for vores forståelse af nutiden og skaber forventninger til fremtiden. I denne proces vil der blive til- og fravalgt elementer fra individets erfaring, for at kunne skabe mening i fortællingen (ibid). I denne opgaves sammenhæng er der, i forbindelse med ovenstående, tale om en gravid, som har en erfaring i form af en tidligere traumatisk fødselsoplevelse. Når hun fortæller om sin tidligere fødsel, gøres det ud fra den traumatiske erfaring. Det traumatiske vil derfor være det dominerende i fortællingen, mens eventuelle positive elementer frasorteres, idet de, for den gravide, ikke passer 19