Bornholms Regionskommune Analyse af det specialiserede voksensocialområde

Bornholms Regionskommune Analyse af det specialiserede voksensocialområde Rapport April 2015 1

Indholdsfortegnelse Sammenfatning 1. Indledning 2. Nøgletalsanalyse 3. Tilbudsviften 4. Borgernes støttebehov og anvendelse af tilbudsviften 5. Sagsbehandling 6. Organisering og styring på det specialiserede voksenområde 7. Samarbejde og snitflader 2

Sammenfatning 3

Sammenfatning af analysen af det specialiserede voksensocialområde For Bornholms Regionskommune har Deloitte foretaget en kortlægning og analyse af det specialiserede voksenområde med hensyn til udgifter, tilbudsstruktur, sagsbehandling, styring og snitflader. Analysen kommer således hele vejen rundt om det specialiserede voksenområde i Bornholms Regionskommune og beskæftiger sig med samspillet mellem økonomi, faglighed, styring og organisering. Samlet set tegner analysen et billede af et relativt veldrevet voksensocialområde, hvor der allerede er iværksat flere relevante styrings- og besparelsestiltag. Der er tidligere foretaget analyser af området, og der er effektueret besparelsespotentialer. Det betyder samtidig, at der ikke er en række lette potentialer, der umiddelbart kan realiseres med henblik på at reducere udgifterne på området. Derimod peger Deloittes anbefalinger på mange mindre tiltag, der alle potentielt kan bidrage til at sikre et endnu mere veldrevet område og på sigt en reduktion af udgifterne. Rapportens anbefalinger kan altså bidrage til den fortsatte udvikling af området og en prioritering af den fremtidige indsats. I det følgende uddrages hovedkonklusioner og anbefalinger. Udgifter og aktiviteter Som udgangspunkt for analysen har vi foretaget en sammenligning af socialog sundhedsprofiler, og udover at Bornholms Regionskommune ligger dårligere end landsgennemsnittet, viser profilerne, at der ikke er dårligere rammevilkår, der kan forklare udgiftsforskellene i forhold til sammenlignelige kommuner. Bornholms Regionskommune ligger relativt højt i forhold til sammenlignelige kommuner med hensyn til de overordnede udgifter på området. Analysen viser, at Bornholms Regionskommune generelt har færre gennemsnitlige omkostninger per helårsmodtager, og samtidig at kommunen tildeler ydelser til en lidt mindre del af borgerne end de kommuner, der indgår i sammenligningen. Årsagen til det samlet set høje udgiftsniveau er, at kommunen med hensyn til nogle få ydelser har en markant anden tildelingspraksis og omkostningsstruktur end de kommuner, der sammenlignes med. Den primære årsag til det samlede udgiftspres er således, at der i Bornholms Regionskommune er relativt mange borgere i de dyre botilbud ( 108). Tilbudsviften Bornholms Regionskommunes samlede tilbudsvifte er kendetegnet ved, at der generelt ikke købes mange ydelser eksternt, men at kommunen i stedet bruger sine egne udførere. Dag- og botilbuddene er primært specialiseret til bestemte målgrupper, hvilket Deloitte anbefaler at bevare. Analysen har dog vist, at der er stor spredning i støttebehovene hos borgerne i tilbuddene, og Deloitte anbefaler derfor, at der udarbejdes en ny budgettildelingsmodel. En sådan model skal tage højde for den enkeltes behov, hvilket også vil sikre optimal fordeling i forbindelse med udskiftning af borgere i tilbuddene. Bornholms Regionskommune har en række åbne aktivitetstilbud, som det ikke er muligt at måle effekten af, hvilket Deloitte anbefaler, at der bliver sat fokus på. Dermed vil formålene med tilbuddene blive klarere, og tilbuddene vil lettere indgå i den samlede prioritering af indsatser. Generelt anbefaler Deloitte, at der i kommunens tilbud bliver sat fokus på mål med indsatsen og opfyldelsen heraf, så indsatser, der viser sig ikke at være virkningsfulde, kan justeres eller helt lukkes. Dette skal ses i sammenhæng med vores øvrige anbefalinger om arbejdet med borgerens handleplansmål. 4

Sammenfatning af analysen af det specialiserede voksensocialområde Sagsbehandling Samlet set har Bornholms Regionskommune på en række områder en konsekvent og systematisk sagsbehandlingspraksis. De fleste sager indeholder en udredning og en opdateret handleplan, og der er generelt fulgt op i sagerne. Dette betyder, at grundlaget for en hensigtsmæssig tildelingspraksis er til stede. Analysen viser imidlertid også, at der anvendes en række forskellige redskaber til udredningen af borgerne, hvilket ikke understøtter en god og ensartet sagsoplysning. Deloitte anbefaler, at der indføres én fælles praksis for udredning, der vil hjælpe sagsbehandlerne med at inddrage alle de relevante perspektiver i udredningen. Hvad angår handleplanerne har sagsgennemgangen vist, at der er en tendens til at angive generiske formål og mål med indsatserne, hvilket vanskeliggør systematisk opfølgning på indsatserne og deres effekter. Deloitte anbefaler derfor, at der arbejdes med at udvikle opstillingen af mål med indsatserne, der både er individuelt tilpasset borgerens behov og er tilstrækkelig konkrete til at danne et godt udgangspunkt for opfølgning på, om indsatsen realiserer målene. Formålet med dette er, at der arbejdes mere målrettet med, hvornår ydelser igangsættes og afsluttes, fordi det vil sikre relevante indsatser og dermed også reducere udgifterne til uvirksomme indsatser. Samarbejde og snitflader Psykiatri & Handicap har generelt et godt samarbejde med de øvrige forvaltninger beskæftigelsesområdet, ældreområdet, børneområdet og udførerområdet. Særligt er der et veludviklet og smidigt samarbejde med jobcentret, som det anbefales at intensivere, hvad angår skabelse af sammenhængende beskæftigelsestilbud i form af 103 og STU-forløb. I samarbejdet med børneområdet er der dog behov for, at voksenområdet i højere grad involveres i samarbejdet om overgangen fra barn til voksen, før den unge fylder 18 år. Dette vil både medvirke til, at den unge og dens familie oplever overgangen som smidig, og sikre en bedre sammenhæng i indsatserne. 5

1. Indledning 6

1.1 Baggrund og fokus for analysen I denne rapport præsenteres Deloittes analyse af det specialiserede voksenområde i Bornholms Regionskommune. Indledningsvis præsenteres analysens baggrund, fokus og gennemførelse, der samtidig er en skitsering af analysens opbygning. Baggrund Bornholms Regionskommune har igennem flere år arbejdet med at målrette og effektivisere både myndighedssagsbehandlingen og praksis på udførerområdet. På trods heraf er Bornholm under et fortsat økonomisk pres, der blandt andet skyldes, at der kommer stadig flere sager fra børneområdet, og at få dyre enkeltsager påvirker den samlede økonomi. Med baggrund heri er det intentionen med denne analyse at få identificeret, hvilke håndtag kommunen fortsat kan dreje på, og ikke mindst at få identificeret, hvilke yderligere greb kommunen har dels i forhold til optimal anvendelse af de nuværende ressourcer, dels i forhold til at sikre stabilitet og styring fremover. Tilgangen til analysen er en grundig kortlægning via sammenligning af nøgletal med andre kommuner, vurdering af sagsbehandlingen og ikke mindst analyse af anvendelsen af de nuværende tilbud ud fra borgernes funktionsniveauer og støttebehov. Resultaterne perspektiveres derefter i forhold til Deloittes erfaringer fra andre kommuner og i forhold til Bornholms særlige karakteristika. Hvert kapitel afsluttes med en opsummering af særlige opmærksomhedspunker samt anbefalinger til konkrete tiltag. Analysens fokus Analysen omfatter Center for Psykiatri og Handicaps område, der spænder over voksne borgere med handicap, sindslidelse og/eller sociale problemer. Analysen har særligt fokus på følgende forhold: Kortlægning af områdets udgifter og aktiviteter Aktuelle udgifter og aktivitetsniveauer er kortlagt med afsæt i en databaseret analyse. Udover at gennemgå data fra Bornholm har vi valgt at sammenligne nøgletal med data fra andre kommuner og derved beskrive omkostnings- og serviceniveau i forhold til udvalgte kommuner. Nøgletalsanalysen kontekstualiseres af en analyse af rammevilkår for Bornholms Regionskommune i forhold til tilsvarende forhold i en række sammenlignelige kommuner. Tilbudsvifte og anvendelse af tilbud Der foretages en analyse af Bornholms samlede tilbudsvifte. Analysen består af en kort beskrivelse af de tilbud, Bornholms Regionskommune har driftsansvaret for, og efterfølgende analyseres borgernes behov og funktionsniveau via borgerprofiler. Analysen gennemføres med henblik på at vurdere muligheder og fokusområder i forhold til den fremtidige tilbudsstruktur. Borgerprofiler En forudsætning for velunderbyggede tilpasninger af kommunens serviceniveau, serviceadgang og tilbudsstrategi er et overblik over borgerprofiler, herunder borgernes problemer, ressourcer og behov. For at sikre et solidt grundlag for analysen har sagsbehandlerne foretaget en systematisk indsamling af informationerne i alle kommunens borgerudredninger, og det har givet et enestående indblik i borgernes profiler og i forhold til, hvilke ydelser de forskellige profiler modtager. Myndighedsområdets sagsbehandling Kommunens myndighedsvaretagelse på det specialiserede voksenområde er belyst ved en gennemgang af en række udvalgte sager med fokus på kommunens visitationspraksis og sagsbehandlingskvalitet. Derudover er der foretaget en gennemgang af organisation, samarbejde og styringsgrundlag på det specialiserede voksenområde. Samarbejdsstrukturerne og snitflader Endelig indeholder rapporten en vurdering af det specialiserede voksenområdes primære snitflader til børneområdet, ældreområdet og beskæftigelsesområdet på baggrund af interview og materialegennemgang. Analysen er med afsæt i ovenstående gennemført i perioden februar til april 2015. 7

1.2 Datagrundlag Analysen tager udgangspunkt i en lang række datakilder: Overordnede økonomi- og socialdata fra Danmarks Statistik. Data fra Bornholms Regionskommune på cpr-niveau om borgere, indsatser og udgifter på det specialiserede voksenområde. Regnskabsdata fra Bornholms Regionskommune på paragrafniveau. Data fra Deloittes database om aktivitet og omkostninger fra andre kommuner. Data om funktionsniveau og støttebehov i forhold til alle det specialiserede voksenområdes borgere gennem Voksenudredningsmetoden. Data om sagsbehandlingskvalitet fra Deloittes gennemgang af 35 tilfældigt udvalgte sager på det specialiserede voksenområde. Data om overgangsprocedurer fra barn til voksen fra Deloittes gennemgang af de 10 seneste overgangssager. Kvalitative interview og fokusgrupper med myndighedsledelsen, udførerledelsen og sagsbehandlerne på det specialiserede voksenområde og med ledelsen og andre nøglemedarbejdere fra børneområdet og jobcentret. Data om kommunens tilbud, herunder normering, målgrupper og salg til andre kommuner. Baggrundsinformation om strategi, serviceniveauer, organisation, arbejdsgange mv. Løbende dialog og kvalificering af nøglemedarbejdere i Bornholms Regionskommune. 8

2. Nøgletalsanalyse af udgiftsog aktivitetsniveau 9

2.1 Nøgletalsanalysens fokus og grundlag I dette kapital gennemføres en nøgletalsanalyse af Bornholms Regionskommunes udgifter og aktivitetsniveau på det specialiserede voksenområde. Formålet med kapitlet er at afdække Bornholms udgiftsfordeling, udgiftsniveau og udviklingen i udgifter og ved hjælp af benchmarkdata at sammenligne Bornholms Regionskommunes udgifter, enhedsomkostninger og serviceadgang med andre kommuners, hvilket kan bidrage til identifikation af mulige fremadrettede tiltag på området. I analysen skelnes mellem, hvad der benævnes som sammenligningskommuner og benchmarkkommuner. Udvælgelsen af sammenligningskommunerne er foregået ved hjælp af KL s benchmarkværktøj vedrørende sociale udgifter og er konkret foregået ved, at de mest sammenlignelige kommuner er blevet valgt ud fra data om rammebetingelser, der vurderes at have betydning for udgifterne på det specialiserede voksenområde. Benchmarkkommunerne består derimod af en række anonymiserede kommuner, der er udvalgt blandt de kommuner, som Deloitte tidligere har foretaget analyser på voksenområdet for, og hvor det derfor er muligt at anvende mere detaljerede data, herunder aktiviteter og enhedsomkostninger på ydelsesniveau. 10

2.2 Udgiftsudvikling: 2012-2014 fordelt på indsatser I det følgende ses der på, hvordan Bornholms udgifter i 2014 fordeler sig på forskellige ydelser. Analysen er baseret på Bornholms Regionskommunes regnskabstal fra 2014 og giver mulighed for at få overblik over det samlede billede og få identificeret, hvilke foranstaltningstyper der er omkostningstunge, og hvilke der er billige, og om der er særlige tendenser på området. Tabellen nedenfor viser, at der har været et samlet fald i udgifterne fra 2012 til 2013, og at der herefter er sket en stigning i 2014. Udviklingen i de enkelte indsatser har været meget forskellig, hvilket er en kombination af udgifts- og aktivitetspres på 85, 107 og 108 og gennemførte besparelser på eksempelvis 104. Ud af et samlet regnskabsresultat på godt 177 mio. kr. udgør botilbudsområdet ( 108 længerevarende botilbud og 107 midlertidige botilbud) over halvdelen (59 procent) af udgifterne. Dette er således et markant område, og det ses også, at der over de seneste tre år har været en samlet vækst på dette område. 85-støtte til borgere i eget hjem udgør godt 20 procent af udgifterne, og der har været en vækst på godt 15 procent siden 2012. Væksten skyldes hovedsagelig tilgang af enkelte meget dyre sager, hvoraf én sag er overført fra 96 (BPA). Andre interessante områder er 104 aktivitets- og samværstilbud, der udgør 14 procent af udgifterne, og som har haft faldende udgifter de senere år. De ovennævnte omkostningstunge områder vil være et naturligt fokus for analysen. En anden interessant vinkel er de områder, hvor Bornholm ligger lavt udgiftsmæssigt. For eksempel er det interessant, at et område som beskyttet beskæftigelse ( 103) kun udgør cirka 4 mio. kr. (svarende til 2 procent af de samlede udgifter), og at ledsageordninger kun udgør 0,8 procent af de samlede udgifter. Disse områder vil derfor også være i fokus for analysen, og de er også områder, hvor borgerne ofte modtager en kombination af flere tilbud for eksempel både 85 og 104. Udover at vi i analysen gennemgår hele tilbudsviften og styringen heraf, vil vi se specifikt på de ovennævnte fokusområder, der er defineret af Bornholms udgiftsfordeling, og hvor Deloitte fra tidligere analyse har erfaring med, at der kan være effektiviseringsmuligheder. Tabel 2.1 Udvikling i udgifter til enkelte ydelser 2012-2014 og udgiftsfordeling 2014 2012 2013 2014 Udvikling Udgiftsfordeling 2012-2014 2014 85: Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem 30.431.923 33.860.277 34.947.301 15 % 20 % 96: Borgerstyret personlig assistance 8.287.510 6.838.493 6.114.129-26 % 3 % 97: Ledsageordning 1.807.744 1.503.788 1.372.158-24 % 1 % 98: Kontaktperson for døvblinde 403.927 412.894 415.899 3 % 0 % 100: Dækning af nødvendige merudgifter 379.434 245.562 245.687-35 % 0 % 103: Beskyttet beskæftigelse 4.842.936 4.310.992 3.932.713-19 % 2 % 104: Aktivitets- og samværstilbud 28.517.760 26.280.803 24.833.406-13 % 14 % 107: Midlertidige botilbud 27.454.781 27.261.734 29.261.032 7 % 16 % 108: Længerevarende botilbud 74.634.163 72.198.006 75.064.912 1 % 42 % 109: Kvindekrisecentre 496.581 717.283 516.348 4 % 0 % 110: Midlertidige botilbud for socialt udsatte personer 922.440 847.647 952.109 3 % 1 % Voksenområdets ydelser i alt 178.179.198 174.477.479 177.655.694-0,3 % 100 % Kilde: Bornholms Regionskommunes udgifts- og aktivitetsdata. Note: Udgifterne for 2012 og 2013 er fremskrevet til 2014-tal. Prisfremskrivningen er foretaget ud fra KL s pris- og lønindeks. Note: Udgiftsfaldet på 100 skyldes lovgivningsændring i perioden. 11

2.2 Udgiftsudvikling: Udvikling i enhedsomkostninger En analyse af udviklingen i enhedsomkostninger er væsentlig, da enhedsomkostningerne påvirker både udviklingen i de enkelte ydelser og det overordnede udgiftsniveau og dermed kan bidrage til identifikation af aktiviteter, hvor der bør være et særligt fokus. I det følgende kommenteres de relative ændringer i enhedsomkostningerne, der skal ses i sammenhæng med antallet af modtagere af den enkelte indsats. Enhedsomkostningerne er udregnet på baggrund af helårsmodtagere, der er defineret som antallet af borgere, der omregnet er tilknyttet indsatsen i 365 dage. Få områder med stigning i enhedsomkostninger Det ses, at enhedsomkostningerne er steget for beskyttet beskæftigelse ( 103), aktivitets- og samværstilbud ( 104), midlertidige botilbud ( 107) og længerevarende botilbud ( 108). For de to dagtilbudsindsatser er dette interessant, i og med at der har været et samlet udgiftsfald de seneste år, og der i øvrigt også fra 2015 er vedtaget besparelser på dette område. Botilbudsområdet er kendetegnet ved meget dyre sager, og det kan konstateres, at der har været en stigning i enhedsomkostningerne, der er en del af forklaringen på, at de samlede udgifter til botilbuddene er steget, jf. forrige side. Områder med faldende enhedsomkostninger Det mest interessante fald i enhedsomkostninger er på 85, der er faldet godt 20 procent. I lyset af at de samlede udgifter er steget i samme periode (jf. forrige side), indikerer dette fald, at den enkelte borger i gennemsnit modtager færre timer per uge. Dette hænger blandt andet sammen med, at nogle borgere er overgået til mentorstøtte. Et andet større fald i enhedsomkostningerne er ledsageordningerne, hvor de samlede omkostninger også er faldet i perioden, hvilket indikerer, at udgiften til den enkelte modtager er blevet mindre, og at der samtidig er blevet færre borgere der modtager dette tilbud. De øvrige stigninger og fald skal ses i lyset af meget få modtagere af indsatserne, hvorfor enkelte borgere kan påvirke priserne markant. Tabel 2.2 Enhedsomkostninger på det specialiserede område 2012-2014 (kr.) 2012 2013 2014 Udvikling 2012-2014 Antal unikke modtagere 2014 85: Praktisk og personlig hjælp Støtte i eget hjem ( 83-86 og 102) 98.700 96.066 78.951-20,0 % 408 367,6 96: Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne (Servicelovens 96) 1.086.605 1.087.510 1.083.525-0,3 % 8 8,0 97: Ledsageordning for personer med nedsat funktionsevne ( 45 og 97) 29.737 24.755 24.057-19,1 % 60 57,0 98: Kontaktpersonordning for døvblinde ( 98) 79.824 55.491 58.413-26,8 % 9 8,8 100: Merudgifter, voksne med varigt nedsat funktionsevne 9.464 6.664 7.073-25,3 % 38 32,1 103: Beskyttet beskæftigelse til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (handicap) 115.700 116.962 123.287 6,6 % 22 22,0 104: Aktivitets- og samværstilbud til personer nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (handicap) 145.013 150.389 153.522 5,9 % 121 114,6 107: Midlertidigt botilbud for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (handicap) 719.907 759.558 731.933 1,7 % 56 45,5 108: Længerevarende botilbud for personer med nedsat funktionsevne 570.811 568.544 578.686 1,4 % 147 137,1 109: Kvindekrisecentre ( 109) 430.481 333.612 344.941-19,9 % 12 1,3 110: Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( 110) 206.707 137.337 230.831 11,7 % 12 2,2 Kilde: Bornholms Regionskommunes udgifts- og aktivitetsdata. Note: Udgifterne for 2012 og 2013 er fremskrevet til 2014-tal. Prisfremskrivningen er foretaget ud fra KL s pris- og lønindeks. Note: Bemærk, at enhedsomkostningerne er udregnet på basis af aggregerede individdata, mens udviklingen i udgifter er baseret på Bornholms Regionskommunes samlede regnskabstal. Note: Udviklingen i enhedsomkostninger i forhold til 97 er opgjort på baggrund af Bornholms Regionskommunes samlede regnskabstal og unikke borgere. Antal helårsmodtagere 2014 12

2.3 Sammenligning af sociale profiler og sundhedsprofiler I det følgende gennemgås social- og sundhedsprofiler for Bornholms Regionskommune og sammenligningskommunerne med henblik på at kortlægge, om der er demografiske eller strukturelle vilkår, der betyder, at kommunens udgifter på det specialiserede voksenområde kan forventes at være højere/lavere end udgiften i andre kommuner. I forbindelse med en række nationale projekter på det sociale område har Deloitte udviklet en model til sammenligning af kommunernes sociale profiler. Modellen er baseret på en række strategisk udvalgte indikatorer, der tilsammen tegner et billede af den enkelte kommunes sociale udfordringer. Store forskelle mellem Bornholm og sammenligningskommunerne kan dermed potentielt bidrage til at forklare Bornholms overordnede højere udgiftsniveau sammenlignet med sammenligningskommunerne. Nedenfor ses de sociale profiler for Bornholm og sammenligningskommunerne. Generelt er Bornholms Regionskommunes vilkår ikke værre end sammenligningskommunernes. Bornholms Regionskommune ligger således godt i forhold til forventning om gennemført ungdomsuddannelse, færre i specialundervisning, færre på overførselsindkomst og mindre ungdomskriminalitet. Eneste parameter, der er markant dårligere end gennemsnittet, er andelen af børn af unge mødre. Når der sammenholdes med Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks, ses det, at Bornholm ligger nr. 77 af landets kommuner, hvilket er samme niveau som de sammenlignelige kommuner, men i den tunge ende i forhold til hele landet. Kommunens sociale profil indikerer således, at der ikke er grundlag for at Bornholms Regionskommune skulle have et højere udgiftsbehov end sammenlignelige kommuner. Den samlede analyse af kommunens overordnede udgifter skal således ses i dette lys. Tabel 2.4 Sociale profiler Bornholm Guldborgsund Langeland Odsherred Vordingborg Kalundborg Gennemsnit for sammenligningskommuner Hele landet Uddannelse: Andel af 15-69-årige med grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse 35,3 % 33,8 % 36,2 % 35,6 % 34,4 % 35,4 % 35,1 % 27,8 % Ungdomskriminalitet: Andel af 15-19-årige med strafferetlige afgørelser 3,2 % 4,5 % 3,0 % 4,6 % 4,9 % 4,0 % 4,2 % 3,7 % Overførselsindkomster: Andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år) under offentlig forsørgelse 28,6 % 28,4 % 31,9 % 29,8 % 27,4 % 27,0 % 28,9 % 21,6 % Specialundervisning: Andelen af skoleelever, der modtager specialundervisning 6,2 % 4,7 % 8,3 % 8,9 % 2,3 % 8,9 % 6,6 % 4,51 % Elever med anden etnisk herkomst end dansk: Andelen af igangværende elever i folkeskolen, der er indvandrere eller 4,0 % 6,4 % 2,5 % 4,2 % 4,3 % 6,4 % 4,8 % 10,4 % efterkommere Børn af unge mødre: Andelen af nyfødte, der er født af mødre under 23 år 14,6 % 11,8 % 7,9 % 13,7 % 10,9 % 12,9 % 11,4 % 5,9 % Ungdomsuddannelser: Andel, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse 93,6 % 91,0 % 89,1 % 90,1 % 91,3 % 91,0 % 90,5 % 92,9 % Kilder: Danmarks Statistik (KRHFU1, STRAFNA2, AUK01, U194, U1907, FODIE og FOLK1) og Undervisningsministeriets profilmodel. Note: Hvis Bornholms Regionskommunes tal indikerer mere fordelagtige rammebetingelser end gennemsnittet for sammenligningskommunerne, er dette markeret med grøn skrift, mens rød skrift indikerer, at rammebetingelserne er dårligere i Bornholms Regionskommune end i sammenligningskommunerne. Note: Med undtagelse af uddannelse og overførselsindkomster, hvor det har været muligt at skaffe 2014-tal, er opgørelserne foretaget på baggrund af 2013-tal. Overførselsindkomster er opgjort eksklusive SUmodtagere. Specialundervisning er opgjort eksklusive efterskoler, men inklusive special-, fri- og privatskoler. 13

2.3 Sammenligning af sociale profiler og sundhedsprofiler fortsat Bornholms Regionskommune har tidligere beskrevet, at der som følge af en gennemsnitlig dårligere sundhedsprofil er særlige problematikker, der slår igennem på deres kommunale social- og sundhedsudgifter. På baggrund heraf har vi identificeret en særlig sundhedsprofil, der består af en række sundhedsmæssige indikatorer, der er blevet sat op i forhold til sammenligningskommunerne. Sundhedsprofilerne skal ses i sammenhæng med Region Hovedstadens selvangivne sundhedsprofil 2013. I den undersøgelse fremstår Bornholm dårligere end gennemsnittet på en række indikatorer. Når Bornholm sammenlignes med kommunerne indenfor samme kommunesocialgruppe, ligger Bornholm dog generelt på samme niveau og på nogle områder bedre. Kilde: Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013. Forskelle i sundhedsprofilerne kan således indikere, at der vil være øgede udgifter til socialområdet, for eksempel som følge af at en større del af befolkningen ikke har mulighed for at opretholde arbejde og sociale kompetencer. Tabel 2.5 Sundhedsprofiler Sundhedsudgifter: Kommunale nettodriftsudgifter til sundhedsydelser per indbygger (kr.) 14 Af profilerne nedenfor ses, at Bornholm ligger bedre i forhold til sammenligningskommunerne på en række parametre, heriblandt fysisk helbred, færre overvægtige og mindre alkoholforbrug. Til gengæld er de kommunale sundhedsudgifter per indbygger højere end gennemsnittet, men de ligger meget tæt på de øvrige kommuners niveau. Det skal nævnes, at indikatorerne, der viser andel indlagte/ambulante med sindslidelse, kan have forskellige forklaringsfaktorer. Blandt andet kan få behandlede betyde, at der er borgere, der ikke får den nødvendige behandling og derfor i stedet søger hjælp i kommunale tilbud. Fra Region Hovedstadens sundhedsprofil 2013 fremstår Bornholms borgere imidlertid med bedre mentalt helbred end gennemsnittet, hvilket umiddelbart afviser tesen om, at der sker en underbehandling af borgerne. Den samlede sundhedsprofil for Bornholms Regionskommune viser således, at Bornholm har nogenlunde samme rammevilkår som og på nogle områder bedre rammevilkår end de sammenlignelige kommuner, og at der derfor ikke er indikationer på, at Bornholm skulle være stillet dårligere. Bornholm Guldborgsund Langeland Odsherred Vordingborg Kalundborg Gennemsnit for sammenligningskommuner Hele landet 5.366 5.394 5.616 5.327 5.153 4.733 5.245 4.746 Dårligt fysisk helbred: Andel med dårligt fysisk helbred 11,8 % 13,4 % 15,9 % 14,1 % 13,9 % 13,3 % 14,1 % 10,1 % Svært overvægtige: Andel svært overvægtige 14,6 % 19,3 % 19,2 % 18,4 % 17,1 % 18,0 % 18,4 % 14,1 % Alkoholforbrug: Andel, der viser tegn på problematisk alkoholforbrug 14,4 % 13,7 % 17,3 % 14,4 % 15,0 % 15,4 % 15,2 % 14,6 % Stofmisbrug: Kommunale nettodriftsudgifter til behandling af stofmisbrugere per indbygger (kr.) 99 77 46 10 149 124 81 152 Livsstilssygdomme: Andel indlagte og/eller ambulant behandlede med livsstilssygdomme 16,5 % 12,3 % 18,0 % 12,1 % 10,8 % 11,0 % 12,8 % 10,2 % Sindslidelse: Andel indlagte og/eller ambulant behandlede over 19 år med psykiske lidelser 0,309 % 0,551 % 0,542 % 0,331 % 0,362 % 0,478 % 0,453 % 0,365 % Kilder: Danmarks Statistik (REGK11, REGK31, INDP01 og FOLK1) og Den Nationale Sundhedsprofil. Note: Hvis Bornholms Regionskommunes tal indikerer mere fordelagtige rammebetingelser end gennemsnittet for sammenligningskommunerne, er dette markeret med grøn skrift, mens rød skrift indikerer, at rammebetingelserne er dårligere i Bornholms Regionskommune end i sammenligningskommunerne. Note: Opgørelserne er foretaget på baggrund af 2013-tal. Note: Opgørelsen over livsstilssygdomme er beregnet på baggrund af andel indlagte og/eller ambulant behandlede over 19 år med ernærings-/stofskiftesygdomme (herunder sukkersyge) og sygdomme i kredsløbsorganer.

2.4 Benchmarkanalyse: Kommunale nøgletal For at forklare Bornholms Regionskommunes relativt høje udgiftsniveau og for at identificere potentielle ydelser, hvor Bornholms Regionskommune fra et styringsmæssigt synspunkt med fordel kan sætte fokus, foretages der i det følgende afsnit en benchmarkanalyse. Benchmarkanalysen består af en systematisk sammenligning af Bornholms niveau for enhedsomkostninger og serviceadgang med data fra udvalgte benchmarkkommuner, og formålet med analysen er således at identificere de ydelser, hvor der synes at være størst potentiale for at reducere enhedsomkostningerne og/eller serviceadgangen. Deloittes tidligere analyser af det kommunale specialiserede voksenområde giver mulighed for at sammenligne Bornholms Regionskommunes udgifter og aktiviteter med et datagrundlag, der er både mere nuanceret og bedre valideret end data fra Danmarks Statistik. Data fra benchmarkkommunerne er indsamlet af Deloitte i forbindelse med andre analyser. Derfor fremstår data herfra i anonymiseret form. Der er altså ikke tale om de samme kommuner, som indgår i udgiftsanalysen ovenfor. Tabel 2.6 Benchmarkkommuners sammenlignelighed med Bornholms Regionskommune I tabel 2.6 illustreres det, i hvor høj grad de fem benchmarkkommuner minder om Bornholms Regionskommune med hensyn til centrale nøgletal. For at fastholde benchmarkkommunernes anonymitet er indbyggertal og gennemsnitsindkomst afrundet til nærmeste 5.000, og beregnet udgiftsbehov er afrundet til nærmeste 100 for disse kommuner. Tabellen viser, at Bornholms Regionskommune ikke adskiller sig betydeligt fra Kommune 1 og 2. Samtidig noteres det dog også, at Bornholm generelt har en højere andel borgere under offentlig forsørgelse end benchmarkkommunerne og har en lavere gennemsnitsindkomst og et lavere indbyggertal. Det noteres, at to af benchmarkkommunerne har et højere beregnet udgiftsbehov, og at Bornholm på denne parameter ikke placerer sig langt fra gennemsnittet. Sammenligningen viser, at der er forskel på de enkelte kommuner, men samtidig ses ingen systematiske forskelle, der indikerer, at Bornholm bør have flere eller færre borgere tilknyttet det specialiserede voksenområde, eller at der vil være højere eller lavere enhedsomkostninger end benchmarkkommunerne i gennemsnit. Forskellene skal dog tages i betragtning, når der tolkes på resultaterne på de efterfølgende sider. Bornholm Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 Kommune 5 Gennemsnit for benchmarkkommuner Indbyggertal 39.880 65.000 45.000 45.000 40.000 50.000 50.000 Gennemsnitsindkomst 252.056 270.000 265.000 305.000 385.000 325.000 310.000 Beregnet udgiftsbehov 8.398 7.600 8.800 7.500 8.500 8.100 8.100 Andel af 16-64-årige under offentlig forsørgelse 28,62 % 25 % 27 % 20 % 16 % 18 % 21 % Kilder: Statistikbanken (FOLK1, INDKP101 og AUK01) og KL s benchmarking af kommunale udgifter på voksensocialområdet. Note: For at fastholde benchmarkkommunernes anonymitet er indbyggertal og gennemsnitsindkomst afrundet til nærmeste 5.000 og beregnet udgiftsbehov er afrundet til nærmeste 100 for disse kommuner. Note: Med undtagelse af gennemsnitsindkomst og beregnet udgiftsbehov, hvor det kun har været muligt at skaffe henholdsvis 2013- og 2012-tal, er opgørelserne foretaget på baggrund af 2014-tal. Overførselsindkomster er opgjort eksklusive SU-modtagere. Indkomst er beregnet som indkomst i alt, før skat. 15

2.4 Benchmarkanalyse: Udgiftsniveau i 2014 opdelt efter ydelse Inden enhedsomkostninger og serviceadgang analyseres, er det relevant at sammenligne Bornholms udgiftsfordeling med benchmarkkommunernes. En sammenligning af de samlede udgifter fordelt på de enkelte paragraffer giver mulighed for at identificere, om der er indsatser, der er uforholdsmæssig dyrere eller billigere end i andre kommuner. Dette vil være med til at udpege strukturelle muligheder og pege på udgiftsreducerende potentialer for Bornholms Regionskommune. Tabellen nedenfor viser, at Bornholm har relativt flere udgifter til botilbud end gennemsnittet for benchmarkkommunerne. Bornholms højere udgifter er en kombination af forholdsvis høje udgifter på 108 og lave udgifter på 107, hvilket tyder på et andet miks i forhold til brugen af botilbuddene. Det er således et område, der skal fokuseres yderligere på i forhold til at finde forklaringer på, hvorfor udgifterne er højere. I forhold til 85-støtte i eget hjem ligger Bornholm relativt højt i forhold til de øvrige kommuner, hvilket sætter spørgsmålstegn ved, om indsatsen bruges anderledes end i de øvrige kommuner. På dagtilbudsområdet bruger Bornholm relativt flere udgifter til 104 end de øvrige kommuner, men til gengæld færre udgifter til 103 beskyttet beskæftigelse. Fordelingen er meget anderledes end i de øvrige kommuner, hvilket blandt andet hænger sammen med Bornholms brug af åbne aktivitetstilbud. Det er således et område, der bør analyseres yderligere med henblik på at belyse, om ressourcerne bruges optimalt. I det følgende sammenlignes Bornholms enhedsomkostninger og serviceniveau med benchmarkkommunernes for at identificere de ydelser, hvor der er størst potentiale for at reducere enhedsomkostningerne og/eller serviceadgangen og dermed udgifterne på området. Tabel 2.7 Udgifter opdelt efter ydelser i procent af samlede udgifter i 2014 Bornholm Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 Kommune 5 Gennemsnit for benchmarkkommunerne 85: Samlet (socialpædagogisk bistand i eget hjem og botilbudslignende tilbud) - 38,2 % - - - - - 85: Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem 19,7 % - 26,0 % 9,5 % 11,1 % 12,6 % 14,8 % 96: Borgerstyret personlig assistance 3,4 % 0,5 % 2,1 % 1,9 % 10,8 % 8,3 % 4,7 % 97: Ledsageordning 0,8 % 0,1 % 0,7 % 0,4 % 0,9 % 1,2 % 0,7 % 98: Kontaktperson for døvblinde 0,2 % 0,1 % 0,0 % - 0,1 % 0,0 % 0,1 % 100: Dækning af nødvendige merudgifter 0,1 % 0,6 % - 0,5 % 0,8 % 0,7 % 0,6 % 103: Beskyttet beskæftigelse 2,2 % 1,9 % 9,0 % 10,3 % 4,4 % 4,0 % 5,9 % 104: Aktivitets- og samværstilbud 14,0 % 14,9 % 7,2 % 7,0 % 13,3 % 12,9 % 11,0 % 107: Midlertidige botilbud 16,5 % 21,2 % 11,5 % 24,3 % 19,3 % 25,8 % 20,4 % 108: Længerevarende botilbud 42,3 % 21,0 % 40,0 % 44,9 % 38,7 % 32,5 % 35,4 % 109: Kvindekrisecentre 0,3 % 0,9 % 0,4 % 1,1 % 0,2 % 0,2 % 0,6 % 110: Midlertidige botilbud for socialt udsatte personer 0,5 % 0,7 % 3,1 % N/A 0,4 % 1,7 % 1,5 % Kilder: Bornholms Regionskommunes regnskabstal og data fra Deloittes tidligere analyser af voksenområdet i andre kommuner. Note: Udgifter på 109 og 110 i kommune 3 er slået sammen. Note: Udgifter på 97, 98 og 99 i kommune 3 er slået sammen. Note: Kommune 1 har opgivet udgifter på 85 samlet, mens disse udgifter i andre kommuner i høj grad er angivet på 108. Derfor formodes det, at paragraf 85 (samlet) er overvurderet, mens 108 er undervurderet. På grund af dette tæller udgifterne for 108 i kommune 1 ikke med i gennemsnittet. Note: For 104 indgår kun de visiterede tilbud, både i aktivitet og udgift. 16

2.4 Benchmarkanalyse: Enhedsomkostninger En sammenligning af enhedsomkostninger til de enkelte ydelser på det specialiserede voksenområde kan bidrage til identifikationen af aktiviteter, hvor det kan være fordelagtigt at have et særligt fokus på styringen af omkostningerne. Lave enhedsomkostninger kan således have to forklaringer. Enten at kommunen er god til at styre priserne, eller at der er relativt (for) mange modtagere, der har adgang til tilbud. Tabellen nedenfor viser, at enhedsomkostningerne for Bornholm er lavere end gennemsnittet for benchmarkkommunerne på stort set alle indsatser. Den ene indsats med høje enhedsomkostninger er 107, hvor kommunen har oplyst, at der til borgere med meget omfattende støttebehov p.t. købes en række meget dyre pladser eksternt, der derved trækker den samlede enhedsomkostning op. Udgifterne og aktiviteten hertil bør dog ses i sammenhæng med 108-tilbuddene. Som tidligere angivet har Bornholms Regionskommune et samlet udgiftsniveau, der er relativt højt, hvorfor de generelle lave enhedsomkostninger indikerer, at der er områder, hvor serviceadgangen er høj i forhold til de øvrige kommuner. Dette undersøges i det efterfølgende. Tabel 2.8 Enhedsomkostninger (omkostninger i kr. per helårsperson på udvalgte ydelser) opdelt efter kommuner og ydelser Bornholm Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 Kommune 5 Gennemsnit for benchmarkkommuner 85: Praktisk og personlig hjælp Støtte i eget hjem ( 83-86 og 102) 78.951 145.523 88.529 N/A N/A 110.555 114.869 96: Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne 1.083.525 N/A 909.125 1.091.339 1.044.484 1.534.714 1.144.915 97: Ledsageordning for personer med nedsat funktionsevne ( 45 og 97) 21.817 39.245 28.220 N/A N/A N/A 33.733 98: Kontaktpersonordning for døvblinde ( 98) 58.413 188.524 23.960 N/A N/A N/A 106.242 103: Beskyttet beskæftigelse 123.287 78.763 120.666 139.964 155.450 162.056 131.380 104: Aktivitets- og samværstilbud 153.522 252.359 135.511 169.547 111.439 293.442 192.460 107: Midlertidigt botilbud 731.933 797.060 617.740 453.100 439.605 662.892 594.079 108: Længerevarende botilbud for personer med nedsat funktionsevne 578.686 954.482 705.046 803.426 909.897 769.008 828.372 109: Kvindekrisecentre ( 109) 344.941 N/A N/A 246.069 N/A 651.493 448.781 110: Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( 110) 230.831 211.404 N/A N/A N/A 279.828 245.616 Kilder: Bornholms Regionskommunes udgifts- og aktivitetsdata og Deloittes tidligere analyser af voksenområdet i andre kommuner. Data fra Bornholms Regionskommune er fra 2014, mens data fra kommune 1 er fra 2013. Data fra kommune 2 er prisfremskrevet fra 2012 til 2014, mens data fra kommune 3 og 4 er prisfremskrevet fra 2011 til 2014. Prisfremskrivningen er foretaget ud fra KL s pris- og lønindeks. Note: Hvis Bornholms Regionskommunes enhedsomkostninger er højere end gennemsnittet for sammenligningskommunerne, er dette markeret med rød skrift. Hvis enhedsomkostningerne er lavere end gennemsnittet, er dette markeret med grøn skrift. Note: For 85-støtte kan det ikke lade sig gøre at opgøre helårspersoner, idet ydelsen gives med et stærkt varierende timetal på ugebasis, og fordi der ikke er en fælles maksimalramme for, hvor omfattende ydelsen kan være. Derfor er enhedsomkostninger i denne forbindelse omregnet per ydelsesmodtager. Note: For 104 indgår kun de visiterede tilbud, både i aktivitet og udgift. 17

2.4 Benchmarkanalyse: Serviceadgang Som forklaring på niveauet for enhedsomkostningerne analyseres borgernes serviceadgang til indsatserne på tværs af kommunerne, og denne sammenhæng bruges til at konkludere, hvilke indsatser der ud fra en benchmarktilgang vil være vigtige at fokusere på i den følgende analyse. Serviceadgangen er defineret som antal modtagere per tusind borgere over 18 år. Bornholms Regionskommune har i forhold til fire ud af elleve ydelser en højere serviceadgang end benchmarkkommunerne, og helt konkret skiller adgangen til 108 sig ud ved at være meget høj og over dobbelt så høj som gennemsnittet af de øvrige kommuner. Ses serviceadgangen til 108 i sammenhæng med de lavere enhedsomkostninger, der blev identificeret på forrige side, tyder meget på, at Bornholms Regionskommune i højere grad vælger at visitere til 108- botilbud, og at kommunen potentielt visiterer borgere ind med lavere støttebehov i forhold til praksis i andre kommuner. Visitationspraksis og anvendelse af tilbuddene vil derfor være et videre fokusområde i analysen. For dagtilbudsområdet ses, at serviceadgangen til 103 er meget lav i forhold til de øvrige kommuners, og set i sammenhæng med den lavere enhedsomkostning er det således et område, der fylder mindre end i de andre kommuner både økonomisk og aktivitetsmæssigt. For 104 er der umiddelbart en lav serviceadgang, men dette skal ses i forhold til, at Bornholm driver i alt seks åbne aktivitets- og samværstilbud, der ikke indgår i benchmarkdata, da der ikke er valide aktivitetstal til rådighed. I forhold til de øvrige kommuner ser det derfor ud til, at Bornholm bruger de samlede ressourcer på dagtilbudsområdet væsentlig anderledes. For 85-området er serviceadgangen på niveau med de øvrige to kommuner, hvor der foreligger data, hvilket er interessant, i forhold til at enhedsomkostningen er markant lavere. Dette indikerer, at de borgere, der modtager 85, gennemsnitlig modtager færre timer end i de andre kommuner. Tabel 2.9 Serviceadgang (antal borgere, der modtager en ydelse, per tusind borgere på 18 år eller derover) opdelt efter kommuner og ydelser, 2014 Bornholm Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 Kommune 5 Gennemsnit for benchmarkkommuner 85: Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem 12,40 13,95 12,30 N/A N/A N/A 13,12 96: Borgerstyret personlig assistance 0,24 0,27 0,14 N/A 0,62 0,24 0,32 97: Ledsageordning 1,82 0,83 1,15 1,22 2,97 1,98 1,63 98: Kontaktperson for døvblinde 0,27 0,04 0,05 N/A 0,07 N/A 0,05 100: Dækning af nødvendige merudgifter 1,16 2,77 N/A 1,34 3,98 2,06 2,53 103: Beskyttet beskæftigelse 0,67 1,44 4,20 N/A 1,76 1,08 2,12 104: Aktivitets- og samværstilbud 3,68 3,36 3,52 N/A 6,78 1,76 3,85 107: Midlertidige botilbud 1,70 1,86 0,98 N/A 2,84 1,81 1,87 108: Længerevarende botilbud 4,47 1,33 2,51 N/A 2,42 1,70 1,99 109: Kvindekrisecentre 0,36 0,08 0,30 N/A 0,31 0,30 0,25 110: Midlertidige botilbud for socialt udsatte personer 0,36 1,13 0,98 N/A 0,45 0,65 0,80 Kilder: Bornholms Regionskommunes udgifts- og aktivitetsdata og Deloittes tidligere analyser af voksenområdet i andre kommuner. Note: Hvis Bornholms Regionskommunes serviceadgang er højere end gennemsnittet for sammenligningskommunerne, er dette markeret med rød skrift. Hvis serviceadgangen er lavere end gennemsnittet, er dette markeret med grøn skrift. Note: For 104 indgår kun de visiterede tilbud, både i aktivitet og udgift. 18

2.5 Udgifts- og aktivitetsniveau: Konklusion og anbefalinger Bornholms Regionskommune har oplevet et stigende udgiftspres på det specialiserede voksenområde. Udgiftspresset er konsekvensen af et stigende aktivitetsniveau på botilbudsområdet og på 85-bostøtte i eget hjem. For at holde udgifterne nede er der sket en reduktion via politisk besluttet besparelse på blandt andet dagtilbudsområdets 103 og 104. For at afdække årsagen til aktivitetspresset har vi sammenlignet Bornholms Regionskommunes social- og sundhedsprofiler med sammenlignelige kommuner og kan konstatere, at der ikke er objektive rammevilkår, der stiller Bornholm dårligere end de øvrige kommuner. Den efterfølgende benchmarkanalyse indikerer, at Bornholms Regionskommune generelt har lavere enhedsomkostninger til deres indsatser i forhold til de øvrige kommuner, og at Bornholm samtidig har relativt lav serviceadgang. Der er et økonomisk potentiale forbundet med at reducere den høje serviceadgang til 104 og 108, eller ved at enhedsprisen reduceres for 108, men derudover er der få umiddelbare potentialer at realisere ved at sigte efter de andre kommuners aktivitets- og udgiftsniveau. Analysen har vist, at Bornholms Regionskommune på flere områder adskiller sig fra de øvrige kommuner: 85 lav serviceadgang og lave enhedsomkostninger. 103 meget lav serviceadgang og lave enhedsomkostninger. 104 høj serviceadgang (inklusive åbne aktivitetstilbud) og lave enhedsomkostninger. 108 meget høj serviceadgang, der er den primære årsag til det samlede udgiftspres. Deloitte anbefaler, at Bornholms Regionskommune i det fremadrettede arbejde med udviklingen af området sætter fokus på netop disse fire områder. Anbefalingerne i de efterfølgende kapitler skal ses i sammenhæng hermed. 19

3. Tilbudsviften 20

3.1 Tilbudsviften Bornholms Regionskommunes tilbudsvifte er karakteriseret ved, at størstedelen af de benyttede tilbud drives af kommunen selv. Den overordnede pladsfordeling på hovedområderne fremgår nedenfor. Det skal i den forbindelse bemærkes, at alle botilbud er oprettet efter almenboliglovens 105, og derfor gives der principielt 85-støtte i tilbuddene jævnfør serviceloven. Tabel 3.1 Paragraf Antal egne pladser Heraf salg Eksterne køb 85-støtte i eget hjem 345* 0 22 96 0 0 8 97 54 0 4 98 9 0 0 103 16 0 22 104 119 7 39 104 (åbne tilbud) Cirka 340 0 0 107 15 0 36 108 143 9 19 109 0 0 1,3 110 0 0 2,2 Kilde: Bornholms Regionskommunes egne data for 2014 omregnet til helårspladser (jan-dec). * I 2014 var der i alt 408 unikke borgere, der modtog 85-støtte i eget hjem, og omregnet til helårspersoner (jan-dec) er der i alt 367, hvoraf de 22 fik hjælp af ekstern leverandør. Bornholms Regionskommune giver støtte til cirka 700 borgere, hvoraf cirka 350 modtager støtte i eget hjem efter 85, og langt størstedelen af denne støtte leveres af kommunens egne udfører. Der arbejdes her med traditionel bostøtte og som en aktuel tilføjelse også bostøtte i grupper. Herudover gives der støtte efter 96 BPA, 97 ledsageordning og 98 kontaktpersoner for døvblinde. Ydelserne efter 97 og 98 gives ofte i sammenhæng med 85-støtte i eget hjem og/eller sammen med 83 hjemmepleje. Hjemmeplejeydelserne efter 83 styres af Center for Ældre. Denne analyse inkluderer ikke aktiviteter og omkostninger til hjemmepleje, men hjemmeplejens serviceniveau og visitationspraksis kan have indflydelse på de ydelser, der tildeles af Center for Psykiatri og Handicap. Specielt i forhold til 85-støtte i eget hjem er der tale om en vis grad af overlappende ydelser. 21 Bornholms Regionskommune råder over to 103-beskæftigelsestilbud med hver otte pladser. Dette er et område, hvor Bornholm er i gang med at oprette flere tilbud, og hvor der er et tæt samarbejde med jobcentret i forhold til visitering og kapacitetsudnyttelse. For 104-aktivitets- og samværstilbud er der i alt 119 pladser til visiterede borgere fordelt på fire tilbud, der er kendetegnet ved at være specialiseret i forhold til forskellige målgrupper. Antallet af pladser er dog i realiteten langt højere, i og med at der er seks øvrige tilbud, der tilbyder såvel traditionelle aktivitets- og samværstilbud som cafeer, mødefora, væresteder og mulighed for at få rådgivning og sparring. Disse tilbud er frit tilgængelige, og kommunen skønner, at der aktuelt er cirka 340 borgere, der benytter sig af disse tilbud. Pladstallet er dog skønnet og afspejler, at der i løbet af dagen foregår forskellige aktiviteter. Der kan således godt være gengangere i pladstallet på det enkelte tilbud og på tværs af tilbuddene. Formålet med driften af disse åbne tilbud er at sikre, at flere borgere har mulighed for at finde et sted med ligesindede, og at borgerne kan få lettere rådgivning og hjælp uden at skulle have en sag i kommunen. Udover at det er et tilbud til borgerne, er det således også en måde at give et relativt billigt tilbud til en række borgere, hvor alternativet for eksempel kunne være 85- støtte i eget hjem. Kommunen råder over ét tilbud med i alt 15 pladser, der har karakter af et 107-midlertidigt botilbud. Derudover købes 36 pladser hos eksterne udbydere, hvoraf der er en række meget komplekse borgere imellem. For 108-længerevarende botilbud råder kommunen over 143 pladser fordelt på syv botilbud, der alle har specialiseret sig i forhold til de forskellige målgrupper, der er placeret i tilbuddene. Derudover købes 19 pladser hos eksterne udbydere. Bornholms Regionskommune har driftsoverenskomst med et privat kvindekrisecenter og et privat herberg og har i 2014 betalt for henholdsvis 11 og 12 forskellige borgere, svarende til 1,3 og 2.2 helårsborgere..

3.1 Tilbudsviften: Dag- og botilbud Bornholms Regionskommunes dag- og botilbud er differentieret på målgrupper. Nedenfor fremgår det samlede overblik over de tilbud, som Bornholms Regionskommune selv driver, og i alt er der budgetteret med godt 103 mio. kr. til drift af dag- og botilbud i 2015. Budgettildelingen til tilbuddene er generelt betinget af den målgruppe, der var til stede, da det enkelte tilbud blev åbnet, og med en fast gennemsnitstakst. Bornholm har efterfølgende undersøgt, om det er relevant at nuancere taksten i forhold til borgernes behov, men fandt, at dette kun ville give marginale ændringer, hvorfor gennemsnitstaksten blev fastholdt. Det store udbud af åbne 104-tilbud er specielt for Bornholms Regionskommune. Som det fremgår, bruges der cirka 6,6 mio. kr. på at drive de seks åbne tilbud, hvilket er relativt billigt, når man ser på, hvor stor en brugerskare der anslås at deltage. Der foreligger ikke opgørelser over, hvilke borgere der faktisk bruger tilbuddene, om der er borgere, der bruger flere af tilbuddene, og om det er den tilsigtede målgruppe, der bruger tilbuddene. Det betyder derfor også, at det reelt er svært at vurdere, om driften af disse tilbud er hensigtsmæssig og betyder mindre aktivitet og færre udgifter til kommunens øvrige tilbud. I og med at tilbuddene er åbne for alle, er de at betragte som kan-tilbud. Der For at sikre tilgængelighed for borgerne er dagtilbuddene fordelt geografisk er derfor ikke noget lovgivningsmæssigt, der afholder kommunen fra at lukke på øen. Som følge af differentieringen på målgrupper bruges der godt 2 mio. disse tilbud. Da det ikke registreres, hvem der konkret benytter sig af kr. årlig til transport til og fra dagtilbud. Det er et omkostningselement, som tilbuddene, er det svært at forudsige, hvad konsekvensen vil være, hvis et Bornholm har arbejdet med og er lykkedes med at sænke, men det vurderes, eller flere af disse tilbud blev lukket. at det fortsat er en relativt stor udgiftspost. Tabel 3.2 Paragraf Navn Visiteret/åbne (V/Å) Målgruppe Pladser Heraf salg Budget 2015 Enhedspris 103 Skovhjælperprojekt Klippely V Udviklingshæmmede 8 729.226 91.153 103 Østergade 54 V A-diagnoser 8 400.000 50.000 104 Sandemandsgården V Psykisk funktionsnedsættelse 62 4 5.770.817 93.078 104 Strøby/Skovlyst (Klintebo) V Psykisk funktionsnedsættelse 40 2 5.917.137 147.928 104 Kommunikationscentret (Ressourcevejen) V Erhvervet hjerneskade 12 1.903.197 158.600 104 Klintebo Kridthuset V Udviklingshæmmede, autisme og erhvervet hjerneskade 6 2.500.415 416.736 104 Kulturhuset Å Udviklingshæmmede 150* 906.214 Ej opgjort 104 Midtpunktet Å Psykisk funktionsnedsættelse 63* 1.794.804 Ej opgjort 104 Blæksprutten Å Psykisk funktionsnedsættelse 40* 1.005.128 Ej opgjort 104 Fontænehuset Å Psykisk funktionsnedsættelse 47* 951.203 Ej opgjort 104 Værestedet Vestergade Å Psykisk funktionsnedsættelse 25* 707.335 Ej opgjort 104 Røbø Å Fysisk og psykisk funktionsnedsættelse 17* 1.281.880 Ej opgjort 107 Kommandanthøjen ( 107) V Borgere med sindslidelse 15 6.396.046 426.403 108 Klintebo V Betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse 26 16.507.283 634.896 108 Kridthuset V Betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse 5 3.405.450 681.090 108 Stjernehuset V Betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse 4 7.117.500 1.779.375 108 Gartnerparken V Betydelig psykisk funktionsnedsættelse 32 4 7.614.009 237.938 108 Stenbanen V Udviklingshæmmede, autisme og erhvervet hjerneskade 24 2 10.660.077 444.170 108 Bornholms Regionskommune Røbo V Fysisk og psykisk funktionsnedsættelse 16 1 8.270.647 516.915 108 NEXØHUSET V Betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse 14 1 10.465.965 747.569 108 Kommandanthøjen ( 108) V Borgere med sindslidelse 10 1 4.264.031 426.403 108 Bofællesskabet Valmuen V Udviklingshæmmede 11 6.217.571 565.234 Kilde: Bornholms Regionskommunes egne data 2014. * Antal pladser på de åbne tilbud er skønnet på baggrund af en stikprøveoptælling. Derfor er der ikke 22 udregnet enhedspriser for tilbuddene.