Værksted, natur og teknik for pædagoger

Værksted, natur og teknik for pædagoger

Værksted, natur og teknik for pædagoger Redaktion Pernille Bjarnhof Storm Frydenlund

Værksted, natur og teknik for pædagoger 1. udgave, 1. oplag 2007 Frydenlund ISBN-978-87-7887-589-1 Forlagsredaktion: Karen Louise Erichsen Grafisk tilrettelæggelse: Louise Maj Hansen Grafisk produktion: Pozkal, Polen Illustrator: Sigurd Djurhuus Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf. 3393 2212 Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk

Indholdsfortegnelse Forord til serien...9 Forord til bogen...11 1. Æstetiske udtryksformer...15 Af Børge Pugholm Indkredsning af det æstetiske... 17 Virkeligheden kan anskues fra flere vinkler... 19 Den rene fornuft... 19 Den rene følelse... 23 Den rene frigørelse... 24 Dialetik og kulturhistorie... 26 Sammenhængen mellem æstetik og pædagogik... 30 Æstetiske virksomhedsformer... 32 Den oplevelsesmæssige virksomhed (det impressive)... 33 Den udtryksmæssige virksomhed (det ekspressive)... 33 Den analytiske virksomhed... 33 Den håndværksmæssige virksomhed... 34 Den kommunikative virksomhed... 34 Afslutning... 36 Litteratur... 37 2. Værksted...39 Af Ida Berendsen og Klaus Mortensen Værkstedsfag... 40 Værkstedsfaglighed som en del af selvdannelsen... 44 Værkstedets skabende kulturformer... 47 5

Udveksling af kultur... 48 Udvikling af kultur... 48 Kultur, kommunikation og værksted... 49 Samværsformer... 51 Forskellige former for skabende processer... 52 Tilstandsformer... 53 4 typer af skabende proces... 55 Det pædagogiske projekt i værkstedet... 64 Den æstetiske dimension... 64 Kvalitative forskelle af de skabende processer... 67 Didaktisk model... 67 Litteratur... 69 Noter... 69 3. Naturfag...71 Af Ophelia Acthon Faktuel viden om natur og naturfænomener... 72 Naturfag er et holdningsfag... 75 Hvordan foregår undervisningen i naturfag?... 78 Friluftsliv... 80 Læringsperspektivet... 83 Oplevelsen af stilhed... 83 Oplevelsen af frihed... 83 Eventyroplevelse og opdagerglæde... 84 Mestringsoplevelse... 85 Æstetiske oplevelser... 86 Oplevelsen af årstidernes skiften... 86 Oplevelsen af livets kredsløb... 88 Oplevelsen ved at høste naturens produkter... 89 Oplevelsen af naturens kræfter... 89 Sundhedsperspektivet... 90 Et fag med mange vinkler... 90 Litteratur... 92 6

4. Værksted, natur og teknik...95 Af Ida Berendsen og Klaus Mortensen Tværfaglighed og funktionel tværfaglighed... 97 Kreative og innovative tendenser i samfundet... 100 De tre fags vidensformer... 104 Naturfag... 104 Værkstedsfag... 105 Teknik... 107 Fantasi og kreative processer... 107 Fantasi... 108 Kreativitet... 110 Kommunikation gennem tegn og symbol... 113 Kunst og naturvidenskab... 116 Det nye fag i pædagogisk praksis... 120 Litteratur... 123 Nyttige hjemmesider... 123 Bidragydere... 125 Stikordsregister... 127 7

Forord til serien Den pædagogiske verden gennemgår i disse år til stadighed forandringer; ny folkeskolelov, lov om læreplaner og børnekulturkanon er blot nogle eksempler på denne forandringsproces. Nu står pædagoguddannelsen også over for et betydeligt skift. Med den nye uddannelsesreform har regeringen ønsket at styrke fagligheden og samtidig skabe mere tid til fordybelse og bedre muligheder for specialisering. Sigtet er at give kommende pædagoger større kompetence til at løfte opgaverne både i forhold til børn og unge og de øvrige arbejdsområder pædagoger skal dække i dag. Med sammenlægningen af kultur- og aktivitetsfagene til tre linjefag og opkvalificeringen af fagområdet dansk fremgår det af den nye bekendtgørelse, at de enkelte kreative fag nu er tænkt ind i en anden kontekst; de har fået en anden tilgang end før og rummer nye og anderledes metoder. Det er fag med mange forskellige kulturelle og æstetiske udtryk, som udfolder sig levende og vidtfavnende og kan anvendes i mange sammenhænge i løbet af pædagoguddannelsen. Men det er også praktiske fag, som kan afprøves i projekter på tværs af de forskellige faggrupper og ikke mindst i praktikkerne. Linjefagene tænkes ind i en dannelsesproces som tager afsæt i menneskets filosofiske og æstetiske virksomhed, og hvor opgaven bl.a. vil være at fremme og bevidstgøre sig om de fremstillingsog udtryksformer, som knytter sig til det pædagogiske fagområde. Intentionen med denne bogserie, der består af»dansk, kultur og kommunikation for pædagoger«og tre linjefagshæfter»sundhed, krop og bevægelse for pædagoger«,»udtryk, musik og drama for pædagoger«og»værksted, natur og teknik for pædagoger«, er først og fremmest at præsentere en række aspekter af de nye faggrupperinger samt at skabe en overordnet forståelse for de respektive fagområder. 9

Serien er tænkt som appetitvækker til de enkelte linjer og fag med den hensigt at give et teoretisk og praktisk indblik i de enkelte fags potentialer. Bøgerne behandler og fremstiller således nogle af de grundelementer, som er basisviden for en pædagogstuderende inden for ovennævnte fagområder. Det er ikke bøgernes ambition at udstikke en bestemt faglig retning endsige at ville favne alle fagenes muligheder. De er tænkt som en vifte af synspunkter, et bredt fagligt bud på nogle af fagenes mange aspekter. Pernille Bjarnhof Storm, Vesløs 2007 10

Forord til bogen Det nye linjefag Værksted, natur og teknik har det formål at give de studerende grundlag for at forstå, hvordan den fysiske omverden rummer væsentlige oplevelses-, dannelses- og læringsmæssige potentialer i arbejdet som pædagog. Linjen beskæftiger sig med udtryksformer, æstetiske erfarings- og erkendelsesprocesser, hvor tanken er at udvikle de studerendes kompetencer til at tilrettelægge, lede, evaluere og udvikle fagets skabelsesprocesser i forhold til uddannelsens målgrupper. Linjefaget knytter både an til den naturvidenskabelige tradition af faktuel karakter, men også til det man kalder de musiske fag, hvor musisk ikke kun relaterer til faget musik, men også henviser til de ni muser i græsk mytologi altså skabende fag baseret på æstetiske udtryk. Målet med det nye linjefag er bl.a., at den studerende skal få en omfattende viden om æstetiske erfarings- og erkendelsesformer, kulturelle og kommunikative egenskaber og betydninger. Centrale pædagogiske retninger og udviklingsmuligheder set i et kunstnerisk og historisk perspektiv. Den studerende skal desuden få indsigt i linjefagets grundelementer, æstetisk produktion og fagets pædagogiske muligheder. Værksted, natur og teknik skal sætte den studerende i stand til at inddrage kulturelle, tekniske og naturlige omgivelser i pædagogisk arbejde. Den fælles kulturfaglige dimension giver således mulighed for en integreret faglighed, der rummer en teknisk dimension og vil styrke de natur- og værkstedsfaglige aspekter. Linjefaget eksponerer mange usædvanlige læreprocesser, hvori viden produceres som en erfaringsbaseret erkendelsesproces. Ideen er at linjen skal tænkes som en helhed, hvor de respektive fag farver hinanden. Dog har linjen faglige elementer, der knytter sig specifikt til værksted og natur. Denne bogs hensigt er at introducere nogle af de temaer og områder linjefaget Værksted, natur og teknik kommer til at indeholde. 11

Bogen er bygget op i 4 kapitler, der hver især kommer ind på nogle af de linjens temaer. Der gennemgås en række tanker og ideer, som kan udvide forståelsen for de aktuelle fags betydning på det pædagogiske felt. De enkelte kapitler kan læses separat. Bogen indledes med et overordnet kapitel om Æstetiske udtryksformer, her indkredses det æstetiske begreb set ud fra forskellige synsvinkler, hvor flere centrale begreber afklares. Derefter opsummeres, hvordan det æstetiske kan sammentænkes med pædagogik. Herefter følger kapitlet Værksted, hvor der redegøres for værkstedsfagets pædagogiske udfordringer og potentialer i forhold til brugernes udviklings- og dannelsesproces. Desuden beskrives den skabende proces i fire forskellige tilstandsformer og deres forskellige kendetegn i forhold til kreativitet, design, kunst og pædagogik. Endvidere redegøres for fire forskellige betydninger af begrebet æstetik. Sluttelig gives et bud på en didaktisk model. Herefter følger kapitlet Naturfag, som samler nogle af fagets mange aspekter, bl.a. faktuel viden om natur og naturfænomener set i relation til de pædagogiske læreplaner. Begrebet økologi gennemgås som en indføring i den del af faget biologi, der handler om samspillet i naturen. Desuden er der afsnit om friluftsliv, læringsperspektivet og mestringsoplevelse. Kapitlet rundes af med et afsnit om sundhedsperspektivet. Det sidste kapitel Værksted, natur og teknik kommer med nogle bud på den nye linjes potentialer. Der gennemgås nogle særtræk ved de gamle fags samarbejdsformer og nogle af det nye linjefags faglige muligheder. Der redegøres endvidere for værkstedsfagets æstetiske og kunstneriske tilgang, naturfagets naturvidenskabelige tilgang og der gives et bud på hvad teknik byder ind med. Det beskrives, hvordan fagets nye faglighed kan skabe grundlag for at forstå og udvikle nysgerrighed og interesse for omverdens fænomener. Og hvordan faget kan udvikle menneskets fantasi og kreativitet i samspillet mellem natur og kultur, bl.a. via fælles kommunikationsformer igennem semiotikken. Til sidst redegøres der for, hvordan arbejdsmetoder, som tilskrives Leonardo Da Vinci, stadig kan være en inspiration i det pædagogiske arbejde med værksted, natur og teknik. 12

Med bogen Værksted, natur og teknik opridses nogle centrale sider af det nye linjefag, der sigter på at vække de studerendes nysgerrighed på området; at gøre dem opmærksomme på nogle af de aspekter linjen kan indeholde. Den æstetiske oplevelse er en basal menneskelig impuls, der udfolder sig på mange planer både i hverdagslivet i kunsten og i naturen. At erkende er en musisk proces at udvikle det musiske er derfor at udvikle evnen til at kunne erkende og forstå sin omverden. Pernille Bjarnhof Storm, Vesløs 2007 13

1 Æstetiske udtryksformer Af Børge Pugholm Medierne giver mange forslag til, hvordan livet burde og kunne være. Hvis vi bare havde dette eller hint produkt eller livsstil, ville livet være lykkeligt, indtil det næste kunstige behov opstår. De mange forskellige livstolkninger medvirker til at skabe et flygtigt, usammenhængende og værdiløst verdensbillede. Reklameindustrien søger at påvirke os til stadig nye værdier og normer, gennem tingsliggørelse af åndelige værdier. Vi lever i en moderne tid, hvor alt er til salg. I dette mulighedernes land er det af afgørende betydning, at den enkelte finder sig en personlig platform, hvorfra man kan træffe de mange uundgåelige valg. At være subjektivt 15

tolkende i forhold til sig selv og sin omverden er derfor centralt i vor moderne verden for ikke at blive løbet over ende. Vi har med andre ord et utal af valgmuligheder, som giver en stor grad af frihed, men er valgene ikke ens egne, er faren for konstant mindreværd og angst til stede. (Ziehe: 1997). I dette dilemma er den æstetiske erkendelse central. Det æstetiske bygger netop på det individuelle, og det subjektivt oplevede og sansede, det, der vækker følelsen i en, samt at kunne give disse indtryk et personligt forankret udtryk. Her er det fortællingen, det narrative, der finder sit formudtryk. Det er igennem disse personlige historier og fortællinger, at vi udtrykker og skaber os selv og vores forbindelse til den sociale verden. Det kommunikative, det fælles og kollektive, er i disse fortællinger knyttet til det individuelle. Sagt på en anden måde, er det næsten en umulighed at skabe et værk uden selv at komme til syne i det produkt, man har lavet. Værksted, natur og teknik er et udtryksfag, hvor du er med til at sætte sprog på og dermed vise dine vinkler på det oplevede. Ethvert udtryk har altid sin rod i den konkrete virkelighed, vi lever i. Mennesket har, gennem tiderne, forsøgt at beskrive og tolke denne virkelighed gennem kropslige og kunstneriske udtryk. Dette udtryk møder vi i litteraturen, musikken, teatret, medierne, billedkunsten, landskabet, spil og lege, mm. Derfor er det også naturligt for udtryksfagene at se på disse kunstog kulturudtryk som måder at tilegne sig de forskellige fags fagligheder. Mødet med disse kulturformer skal helst give energi til egne eksperimenter og udtryk, så der oprettes og bibeholdes kontakt til tilværelsens temaer. Igennem disse udtryk bidrager du til at forny kulturen, da dit udtryk indgår i det kulturelle fællesskab og derved danner grundlag for tolkninger for den, der oplever dit udtryk. Fagene tager altså udgangspunkt i, at du er virksom, aktiv og skabende. Din forståelse og erkendelse af fagene bygger i væsentlig grad på din egen praksis og indhøstede erfaringer hermed. Den kunstneriske tilgang og den æstetiske erkendelse er vigtige at medtænke i socialiseringen og dannelsen af ens personlige kompetence, og i høj grad i vore børn og unges opdragelse. Gennem den kunstneriske 16

arbejdsmåde forenes og udtrykkes følelser, tanker, ideer og fantasier om, hvordan verden er skruet sammen, og om hvordan man forholder sig hertil. En fortælling eller historie er ikke en ren genfortælling af det skete, men det er en konstruktion af det skete. Når et barn eller en voksen er medskaber i en tilegnelsesproces, bliver viden og færdigheder til personlige kundskaber og erfaringer. Dette er centrale og brugbare personlige redskaber i en verden, hvor sandheder i langt højere grad end tidligere er bundet op på den enkeltes valg. Indkredsning af det æstetiske Ordet æstetik er gennem de seneste år blevet trend, hvor stort set alt og alle indhylles i en æstetisk indpakning. Indkøbene skal i højere grad være oplevelsesorienterede. Forbrugeren vil i dag have oplevelser og historier knyttet på deres forbrugsvarer. Tænk blot på, hvilke forskellige betydninger, og hvilke historier, vi forestiller os, når vi køber buræg, skrabeæg, æg fra fritgående høns, økoæg eller bare landæg. Ethvert ugeblad med respekt for sig selv har æstetiske sider. Begrebet bliver brugt i et utal af varianter og sammenhænge i forskellige medier. Æstetik bliver i disse medier forbundet med tidens gode smag og den rigtige mode. Opfattelsen af det æstetiske som det ydre, det smukke og smagfulde, bliver derved ofte underlagt det, der kan betale sig, og det salgbare lige her og nu. Det æstetiske i denne sammenhæng bliver let det populære, som behager flest mennesker. Selvsagt er denne betydning af æstetik ikke brugbar, hverken i en pædagogisk eller kunstnerisk sammenhæng. Arkitekten, forfatteren mm. Poul Henningsen (P.H.) har i følgende lille digt sat fokus på forskellen mellem smag og kvalitet. Han skriver: Den gode smag er det modsatte af kvalitetssans og den er kunstens fjende ligesom de rigtige meninger er tænkningens fjende. 17

Vandreren over tågehavet. 1818. Casper David Friedrich, 1774-1840. Skal vi bruge det æstetiske i forhold til pædagogik og opdragelse er det nødvendigt at afsøge de kvaliteter, der måtte være i det æstetiske. Der er tale om de sanse- og følelsesmæssige kvaliteter, den æstetiske og kunstneriske virksomhed udvikler. Det æstetiske har, når det forbindes med undervisning og opdragelse, gennem tiden haft sine egne betegnelser, med forskellige betydninger og vægtninger af det æstetiske: Det praktiske musiske, kunstneriske eller kunstbetonede oplevelser og formgivningsaktiviteter, er anvendte former. Der er med andre ord tale om redskaber, metoder, der understøtter barnets sanse- og følelsesmæssige oplevelser på såvel indtrykssiden, som udtrykssiden. Gennem den æstetiske produktion bliver man, med andre ord, bedre til at opleve og udtrykke sig om oplevelser. (Larsen:1996). Æstetik bliver i opslagsværker og ordbøger betegnet som læren om det skønne i kunsten og naturen. Æstetik som begreb kan føres tilbage til det antikke Grækenland, hvor ordet betød sansning, fornemmelse og følelse for noget oplevet. Der er tale om den sanselige og følelsesmæssige erkendelse, der har stået som modpol over for den forstands- og fornuftmæssige erkendelse. Den æstetiske erkendelsesform bliver derved en tilgang, 18

blandt andre tilgange, til at forstå sit forhold til virkeligheden, hvor det æstetiske, i modsætning til det matematisk-logiske, fremhæver jegforholdet til livstemaer. Det æstetiske udtryk er derved en bestemt slags subjektivitet, der også inkluderer den objektive analyse af virkeligheden. Den æstetiske virksomhed synliggør og fremdrager det essentielle i kontakten til det liv, og de kultursammenhænge, vi alle er en del af. Det æstetiske udtryk er dermed også med til at vise, hvor vi, mennesker og menneskehed, er på vej hen. Det kraftfulde og det grimme, det, der skærper vore sanser og fascinerer os, kan således også betegnes som hørende til det æstetiske. I denne fascinationsform, hvor det indholdsmæssige og det subjektivt oplevede bliver analyseret, understøttet og materialiseret af en tilsigtet form, er der også tale om et æstetisk udtryk, der har sammenfald med den kunstneriske arbejdsform og udtryk. Opfattelsen af det æstetiske, som det smukke i kunsten og naturen, er altså blevet udvidet til også at omfatte de forhold i livet, man forsøger at lægge en dæmper på. (Pugholm:1998). Virkeligheden kan anskues fra flere vinkler Den rene fornuft Hvis man anskuer virkeligheden ud fra en rationel og forstandsmæssig synsvinkel, bliver virkeligheden en objektiv størrelse, der kan måles og vejes, og hvorom der kan nedfældes domme i sand/falsk-kategorien. Denne tænkning arbejder med en fremadrettet vækst og udvikling, som, i positivismens hellige navn, tager patent på at udkaste projekter, lægge planer og sætte mål for vort liv. Vi ser denne forstandskultur overalt i vort samfund, hvor der tages beslutninger, hvad enten det drejer sig om Øresundsforbindelse, jura eller pædagogiske arbejder. Dette er, på sin vis, meget heldigt og nødvendigt, for hvem ville køre over Øresundsforbindelsen, hvis broen kun var bygget på følelser og fornemmelser! Mere end noget andet lever vi i disse tider i en forstandskultur. Forstand i form af, at videnskabelig, teknologisk og økonomisk rationalitet er 19

blevet stadig udviklet, forfinet, opsplittet og udbredt. Siden renæssancen i 1500-tallet blev den begyndende kapitalisme, som opstod af nye produktionsformer og deraf større økonomisk overskud hos købmændene og håndværkerne, koblet sammen med humanismen. I denne sammensmeltning af kapitalisme og humanisme blev individet opfattet som selvstændigt handlende, og som et helt menneske, der kunne stille spørgsmål til virkeligheden. Mennesket kom i centrum. Menneskets virkelighed var nu ikke længere styret af Gud som i Middelalderen, hvor enhver form for social mobilitet var bandlyst. Videnskaben og kunsten havde i begyndelsen af renæssancen det samme udgangspunkt, nemlig iagttagelsen og beskrivelsen af den eksisterende virkelighed. Dette frisatte i nogen grad mennesket over for Gud. Kunst og videnskab går her i spænd, hvilket bedst illustreres i samtiden gennem Leonardo da Vincis omfattende arbejder. Videnskaben blev til sammen med kapitalismen og udviklede sig i samspil med teknologien. Gennem troen på den matematiske, logiske rationalitet som grundlæggende fænomen, både for natur og for den menneskelige fornuft udgrænser naturvidenskaben etikken og æstetikkens erkendelsesformer, og placerer sig selv som centralt, selvorganiserende videnssystem. Dette har forårsaget, at fornuften er gået fra forstanden, og fornuften er blevet reduceret til naturvidenskabelig, teknologisk, økonomisk rationalitet, som tager patent på en virkeligheds- og verdensbeskrivelse. Renæssancens menneskesyn var en forening af videnskab, det etiske og det æstetiske, altså en forening af det sande, det rigtige og det smukke. 20

Figur 1 Videnskab Det sande Etik Det rigtige Æstetik Det smukke Vi er med andre ord ikke blevet mere frie, men i stedet for kirken som magt, er vi nu underlagt de markedsøkonomiske og rationelle kræfter, altså det, der kan betale sig ud fra en økonomisk faktor. (Thyssen:1992). Dette har bevirket, at det æstetiske og det etiske blev kørt ud på et sidespor, isoleret fra den virkelighed, vi er sat i. Langt væk fra virkeligheden kunne kunsten så boltre sig med at skabe morskab for borgerligheden. Kunsten som kritisk fortolker af virkeligheden slog først rigtigt igennem i slutningen af 1800-tallet, altså samtidig med de øvrige sociale bevægelser. Som omtalt, anser naturvidenskaben omgivelserne som objekter. Gælder det i forhold til ting, kan man tale om instrumentel handlen, men drejer det sig derimod om personer, er grundsynet centreret om strategisk handlen. Et sådant syn er for indsnævret, da det totalt mangler selvrefleksion, og fordi den æstetisk-praktiske fornuft og etiske holdning i omgangen med mennesker er udeladt. Også inden for det æstetiske område, i såvel kunst som opdragelse, ses denne fornufttænkning, som vægter det rationelle og formelle. Æstetik og kunst er blevet beskyldt for at være af ydre karakter et formalistisk synspunkt, som af kunstkritikeren Clive Bell blev betegnet 21

Den britiske kunstkritiker og filosof Clive Bell (1881 1964) er kendt som fortaler for den abstrakte kunst. Reformpædagogikken opstod som bevægelse i 1890 ernes Europa i modstand mod det eksisterende skolesystem. Bevægelsen videreudvikler bl.a. Jean- Jacques Rousseaus (1712 1778) tanker om børneopdragelse. som kunst er betydningsfuld form. Dette syn på kunst er også kendetegnende for den kunstpædagogiske retning Erziehung zur Kunst, der bredt bygger på en forestilling om, at man ved hjælp af kunstens formsprog kan drage det barnlige primitive op på et tilstrækkeligt niveau gennem tilegnelse af viden, faglighed, objektivitet og kultur. Der er i denne dannelsesforestilling tale om en overbetoning af dannelsesobjektet, og barnet er kun mål for indlæring af fagligheder. Den materielle dannelse er dækkende for denne pædagogiske praksisform. Denne positivistiske og formalistiske opfattelse af det æstetiske levner ikke den subjektive og jeg-tolkende virkelighedsopfattelse meget råderum. Opfattelsen har sine rødder i et andet erkendelsesrum, nemlig det naturvidenskabelige. Videnskaben handler om at få overblik, at danne kategorier og abstraktioner, hvorigennem man kan beherske virkeligheden, begrundet med svar i sandt/falsk kategorier. I pædagogisk praksis udmønter det sig i, at indlæringsprocessen bliver bundet op på såvel objektiv faglig viden som viden om den eksisterende kultur. Dette dannelsesideal har en tilpassende karakter og kommer i al tydelighed frem i en pædagogik, hvor eksperimentet, undersøgelser og det enkelte barns optagethed og fordybelse ikke er herskende. (Klafki:1982). 22