Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode nok, derfor fokus på bedre effekt
Mål for kræftbehandling Lokal tumor + invasion + metastasering Alle kræftceller skal væk Kræftceller ligner normale celler på alle vitale områder
Moderne kræftbehandling Kirurgi Strålebehandling Intern Ekstern Medicinsk behandling Cytostatika Hormoner Targeteret behandling Kombinationsbehandling
Senfølger efter kræftbehandling Kirurgi Tab af organfunktion Hormonelle forstyrrelser Ardannelse,sammenvoksninger Påvirket lymfedrænage
Strålebehandling Lokal behandling d.v.s. virker kun i strålefeltet
50-60% af alle kræftpatienter får strålebehandling på et eller andet tidspunkt i deres sygdomsforløb Kurativt Palliativt
Senfølger efter kræftbehandling Strålebehandling Bindevæv fibrose Nervesystem, centralt og perifert Blodkar Lymfekar Lunge, hjerte og andre organer Sekundær malignitet
Senfølger efter kræftbehandling Medicinsk behandling, cytostatika Knoglemarv Hjerte Lunger Nyrer Nervesystem Kønsorganer (fertilitet) Sekundær malignitet
Cardiotoxicitet Anthracykliner Doxorubicin Epirubicin 5FU Alkylerende Taxaner
Cardiotoxicitet Forebyggelse, monotorering EF, MUGA antimyosin Beskyttelse Andre analoger Cardioprotektive stoffer
Nyretoxicitet Cisplatin Relateret til kummuleret dosis og dosisintensitet GFR ( CrEDTA-clearance) Hydrering
Pulmonal toxicitet Bleomycin Relateret til kummuleret dosis DLCO Potensering ved høj oxygentension Reversibilitet?
Sekundær malignitet Leukæmier Alkylerende stoffer TopoisomeraseII hæmmere Strålebehandling Solide tumorer Alkylerende stoffer (blærecancer) Strålebehandling
Senfølger efter kræftbehandling Medicinsk behandling, hormoner Kvinder: østrogenmangel, tidlig klimakterium Mænd: androgenmangel, sexuel dysfunktion
Senfølger efter kræftbehandling Generelt Psykosociale belastninger pga. sygdom og behandling Træthed
Senfølger efter kræftbehandling Hvad kan vi gøre? Kirurgi Bedre billeddannelse Bedre teknik Bedre perioperativ indsats Bedre organisering.
Senfølger efter kræftbehandling Hvad kan vi gøre? Strålebehandling Bedre billeddannelse Bedre teknik (apparatur spec. partikelstråling,computerkraft)
PET/CT scanning CT PET PET/CT
Hvordan dosisfordelningen adderes op felt for felt for en typisk 7-feltsplan.
68 Gy 45 Gy
Strålebehandling af patient med mesotheliom
Intensitets-moduleret behandling Tilpasning af stråle-dosis efter patientens anatomi: Yderligere præcision i stråle-dosis til brystet 3D Intensitets-moduleret 071123
Operations-vejledt behandling Clips i brystet: Mindsker brystbestrålingen 071123
Når vi trækker vejret flytter tumor sig PET/CT vejledt strålebehandling efter vejrtrækningen
Real-time Position Management IR Camera Reflective markers
Dosisfordeling Frit åndedræt Gating i inspiration
4 dimensionel behandling Tilpasning af stråle-tidspunkt efter patientens åndedræt: Hjertet skånes yderligere for bestråling 3D 4D 071123
Klinisk fordel ved IMRT og partikler Source: Anthony J. Lomax et al. Radiotherapy and Oncology 51 (1999) 257-271
Gammeldags standard-teknik Overfladiske stråler: Øger bivirkningerne Samtidig kemo/stråleterapi: Øger bivirkningerne Johansen et al. Få og kraftige doser: Øger bivirkningerne Overgaard et al. 071123
Moderne avanceret teknik Skræddersys til den enkelte patient Giver skånsom bestråling af rask væv De umiddelbare bivirkninger beskedne Langtidsbivirkninger er sjældne Overgaard et al. 071123
Senfølger efter kræftbehandling Hvad kan vi gøre? Medicinsk behandling Individualisering Nøje karakterisering af tumor» Genom,epigenom, proteom,metabolom etc Nøje karakterisering af patient» Genom, metaboliseringsevne Mere præcis (targeteret behandling)
Humane genom 25-30.000 gener 3.000.000.000 base par Micro-array analyse af hele genomet
Era of molecular targeted Imatinib 2002 therapy Cetuximab + radiotherapy 2006 Sunitinib 2006 Sorafenib 2006 Sunitinib 2006 Bevacizumab + IFN 2007 ERA OF MOLECULAR TARGETED THERAPY Temsirolimus 2007 Cetuximab + chemotherapy 2008 Sorafenib 2008 Everolimus 2008 Head and neck cancer HCC GIST RCC Erlotinib 2005 Bevacizumab + chemotherapy 2006 Cetuximab + chemotherapy 2008 NSCLC Trastuzumab + chemotherapy 2001 Bevacizumab + chemotherapy 2004 Lapatinib + capecitabine 2006 Cetuximab 2007 Bevacizumab + paclitaxel 2007 Panitumumab 2007 CRC Breast cancer HCC = hepatocellular carcinoma; GIST = gastrointestinal stromal tumour; RCC = renal cell carcinoma NSCLC = non-small cell lung cancer; CRC = colorectal cancer; IFN = interferon
Senfølger efter kræftbehandling Hvad kan vi gøre At forbedre og målrette behandling kan betyde forebyggelse af senfølger
Senfølger efter kræftbehandling -når skaden er sket Afdække problemets omfang >200.000 kræftoverlevere >30.000 har behandlingskrævende følger >15.000 i medicinsk behandling Intervention, rehabilitering Rådgivning og støtte, fysisk træning, psykosocial indsats, behandling (ex smerter) Tværfaglig og tværinstitutionel indsats!
Senfølger efter kræftbehandling -når skaden er sket Indsatsen skal så vidt muligt være evidensbaseret Kræver forskningsindsats Sammenhæng i forløb Behandling på hospital Rehabilitering i kommuner og primær sektor