Personlighed, stress og depression

Relaterede dokumenter

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm

Arbejdsrelateret stress

Stress er en tilstand

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com 1

Epilepsi, angst og depression

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Bipolar affektiv lidelse

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september PsykInfo Midt

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Sådan spotter du stress og mistrivsel

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Kolding Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Mødet med mennesker med borderline

WORKSHOP OM DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde

Vejledning i forebyggelse og håndtering af stress

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Model med flydende overgang

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Stress, sygdom og sygefravær

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Psykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer

Diagnoser, symptomer mv.

Hamiltons Depressionsskala

Psykolog John Eltong

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Stress - definition og behandling

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

PSYKINFO 2013 STRESS PROGRAM STRESS

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

Mænd og sorg. Maja O Connor

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Psykiske signaler på stress

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1

Personlighedsforstyrrelser

Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Stress, konflikt og udfordrende adfærd

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Transkript:

Personlighed, stress og depression Erik Simonsen Forskningschef, overlæge Professor, Ph.d. Dr. h. c. Psykiatrisk Forskningsenhed Roskilde Region Sjælland Roskilde Universitet & Københavns Universitet

Aftenens emner Depression (symptomer) Stress Personlighed Den komplekse interaktion Den integrerende behandling

Udgangspunkt Mennesker reagerer forskelligt på den objektivt set samme begivenhed: tab af arbejde, smertefuldt tab af nær pårørende etc. Stress opstår i en transaktion mellem personen og den ydre begivenhed

Relationen mellem sårbarhed og udfordrende begivenheder

En integreret sårbarhed-stress-personlighedsmodel Basale Udvikling Mediatorer Den biogene disposition Neurale aktivitet depression Famile historie Personlighed Stressors Familie klima Social klasse Social begivenheder Sociale resourcer ES (2005)

Stemningsleje Personen kan have ændret stemningsleje selvom personen: benægter at føle sig nedtrykt angiver ikke at have nogen følelser (følelsestomhed) angiver at føle sig angst angiver somatiske klager (ubehag, smerte, m.m.) er irritabel, vred etc.

Diagnostiske kriterier for depressiv episode A: Mindst 2 ugers varighed af nedenfor nævnte symptomer og udelukkkelse af organisk ætiologi B: Mindst 2 (alle 3 ved svær depression) af følgende depressive kernesymptomer: (1) nedtrykthed (2) nedsat lyst eller interesse (3) nedsat energi eller øget trætbarhed C: Mindst 2 (4 ved moderat og 5 ved svær depression af følgende ledsagesymptomer: (1) nedsat selvtillid eller selvfølelse (2) selvbebrejdelser eller skyldfølelse (3) tanker om død eller selvmord (4) tænke- eller koncentrationsbesvær (5) agitation eller hæmning (6) søvnforstyrrelser (7) appetit- eller vægtændring

Hvilke er de største problemer i behandlingen? Få personen til at erkende depression som mulig diagnose Overbevise personen om diagnosen Overtale personen til behandling Behandle optimalt Fokus både på depression, stress og personlighed Få personen til at blive i behandling

Stress (definition) Når kravene overstiger ressourcerne

Stress Den psykologiske reaktion Den fysiologiske reaktion Den ydre belastning

Stress (fortsat) Personen oplever, at resurser ikke er tilstrækkelige til at imødekomme en fremtidig begivenhed Stress en parameter på at personen og omgivelserne ikke er i balance

Stress (fortsat) Negative begivenheder tenderer til at fremkalde mere stress end positive begivenheder Ukontrollable eller uforudsigelige begivenheder er mere stressfremkaldende: følelse af at have kontrol er vigtig Uklare forhold f.eks. i arbejdsmiljøet mere stressfremkaldende At sætte begreber på og forudsige modvirker Tiden spiller en rolle - tilpasning eller stress har blivende indflydelse efter begivenheden er indtrådt (følgerne)

Fysiske symptomer på stress hovedpine hjertebanken, hurtig puls mavesmerter appetitløshed vægttab indre uro nedsat potens hyppige infektioner forværring af anden sygdom (kroniske)

Psykiske symptomer på stress ulystfølelse træthed, søvnløshed irritabilitet, aggressivitet hukommelsesbesvær koncentrationsbesvær isolationstendens ubeslutsomhed angst nedsat humoristisk sans depression

Kropslige reaktioner på stress puls og blodtryk øges blodplader klæber sammen blodsukkeret stiger fedtindhold i blodet stiger antistofdannelse falder hvide blodlegemer bliver sløve

Hvad er det der belaster os? Konflikter med overordnede Travlhed og overbelastning Ufrie, vanskelige arbejdsforhold Konflikter med æf., børn eller svigerforældre Økonomiske, boligmæssige, Sygdom hos en selv, nærtstående Kærestesorger Tilbageslag i karrieren

Stresshormonerne konsekvenserne Adrenalin (aktiv angreb på truslen) forhøjet blodtryk øget fedtstoffer i blodet øget koagulering hjerteflimmer Cortisol (passive, modløse) hæmmet immunsystem: kræft I øvrigt: astma, allergi, tyktarmskatar, leddegigt, epilepsi, spændingshovedpine, myoser

Konsekvenser af stress tab af følelsesmæssige ressourcer, uengageret i personrelationer, negative holdninger overfor andre nedsat præstationsevne øget brug af stimulanser øget sygefravær

Kendlers tvillingestudier årsagsfaktorer til depression genetisk faktor nylig stressende begivenhed temperament interpersonelle problemer disponeret for at udvælge sig høj-risiko omgivelser

En integreret sårbarhed-stress-personlighedsmodel Basale Udvikling Mediatorer Den biogene disposition Neurale aktivitet sygdommen Famile historie Personlighed Stressors Familie klima Social klasse Social begivenheder Sociale resourcer ES (2005)

Personlighed (definition) Begrebet personlighed kommer af det græske ord persona, som oprindelig betød det der var bag masken. Siden hen gik over til at betyde selve masken, og i dag betyder det nærmest en kombination af begge dele, dvs. bevidste og ubevidste træk, som kendetegner personen som helhed. Personlighed er ikke helt det samme som karakter, der oprindelig havde at gøre med det normbestemte og tillærte. Temperament har at gøre med noget konstitutionelt

Personlighed = temperament + karakter (medfødt + tilegnet)

Personlighedens udvikling Arvelige faktorer Miljøpåvirkninger forbundet med opvækst i en bestemt familie Miljøpåvirkninger der er specifikke for det enkelte individ

Arv-miljø og personlighedsudvikling

Arvelighed basale personlighedstræk (i %) G Følelseslabil 45 Ængstelig 44 Følelseskold 56 Kognitiv fordrejning 49 Tvangspræget 37 Adfærdsproblemer 56 Identitetsproblemer 53 Usikker tilknytning 48 Intimitetsproblemer 48 G Narcissisme 53 Oppositonel 46 Afvisende 35 Begrænset affekt 50 Selvskadende 36 Social undvigende 53 Stimulussøgende 40 Underdanig 45 Mistænksom 45 G = Genetisk påvirkning

Personlighedstræk disponerer til stress Neuroticisme Attribueringsstil (skylden på de andre eller mig selv) Pessimisme vs. optimisme Åbenhed og udtryk om følelsesmæssige reaktioner Extern locus of control Ringe selvagtelse, følelse af manglende kompetance, tillært hjælpeløshed

Neuroticisme: emotionel instabilitet, fysiologisk hyperreaktivitet, lavere tærskel for negative følelser som angst, depression, irritabilitet, osv.

Neuroticisme Skaber negative reaktioner hos andre Udvælger sig situationer der skaber konflikter Lavere tærskel for ubehag Mere kortisol i blodet end lav neuroticisme

Optimister buffer stress Optimister tænker at de bestemmer forløbet af deres liv De er i stand til at gøre ting, der vil ændre en dårlig ting til en god ting Risiko-bias: undervuderer risici

Optimisme Immunsystemet fungerer bedre, f.eks. ved AIDS Beskytter mod depression Beskytter gennem positiv kognitiv bearbejdning Optimister har flere sociale kontakter Optimister handler mere korrekt ved belastninger (f.eks. sove, motion )

Kognitiv vurdering af begivenheder Begivenheden er en mulig trussel mod personens mål Personen vurderer om han har resurser til at tage imod udfordringen Personen tænker det som udfordring

Locus of control Extern: Jeg har ingen indflydelse på det der sker med mig Intern: Jeg har indflydelse på det der sker med mig

ICD-10 Personlighedsforstyrrelser Skizoid Ængstelig undvigende Dependent Histrionisk Dyssocial (psykopat) Tvangspræget Emotionel ustabil (impulsiv/borderline) Paranoid (Depressive ( dystyme ) personlighed)

Den depressive personlighed tungsind, formørkethed modløshed pessimisme let ved at bekymre sig lav selvfølelse selvkritisk tilbøjelig til at føle skyld negativistisk, fordømmende i forh. til andre

Den dependente personlighed Psykiske kendetegn: tilskynder andre til at tage ansvar for væsentlige områder af sit liv eftergivende overfor andres ønsker underordner egne behov til andres uvillig til at stille krav til personer, som personen er afhængig af føler sig hjælpeløs når alene, frygt for ikke at kunne stå på egene ben overdreven frygt for at blive forladt

Den tvangsprægede personlighed Psykiske kendetegn: Udviser ubeslutsomhed, tvivl og overdreven forsigtighed Perfektionistisk, overdrevent optaget af detaljer og regler Overdrevent samvittighedsfuld Unødigt optaget af præstation frem for lyst og forhold til andre Pedantisk, konventionel, vanskelig ved at udtrykke varme Stiv, stædig, insisterer på andre underkaster sig samme Overdrevent behov for at planlægge i detaljer

Den ængstelige (evasive) personlighed Psykiske kendetegn: vedvarende følelse af anspændthed og ængstelighed usikker og mindreværdsfølende overfølsom for afvisning og kritik tilbageholdenhed pga. behov for ukritisk accept overdriver farer og risici begrænset livsudfoldelse pga. behov for vished og sikkerhed