TINGBJERG OG UTTERSLEVHUSE

TINGBJERG OG UTTERSLEVHUSE Forudsætningsmateriale 2003

Langhusvej GADENAVNE Gladsaxe Kommune Københavns Kommune Tingbjerg Fritidscenter Hareskovvej Tingbjerg Kollegiet Tingbjerg Idrætspark Terrasserne Ruten Utterslev Mose Tingbjerg Ås Solgavl Vestgavl Trappegavl Fuglegavl Vingegavl Stengavl Gavlhusvej Grostedet Arkaderne Hækkevold Bygårdstræde TINGBJERG Tingbjerghallerne Skolesiden Helleborg Tårnhusstræde Tingbjerg Skole Ruten Ved Bygården Åkandevej Gladsaxe Kommune Københavns Kommune Virkefeltet Midtfløjene Vestvolden Tingbjerg Kirke Blågård Statsseminarium UTTERSLEVHUSE Nørre Gymnasium

FORORD Tingbjerg-Utterslevhuse er på mange måder et af komunens allerbedste boligområder - beliggende i smukke naturomgivelser, med masser af nære friarealer, velproportionerede bygninger, boliger af god standard og velforsynet med fælles aktiviteter og fritidstilbud. Alligevel står området overfor en række problemer og udfordringer, som der må tages fat om, hvis området skal udvikle sig til et velfungerende og attraktivt boligområde for såvel nuværende som kommmende beboere. I erkendelse heraf indgik Københavns Kommune i juni 2001 en partnerskabsaftale med de to boligorganisationer SAB/KAB og FSB samt Tingbjerg Fællesråd om at gennemføre en helhedsorienteret indsats i Tingbjerg-Utterslevhuse. Partnerskabsaftalen fastlægger en række udviklingstiltag, som partnerne i fællesskab skal arbejde for at realisere frem til og med juni 2006. Partnerne har siden udarbejdet de økonomiske rammer for projektet, som nu er på plads. Indenfor de senere år er der lokalt med deltagelse af beboere, boligorganisationer og det lokale fællesråd igangsat en proces, som har haft til formål at styrke og øge områdets kvaliteter. Med partnerskabsaftalen vil området i naturlig fortsættelse heraf gå ind i en ny udviklingsfase. Hæftet skal supplere det værdifulde materiale som allerede er udarbejdet og bidrage til det fælles grundlags- og referencemateriale. Det indeholder oplysninger om områdets historie og fysiske karakter, om befolkningsmæssige og boligmæssige forhold, om service, trafik og miljø m.m. Der tegnes et billede af området i dag, og det søges at afdække karakteristiske træk ved befolkningen og boligerne i forhold til resten af kommunen. Det er tilstræbt at gøre hæftet overskueligt og overkommeligt at sætte sig ind i, og det omfatter primært en beskrivelse af de faktorer, som kan have bred interesse i forbindelse med den fortsatte diskussionen om områdets fremtid. Der vil uden tvivl opstå behov for at supplere og uddybe en række af oplysningerne i løbet af den kommende arbejdsproces. Jeg håber, at hæftet kan medvirke til en fortsat inspirerende og kvalificeret debat, som resulterer i en styrkelse af omådets kvaliteter som boligområde - både gennem forbedringer af de fysiske forhold såvel som af det kulturelle og sociale miljø. God fornøjelse med projektet og samarbejdet. 1

2

INDHOLD Historie Topografi. Kommunens arealer og de store saneringer. Tingbjergs idégrundlag. Tingbjerg-bebyggelsen tager form. Utterslevhuse - en ny generation rykker ind. Rumlig karakteristik Bebyggelsens karakter. Trafikarealernes karakter. Friarealer og beplantning. Overordnede rumlige træk og vartegn. Markante byrum. Sammenfatning. Luftfoto. Beboere Antal og etnisk sammensætning. Aldersfordeling. Uddannelse. Tilknytning til arbejdsmarkedet. Boliger side 4 side 8 side 16 side 19 Boligselskaberne SAB og FSB. Udbygningsperiode. Boligstørrelser. Aktiviteter og tilbud Tingbjerg Skole. Børneinstitutioner. Sport og Idræt. Tilbud til ældre. Det Lokale Center. Tingbjerg Kirke. Butikker. Andre fællesaktiviteter. Trafikforhold Vejklassificering og parkering. Trafiksikkerhed. Kollektiv transport. Trafikstøj. Friarealer, fredning og miljø Omkringliggende grønne områder. Tingbjerg Idrætspark. Fæstningskanalen. Haver. Nære friarealer. Fredningsmæssige forhold. Vand. Byøkologi og Agenda 21-arbejde. Jordforurening. side 22 side 26 side 28 3

HISTORIE Tingbjerg og Utterslevhuse indtegnet på kort fra ca. 1865 Herlev Rødovre Gladsaxe Tingbjerg Hvidovre Frederiksberg Gentofte Kongens Nytorv Tårnby Tingbjerg- Utterslevhuse ligger i udkanten af kommunen på grænsen til Gladsaxe Kommune, ca. 8 km fra Kongens Nytorv Topografi På kortet fra 1865 ses hvordan arealet, hvor Tingbjerg nu ligger, oprindelig udgjorde en del af jordene til gårdene i Husum. I Husum var gårdene ikke som i så mange andre landsbyer blevet udflyttet i forbindelse med landbrugsreformerne i 1700-tallet. De lå stadig inde i landsbyen med jordene strålende ud derfra i en såkaldt stjerneudstykning. Da Vestvolden blev anlagt i slutningen af 1800-tallet blev det areal, hvor Tingbjerg nu ligger, skilt fra den øvrige del af Husum og jorderne til mange af landsbyens gårde blev opsplittet. Arealet nord for volden lå som en ø omgivet af voldanlægget, Gyngemosen og Utterslev Mose. Arealets højeste punkt ligger i ca. 26 meters højde og moserne i ca. 20 meters højde. Det højeste punkt ligger i det nordøstlige hjørne af bebyggelsen, omtrent hvor Tingbjerg Fritidscenter ligger. Herfra skråner det temmelig kraftigt mod nord-øst og jævnere mod syd-vest. Kommunens arealer og de store saneringer Omkring århundredskiftet blev store områder inddraget i Københavns Kommune. Det gjaldt blandt andet arealerne omkring Husum, Brønshøj og Emdrup. Kommunen havde allerede på dette tidspunkt opkøbt arealer i området og i løbet af de første årtier af 1900-tallet erhvervedes endnu flere, blandt andet Gyngemosen og Utterslev Mose og de gårde nord for Husum, som var blevet opdelt af Vestvolden. Landbrugsdriften ophørte og store dele af arealerne - herunder den vestlige del af arealet hvor Tingbjerg ligger - blev herefter udlagt til kolonihaver. 4

HISTORIE Tingbjerg og Utterslevhuse indtegnet på kort fra ca.1934 Gladsaxe Kommune Husum Station Frederikssundsvej Hareskovvej Brønshøj-Husum 0 1 2 3 4km Tingbjerg-Utterslevhuse udgør den nordlige del af bydelen Brønshøj-Husum og rummer 18 pct. af bydelens befolkning. Frederikssundsvej er nærmeste butiksstrøg og Husum Station nærmeste s-togsstation I 1939 kom en ny lov om boligsanering og i 1942 vedtog Borgerrepræsentationen en saneringsplan for kvarteret omkring Borgergade og Adelgade, som betød nedrivning af et meget stort antal boliger i kvarteret. Dette medførte et stort behov for genhusningsmuligheder og var en del af begrundelsen for, at kommunen i begyndelsen af 1940 erne vedtog at opføre boliger på arealerne nord for Vestvolden. Tingbjergs idégrundlag Til at udforme bebyggelsesplanen og bygningerne valgtes den kendte arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen. Steen Eiler Rasmussen var stærkt inspireret af engelsk byplanlægning og hentede her mange af de grundlæggende ideer til og tanker om Tingbjerg-bebyggelsens udformning. I 1950 udarbejdede Steen Eiler Rasmussen en bebyggelsesplan for Gyngemosen, som området på dette tidspunkt blev kaldt. Tanken var at bebyggelsen, som af moserne og Vestvolden fysisk var adskilt fra de omkringliggende byområder, skulle udgøre en selvstændig byenhed med alle nødvendige fællesfaciliteter. Medens man ved anden ny bebyggelse må stræbe efter at holde mest muligt areal frit til grønt område, må man ved dette areal, der er helt omgivet af det grønne søge at opnå så koncentreret beboelse, som byggeloven tillader og som kravet til offentlige institutioner og pladser gør muligt, for at få et bysamfund, der er stort nok til at bære skoler og andre kulturelle institutioner, butikker, forlystelser etc. i et passende omfang, så at beboerne i deres daglige tilværelse ikke behøver at søge til udenfor liggende kvarterer (uddrag af Steen Eiler Rasmussens beskrivelse). På tidspunktet for planens udarbejdelse var der planer om at føre en S-bane vest om bebyggelsen og anlægge en station for 5

HISTORIE enden af den nuværende Ruten. Der var desuden planer om at anlægge en overordnet vejforbindelse vest for Tingbjerg i forlængelse af Husumvej, over Vestvolden og med tilslutning til Hareskovvej. Tingbjergs vejnet skulle tilsluttes hertil, så bebyggelsen også fik forbindelse til det overordnede vejnet mod vest. Hverken S-banen eller vejen blev imidlertid realiseret. Der kom derfor aldrig den station og den supplerende hovedadgang fra vest, som oprindelig var begrundelsen for placeringen af hovedparten af butikkerne i den vestlige ende af Ruten. Tingbjerg-bebyggelsen tager form Fra kommunens side var der ønske om, at Tingbjerg-bebyggelsen skulle gøre sig mindst muligt gældende i forhold til det omkringliggende åbne landskab, og at der derfor højst måtte bygges i tre etager. Taghældningen blev desuden gjort så flad som mulig, og rækkehuse og institutioner i kun én etage afgrænsede bebyggelsen mod vest og nord-øst, så bebyggelsen udefra dukker sig bag en ramme af grønt. Kun højhuset, som kamuflere den oprindelige varmecentral, markerer sig over den kraftige beplantning, som omgiver bebyggelsen. Havearkitekten, professor C. Th. Sørensen udformede de grønne områder. C. Th. Sørensen var ophavsmand til ideen om oprettelse af byggelegepladser, herunder den som i dag findes ved Tingbjerg Fritidscenter. Steen Eiler Rasmussens skitser viser, hvordan bebyggelsen tager sig ud mod vest med og uden kamuflering af varmecentralens skorsten. Perspektiverne viser desuden, hvordan bebyggelsen er tilpasset terrænet, så den ses så lidt som muligt fra de omkringliggende områder. 6

HISTORIE Utterslevhuse er tegnet af Arkitektgruppen i Århus K/S I 1955 blev projekteringen af den østlige del af bebyggelsen påbegyndt. Arealet var udbygget omkring 1966. På den vestlige del af arealet, som havde været benyttet til kolonihaver, blev projekteringen påbegyndt i 1964 og bebyggelsen afsluttet i 1971. Det nuværende fritidscenter i det nord-østlige hjørne af bebyggelsen blev opført i forbindelse med første etape, men blev i de første år benyttet til skole - Gavlhus Skole. Tingbjerg Skole blev taget i brug i 1969. Skoler og børneinstitutioner var indtænkt i bebyggelsen fra starten, mens det først senere blev besluttet at opføre et plejehjem. Plejehjemmet indgik i sidste etape af bebyggelsen og blev taget i brug i 1972, ligesom Tingbjerg Kollegiet. Utterslevhuse - en ny generation rykker ind Opførelsen af Tingbjerg har strakt sig over en periode på godt femten år. Den relativt korte periode har medført en temmelig ensidig alderssammensætning, med et deraf følgende ujævnt behov for institutioner mv. Dette er i nogen grad blevet afbødet ved opførelsen af Utterslevhuse, som stod færdig i 1996 ca. 25 år efter færdiggørelsen af Tingbjerg. Herved er en ny generation rykket ind i området. Utterslevhuse markerer sig som en selvstændig enhed i forhold til Tingbjerg. Ved bebyggelsens udformning er der taget særlig hensyn til placeringen umiddelbart op ad Vestvolden og de fredede arealer langs med denne. 7

RUMLIG KARAKTERISTIK Bebyggelsens karakter Ønsket om at opdele bebyggelsen i overskuelige enheder og om at opnå den bedste solorientering af boliger og friarealer var afgørende for Tingbjergs bebyggelsesplan. Tre-etagers bygningslænger inddeler arealet i en række gårdrum. Bygningerne ligger i nordsyd- eller østvestgående retning og har som hovedregel adgangsareal i skyggesiden (øst eller nord) og friareal i solsiden. Dette giver et godt grundlag for at indrette boligerne, så der er sol i hovedrummene om eftermiddagen og aftenen, når flest beboere er hjemme. Gårdrummene er dimensioneret, så der er sol både på friarealer og i alle boliger størstedelen af dagen. Skole og børneinstitutioner er indpasset i bebyggelsesstrukturen, hovedsagelig som én-etagers bygninger. Også i Utterslevhuse har orienteringen været afgørende. En fire-etagers randbebyggelse omslutter de sydvendte friarealer. Adgang til boligerne sker fra altangange på randbebyggelsens yderside. Mål 1:20.000 I Utterslevhuse omkranser en randbebyggelse i fire etager sydvendte friarealer med et fælleshus og fire punkthuse 8 I Tingbjerg danner tre-etagers boligblokke en karréagtig struktur med overskuelige enheder og velbelyste gårdrum Bebyggelsen i Tingbjerg er tilpasset terrænets bevægelser. Her ses øst-vestgående længer som trapper ned mod vest.

RUMLIG KARAKTERISTIK Trafikarealernes karakter Det er karakteristisk for Tingbjerg, at de større, gennemgående veje er let krumme. Vejene knytter sig tæt til boligstokkene og ligger som hovedregel nord eller øst herfor. Den boulevardagtige hovedfordelingsvej, består af fire strækninger: Ruten (1), Langhusvej (2), Gavlhusvej (3) og Terrasserne (4), som omkranser størstedelen af bebyggelsen. Ruten, Langhusvej og Terrasserne har særlig brede profiler med plads til flere rækker parkering og vejtræer. De lokale adgangsveje, hvoraf en del er blinde stikveje, ligger langs med boligstokkene og er smallere med kantstensparkering eller vinkelret parkering i den ene side. Egentlige parkeringspladser findes kun langs Ruten i tilknytning til skolen og de to butikstorve. Trafikarealerne i Utterslevhuse udgøres af adgangsvejen (Rutens forlængelse) langs ydersiden af bebyggelsen. Parkering foregår som vinkelret parkering på indersiden af adgangsvejen og på et par mindre p-pladser for enden af adgangsvejen. Adgangsvejen og alle parkeringspladser i Utterslevhuse er samlet på ydersiden af randbebyggelsen. 2 1 6 5 3 4 Mål 1:20.000 Fordelingsvejen, som omkranser bebyggelsen i Tingbjerg, er bred - ofte med flere rækker af vinkelret parkering. De lokale adgangsveje er smalle med kantstensparkering eller en enkelt række af vinkelret parkering. En del lokale adgangsveje er blinde stikveje. Her en adgangsvej med vinkelret parkering. 9

RUMLIG KARAKTERISTIK Friarealer og beplantning Tingbjerg bebyggelsen omkranses af store, grønne områder. Mod nord og vest af Gyngemosen (1), mod syd af Vestvoldens anlæg (2) og mod øst af Tingbjerg Idrætspark (3) og Utterslev Mose(4). Bebyggelsen har herudover gode, nære friarealer i de rum, som dannes mellem boligstokkene, og som - bortset fra vejarealerne på nord- og østsiden af boligstokkene - er udlagt som grønne områder med græsarealer, busketter og træplantning. Rummene er af så store dimensioner, at friarealerne virker parkagtige. I så godt som alle gårdrum er indrettet lege- og opholdspladser. Langs en del boligstokke findes private haver til boligerne i underetagen. I tilknytning til skolen findes en græsklædt sportsplads. I Utterslevhuse findes tre typer af friarealer: Små private areler til underetagens boliger, et fælles opholds- og legeareal mellem bygningerne og det fredede, græsklædte område mellem bebyggelsen og Vestvolden. Kun den mest markante træbevoksning er angivet på kortet. Herudover findes langs veje og i gårdrum mange steder nyere træplantninger og mindre markante træer eller trægrupper. (Se iøvrigt Københavns Kommune, Vej og Park: Registrering af bymiljø,tingbjerg. August 2002.)....................... 1............................. 3.......... 2...... 4 Et åbent, græsklædt areal danner overgang mellem Utterslevhuse og kolonihaverne langs Vestvolden. Arealet er fredet. Mål 1:20.000 Tingbjerg og Utterslevhuse er omgivet af naturområder. De to bebyggelser adskilles visuelt af grønne arealer og kolonihaver. 10 Gårdrummene i Tingbjerg har parkagtig karakter. Flere steder danner private haver overgang til de store fællesarealer. Træplantninger langs de overordnede adgangsveje i Tingbjerg bidrager til bebyggelsens grønne præg.

RUMLIG KARAKTERISTIK Overordnede rumlige træk og vartegn Tingbjerg bebyggelsen har en præcis rumlig afgrænsning, og man har en klar fornemmelse af, om man er inde i eller udenfor bebyggelsen. Mod vest, nord og øst danner facaderne svagt krumme "bygningsfronter". Mod Vestvolden i syd trækkes de grønne arealer ind mellem de nord-sydgående boligstokke, og gavlene markerer sig udadtil (1). En én-etagers rækkehusbebyggelse danner en mere glidende overgang til de grønne områder mod vest (2), og det samme er tilfældet med fritidscentret mod nord-øst (3). Indadtil virker bebyggelsen homogen med ensartede bygningsvægge og rumdannelser. Skolens sportsarealer (4) er dog af væsentligt større dimensioner end gårdrummene, og udgør et åbent træk centralt i bebyggelsen. Tingbjerg Kirke (5), skolens sportshaller (6) og i særlig grad det tretten etager høje Tårnhuset (7) er de mest markante enkeltbygninger. Utterslevhuses fire-etagers randbebyggelse (8) danner en markant bygningsfront mod nord-øst og nord-vest. 2 3 Tre-etagers boligblokke danner Tingbjergs rumligt markante afgrænsning mod nord-øst. 8 4 5 6 1 7 Mål 1:20.000 Kirketårnet er et betydningsfuldt vartegn. I baggrunden Utterslevhuse, der markerer sig som selvstændig bebyggelse. Tårnhuset er Tingbjergs mest fremtrædende bygning, som kan ses fra store dele af bebyggelsen og Utterslev Mose. Kollegiet danner en præcis rumlig overgang mellem bebyggelsen og Tingbjerg Idrætspark mod øst. 11

RUMLIG KARAKTERISTIK Markante byrum Rumdannelserne inde i Tingbjeg er relativt homogene. Dimensionerne i de mange gårdrum er ensartet uden at bebyggelsen dog virker monoton. Variation skabes af små forskelle i rumstørrelser og -forløb, ved friarealernes udformning og placering af lave bygninger i nogle af gårdrummene. Kun Ruten, Langhusvej og Terrasserne danner egentlige gaderum. Fra Ruten foregår adgangen til kvarterets betydeligste fællesfunktioner. Gaderummet er inddelt i tre afsnit: Det lille torv ved indkørslen til kvarteret (1), - den brede, uregelmæssige strækning ud for skolen med frodig beplantning (2) og endelig strækningen ud for butikscentret med lange facader og parkeringsplads (3). Langhusvej(4) og Terrasserne(5) er karakteristiske med deres svagt buede forløb og lange, sammenhængende bygninger. Arkaderne (6) markerer sig på grund af bebyggelsens særlige udformning. Skolens sportsarealer(7) kan opfattes som et særligt byrum, beplantningen slører dog i nogen grad rummets hovedform. 8 På sydsiden af bebyggelsen langs Gavlhusvej ligger en af bebyggelsens mest markante rumdannelser (8). 4 3 6 7 2 1 5 Mål 1:20.000 Arkaderne med det krumme forløb og bebyggelsens karakteristiske udformning er et af de mest karakterfulde gaderum. 12 Det lille torv på Ruten ved indkørslen til Tingbjerg er et rumligt veldefineret og velfungerende samlingssted. Terrassernes brede profil med alléplantning og beplantede midterrabat er karakteristisk med sit boulevardagtige præg.

Sammenfatning Særlig fremtrædende facade Kant/overgang Markant træbevoksning Areal med grønt præg Vartegn Markant byrum/rumforløb 0 500m 13

Videregående Erhvervsudd. Gymnasium Grundskole BEBOERE UDDANNELSE (16-66 årige) 50% Opgørelse 1.1. 2001 Kilde: Statistisk Kontor Tingbj.-Utterslevh. Bydelen Kommunen Antal Andel Andel Andel 40 30 Grundskole Almen gymnasial Erhvervsgymnasial 2.372 429 56 57,0% 10,3% 1,4% 36,7% 9,3% 1,8% 31,0% 15,6% 2,8% 20 Erhvervsfaglig 889 21,4% 29,3% 23,8% 10 0 Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående 116 201 94 2,8% 4,8% 2,3% 4,1% 12,3% 6,5% 4,3% 13,7% 8,8% Kvarterløftområdet Hele kommunen Opgørelse 1.1.2001 Kilde: Statistisk Kontor SOCIOØKONOMISK STATUS Antal % % Selvstændige 147 7,5 5,7 Topledere Lønmodt. højeste niv. Lønmodt. mellemniv. Lønmodt. grundniv. 4 76 144 822 0,2 1,5 3,9 16,8 7,4 16,0 42,1 36,2 16-66 årige 4.157 100% 100% 100% Uddannelse Andelen af beboere i Tingbjerg-Utterslevhuse, som kun har grundskoleuddannelse, er 46 pct. højere end i kommunen som helhed. Modsvarende er andelen af beboere med en videregående uddannelse 63 pct. mindre end i kommunen. Andelen af beboere med en erhvervsfaglig uddannelse svarer nogenlunde til kommunens gennemsnit. Tilknytning til arbejdsmarkedet Hvad angår tilknytningen til arbejdsmarkedet, er det særlig markant, at andelen af personer i Tingbjerg Utterslevhuse, som er uden for arbejdsstyrken, er 90 pct. højere end i kommunen som helhed. Andelen af kontanthjælpsmodtagere er over tre gange så stor som i kommunen. Andelen af førtidspensionister er over dobbelt så stor og andelen af arbejdsløse 35 pct. højere end i kommunen. Erhvervsfrekvensen (arbejdsstyrken/antallet af 16-66 årige) er 0,52, hvor den generelle erhvervsfrekvens i kommunen er 0,75. Af de beskæftigede er der 32 pct. flere selvstændige end i kommunen som helhed. Andelen af lønmodtagere på højeste lønniveau og mellemniveau er meget lavere og på grundniveau noget højere end i kommunen. Opgørelse 1.1. 2001 Kilde: Statistisk Kontor Kontanthjælpsmodtagere Tingbj.-Utterslevh. Bydelen Kommunen Antal Andel Andel Andel 511 12,3% 4,6% 3,7 % Lønmodt. iøvrigt 756 38,8 23,8 Førtidspensionister 511 12,3% 7,7% 5,8% Beskæftigede ialt 1.949 100 100 Arbejdsløse 191 4,6% 2,9% 3,4% Tingbjerg og Utterslevhuse Kommunen Opgørelse 1.1.2001 Kilde: Statistisk Kontor 18 Arbejdsstyrken 2.144 Uden for arbejdsstyrken 2.013 16-66 årige 4.157 51,6% 72,8% 74,9% 48,4% 27,2% 25,1% 100% 100% 100%

Aldersfordeling 458 271 112 1134 625 342 117 639 709 295 601 688 660 1000 beboere 800 600 400 200 0 0-5 årige 6-17 årige 18-29 årige 30-59 årige 60 årige og derover 0 500m 17

Videregående Erhvervsudd. Gymnasium Grundskole BEBOERE UDDANNELSE (16-66 årige) 50% Opgørelse 1.1. 2001 Kilde: Statistisk Kontor Tingbj.-Utterslevh. Bydelen Kommunen Antal Andel Andel Andel 40 30 Grundskole Almen gymnasial Erhvervsgymnasial 2.372 429 56 57,0% 10,3% 1,4% 36,7% 9,3% 1,8% 31,0% 15,6% 2,8% 20 Erhvervsfaglig 889 21,4% 29,3% 23,8% 10 0 Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående 116 201 94 2,8% 4,8% 2,3% 4,1% 12,3% 6,5% 4,3% 13,7% 8,8% Kvarterløftområdet Hele kommunen Opgørelse 1.1.2001 Kilde: Statistisk Kontor SOCIOØKONOMISK STATUS Antal % % Selvstændige 147 7,5 5,7 Topledere Lønmodt. højeste niv. 4 76 0,2 1,5 3,9 16,8 16-66 årige 4.157 100% 100% 100% Uddannelse Andelen af beboere i Tingbjerg-Utterslevhuse, som kun har grundskoleuddannelse, er 46 pct. højere end i kommunen som helhed. Modsvarende er andelen af beboere med en videregående uddannelse 63 pct. mindre end i kommunen. Andelen af beboere med en erhvervsfaglig uddannelse svarer nogenlunde til kommunens gennemsnit. Tilknytning til arbejdsmarkedet Hvad angår tilknytningen til arbejdsmarkedet, er det særlig markant, at andelen af personer i Tingbjerg Utterslevhuse, som er uden for arbejdsstyrken, er 90 pct. højere end i kommunen som helhed. Andelen af kontanthjælpsmodtagere er over tre gange så stor som i kommunen. Andelen af førtidspensionister er over dobbelt så stor og andelen af arbejdsløse 35 pct. højere end i kommunen. Erhvervsfrekvensen (arbejdsstyrken/antallet af 16-66 årige) er 0,52, hvor den generelle erhvervsfrekvens i kommunen er 0,75. Af de beskæftigede er der 32 pct. flere selvstændige end i kommunen som helhed. Andelen af lønmodtagere på højeste lønniveau og mellemniveau er meget lavere og på grundniveau noget højere end i kommunen. Opgørelse 1.1. 2001 Tingbj.-Utterslevh. Bydelen Kommunen Lønmodt. mellemniv. 144 7,4 16,0 Kilde: Statistisk Kontor Antal Andel Andel Andel Lønmodt. grundniv. 822 42,1 36,2 Kontanthjælpsmodtagere 511 12,3% 4,6% 3,7 % Lønmodt. iøvrigt 756 38,8 23,8 Førtidspensionister 511 12,3% 7,7% 5,8% Beskæftigede ialt 1.949 100 100 Arbejdsløse 191 4,6% 2,9% 3,4% Tingbjerg og Utterslevhuse Kommunen Opgørelse 1.1.2001 Kilde: Statistisk Kontor 18 Arbejdsstyrken 2.144 Uden for arbejdsstyrken 2.013 16-66 årige 4.157 51,6% 72,8% 74,9% 48,4% 27,2% 25,1% 100% 100% 100%

Ejerforhold 1967 1958 1970 SAB V 1971 FSB 50 1967-70 FSB 43 1958 SAB 1996 1970 SAB IV 1970 SAB III 1968 SAB I 1958 Kollegium 1972 SAB II 1967 0 500m 19

100-120 m2 80-99 m2 60-79 m2 40-59 m2 Værelser BOLIGER Boligselskaberne SAB og FSB Ialt omfatter Tingbjerg-Utterslevhuse 2.740 boliger. Bortset fra kollegieboligerne er de alle opført og ejet af de to boligselskaber SAB og FSB. SAB ejer 49 pct. af boligerne, FSB ejer 51 pct. - herunder Tingbjerg Kollegiet som udgør 10 pct. af samtlige boliger. 55 pct. af beboerne bor i boliger, som ejes af SAB, 45 pct. i boliger som ejes af FSB. Udbygningsperiode Færdiggørelsen af boligerne har strakt sig fra perioden 1958 til 1996 og omfatter ca. 2.740 boliger. I 1958 afsluttede FSB opførelsen af 401 boliger og SAB 336. I perioden 1967-71 færdiggjorde FSB 704 boliger og SAB 795. I 1972 blev de 288 kollegieboliger taget i brug og endelig i 1996 de 214 boliger i Utterslevhuse - alle opført af SAB. BOLIGSTØRRELSER 50% 40 Boligstørrelser Af diagrammet ses, at området, hvad boligernes størrelsesmæssige sammensætning angår, adskiller sig betydeligt fra kommunen som helhed. Særlig markant er det, at andelen af boliger mellem 80 og 100 m 2 udgør næsten 50 pct. i Tingbjerg- Utterslevhuse, men under 20 pct. i kommunen. Til gengæld er andelen af boliger af størrelsesordenen 100-120 m 2 meget lille i Tingbjerg-Utterslevhuse kun 3 pct. mens den i kommunen som helhed udgør 16 pct. Boliger mindre end 80 m 2 udgør i Tingbjerg-Utterslevhuse knap 50 pct., mens de i kommunen udgør 65 pct. Andelen af værelser og boliger som er mindre end 40 m 2 er derimod lidt større i Tingbjerg Utterslevhuse, hvor de udgør 12 pct. mod godt 5 pct. i kommunen. Inden for selve Tingbjerg-Utterslevhuse er boligerne generelt mindst i den østlige og ældste del af Tingbjerg hvor der er en overvægt af boliger mellem 60 og 80 m 2. I den senere opførte del af Tingbjerg er hovedparten af boligerne mellem 80 og 100 m 2. I Utterslevhuse er den gennemsnitlige boligstørrelse yderligere forøget. Her er kun en femtedel af samtlige boliger under 80 m 2 og 15 pct. af boligerne er større end 100 m 2. 30 20 Opgørelse 1.1. 2002 Kilde: Statistisk Kontor Kvarterløftområdet Bydelen Kommunen Antal Andel Andel Andel 10 Værelser 323 11,8% 5,0% 5,5% 0 40-59 m2 60-79 m2 271 754 9,9% 27,5% 20,7% 29,3% 28,5% 31,1% 80-99 m2 1.307 47,7% 25,7% 18,5% 20 Tingbjerg-Utterslevhuse Hele kommunen Opgørelse 1.1.2001 Kilde: Statistisk Kontor 100-120 m2 Ialt 86 2.741 3,1% 100% 19,4% 100% NB. Boliger over 120 m2 er medregnet i gruppen 100-120 m2 i såvel bydelen som kommunen NB. Boliger under 40 m2 er medregnet i gruppen Værelser i såvel bydelen som kommunen 16,4% 100%

Boligstørrelser 204 125 41 120 425 276 214 34 219 288 243 336 213 400 boliger 300 200 100 0 Værelser 40-59 m2 60-79 m2 80-99 m2 100-119 m2 0 500m 21

AKTIVITETER OG TILBUD Skolen er opført i samme materialer og byggestil som bebyggelsen iøvrigt. Billedet viser de små klassers gård. De store klassers gård med sportshallen i baggrunden. Legelandskabet ved fritidscentret har et varieret tilbud af udfoldelsesmuligheder for børn og unge. I tilknytning til skolen findes en stor, åben sportsplads. Tingbjerg Skole Tingbjerg Skole er et af områdets væsentligste samlende elementer - funktionelt, socialt og rumligt. Skolen indgik fra starten i bebyggelsesplanen for Tingbjerg, hvor den har en central placering og sammen med de tilknyttede sportsarealer udfylder et centralt beliggende felt i bebyggelsesstrukturen. Tingbjerg Skole er en af de senest opførte skoler i kommunen. Opførelsen blev påbegyndt i 1964 og afsluttet i 1970. Der er ca. 10.500 m 2 bebygget areal i en etage. Desuden findes godt 7.000 m 2 i kælderetagen. For at give børnene i de mindste klasser trygge rammer, ligger deres klasseværelse i en særlig fløj mod vest med egen gård, mens klasseværelserne for de større børn er samlet omkring den store østlige gård fra hvilken der også er adgang til sportshallen. Nord for skolen ligger sportsarealerne. I tilknytning til skolen findes også en svømmehal og et motionscenter. Pr. 1. september 1999 var der i Tingbjerg Skole 664 elever fordelt på 30 klasser. I henhold til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Perspektivplan 2000 søges Tingbjerg Skole udbygget til 4 spor. Fritidshjemmene Tingbjerg, Grostedet og fritidshjemmet i Tingbjerg Fritidscenter er knyttet til Tingbjerg Skole. Børneinstitutioner Bygningen som nu huser Tingbjerg Fritidscenter fungerede som skole (Gavlhus Skole) i den første udbygningsperiode. Da Tingbjerg Skole blev taget i brug fik en række børne- og fritidsinstitutioner til huse i Gavlhus Skole, som herefter fik navnet Tingbjerg Fritidscenter. Ligesom Tingbjerg Skole er også fritidscentret et meget betydningsfuldt led i Tingbjerg både funktionelt og rumligt. I fritidscentret findes en børnehave, et fritidshjem, en fritidsklub og en ungdomsklub. I tilknytning til fritidscentret findes et stort legelandskab med byggelegeplads, dyrehold, ridebane, bålplads, legeredskaber, hytter, mv., som er åbent for alle, alle ugens dage. Af børneinstitutioner findes i området i alt tre vuggestuer, tre børnehaver, to integrerede institutioner med børnehave og vuggestue, en integreret institution med børnehave og fritidshjem og to fritidshjem. Sport og Idræt Skolens sportsfaciliteter er tilgængelige for beboerne. Her findes en række badminton-, svømme-, idræts- og motionsklubber. Umiddelbart øst for bebyggelsen ligger Tingbjerg Idrætspark med idræts- og fodboldbaner, der primært benyttes til organiseret idræt. Idrætsparken benyttes af idrætsklubber i hele det omkringliggende byområde. Der er gode muligheder for friluftsliv, løb og boldspil i de omkringliggende naturområder og på bebyggelsens friarealer. 22

Skole og børneinstitutioner Uk VB Midtfløjene Fk, Ls, Bl BF Grostedet V Regnbuen VB Månestrålen V Stjerneskud B Himmelblå TNGBJERG FRITIDSCENTER B Jørgens Lyst F F Tingbjerg Fk Bl Uk RUTENS FRITIDSCENTER B Sommefuglen Tingbjerg Skole B Åkanden V Tommelise VVuggestue B Børnehave FFritidshjem Fk Fritidsklub Uk Ungdomsklub Ls Legested Bl Byggelegeplads 0 500m 23

AKTIVITETER OG TILBUD Tilbud til ældre Tingbjerg Plejehjem blev taget i brug i 1972. Det har 48 beboere og i tilknytning hertil findes et daghjem og dagcenter samt en cafeteria som er åbent for pensionister, som bor i Tingbjerg. Pensionistklubben i fritidscentret er åben for folke- og førtidspensionister fra Brønshøj-Husum. Det Lokale Center En del af Det Lokale Center for Brønshøj-Husum har til huse i Tingbjerg. Her ligger ansvaret for kontanthjælpsområdet og det boligsociale område, boliganvisning, børn og unge med særlige behov, dag- og døgnpleje, integration af indvandrere, psykisk syge, sundhedsplejen, mm. Tingbjerg Kirke med det karakteristiske fritstående kirketårn Tingbjerg Kirke Ud over den almindelige gudstjeneste og undervisning tilbyder kirken også socialt arbejde i kirkeligt regi og en række forskellige arrangementer. Oven i dette spiller kirken en meget aktiv rolle i lokalsamfundet. I tilknytning til kirken ligger Værestedet som er et kreativt værksted for sognets beboere. Butikker Alle butikker ligger langs Ruten. Dels ved butikstorvet i den østlige ende - dels i den vestlige ende, hvor den største dagligvarebutik (med posthus og Apoteksudsalg) ligger. Der findes desuden et par caféer langs Ruten. På hjørnet af Gavlhusvej og Langhusvej ligger en mindre butik. Adgangen til det store butikscenter på Ruten set fra øst Andre fællesaktiviteter Langs Ruten ligger de fleste af områdets øvrige fællesfunktioner bl.a. Tingbjerg Bibliotek, som er en vigtig funktion og et populært værested i området. Udover bogudlånet tiltrækker muligheden for adgang til computere og internet, internationale aviser og blade mv. mange brugere. Biblioteket arrangerer desuden læseklubber og foredrag. I Ruten Fritidscenter findes Åben Café, som er et tilbud til unge indvandrere om at mødes med hinanden og få kontakt med og rådgivning af danske voksne gennem et samspil med personalet i cafeen. Der er desuden mulighed for forskellige fritidsaktiviteter. Global Ungdom og VIDIT (venskabsforeningen indvandrere og danskere i Tingbjerg) er andre foreninger med lokaler på Ruten. Beboerrådgivningen og boligselskaberne har kontorer på Ruten. SAB s beboerlokaler ligger ligeledes på Ruten, medens FSB har beboerlokaler på hjørnet af Tårnhusstræde og Hækkevold. TVT - TV Tingbjerg er et kommunikationscenter, hvor Tingbjergs beboere producerer udsendelser, som udsendes til hele bebyggelsen over hybridnettet. I Utterslevhuse findes et centralt placeret beboerhus. 24

Lokal service m.m. TV T Kiosk Pensionistklubben i fritidscentret Tingbjerg Plejehjem Beboerlokaler (FSB) HF Beboerlokaler Tingbjerg Kirke Spejderhytten Det Lokale Center Bibliotek Butikker, service og fællesfunktioner Svømmehal Sportshal Brønshøj Boldklub HF Butikker, service, beboerlokaler (SAB) og fællesfunktioner HF 0 500m 25

TRAFIKFORHOLD Vejklassificering og parkering Den omkransende hovedadgangsvej Ruten, Langhusvej, Gavlhusvej og Terrasserne er klassificeret som bydelsgader. De øvrige som lokalgader. Hovedadgangsvejene er relativt brede ofte med plads til flere række parkering. På Ruten er parkeringen udformet som egentlige parkeringspladser parallelt med vejen. I den ældste del af Tingbjerg bebyggelsen er boligvejene gennemgående, vejprofilet er smalt og parkering foregår hovedsagelig som kantstensparkering. I Tårnhusstræde er opsat en vejspærring for at forhindre gennemkørsel. I den nyere del af bebyggelsen er lokalvejene bredere og har plads til vinkelret parkering. Mange boligveje er her blinde stikveje. Utterslevhuse trafikbetjenes af en stikvej fra Ruten. Parkering foregår som vinkelret parkering langs adgangsvejen og på et par mindre parkeringspladser på ydersiden af bebyggelsen. Fodgængerovergang på hjørnet af Terrasserne og Gavlhusvej Trafiksikkerhed I området forekommer (bortset fra busruten) kun lokal trafik. På trods heraf opfattes trafiksikkerheden ikke som værende tilfredsstillende, formentlig fordi de lange, lige stræk og brede profiler på den omkransende hovedadgangsvej opfordrer til hurtig kørsel. Der har i årene 1999, 2000 og 2001 været to ulykker med alvorligt tilskadekomne - en på Gavlhusvej og én på Terrasserne. Herudover er der registreret tretten uheld med materiel skade. Af de i alt femten uheld har fire fundet sted på Terrasserne, tre på Gavlhusvej, tre på Ruten og to på Langhusvej, dvs. at 80 pct. af de registrerede uheld har fundet sted på hovedadgangsvejen. Krydset Åkandevej-Ruten er forsynet med trafiklys og fodgængerovergange, desuden er anlagt flere forgængerovergange /bump over hovedadgangsvejen bl.a. ud for Tingbjerg Skole og ud for fritidscentret samt på forbindelsesvejen mellem Tingbjerg og Utterslevhuse. Der findes ikke separate cykelstier i bebyggelsen. Der er et udbygget net af gangstier i de omkringliggende grønne områder og fortove langs alle veje. Kollektiv transport Buslinierne 22 og 2A har endestation i Tingbjerg bebyggelsens nord-østlige hjørne og rute ad Ruten, Langhusvej og Gavlhusvej. Der er i alt seks stoppesteder på ruten gennem Tingbjerg. Linie 2A kører via Godthåbsvej til Hovedbanegården og lufthavnen. Linie 22 giver forbindelse til nærmeste station på S-togsnettet Husum Station godt 1,5 km fra Tingbjerg. Busholdepladsen på Terrasserne Trafikstøj Langs Hareskovvej er støjniveauet meget højt - (76 db(a), afstanden herfra til bebyggelsen har dog en dæmpende virkning. Langs de fire hovedadgangsveje er trafikstøjniveauet beregnet til 63-60 db(a). 26

Trafikforhold Privat fællesvej P P P P Overordnet adgangsvej/bydelsgade med parkering (Offentlig vej) Private veje med gennemfartsmulighed og parkering Private stikveje med parkering P-plads Vejspærring Fodgængerovergang/bump Buslinie 2A og 22 Busstoppested Trafikuheld med personskade 0 500m 27

FRIAREALER, FREDNING OG MILJØ Idrætsparkens arealer er hovedsagelig anlagt med plane, klippede græsarealer. Idrætsparkens parkeringsplads I en del blokke er der haver til underetagens boliger Omkringliggende grønne områder De store grønne områder, som omgiver Tingbjerg, indgår i kommunens og hovedstadsregionens overordnede net af grønne områder og stisystemer. Utterslev Mose er det inderste af det regionale grønne område "Hjortespringkilen", der fortsætter gennem Gladsaxe, Herlev og Ballerup. Mosen var oprindelig et mere eller mindre tilgroet sumpområde, men i begyndelsen af 1940-erne blev mosedragene omdannet til et parkområde med søer. Der er boldbaner, legepladser og stianlæg, men størstedelen plejes som naturpark med et rigt fugleliv. Voldanlægget og Fæstningskanalen er en del af det gamle forsvarsanlæg - Vestvolden - omkring København, der blev anlagt i 1888-1892 som en del af Københavns befæstning. Vestvolden, som strækker sig fra moseområderne omkring Tingbjerg til Øresundskysten i Brøndby Strand, fik aldrig egentlig forsvarsmæssig betydning. Den blev nedlagt som befæstning i 1922, men blev først offentlig tilgængelig i 1963. Voldanlægget plejes som parkområde med særlig opmærksomhed på de kulturhisoriske interesser omkring fæstningsanlægget. Den rekreative værdi af Fæstningskanalen øges ved, at der er etableret en række fiskepladser. Adgangsforholdene langs kanalen er dog langt fra optimale på grund af tilgroede brinker. Dette kan eventuelt afhjælpes ved at forlænge stisystemet og reducere vegetationen langs kanalen med passende hensyn til flora og fauna. Tingbjerg Idrætspark Tingbjerg Idrætspark administreres af Københavns Idrætspark. Arealet er planeret og hovedsagelig udlagt som fodboldbaner. I det sydvestlige hjørne er anlagt et grusbaneareal. Idrætsparken er indhegnet og delvist omkranset af beplantning. Der er adgang til idrætsparken imellem Tingbjergkollegiets to blokke. Biladgang foregår fra Ruten til p-plads mellem grusbaner og opvisningsbane. Haver Bebyggelsen omfatter ca. 50 egentlige haveboliger (rækkehuse). Desuden er der langs en del af boligblokkene udlagt haver til boligerne i underetagen, dette omfatter i alt skønsmæssigt ca. 160 boliger. Der er to kolonihaveområder indenfor Tingbjerg-området, Tingbjerg og Husum Pensionisthaver. Begge er med den nye kolonihavelov blevet "varige kolonihaver". Nære Friarealer Bebyggelsens nære friarealer er indrettet til leg og ophold. Der findes legepladser i alle gårdrum - ialt ca. 30 legepladser, som er offentligt tilgængelige. Herudover findes der legepladser i tilknytning til institutioner og fritidscentret. Størstedelen af friarealet inde i bebyggelsen er anlagt som klippede græsarealer. 28

Friarealer Tingbjerg Pensionisthaver Sportsplads Tingbjerg Idrætspark Husum Pensionisthaver Haver i tilknytning til bolig Kolonihaver 0 500m 29

FRIAREALER, FREDNING OG MILJØ Fredningsmæssige forhold Hele Vestvolden blev fredet i 1996. Utterslev Mose og det grønne område vest for Tingbjerg blev fredet i 2001. Herudover er Vestvolden beskyttet som fortidsminde, Fæstningskanalen som vandløb og vandområderne i Utterslev Mose som søer af bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Der er flere mindre fredskove omkring Tingbjerg. De er beskyttet af bestemmelserne i Skovloven. Såvel Vestvolden som vandløb, søer og skove er omgivet af beskyttelseslinier i overensstemmelse med naturbeskyttelsesloven. Københavns Kommune har dog mulighed for at dispensere fra disse bestemmelser, og inden for de fredede områder træder fredningsbestemmelserne i stedet for naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Vand Tingbjerg og Utterslevhuse er beliggende i et område med grundvandsinteresser. En del af Tingbjerg ligger i et "Område med Særlige Drikkevandsinteresser". Inden for dette område gør Københavns Kommune en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Hvor det er fysisk muligt anbefaler Miljøkontrollen at der nedsives vand fra tagarealer og befæstede arealer for at øge grundvandsdannelsen. Hvis der skal etableres nedsivning inden for et "Område med Særlige Drikkevandsinteresser", skal Miljøkontrollen dog vurdere og godkende det enkelte projekt, for at sikre at der ikke vil ske forurening af drikkevandet. Vandkvaliteten i fæstningskanalen er i dag under påvirkning fra Gladsaxe Kommunes overløb. Spildevandsoverløb herfra skaber undertiden fiskedød og andre gener i kanalen. Byøkologi- og Agenda 21 arbejde Tingbjerg Skole har som byøkologisk eksperiment fået opsat solceller med støtte fra Københavns Kommunes Byøkologiske Fond. Affald Der er endnu ikke på kommunens foranledning iværksat særlige aktiviteter eller projekter i Tingbjerg - Utterslevhuse, men det vil være naturligt som led i det kommende arbejde med forbedring af forholdene i området at iværksætte affaldsprojekter. Sådanne projekter er med stor succes gennemført i kvarterløftprojekterne i Københavns Kommune. Affaldsprojekter forbedrer affaldshåndteringen, og kan samtidig virke samlende for områdets beboere, hvis der etableres f.eks. et byttehjørne og en affaldsgård. Jordforurening På hjørnet af Ruten og Terrasserne ved det nuværende butikscenter lå en tankstation med et værksted. Her findes en kraftig forurening med dieselolie. Grunden er indstillet til oprydning betalt af Oliebranchens Miljøpulje. I Utterslevhuse er der konstateret forurening med cadmium. Der arbejdes i øjeblikket på at finde ud af hvilke foranstaltninger der skal træffes. Jorden i alle bebyggelsens vuggestuer, børnehaver og fritidshjem er undersøgt for diffus forurening. I en af børnehaverne var det nødvendigt at udskifte al fritliggende jord. I to vuggestuer var jorden ren. De øvrige institutioner er lettere forurenede. 30

Fredningsforhold Skovbyggelinie 2 2 Åbeskyttelseslinie Skovbyggelinie 1 Åbeskyttelseslinie 1 2 Søbeskyttelseslinie Skovbyggelinie Sø, å som afkaster beskyttelseslinie Skov som afkaster byggelinie Fredningsgrænser 1.Vestvolden 2. Utterslevmose 0 500m 31

Udarbejdet af: Københavns Kommunes Kvarterløftsekretariat i samarbejde med KAB - Bygge- og Boligadministrationen og Byfornyelsen København Kortgrundlag: Stadskonduktørembedet og Kort- og Matrikelstyrelsen Luftfotografi: DDOby*. Kampsax. Udgivelse, redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Københavns Kommunes Kvarterløftsekretariat Økonomiforvaltningen Københavns Rådhus 1599 København V Tlf: (+45) 33 66 25 15 E-mail: pb.udv@of.kk.dk Hjemeside: www.kvarterloeft.kk.dk Tryk: Graulund & Jørgensen Udarbejdet af: Københavns Kommunes Kvarterløftsekretariat i samarbejde med KAB - Bygge- og Boligadministrationen og Byfornyelsen København Udgivelse, redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Københavns Kommunes Kvarterløftsekretariat Økonomiforvaltningen Københavns Rådhus 1599 København V Tlf: (+45) 33 66 25 15 E-mail: pb.udv@of.kk.dk Hjemeside: www.kvarterloeft.kk.dk Tryk: Graulund & Jørgensen

Københavns Kommunes Kvarterløftsekretariat. Februar 2003 TINGBJERG OG UTTERSLEVHUSE. Forudsætningsmateriale 2003