Evaluering af projekt Bydelsmødre. Sjælør og i Kongens Enghave

side 1 Evaluering af projekt Bydelsmødre Sjælør og i Kongens Enghave Slutrapport September 2010 Udarbejdet i forbindelse med Den Fælles Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune

side 2 Slutevaluering af Projekt Bydelsmødre, Sjælør/Kgs. Enghave Mie Vestergaard, evaluator og forfatter af slutrapporten Marie Gade Husted, evaluator Københavns Kommune Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for udsatte grupper, misbrug og bolig Bernstorffsgade 17, 2. 1592 København V September 2010

side 3 Konklusion Om Projekt Bydelsmødre på Sjælør og i Kgs. Enghave Projekt Bydelsmødre på Sjælør og i Kongens Enghave gennemføres i perioden 1.10.2008 31.1.2011 1. Projektet er forankret i Boligselskabet AKB København og indgår som led i de overordnede boligsociale indsatser på Sjælør og i Kgs. Enghave. Projektets formål er at bidrage til at skabe mere velfungerende familier i lokalområdet og forbedre integrationen af børn og unge ved at forbedre forældrenes forståelse for samt involvering og aktive deltagelse i deres børns skole- og fritidsliv 2. Ti ressourcestærke kvinder af blandet etnisk baggrund blev rekrutteret i starten af 2009 og gennemgik fra april til oktober en uddannelse, der klædte dem på til at rådgive lokalområdets mødre inden for børne- og ungerelaterede emner, bl.a. børneopdragelse, relationen mellem forældre og børn samt tilbud i lokalområdet. Projektets målgruppe og opsøgende aktiviteter Siden uddannelsen har projektet gennemført en række synliggørende og opsøgende aktiviteter for dels at etablere sig i Sjælør og Kgs. Enghave og dels at skabe kontakt til projektets målgruppe, der er defineret som alle lokalområdets mødre uanset etnisk baggrund, herunder socialt isolerede kvinder. Det kan konkluderes, at projektet er nået bredt ud til forskellige kvinder af anden etnisk baggrund end dansk. Vellykkede metoder til at etablere kontakt til en differentieret målgruppe har været bydelsmødrenes egne netværk, projektets deltagelse i lokale arrangementer samt kontakt til professionelle aktører, der har berøringsflade med målgruppen. Det er kun lykkedes at etablere kontakt til to etnisk danske kvinder, hvilket bl.a. tilskrives, at projektets kontaktmetoder primært har henvendt sig til det tosproglige område. Projektet mener dog, at etnisk danske kvinder også kan drage fordel af bydelsmødrenes rådgivninger, hvorfor projektet fortsat sigter mod denne del af målgruppen. Projektet har i løbet af projektperioden fremhævet socialt isolerede kvinder som en del af projektets differentierede målgruppe. Der hersker dog nogen uklarhed om, hvordan projektet definerer kategorien socialt isolerede kvinder og i hvilken grad, projektet har vægtet at få kontakt til denne del af målgruppen. På baggrund af bydelsmødrenes beskrivelser af de kvinder, som de rådgiver, tegner sig et billede af, at kvinderne ofte har integrationsrelaterede problemstillinger som begrænsede danskkundskaber og vanskeligheder ved at navigere i det danske system. Endvidere synes flere indikatorer for social isolation at kendetegne kvindernes livsvilkår, hvorfor det vurderes, at projektet er lykkedes med at etablere kontakt til kvinder med forskellige vanskelige problemstillinger, herunder social isolation. Bl.a. kontakten til professionelle aktører som daginstitutioner, sagsbehandlere og ejendomsfunktionærer har været vellykkede måder at få fat i denne del af målgruppen på. Projektets rådgivninger Per 31. juni 2010 har projektet afholdt 120 rådgivninger hos 43 forskellige kvinder 3. 11 rådgivninger har været såkaldte fælles rådgivninger, hvor flere kvinder er blevet rådgivet samtidigt, mens de resterende rådgivninger har været individuelle. Bydelsmødrene har oftest rådgivet kvinderne hjemme, hvilket har fungeret som en tryg samtaleramme for de besøgte kvinder. Her har bydelsmødrene kunnet opbygge en forståelse for kvindernes livssituationer, som de med fordel har anvendt i rådgivningerne. Projektets tilbud om råd- 1 Projektets oprindelige projektperiode var 1.10.2008 1.5.2010, men er blevet forlænget til den 31.1.2011 på baggrund af midler fra TrygFonden. Projektkoordinator er ansat til den 31.2.2011 (jf. bilag 2). 2 Jf. projektansøgningen. 3 Ifølge projektkoordinators registreringer, se kapitel 2.

side 4 givninger på kvindernes modersmål ser endvidere ud til at have været nyttigt for mange af de besøgte kvinder, som har begrænsede danskkundskaber. På baggrund af de besøgte kvinders udtalelser, kan det konkluderes, at bydelsmødreprojektets rådgivninger i høj grad har været vellykkede. De genererede data tegner et generelt billede af, at de besøgte kvinder har været tilfredse med bydelsmødrenes rådgivninger, at de har oplevet tillid til bydelsmødrene, og at de har følt sig støttet i forhold til deres børn eller familieliv i øvrigt. De kvinder, vi har talt med, oplever, at bydelsmødrenes rådgivninger har været nyttige og bidraget til øget viden om en række børne- og voksenrelaterede emner. Projektets fælles rådgivninger har på vellykket vis fungeret som et forum for debat og erfaringsudveksling kvinderne imellem, hvilket har bidraget til gensidig læring og mulighed for netværksdannelse. Ifølge datakilderne er kvindernes muligheder for bedre kontakt til deres børn og viden om deres børns hverdag blevet optimeret gennem rådgivningerne, hvilket ud fra kvindernes udtalelser vurderes at bidrage til en forbedring af børnenes trivsel. Udover at støtte kvinderne i forhold til deres børn og familier, har bydelsmødrene i høj grad rådgivet om voksenrelaterede emner som uddannelse og arbejde, kontakt til kommunen og brug af lokale tilbud. Det vurderes, at kvindernes øgede viden inden for disse emner har bidraget til, at deres muligheder for at ændre ved egne problemstillinger er blevet udvidede. Ligeledes ser det ud til, at rådgivningerne har været medvirkende til at forbedre kvindernes hverdag og skabe grobund for øget trivsel hos kvinderne og deres børn. Dette vurderes at være et godt udgangspunkt for at realisere projektets formodning om, at rådgivning af lokalområdets kvinder kan have positiv indvirkning på deres børns trivsel. Det kan således siges at have været en styrke, at projektet har fokuseret helhedsorienteret på både kvinderne og deres børn. Brobygning mellem kvinderne og de etablerede tilbud i lokalområdet Gennem forskellige samarbejdsinitiativer med lokale aktører har bydelsmødrene fungeret succesfuldt som brobyggere og etableret kontakt mellem kvinderne samt deres familier og de lokale tilbud i Sjælør/Kgs. Enghave. Kvinderne giver udtryk for at have fået øget viden om, hvordan de kan benytte sig af de lokale tilbud. Bydelsmødrenes praktiske vejledning og støtte til kvinderne, ved bl.a. at informere dem om, hvordan de etablerer kontakt til de lokale aktører og ved at følge kvinderne til lokale foreninger eller klubber, har i høj grad bidraget til en optimering af kvindernes handlemuligheder. Hvorvidt kvinderne benytter sig af disse udvidede handlemuligheder, afhænger af kvindernes ønsker og behov, men datakilderne viser, at brobygningen i nogle tilfælde faktisk har bidraget til, at kvinderne selv eller deres børn har tilmeldt sig et forenings- eller klubtilbud i lokalområdet. Brobygning mellem kvinderne og det kommunale system Bydelsmødrene har ligeledes bygget bro mellem de besøgte kvinder og det kommunale system både i form af daginstitutioner og skoler samt kommunale instanser som sagsbehandlere, jobcentret og borgerservice. Brobygningen har haft karakter af information og praktisk vejledning af de besøgte kvinder i, hvordan de navigerer i det kommunale system. Kvinderne giver udtryk for, at brobygningen har været med til at forbedre deres kontakt til kommunale aktører både til fordel for dem og deres børn. De besøgte kvinder har som oftest haft kontakt til kommunen, inden de modtog rådgivning af bydelsmødrene, og brobygningen har således primært handlet om at optimere og forbedre den kontakt, som kvinderne i forvejen havde til kommunen. Denne form for brobygning har projektet i høj grad haft succes med. Det ser i mindre grad ud til, at projektet har etableret kontakt mellem kommunen og kvinder, der står uden for det kommunale system, og der har været forskellige forventninger hos henholdsvis projektet og nogle kommunale aktører om, hvorvidt det er bydelsmødrenes opgave at oprette denne kontakt.

side 5 Opkvalificering af bydelsmødrene Projektets brede målgruppe og rådgivningsområde har påkrævet, at projektet løbende har taget stilling til, om bydelsmødrene skulle klædes yderligere på for at kunne udøve bedst mulig rådgivning af lokalområdets kvinder. Bydelsmødrene har selv givet udtryk for et behov for yderligere viden om problemstillinger relateret til voksne, idet den indledende uddannelse i mindre grad behandlede sådanne emner. Projektet har gennem supplerende undervisning og supervision på vellykket vis klædt bydelsmødrene på til at håndtere bl.a. vanskeligere rådgivninger relateret til social isolation, marginalisering eller udsathed. Bydelsmorrollen I den forbindelse har det været vigtigt for projektet at afklare, hvad bydelsmorrollen indebærer. Projektet har løbende taget stilling til hvilke områder, bydelsmødrene kan og skal rådgive indenfor, og hvornår bydelsmødrene skal henvise til bl.a. kommunale instanser, der har til opgave at afhjælpe kvindernes behov, således at bydelsmødrene ikke selv forsøger at løse kvindernes problemer. Det lader til, at projektet internt har formået at afklare, hvad bydelsmødrene kan rådgive om og klart signalere det til målgruppen, således at rådgivningerne stemmer overens med de besøgte kvinders forventninger. Bl.a. har projektets vedtagne maksimale grænse for, hvor mange gange den samme kvinde kan modtage rådgivning været med til at begrænse uhensigtsmæssigt lange rådgivningsforløb. Det har dog været en udfordring at sikre en klar rollefordeling mellem bydelsmødreprojektet og kommunale aktører i forhold til hvilke rådgivningsopgaver, bydelsmødrene kan tilbyde og hvilke opgaver, der ligger uden for projektets formål og kompetencer. Især i de tilfælde, hvor bydelsmødrene har rådgivet socialt isolerede kvinder med omfattende og vanskelige problemstillinger, ser der ud til at have været forskellige forventninger til, hvad bydelsmødreprojektet skal påtage sig. En klar forventningsafstemning og udmelding om, hvad bydelsmødrenes funktion er, synes central for, at bydelsmødrene kan udføre den mortil-mor rådgivning, som projektet har haft til formål at udføre og som dataindsamlingen viser, at bydelsmødrene succesfuldt har realiseret. Bydelsmødrenes medindflydelse på og udbytte af projektet Endelig kan det konkluderes, at bydelsmødrene i høj grad har haft medindflydelse på undervisnings-, rekrutterings- og rådgivningsarbejdet samt deltaget aktivt i projektets supervisions- og opfølgningsforløb. Bydelsmødrene giver endvidere udtryk for, at de har fået såvel personligt som fagligt udbytte af at være med i projektet.

side 6 Indhold Konklusion 3 Indhold 6 Kapitel 1: Indledning 7 1.1 Evalueringens formål 7 1.2 Læsevejledning 7 1.3 Kort om Projekt Bydelsmødre på Sjælør og i Kgs. Enghave 8 1.4 Projektets ressourcer og rammer 9 1.5 Klarlægning af projektets forandringsteorier 11 Kapitel 2: Evalueringens metoder 13 Kapitel 3: Projektets målgruppe 17 3.1 En differentieret målgruppe 17 3.2 Har projektet rådgivet etnisk danske kvinder? 18 3.3 Har projektet rådgivet socialt isolerede kvinder? 18 3.4 Opsamling 20 Kapitel 4: Projektets synliggørende og opsøgende metoder 21 4.1 Synlighed før kendskab 21 4.2 Fra opsøgende metoder til selvgenererende rådgivninger 21 4.3 Projektets opsøgende metoder 21 4.4 Etableringen af kontakt til socialt isolerede kvinder 23 4.5 Opsamling 23 Kapitel 5: Bydelsmødreprojektets rådgivninger 24 5.1 Generelt om projektets rådgivninger 24 5.3 Indholdet i projektets rådgivninger 28 5.4 Længden af rådgivningsforløbene 29 5.5 Rådgivning på eget modersmål 30 5.6 Etablering af tillid 31 5.7 Målgruppens udbytte af rådgivningerne 32 Kapitel 6: Brobygning mellem kvinderne og de etablerede tilbud i lokalområdet 34 6.1 Fundament for den lokale brobygning 34 6.2 Information om lokalområdets tilbud 34 6.3 Fra øget viden til deltagelse 35 Kapitel 7: Brobygning mellem kvinderne og kommunen 37 7.1 Fundament for den kommunale brobygning 37 7.2 Brobygningen til kommunale institutioner for børn 37 7.3 Brobygningen til andre dele af det kommunale system 38 7.4 Rollefordelingen mellem bydelsmødreprojektet og det kommunale system 39 Kapitel 8: Bydelsmorrollen 41 Kapitel 9: Bydelsmødrenes medindflydelse på og udbytte af projektet 43 9.1 Medindflydelse, deltagelse og opkvalificering 43 9.2 Bydelsmødrenes udbytte 44 Bilagsoversigt 45

side 7 Kapitel 1: Indledning 1.1 Evalueringens formål Slutevalueringen af Projekt Bydelsmødre på Sjælør og i Kgs. Enghave er den første af fire slutevalueringer, der udarbejdes i den fælles evaluering af bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune. Foreløbigt evalueres projekterne sideløbende hver for sig, og ved udgangen af 2010 samles erfaringer og konklusioner på tværs af de københavnske bydelsmødreprojekter i en fælles evalueringsrapport (se bilag 1 for en oversigt over evalueringens præmisser). Den væsentligste hensigt med rapporten er at undersøge bydelsmødreprojektets resultater. Derfor fokuserer rapporten på sidste fase af projektet, men vurderer samtidig projektet som en helhed ved at undersøge, hvordan projektets aktiviteter har bidraget til at opnå resultaterne. Der trækkes i den forbindelse tråde tilbage til de to statusnotater om dels projektets rekruttering og uddannelse af bydelsmødrene og dels projektets midtvejsstatus, som tidligere er udarbejdet i forbindelse med evalueringen af bydelsmødreprojektet i Sjælør/Kgs. Enghave. Rapportens konklusioner og anbefalinger kan anvendes i forbindelse med en diskussion om en eventuel fremtidig forankring af de københavnske bydelsmødreprojekter eller i forbindelse med opstart eller udvikling af andre bydelsmødreprojekter på nationalt plan. Ligeledes er rapporten fortsat tænkt som et arbejdsredskab til projektkoordinator og styregruppe, idet projektet indtil videre fortsætter til 31.1.2011. Rapporten vil blive givet til orientering til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Drifts- og Udviklingskontoret for udsatte grupper, misbrug og bolig i Socialforvaltningen og Kontor for integrationsservice i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune. 1.2 Læsevejledning Rapporten er bygget op som følger: Kapitel 1 giver et overblik over bydelsmødreprojektet i Sjælør/Kgs. Enghave, de forandringsteorier, projektet bygger på, projektets indsatsområder samt ressourcer og rammer. I kapitel 2 opsummeres hvilke undersøgelsesmetoder, der ligger til grund for rapportens konklusioner. Kapitel 3 behandler projektets målgruppe og vurderer, om projektet er lykkedes med at etablere kontakt til alle dele af projektets definerede målgruppe. I kapitel 4 undersøges de synliggørende og opsøgende metoder, som projektet har iværksat. Det vurderes i denne forbindelse om nogle metoder er bedre egnede end andre til at etablere kontakt til specifikke dele af projektets målgruppe. Kapitel 5 omhandler bydelsmødreprojektets rådgivninger. Kapitlet belyser først projektets rådgivningsformer og de emner, de besøgte kvinder er blevet rådgivet om. Dernæst sættes fokus på kommunikationen mellem bydelsmødrene og de besøgte kvinder samt længden af projektets rådgivninger. Til sidst i kapitlet undersøges kvindernes tilfredshed med rådgivningerne, og hvad målgruppens udbytte af rådgivningerne har været. Projektets brobygningsinitiativer til lokale tilbud i Sjælør/Kgs. Enghave undersøges i kapitel 6. Det vurderes, hvordan projektet har praktiseret brobygningen, og hvilke resultater brobygningen synes at have medført hos målgruppen.

side 8 Kapitel 7 behandler projektets brobygning mellem de besøgte kvinder og det kommunale system, og i den forbindelse sættes der fokus på, hvordan rollefordelingen mellem bydelsmødrene og det kommunale system har været klarlagt for bedst muligt at håndtere de besøgte kvinders rådgivningsbehov. Refleksioner og erfaringsopsamling i forhold til bydelsmorrollen belyses i kapitel 8, der også beskriver, hvordan bydelsmødrene har håndteret forskellige forventninger til dem som bydelsmødre. Sluttelig vurderes i kapitel 9 bydelsmødrenes medindflydelse på og udbytte af projektet. Rapporten evaluerer både på forhold, der er indeholdt i projektets succeskriterier, og på relevante forhold, der ikke er belyst i succeskriterierne. Succeskriterierne nævnes ikke eksplicit i løbet af rapporten, men en opsummerende vurdering af succeskriterierne forefindes i bilag 3. 1.3 Kort om Projekt Bydelsmødre på Sjælør og i Kgs. Enghave På baggrund af succesfulde erfaringer med projekt Stadtteilmütter i Berlin, har Integrationsministeriet afsat midler til iværksættelse af bydelsmødreprojekter i Danmark. Bydelsmødreprojekterne er selvstændige sociale integrationsprojekter med forskelligt fokus og organisering, men de bygger alle på samme koncept: At uddanne etniske minoritetskvinder til at lave opsøgende arbejde blandt andre kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i deres boligområde for at udføre mor-til-mor rådgivninger om emner som bl.a. børneopdragelse og lokale samt kommunale tilbud for børn og voksne. Projekt Bydelsmødre i Sjælør og Kgs. Enghave startede i oktober 2008. Projektet er forankret i Boligselskabet AKB København og indgår som en del af de boligsociale helhedsplaner på Sjælør og i Kgs. Enghave. Hensigten med projektet er, at ti bydelsmødre af blandet etnisk herkomst skal rådgive lokalområdets mødre og bygge bro mellem mødrene samt deres familier og de etablerede tilbud i Sjælør og Kgs. Enghave 4. Projektets formål er at skabe mere velfungerende familier i Sjælør og Kgs. Enghave ved at forbedre forældrenes forståelse for samt involvering og aktive deltagelse i deres børns skole- og fritidsliv. På sigt ønsker projektet at bidrage til bedre integration af børn og unge i områderne bl.a. ved at sikre, at de med forældrenes opbakning lever et sundt liv, deltager i skoleundervisningen, de professionelle klub- og fritidstilbud og i det etablerede foreningsliv. Bydelsmødreprojektet har to målgrupper: Alle mødre i Sjælør/Kgs. Enghave, som kan have glæde af bydelsmødrenes rådgivning, herunder både mødre med etnisk dansk baggrund og mødre med anden etnisk baggrund end dansk, samt socialt isolerede kvinder. Børn og unge i Sjælør og Kgs. Enghave, som projektet ønsker at nå ud til ved at rådgive deres mødre. Bydelsmødrene blev rekrutteret i foråret 2009 og gennemgik derefter et uddannelsesforløb, hvor de bl.a. fik undervisning i børneopdragelse, udfordringer forbundet med forældrerollen, lokalområdets tilbud samt rådgivningsteknik. Efter endt uddannelse påbegyndte bydelsmødrene det opsøgende arbejde med dels at skabe kontakt til områdets beboere samt lokale- og kommunale aktører og dels at rådgive mødrene i forskellige fora. 4 Jf. projektansøgningen.

side 9 Projektet forløber i perioden til den 31.1.2011 og fortsætter dermed rådgivningerne året ud. Derudover planlægger projektet i efteråret 2010 at rekruttere og uddanne 4-5 nye bydelsmødre, der repræsenterer andre sproggrupper end de nuværende bydelsmødre, så projektet kan nå ud til flere beboere i området. 1.4 Projektets ressourcer og rammer Projektet opererer inden for to områder: I kvarteret Sjælør i Valby med ca. 2.300 beboere og i Kongens Enghave i København SV med flere end 15.000 beboere. Den lokale placering og forankring Projektets forankring i Boligselskabet AKB København og placering i helhedsplanen i Sjælør ser ud til at have haft positiv betydning for projektet på flere planer. Projektet befinder sig dér, hvor familierne bor og færdes, og beboerne kan komme ind fra gaden til en snak, hvis der er behov for det. Samtidig indgår projektet som en integreret del af de lokale tilbud, som helhedsplanerne udbyder til beboerne, og projektet profileres gennem helhedsplanernes hjemmesider, nyhedsbreve og til lokalområdernes arrangementer. Dermed fremstår projektet som en fast del af områdernes tilbud. Økonomi og ressourcer Bydelsmødreprojektet har fået bevilliget i alt 750.000 kr. fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Derudover har Helhedsplanen i Kgs. Enghave bidraget med 80.000 kr. 5 Projektkoordinator er ansat 17 timer om ugen, og bydelsmødrene aflønnes for syv timers arbejde om måneden 6. Pga. projektets begrænsede budget har det ikke været muligt at aflønne bydelsmødrene for deres deltagelse i gruppemøderne hver anden uge, hvor de modtager supervision eller supplerende undervisning. Størstedelen af bydelsmødrene udtaler, at de arbejder mere end syv timer om måneden, hvilket bl.a. skyldes, at de enten bruger tid på at forberede sig inden rådgivningerne eller på at følge de besøgte kvinder til aftaler hos fx kommunale instanser 7. Ledelse Projektet ledes af en projektkoordinator, som er ansat 17 timer om ugen. Vigtigheden af projektkoordinators rolle i forhold til kontakten til både bydelsmødre og samarbejdspartnere belyses løbende i rapporten. Til projektet har der været knyttet en styregruppe. Ifølge projektkoordinator er en sammensætning af lokale såvel som kommunale aktører i styregruppen en fordel. Derved kan man sikre, at projektet får tilført viden fra forskellige fagpersoner, der på forskellig vis har kontakt til målgruppen og relevante aktører. 5 Se endvidere bilag 2 for projektets økonomiske og organisatoriske rammer 6 I projektansøgningen fremgår det, at hver bydelsmor efter endt uddannelse skal forpligte sig til at opsøge mindst to kvinder hver per måned, og at de modtager et honorar per besøg. Det blev dog i løbet af projektperioden ændret til, at bydelsmødrene modtager en fast månedsløn på syv timer om måneden med et krav om at rådgive fire til syv timer om måneden. Ændringen blev foretaget for at undgå, at både bydelsmødre og projektkoordinator skulle bruge tid og ressourcer på individuel timeregistrering. 7 Registreringer fra marts til juni 2010 viser, at bydelsmødrene i 14 ud af 53 rådgivninger har brugt tid på at forberede sig. Forberedelsestiden varierede fra 15 min. til 1 time med et gennemsnit på ca. ½ time.

side 10 Projektkoordinatorerne fra de fire københavnske bydelsmødreprojekter har endvidere afholdt netværksmøder, hvor de har kunnet sparre og erfaringsudveksle, samt trække på bydelsmødre fra hinandens projekter, hvis et projekt manglede en bydelsmor inden for en bestemt sproggruppe. Supervision, gruppemøder og supplerende undervisning Bydelsmødrene har i deres daglige arbejde kontakt med projektkoordinator til gruppemøderne, der afholdes hver anden uge. Derudover har bydelsmødrene også kunnet kontakte projektkoordinator telefonisk efter behov. Gruppemøderne indebærer hhv. personalemøde og supervision eller personalemøde og supplerende undervisning (se endvidere kapitel 9). En sammensat bydelsmødregruppe Bydelsmødregruppen består af tre kvinder med arabisk baggrund, tre kvinder med tyrkisk og kurdisk baggrund, tre kvinder med islandsk baggrund og en etnisk dansk kvinde. Projektets indledende intention om at rekruttere ressourcestærke kvinder, der stod uden for arbejdet, var i praksis ikke muligt, hvorfor otte ud af de ti bydelsmødre er i beskæftigelse eller under uddannelse, mens to er på kontanthjælp. Flere af bydelsmødrene har fuldtidsjob som pædagoger eller lærere, hvorfor projektet i begrænset omfang har kunnet tilbyde rådgivninger om formiddagen. Bydelsmødrenes professionelle netværk har imidlertid også vist sig at være en væsentlig styrke for projektet, hvilket vil blive belyst nærmere i afsnit 5.2. Bydelsmødrenes forskellige personlige, sociale og faglige baggrunde betyder, at de arbejder forskelligt. Ved at bruge egne kompetencer og erfaringer har de på forskellig vis kunnet tilbyde rådgivning til mødrene på Sjælør/Kgs. Enghave. Mød tre af projektets bydelsmødre 1 Ayse, 45 år, kontanthjælpsmodtager En af projektets tyrkisktalende bydelsmødre er opvokset i Danmark og har et stort netværk og lokalkendskab til Sjælør. Hun rådgav allerede kvinder i området, inden hun blev bydelsmor. Nu rådgiver hun tre kvinder, som hun bl.a. hjælper med papirer fra kommunen og andre offentlige institutioner, og derudover udøver hun telefonisk rådgivning til beboere, der har brug for det. Da hun er kontanthjælpsmodtager, aflønnes hun ikke for sit arbejde som bydelsmor, men arbejder alligevel mere end 7 timer om ugen bl.a. i en periode, hvor hun også passede projektets bydelsmødrecafé nogle timer om ugen. Hanna, 33 år, læser til ergoterapeut Projektets anden bydelsmor udøver rådgivning på dansk, spansk og engelsk til områdets mødre i deres hjem. Derudover er hun tilknyttet den lokale børnehave sammen med en af projektets arabisktalende bydelsmødre. De deltager i institutionens kvindemøder for mødre af anden etnisk baggrund end dansk, som har deres børn i børnehaven. Her debatterer de og børnehavens personale emner som børneopdragelse, lokaldemokrati, religion og kulturforskelle, og mødrene informeres herigennem om børnehavens aktiviteter og beslutningsprocesser, der vedrører deres børn. 1 Navnene på bydelsmødrene er pseudonymer.

side 11 Zuzan, 42 år, tosprogslærer Den tredje bydelsmor kom til Danmark som voksen og er nu tosprogslærer på den lokale skole. Hun rådgiver bl.a. nogle af sine elevers forældre både telefonisk, i deres hjem og på skolen. Her arrangerer hun også mødrecaféer, hvor tyrkiske og kurdiske mødre kan komme og debattere samt erfaringsudveksle omkring emner som uddannelse og børneopdragelse. 1.5 Klarlægning af projektets forandringsteorier Bag Projekt Bydelsmødre i Sjælør/Kgs. Enghave ligger nogle antagelser om, hvorfor udvalgte aktiviteter fører til bestemte resultater hos projektets målgruppe. Nedenfor er to af projektets forandringsteorier illustreret. Vejen til bedre trivsel hos børn går gennem deres mor Bydelsmødreprojektet forventer at skabe positive resultater hos lokalområdets børn og unge ved at rådgive lokalområdets kvinder. Projektets rådgivninger har dog haft forskelligt fokus, hvilket illustrationerne nedenfor viser. Illustration 1 Bydelsmor rådgiver om børnerelaterede emner Mor Barn Illustration 1 viser, at nogle af rådgivningerne har taget udgangspunkt i de besøgte kvinders børn og handlet om børnerelaterede emner samt relationen mellem børn og forældre. Herved ønsker projektet at give de besøgte kvinder nogle redskaber til bedre at kunne håndtere deres børn, hvilket på sigt vurderes at medføre øget trivsel hos børnene. Illustration 2 Bydelsmor rådgiver om børnerelaterede emner Mor Barn Som illustration 2 viser, har andre rådgivninger taget udgangspunkt i de besøgte kvinders situationer og handlet om voksenrelaterede emner som uddannelse og arbejde, kontakt til kommunen, brug af lokale tilbud eller håndtering af fysiske eller psykiske problemstillinger. Herigennem forsøger projektet at øge kvindernes trivsel, hvilket vurderes at have en afsmittende effekt på børnene. Den underliggende antagelse er således, at en glad mor giver glade børn. Det undersøges løbende i rapporten, hvordan projektet har operationaliseret antagelserne, og hvorvidt bydelsmødrene har været klædt på til at rådgive på forskellige måder for at nå børnene.

side 12 Vejen fra rådgivning til bedre trivsel Illustration 3 Rådgivning Øget viden hos mor Øget motivation hos mor Ændret adfærd hos mor bedre trivsel hos mor Illustration 2 viser, hvordan bydelsmødreprojektets rådgivninger har til hensigt at skabe en øget viden hos de besøgte kvinder for at øge kvindernes motivation og muligheder for at håndtere de udfordringer, de har talt med bydelsmødrene om. Øget viden og motivation antages at være skridt på vejen til, at kvinderne ændrer adfærd og handler på bydelsmødrenes rådgivning, således at de opnår bedre trivsel. Det undersøges i rapporten, hvordan projektet har praktiseret denne forandringsteori.

side 13 Kapitel 2: Evalueringens metoder Slutrapporten bygger primært på datamateriale genereret fra primo marts til ultimo juni 2010. Der trækkes endvidere tråde tilbage til de to forudgående statusnotater, som er baseret på datamateriale fra oktober 2009 til marts 2010. Følgende metoder danner baggrund for rapportens konklusioner 8 : Projektkoordinators logbog Interview med projektkoordinator Interviews med besøgte kvinder Observation af en mødrecafé for tyrkiske mødre på en lokal skole Fokusgruppeinterview med bydelsmødrene Telefoninterviews med projektets samarbejdspartnere Registreringsskemaer Telefonundersøgelse med besøgte kvinder Projektkoordinators logbog Projektkoordinator har ført logbog fra den 31. marts til den 28. juni 2010, hvor hun har noteret projektets arrangementer og aktiviteter. Logbogen indeholder ligeledes overordnede overvejelser om bydelsmødrenes opsøgende metoder, projektets rådgivninger, målgruppe, gruppemøder samt samarbejdsinitiativer med lokale og kommunale aktører. Interview med projektkoordinator For at få et dybere indblik i projektets forløb afholdtes der i foråret 2010 et interview med projektkoordinator. Interviewet omhandlede projektets overordnede status, valg og fravalg samt eventuelle kursændringer i løbet af projektperioden. Endvidere gav projektkoordinator sit bud på, hvad projektet har opnået på baggrund af de gennemførte aktiviteter, og hvordan resultaterne stemmer overens med projektets formål. Interviews med kvinder, der har modtaget rådgivning af projektet Bydelsmødrene har brugt en stor del af deres tid på overhovedet at få kontakt og etableret tillid til kvinderne. Denne proces har evalueringen ikke i samme grad haft mulighed for at gennemgå, hvorfor det har været vanskeligt at få kvinder, der har haft besøg af en bydelsmor, til at deltage i interviews. Vi har foretaget kvalitative interviews med i alt fem kvinder, der har gjort brug af projektet. To af disse havde haft besøg af en bydelsmor, og tre havde deltaget i en mødrecafé på en skole. Disse interviews giver et nuanceret indblik i, hvordan forskellige kvinder har oplevet projektets forskellige indsatser og danner dermed baggrund for en vurdering af projektets resultater. Observation og interviews i forbindelse med tyrkisk mødrecafé Under en tyrkisk mødrecafé, som projektet afholder en gang om måneden, observerede vi rammerne for én af projektets væsentligste fællesrådgivninger. Observation af stemningen under og formen på arrangementet giver et indblik i styrker og udfordringer ved denne rådgivningsform. 8 Se endvidere bilag 4 for en uddybning af rapportens metoder.

side 14 Fokusgruppeinterview med bydelsmødrene For at få et dybere indblik i bydelsmødrenes konkrete arbejde samt deres erfaringer, holdninger til og udbytte af projektet, foretog vi et fokusgruppeinterview. Syv ud af ti bydelsmødre deltog. Idet bydelsmødrene jævnligt mødes til gruppemøder og sparrer med hinanden, vurderes det, at udtalelserne til fokusgruppeinterviewet generelt er repræsentative for bydelsmødregruppen. Fokusgruppeinterviewet tog udgangspunkt i bydelsmødrenes oplevelser med det opsøgende arbejde, og deres vurdering af de besøgte kvinder og deres familiers udbytte af rådgivningerne. Telefoninterviews med projektets samarbejdspartnere Fem af projektets samarbejdspartnere blev interviewet telefonisk for at belyse, hvordan de har samarbejdet med bydelsmødreprojektet og hvilke resultater de oplever, at samarbejdet har ført til. Interviews blev foretaget med medarbejdere i helhedsplanerne i Sjælør og i Kgs. Enghave, en ejendomsfunktionær på Sjælør, en sagsbehandlerleder i Valby og en medarbejder i ForeningsGuiderne på Sjælør, som er et lokalt tilbud, der guider børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund samt deres familier til foreningslivet. Registreringsskemaer Bydelsmødrene har efter hver rådgivning af mere end ½ times varighed udfyldt et registreringsskema i perioden oktober 2009 til 31. juni 2010. Her har de registreret følgende: Hvad der blev talt om under besøget Hvorvidt bydelsmoren kunne svare på de stillede spørgsmål, eller vidste hvem hun skulle henvise den besøgte kvinde til Hvordan bydelsmoren havde fået kontakt til kvinden, om hun havde besøgt hende før, og om kvinden gerne ville have besøg af en bydelsmor igen Der er blevet udfyldt 111 registreringsskemaer, selvom projektkoordinator har registreret i alt 125 rådgivninger hos kvinder i Sjælør/Kgs. Enghave. Evalueringens analyser er udelukkende baseret på de 111 registreringsskemaer. De 111 rådgivninger har været afholdt hos mindst 29 forskellige kvinder 9. Justering af registreringsskemaerne Per 1. marts 2010 blev registreringsskemaerne justeret, og enkelte kategorier blev tilføjet. I alt 53 af de 111 rådgivninger er registreret med de nye registreringsskemaer. 17 af de 53 rådgivninger har været afholdt hos forskellige kvinder. De tilføjede kategorier handler bl.a. om, hvorvidt bydelsmoren har rådgivet flere kvinder ad gangen, hvor rådgivningen har fundet sted og hvad der karakteriserer den besøgte kvinde. I løbet af projektperioden ekspliciterede projektet i højere grad, at socialt isolerede kvinder også var en del af projektets målgruppe. For at danne et billede af, hvad der karakteriserede de kvinder, bydelsmødrene rådgav, har der på de nye skemaer været mulighed for at afkrydse følgende indikatorer: Kvinden taler ikke så godt dansk Kvinden kender ikke det danske system så godt Kvinden føler sig fremmed i Danmark 9 I nogle af registreringsskemaerne har bydelsmødrene ikke angivet, om de har besøgt kvinden før, hvorfor der er metodisk usikkerhed i forhold til, hvor mange forskellige kvinder, bydelsmødrene har besøgt. I 29 registreringsskemaer, har bydelsmødrene svaret nej til at have besøgt kvinden før.

side 15 Kvinden har ikke så meget kontakt til andre Kvinden er ensom Kvinden har familieproblemer Kvinden har fysiske eller psykiske problemer (fx smerter eller depression) Kvinden er ikke under uddannelse eller i arbejde Kvinden har store økonomiske problemer Evalueringen opererer med, at jo flere indikatorer, bydelsmoren har afkrydset i beskrivelsen af en kvinde, jo større sandsynlighed er der for, at kvindens livsvilkår er kendetegnet ved social isolation 10 (se endvidere kapitel 3). Telefonundersøgelse af de besøgte kvinder 11 I perioden den 14. juni til den 2. juli 2010 udførtes en telefonundersøgelse på tværs af de fire københavnske bydelsmødreprojekter med henblik på kvantitativt at belyse målgruppens tilfredshed med og udbytte af projekternes rådgivninger. Bydelsmødrene har i forlængelse af deres rådgivninger adspurgt de besøgte kvinder, om de ønskede at deltage i undersøgelsen, og de kvinder, der indvilgede, blev ringet op af en bydelsmor og interviewet ud fra et struktureret spørgeskema (se bilag 4.3). Otte ud af 29 forskellige kvinder, der har modtaget rådgivning af projektet i Sjælør/Kgs. Enghave, indvilgede i at deltage i telefonundersøgelsen. Ud af de otte kvinder lykkedes det bydelsmødrene at udføre interviews med fem. En nøjagtig vurdering af de resultatorienterede succeskriterier, der har kvantitative parametre for succes, ville kræve, at det lykkedes at komme i kontakt med en repræsentativ del af de kvinder, der er blevet rådgivet af projektet. Dette har imidlertid ikke været muligt (se bilag 4). Opsamlende kommentarer om evalueringens datagrundlag En kontaktskabelse til projektets målgruppe bygger i høj grad på tillidsrelationer, som kræver tid og ressourcer at opbygge. Det har evalueringen ikke haft mulighed for at opbygge i et tilstrækkeligt omfang til at kunne dokumentere succeskriterierne kvantitativt. De forskellige datakilder, som evalueringen opererer med, er dog med til at give et samlet billede af, hvad projektet har opnået, og deres udtalelser gør det således muligt at sandsynliggøre indfrielsen af succeskriterierne. Det synes dog ikke muligt at dokumentere et klart årsags-virkningsforhold, idet de langsigtede resultater kan tilskrives andet end bydelsmødreprojektet. De kvalitative data sikrer endvidere en dybde i evalueringen, som kan give et bud på, hvordan projektets indsatser ser ud til at have ført til projektets resultater. Endvidere kan udtalelser fra de adspurgte kvinder give en fornemmelse for deres livssituationer og rådgivningsbehov, hvordan bydelsmødrene har kunnet rådgive dem, og hvad de har kunnet bruge rådgivningerne til. 10 Indikatorerne er udvalgt med inspiration fra rapporten Socialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune af Helle Rahbæk Asserhøj, Linda Orvokki Frimodt Hansen og Jacob Als Thomsen, Als Research, 2008. 11 Telefonundersøgelsens planlægning, designprincipper, datagrundlag og resultater er uddybet i bilag 4.

side 16 Flere af projektets succeskriterier indeholder kvalitative parametre såsom bedre trivsel, som er vanskelige at undersøge ved hjælp af kvantitative metoder 12. Bedre trivsel kan eksempelvis for én kvinde hænge sammen med, at hun er begyndt at spise sundere og dyrke mere motion, mens bedre trivsel for en anden kvinde kan hænge sammen med, at hun er påbegyndt et behandlingsforløb for posttraumatisk stress-syndrom. Når de kvalitative data indikerer, at den adspurgte kvinde mener at være i bedre trivsel efter at have talt med en bydelsmor, er det muligt også at belyse, hvordan projektets indsatser ser ud til at have bidraget til at bane vejen for de ønskede ændringer hos kvinden. Endelig er det ikke evalueringens hensigt at dokumentere projektets langsigtede effekter. Projektet er fortsat meget nyt og evalueringen foretages, inden projektet er afsluttet, hvorfor sluteffekterne ikke kan dokumenteres. 12 Lignende evalueringer af sociale indsatser over for socialt isolerede kvinder fremhæver ligeledes, at kvantificerbare størrelser kan komme til kort, når der skal måles på parametre som trivsel, netværksdannelse og integration hos kvinder med forskellige livsvilkår. Derfor vurderes kvalitative metoder at give et mere anvendeligt og meningsfuldt billede af de opnåede resultater. (Als Research, Evaluering af FAKTI, 2009:42; Als Research: Socialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune, 2008:15).

side 17 Kapitel 3: Projektets målgruppe Dette kapitel undersøger først, hvor bredt bydelsmødreprojektet har formået at nå ud i henhold til projektets intention om at være et tilbud til alle mødre uanset etnisk baggrund i Sjælør/Kgs. Enghave. Dernæst undersøges det, om projektet ligeledes har formået at etablere kontakt til socialt isolerede kvinder. Projektet har i løbet af projektperioden i højere grad ekspliciteret, at socialt isolerede kvinder også er en del af målgruppen, hvilket synes at være et resultat af, at projektet har vurderet, at disse kvinder kan have et særligt behov for bydelsmødreprojektets tilbud. 3.1 En differentieret målgruppe Ifølge projektkoordinator er projektet nået bredt ud til både almindeligt velfungerende og socialt isolerede kvinder. Projektkoordinator vurderes at have et indgående kendskab til de kvinder, bydelsmødrene har rådgivet, idet hun oftest styrer iværksættelsen af rådgivninger. Ifølge bydelsmødrene når projektet ud til mange forskellige slags kvinder med mange forskellige behov. En bydelsmor fortæller: Jeg rådgiver et par stykker, der har problemer, men dem skal man selv finde. Det tager rigtig lang tid, og det er mig, der skal ringe til dem eller komme og besøge dem. Men kvinderne er meget forskellige. Der kan være en rigtig velfungerende mor, der vil spørge om systemet, skole eller opdragelse. En anden bydelsmor siger: De fleste af dem, jeg har snakket med, er ok fungerende forældre. Det kan give sine besværligheder at være forælder, hvor man har brug for hjælp med forældrerollen. De bestemmer selv, hvordan de vil bruge os. Bydelsmødrenes registreringer viser, at de taler med de besøgte kvinder om et bredt spekter af emner, hvilket understøtter billedet af, at forskellige kvinder med forskellige problemstillinger og rådgivningsbehov gør brug af projektet (se kapitel 5 for yderligere analyse af samtaleemnerne). Følgende tre cases kan give et indblik i kvindernes forskellige livsvilkår og rådgivningsbehov: En kvinde kom til Danmark for tre år siden og bor nu med sin danske mand i København, har to små piger og studerer dansk for at kunne videreuddanne sig inden for den danske sundhedssektor. Årsagerne til, at hun søgte rådgivning var bl.a., at hun følte sig ensom i Danmark, idet hendes familie og netværk fortsat er i hendes oprindelsesland. Derudover manglede hun viden om det danske system, især de danske institutioner, hvilket hindrede hende i at skrive sine børn op til en dansk vuggestue. Endelig fyldte tvivlsspørgsmål omkring børneopdragelse og sund mad til børnene meget, hvilket også var en af årsagerne til, at hun søgte rådgivning. En anden kvinde har boet i Danmark i 10 år, er fraskilt og har to børn, der går i børnehave og skole. Hun er ikke under uddannelse eller i arbejde, da hun har fysiske problemer. Hendes bevæggrunde for at søge rådgivning var, at hun havde vanskeligt ved at forstå det danske sprog, kultur, system og regler. Derfor har bydelsmoren nu hjulpet hende med at læse breve, finde vej og ringe til forskellige myndigheder som skilsmisseadvokat, kommune, bank, boligselskab, samt med at finde fritidsaktiviteter til børnene. Den tredje kvinde har også boet i Danmark i 10 år, er i fuldtidsarbejde og har en søn, der går i den skole, hvor en af bydelsmødrene er lærer og afholder mødrecaféer. Kvinden fik kontakt til bydelsmoren på skolen og kommer nu til de fælles rådgivninger for at debattere og lytte til andre kvinders erfaringer med børneopdragelse på tværs at to kulturer, og hvordan man håndterer teenageproblematikker.

side 18 3.2 Har projektet rådgivet etnisk danske kvinder? Bydelsmødreprojektet sigter også mod at rådgive etniske danske kvinder. Men kontaktskabelsen til denne del af målgruppen har været en større udfordring end forventet, og det er blot lykkedes projektet at få kontakt til to etnisk danske kvinder, hvoraf én af dem er påbegyndt et rådgivningsforløb. Årsagerne til den lave tilslutning af etnisk danske kvinder til bydelsmødreprojektet synes bl.a. at være, at projektet ikke har haft tilstrækkeligt fokus på at skabe kontakt til denne del af målgruppen, hvorfor projektet, ifølge bydelsmødrene, primært kan have fremstået som et integrationsprojekt. Langt de fleste bydelsmødre giver udtryk for, at de ikke har henvendt sig direkte til etnisk danske kvinder i det opsøgende arbejde. En af bydelsmødrene siger bl.a.: Vi er så fokuserede på det tosprogede område. Min målgruppe er tyrkisk-kurdiske forældre. Jeg har overhovedet ikke tænkt på de danske. En anden bydelsmor siger: Jeg tror, at der er en del, der tror, at man ikke må være dansk, hvis man skal være med. At det er et integrationsprojekt og så har man udelukket danskerne. Projektkoordinator udtaler i den forbindelse, at hun er blevet mere opmærksom på at fremhæve, at projektet også er et tilbud til etnisk danske mødre og familier: Ud fra folderen drager folk ofte den konklusion, at det er et integrationsprojekt. Men hvis man siger, at det også er for danske familier, så ser de forbi tørklæderne på folderen. Vi skal minde dem om, at vi også rådgiver danske familier. Når projektet har forsøgt at etablere kontakt til etniske danske kvinder, synes der at have været tvivl om, hvordan kontakten kunne etableres. Det har bl.a. været en udfordring, at bydelsmødrene ikke har kunnet trække på egne netværk på samme måde, som når de har etableret kontakt til kvinder af anden etnisk baggrund end dansk. På baggrund heraf er det vanskeligt for evalueringen at vurdere, om bydelsmødreprojektet er et tilbud, som etnisk danske kvinder har behov for og lyst til at benytte sig af. Både projektkoordinator og bydelsmødre vurderer, at der er et behov for projektets rådgivninger om fx sociale emner hos etnisk danske kvinder, hvorfor projektet fortsætter sine indsatser for at nå denne del af målgruppen. Projektet vil fremover forsøge at øge kontakten til daginstitutioner, hvor bydelsmødrene kan komme og tale med etnisk danske kvinder. Derudover vil projektet forsøge at skabe kontakt til kvinderne til arrangementer eller aktiviteter i lokalområdet. Her kan bydelsmødrene falde i snak med etnisk danske familier, hvilket vurderes at være en mindre direkte og privat måde at skabe kontakt på end ved at benytte nogle af de andre opsøgende metoder, fx dørklokkemetoden. 3.3 Har projektet rådgivet socialt isolerede kvinder? Der hersker i projektet nogen uklarhed om, hvad der karakteriserer den del af målgruppen, der betegnes socialt isolerede kvinder. Ligeledes synes det uklart i hvilken grad projektet sigter mod at nå denne del af målgruppen i forhold til den overordnede differentierede målgruppe. Flere af evalueringens datakilder peger på, at en stor del af de kvinder, bydelsmødrene taler med, ofte har integrationsrelaterede problemstillinger og at deres livsvilkår ofte er præget af forhold, der tyder på social marginalisering, isolation eller udsathed. Ifølge registreringer fra marts til juni 2010, er det oftest kvinder med begrænsede danskkundskaber og begrænset kendskab til det danske system, som bydelsmødrene rådgiver 13. 13 Fra marts til juni 2010 har projektet rådgivet 17 forskellige kvinder. Bydelsmødrene har beskrevet 15 af kvinderne i registreringsskemaerne.

Ensom side 19 Figur 1: Bydelsmødrenes beskrivelser af kvinderne ved første besøg N = 15 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Taler ikke så godt dansk Familieproblemer Begrænset kendskab til det danske system Ikke så meget kontakt til andre Store økonomiske problemer Ikke under uddannelse/i arbejde Fysiske eller psykiske problemer Føler sig fremmed i Danmark Figur 1 viser, at ud af de 15 forskellige kvinder, der er blevet besøgt første gang, har 73 % begrænsede danskkundskaber, og 67 % har begrænset kendskab til det danske system. At kvinden enten ikke har så meget kontakt til andre eller ikke er under uddannelse eller i arbejde vurderes at gælde for 27 % af kvinderne. Figur 1 bygger på bydelsmødrenes registreringer ved deres første møde med en kvinde. Registreringer af de følgende rådgivningsgange tyder på, at flere problemstillinger, herunder særligt familieproblemer og økonomiske problemer, ikke kommer frem under første rådgivning, hvorfor figur 1 ikke giver en dækkende beskrivelse af kvindernes livsvilkår. Registreringerne tegner imidlertid et billede af, at flere af de besøgte kvinder har behov for rådgivning inden for integrationsrelaterede emner, idet de har vanskeligt ved det danske sprog samt manglende kendskab til det danske system. Derudover kan det at en stor del af kvinderne ikke har så meget kontakt til andre, eller ikke er under uddannelse eller i arbejde pege i retning af marginalisering eller udsathed. Udtalelser fra nogle af projektets samarbejdspartnere peger ligeledes i retning af, at flere af kvinderne har vanskelige problemstillinger, som kan pege i retning af social isolation, marginalisering eller udsathed. En medarbejder i Sjælørs helhedsplan siger: Mange af de mennesker, der bor alment, har det svært. Og lige præcis den målgruppe, som bydelsmødrene kommer ud til, er rigtig tung. I helhedsplanen oplever man, at mange af de familier, der har vanskelige problemstillinger, har behov for den rådgivning, bydelsmødrene kan tilbyde, fordi de ikke selv har ressourcer til at tackle forskellige hverdagssituationer. Projektet har haft rådgivninger, der har strakt sig over flere end ti samtaler med den samme kvinde, hvilket peger i retning af, at projektet er nået ud til kvinder, hvis problemer ikke kan håndteres på blot én samtale. I den forbindelse udtaler projektkoordinator: Egentligt havde jeg fra starten tænkt omkring ti rådgivninger, fordi det ligger implicit i bydelsmødrekonceptet, også fra Berlin, at ti gange er tilpas. Der har jeg bare kunnet se, at der er et par af kvinderne, der er så dårligt fungerende eller har så mange vanskeligheder, at de faktisk har brug for mere end ti Endelig har bydelsmødrene efterspurgt og modtaget supplerende undervisning om voldsramte kvinder og kvindekrisecentre samt posttraumatisk stresssyndrom og depression.

side 20 Dette tyder ligeledes på at en del af de kvinder, som bydelsmødrene er i kontakt med, har problemer, der indikerer social marginalisering, isolation eller udsathed. 3.4 Opsamling Som det fremgår af ovenstående, har bydelsmødreprojektet etableret kontakt til forskellige kvinder i Sjælør/Kgs. Enghave med forskellige rådgivningsbehov. Projektet har dog ikke haft succes med at etablere kontakt til etnisk danske kvinder, hvilket bl.a. tilskrives, at projektet kan være blevet opfattet som et integrationsprojekt hos områdets beboere. Det kan dog ikke afvises, at etnisk danske kvinder også kan have behov for bydelsmødrenes rådgivning, og projektet har fortsat fokus på at få rådgivninger i stand med denne del af målgruppen. Såvel projektet som samarbejdspartnere synes at anvende en bred forståelse af begrebet social isolation i beskrivelsen af kvinder med forskellige vanskelige problemstillinger. I hvor høj grad projektet er nået ud til familier i social isolation, udsathed eller marginalisering synes vanskeligt konkludere med sikkerhed. Bydelsmødrenes registreringer viser, at flere af kvinderne har integrationsrelaterede problemstillinger som begrænsede danskkundskaber og begrænset kendskab til det danske system. Dette kan, ifølge rapporten Socialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune 14, sammen med vilkår som psykiske og fysiske helbredsproblemer, svækket økonomi og skilsmisse føre til marginalisering, udsathed og social isolation. Begrænsede danskkundskaber eller manglende kendskab til det danske system kan være med til at fastlåse kvinderne i en problemfyldt tilværelse, fordi de ikke på eget initiativ kan mobilisere ressourcer til at forbedre og forandre deres situation. Det vurderes, at nogle af de besøgte kvinder synes at være socialt isolerede, fordi de mangler sociale netværk, mens andre måske i højere grad er marginaliserede eller socialt udsatte, fordi deres livsvilkår er kendetegnet ved sociale problematikker, der ikke nødvendigvis hænger sammen med manglende kontakt til andre mennesker. Uanset hvilke betegnelser, der anvendes for at beskrive kvinderne, ser det ud til, at projektet har formået at etablere kontakt til mange forskellige kvinder med forskellige problematikker af både lettere og sværere karakter, som har haft behov for og nytte af bydelsmødrenes rådgivninger. 14 Helle Rahbæk Asserhøj, Linda Orvokki Frimodt Hansen og Jacob Als Thomsen (2008)