Vådfoder - Udnyt potentialet



Relaterede dokumenter
Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Viden, værdi og samspil

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %!

Reducer foderforbruget. Succes med vådfoder. Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

INTENSIV FOKUS PÅ SMÅGRISE OG SLAGTESVIN GIVER RESULTATER

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Stil skarpt på poltene

Erdedanskesøerblevetforstore?

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Økonomisk optimering af slagtesvineproduktionen via fodring og management omkring levering

Få smågrisene og slagtesvinene godt ud over rampen. v. Bjarne Knudsen,

SÆT DIN PRODUKTION I SYSTEM OG UNDGÅ FEJL

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Spækscanning af søer inspiration til 2015

SENESTE NYT OM SOFODRING

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

Spar på krudtet i dit sofoder

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

Fodring af søer, gylte og polte

Fra vådfodertank til krybbe

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

- så den kan passe 15 grise

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN. Struktur og systematik på staldgangen

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Fodring i hvalpeperioden

Korrekt fodring af polte

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT?

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

SEGES P/S seges.dk 1

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Minimanual for. SKIOLD Datamix MultiFeeder Version (Dok. nr )

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,

Kompensation ved udsættelser og fremrykning. Aktuelt benchmark

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Hjemmeblander-management

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

INDHOLD. SEGES P/S seges.dk PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ?

Foderkurver til diegivende søer

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Antal blandinger til fremtidens sohold

FODER - DECEMBER 2018

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

RÅDGIVNING DER RYKKER

Erfaringer fra hjemmeblandermanagement

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Input fra workshops Styr på soholdet

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Transkript:

Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen

Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration Standardfoderkurve god nok? Hvordan opnås høj mælkeproduktion? Skal der huldstyres i farestalden? Hvordan reguleres foderstyrken i det daglige?

Foderkurven 3,20 Semi ad lib Slutfoderkurve 3,00 2,80 2,60 2,40 2,20 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 0 7 14 21 28 35 42 49 56 63 70 77 84 91 98 105 30 35 41 47 54 61 68 76 83 89 96 102 108 114 kg

Grisenes indplacering på kurven 3,20 3,00 2,80 2,60 2,40 2,20 2,00 1,80 1,60 1,40 33 kg v. indsættelse 1,20 0 7 14 21 28 35 42 49 56 63 70 77 84 91 98 105 30 35 41 47 54 61 68 76 83 89 96 102 108 114 kg

Grisenes indplacering på kurven 33 kg s grise sættes fejlagtigt på dag 1 3,20 3,00 2,80 2,60 2,40 2,20 2,00 Mangler 45 55 g daglig tilvækst i semi ad lib perioden! 1,80 1,60 1,40 1,20 0 7 14 21 28 35 42 49 56 63 70 77 84 91 98 105

Følg en fodring Kan grisene være ved truget? Kan foderet løbe til enderne? Er foderet for tyndt? Foderstyrken vurderes ½ time efter udfodring

Arbejde med foderkurven semi ad lib

Arbejde med foderkurven semi ad lib

Strategi for regulering Aldrig regulering ved at flytte grisene tilbage på kurven eller reducere antallet - overblikket mistes!

Hjælpeskema

Procentfordeling over døgnet Ved tjek af forskellige fodertider oplever flere: At truget er slikket efter morgenfodringen Foderrester efter formiddagsfodringen Procentfordeling øges morgen og reduceres formiddag = Mulighed for højere total daglig foderstyrke

Eksempel på tilrettet foderkurve Hjælpeskemaet viste: Grisene kunne ikke følge med 2 3 uger e. indsæt

Antal daglige fodringer kan varieres 5 fodringer hos nyindsatte grise for at hæve foderoptagelsen 3 fodringer hos grise på slutkurve for at give mere ensartede grise Er det praktisk muligt?

Slutfoderkurve Semi ad lib perioden optimeres før slutfoderkurven hæves Slutfoderkurven afhænger af Om optimal slagtevægt kan opnås Specialproduktion UK + Tican Grisenes sundhed Noget tyder på, at foderforbruget ikke ødelægges af høj slutfoderstyrke ved sunde grise Ændringer tjekkes via E-kontrol, vejehold og slagtedata

Søer i farestalden

Fordeling af dagsration Vi anbefaler 3 daglige fodringer F.eks. kl. 7, 14 og 19 Fordeling 40:30:30 eller 34:33:33 Fordele/ulemper ved 4 daglige fodringer Hvis mulighed for forskellig antal fodringer Anbefaling: 2 fodringer første ca. 5 dage efter faring, herefter 3 F.eks. kl. 7 og 14 / kl. 7, 14 og 19 Eller kl. 7 og 14 / kl. 7, 11, 14 og 19

Er standardfoderkurve god nok? Hvorfor ikke bare bruge en vejledende foderkurve for ønsket daglig foderoptagelse? Hvad skal foderstyrken være i dagene omkring faring? Hvad skal slutfoderstyrken være?

Hvordan opnås høj mælkeproduktion? Vi kan ikke fodre os i farestalden til en høj mælkeydelse Men positivt at holde igen første uge efter faring Optimal fodring i farestalden skal minimere vægttabet Så de efterfølgende reproduktionsresultater maksimeres Og så vi ikke skal bruge ekstra foder på opfedning i drægtighedsperioden Store vægtudsving er næppe sundt!

Hvordan reguleres foderstyrken i det daglige? Én ansvarlig person Bedste tidspunkt er ca. 30 min efter udfodring Vurdér på samme fodring hver dag

Hvordan reguleres foderstyrken i det daglige?

Hvordan reguleres foderstyrken i det daglige? Første uge efter faring må der kun justeres ned Herefter fodres efter tilnærmet ædelyst Dvs. kun foderkrymmel tilbage i krybben efter 30 min. Blank krybbe + 4 % pr. dag (dog ikke opjustering i weekend) Evt. maks. 11,0 FEso Foderrester Nedjustering + evt. overspring

Kend din vådfodercomputer De ting, der bare skal være styr på - og de ting, I muligvis har hørt os snakke om før

Er komponentdata OK? Udgangspunkt for beregning af suppens indhold af FE/kg Essentielt for at den udfodrede mængde er som planlagt Vær specielt opmærksom ved Big Dutchman (FE/kg FE/kg TS)

Korrekt mixindtastning - Funki og Skiold Tastes som forholdstal eller procent De tørre dele summerer til 100 Vandandelen kan justeres uden konsekvenser for blandingssammensætning Sammenlign computerens FE/kg suppe med optimeringsudskriftens

Korrekt mixindtastning - Big Dutchman Tørre komponenter tastes vand tastes ikke Computeren beregner selv vandandelen ud fra det ønskede tørstofindhold ~ Blandingsforhold: 1 : 2,8 Sammenlign computerens FE/kg suppe med optimeringsudskriftens

Tjek af vejeceller Hav 3 faste 20 l dunke Vægten fordeles jævnt Tjekkes både ved tom og fuld tank OBS: Hænger flexible overgange ved råvareindtag? Udfodringer ved sugefilter

Silokontrol Indtast indkøbt mængde af de enkelte komponenter Når siloen/påslaget går fysisk tom skal tælleren stå på nul Resultat: Man får løbende kontrolleret om anlægget vejer korrekt

Dobbeltkontrol over perioder Anlæggets registrering af indvejet (og udfodret) mængde Opgørelse af råvareindkøb +/- beholdning Tilladte afvigelser: 2 % på store råvarer 5 % på små råvarer Resultat: Vejer anlægget korrekt? Er blandesikkerheden i orden? Sikker E-kontrol

Vådfodertjek Gennemgang af vådfoderanlæg Indtastninger/indstillinger i fodercomputeren Gennemgang af management vedr. vådfoder Hvad der sker i det daglige På staldgangen og på fodercomputeren

Vådfodertjek Vi optimerer Og afluser dumme fejl Vi efteruddanner også ejer + ansatte Vådfodertjek kræver systematisk gennemgang Tjekliste gennemgås

Vådfodertjek Bjarne Knudsen Mobil 2033 1110 Jens Korneliussen Mobil 2145 1404