Ung i Aarhus Oddervej

Ung i Aarhus Oddervej

INDHOLD YDELSER 3 95% MÅLSÆTNINGEN PÅ FU-OMRÅDET 3 500 KOMMUNALE FRITIDSJOB 4 UNGDOMSSKOLENS BIDRAG TIL 95% MÅLSÆTNINGEN 5 TILBUD I UNGDOMSSKOLEN 8 BRUG AF LEKTIECAFÉ I OMRÅDET 11 NETVÆRKSMØDET 12 INKLUSION 12 ORGANISERING 13 UNG I AARHUS OMRÅDETS SAMMENSÆTNING 13 SAMARBEJDSRELATIONER MED FOKUS PÅ OVERGANGE 13 SAMARBEJDET MED FO-KLUBBERNE 15 BRUG AF DIFFERENTIERET KONTINGENT 16 UNGE MED HANDICAP I OMRÅDET 17 RESPEKT FOR GRÆNSER 17 KOMMUNIKATION 18 RESSOURCER 20 OMRÅDETS UNGEDEMOGRAFI 20 DE UNGE I UNG I AARHUS TILBUDDET 20 ELEVER OG HOLD I UNGDOMSSKOLEN 21 SÆRLIGE FORHOLD OMKRING HANDICAP 21 SÆRLIGE FORHOLD - SOCIALE FORANSTALTNINGER 21 SÆRLIGE FORHOLD - UNGDOMSKRIMINALITET 22 MEDARBEJDERGRUPPEN OG FAGLIGE KVALIFIKATIONER 23 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL 25 ØKONOMI 26 2 KVALITETSRAPPORT 2013

YDELSER 95% MÅLSÆTNINGEN PÅ FU-OMRÅDET Aarhus Kommune arbejder målrettet på at indfri ambitionen om, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Alle medarbejdere, som til daglig arbejder med børn og unge fra 0-18 år, har et skærpet fokus på 95 % målsætningen. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører. Der er brug for en fokuseret indsats og at der afprøves nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. I indeværende afsnit udfoldes de forstærkede indsatser i området til understøttelse af arbejdet med 95 % målsætningen. Når vi i Ung i Aarhus området arbejder på at understøtte 95% målsætningen gør vi det med særligt fokus på følgende områder (beskriv kun den/de ekstraordinære indsatser): - Livsmestring/robusthed - Vejledning og karrieretog. - Fastholdelsesindsats og jobafprøvning. - Samarbejder med skoler, ungdomsuddannelser, Ungehus, UU og eksterne aktører. 3 KVALITETSRAPPORT 2013

I forhold til de centrale fokusområder har vi helt konkret iværksat følgende: - Samarbejder med skolerne om Livsmestring som modul i skoletiden - Vejledning i klubber og US. KArrieretog i samarbejde med Andre Ung i Aarhus områder og fælles FU koordiantor - klassekonferncer, netværksmøder, samarbejdsmøder UU - Særligt tilrettelagte individuelle forløb. 500 KOMMUNALE FRITIDSJOB Ungdomsskolen har en helt særlig rolle i forhold til at understøtte 95%-målsætningen, idet ungdomsskolens målgruppe favner både grundskolens afgangsklasser samt de første år på ungdomsuddannelserne. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører. Der er brug for en fokuseret indsats og at der afprøves nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. Ungdomsskolen anvendes derfor i høj til at målrette specifikke forløb til de unge, som vurderes i risiko for enten ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse eller at droppe ud af en ungdomsuddannelse. I det følgende beskrives områdets indsats for at understøtte 95% målsætningen via aktiviteter i ungdomsskolen. I forhold til målgruppen for de 500 fritidsjob har vi i Området... på nuværende tidspunkt ansat følgende antal unge tilhørende målgruppen 20... etableret følgende antal fritidsjob siden oktober 2012 3... konkret hjulpet følgende antal unge med at få et fritidsjob siden oktober 2012 3 4 KVALITETSRAPPORT 2013

UNGDOMSSKOLENS BIDRAG TIL 95% MÅLSÆTNINGEN Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Ungdomsskoleloven 1 Ungdomsskolen har en helt særlig rolle i forhold til at understøtte 95%-målsætningen, idet ungdomsskolens målgruppe favner både grundskolens afgangsklasser samt de første år på ungdomsuddannelserne. Ungdomsskolen anvendes derfor i høj til at målrette specifikke forløb til de unge, som vurderes i risiko for enten ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse eller at droppe ud af en ungdomsuddannelse. I det følgende beskrives områdets indsats for at understøtte 95% målsætningen via aktiviteter i ungdomsskolen. Hvordan bruges ungdomsskolen som redskab til at understøtte 95 % målsætningen? Hvis dette sker i samspil med klubberne, så beskriv gerne hvordan samt ungdomsskolens rolle i dette samarbejde. - Igennem fagligt kvalificerende udbud af hold og aktiviteter, der tager afsæt i behov, efterspørgsel og beror på samarbejde med skolerne og ungdomsuddannelserne. - Særligt tilrettelagte forløb for udsatte unge - eneundervisning, skiftespor, lektiehjælp. - Særlige tematiserede indsatser som livsmestring og robusthed, prøveforberedelse, prøveboost. - Personlig og Fag-faglig opkvalificering og understøttende indsatser i samarbejde med andre UngiAarhus områder og ungdomsuddannelserne. 5 KVALITETSRAPPORT 2013

Børn og unges uddannelsesparathed påvirkes af mange faktorer, og der kan være mange årsager til frafald på ungdomsuddannelserne. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver både faglige og sociale kompetencer. Det kræver også en evne til at mærke efter, når der skal vælges til og vælges fra. Og det kræver motivation og vedholdenhed samt kendskab til egne læringsstrategier i mødet med nye udfordringer. I Aarhus Kommune har man valgt at bruge nedenstående sløjfe-model som systematik til at arbejde med de fire overordnede perspektiver, som erfaringer fra praksis og aktuel ungdoms- og uddannelsesforskning peger på. Modellen skal ses som en forståelsesramme, der tegner en helhed omkring den unge (og familien). Den er opbygget således, at den beskriver forholdet mellem de udfordringer, den unge kan opleve i forhold til uddannelsesparathed/gennemførelse af uddannelse. Modellens fire indre cirkler angiver positioner, hvorfra den unges forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse kan anskues. Hvad påvirker den unges uddannelsesparat?: Ydre/synlige faktorer: faglige og/eller sociale kompetencer Indre/bagvedliggende faktorer: afklaring og/eller motivation 6 KVALITETSRAPPORT 2013

Modellens ydre cirkel markerer indsatser/indsatstyper og den konkrete indsats overfor det enkelte barn/den enkelte unge: Hvordan støtter de iværksatte indsatser og metoder unges uddannelsesparathed, og hvilke indsatser støtter barnet/den unge i forhold til: Faglige kompetencer Sociale kompetencer Motivation og kendskab til egne læringsstrategier Afklaring i forhold til valg af ungdomsuddannelse I det følgende afsnit forholder FU-området sig til hvordan de udbudte fag i ungdomsskolen relaterer sig til og understøtter 95 % målsætningen. Konkret ved at FU-lederen relaterer de udbudte fag til sløjfemodellens fire perspektiver, holdt op imod den målgruppetænkning der beskrives i FU-planen, med særligt fokus på de udsatte unge. Dermed bliver det anskueliggjort, hvilket pædagogiske og faglige begrundelser der er bag de udbudte fag og i forlængelse heraf, om det er i overensstemmelse med de unges behov i området. Heri skal der ikke være nogen værdiladning af, hvorvidt hold med henholdsvis faglig, social eller kreativ karakter er mere eller mindre vigtige, det afhænger helt af ungdomsgruppens behov. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at styrke de unges faglige kompetencer, gør vi det med afsæt i følgende fag: - Matematik, engelsk, tysk, fransk, dansk, samfundsfag samt prøveboost. Som tidligere anført afhænger dette af efterspørgsel og tilblivelsen af hold afspejles således heri og skal forstås i forhold hertil. - Igennem supplerende indsatser, der trækker på varierende læringsstile. - Projektmageri og innovation. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at styrke de unges sociale kompetencer, gør vi det med afsæt i følgende fag: - Fællesskaber som adventure, friluft, projektmageri og innovation. - Særligt tilrettelagte forløb: Opmærksomhedshold, livsmestring, robusthed. - Desuden indgår det sociale element i rigtig mange af vores løbende workshops og i forbindelse med mindre hold. - Når der er udgangspunkt i vores klubtilbud opnår vi synergieffekt 7 KVALITETSRAPPORT 2013

Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at hjælpe de unge til at skabe mening og motivation ift. deres videre uddannelsesforløb, gør vi det med afsæt i følgende fag: Indsatsen her kan afspejles i hele fagudbudet - forstået på den måde, at de enkelte fag alle understøttes af sløjfemodellen og således understøttes de unges gennerelle motivation og mening med udbuddet af det faglige niveau og de forskelligeartede tiltag. Konkret kan nævnes: - Livsmestring, projektmageri, faglige hold med fokus på særlige fag, afklarende forløb og relationsskabende processer og forløb. Særlige indsatser målrettet enkelte unge. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at sikre de unge af klaring i forhold til deres videre uddannelsesforløb, gør vi det med afsæt i følgende fag: - Særligt tilrettelagte forløb som for eksempel Livsmestringscamp, ULV holdet, brobygningsforløb, vejledningssamtaler, pige/drenge forløb og hold, projektmageri og innovation. Samarbejde med UU om UEA TILBUD I UNGDOMSSKOLEN Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte: 1) Almen undervisning. 2) Prøveforberedende undervisning. 3) Specialundervisning. 4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Ungdomsskoleloven 3 I Aarhus Kommunes FU-plan beskrives ungdomsskoleundervisningen som kendetegnet ved en mangfoldighed i tilbud, fleksibilitet og mulighed for at blande eksperimenterende og traditionelle fag og opdyrke nye fag, nye metoder og nye aktiviteter. Deltagelse i undervisningen er, som alle øvrige tilbud i fritidscentret frivillig, og i tilrettelæggelsen af tilbuddene tages der udgangspunkt i de unges ønsker og interesser. 8 KVALITETSRAPPORT 2013

Top 10 liste over mest benyttede fag i ungdomsskolen Fag/hold FU-området Antal deltagere i sæson 2012/13 Kommune gennemsnit sæson 2012/13 1. Demokratievents/samfundsfag 270 2. Livsmestring på alle skoler 780 3. 1. hjælp 68 4. Adventurerace 39 5. EU 38 6. Musical 36 7. Motorlære 31 8. Lektiecafe 29 9. Opnmærksomhedshold 153 10. Knallertkørekort 36 Indholdet og organiseringen af aktiviteterne skal bidrage til at realisere målene for udviklingen af de unges personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer, jf. Børn og Unges overordnede mål. I vores område er ungdomsskolen og klubberne integreret i et fritidscenter på følgende måde: Der er meget tæt samarbejde imellenm US og vores klubber. Der etableres fælles events, indsatser og særligt tilrettelagte forløb med fokus på enkeltintegration. Desuden er den samlede indsats med til at tegne det samlede billede af UngiAarhus Oddervej. Særlig vores arbejde med den åbne USklub, i Mårslet og specialtilbuddet: Ungehuset 9 KVALITETSRAPPORT 2013

Vi oplever, at vores ungdomsskoleaktiviteter tilfører vores fritidscenter merværdi ved at...: Genererer et tæt samarbejde med skoler, interessenter og er således med til at løfte en vigtig opgave i forhold til den ældste gruppe. Endvidere kan ungdomsskolens fleksible økonomi være med til at lave hurtige og målrettede indsatser med udgangspunkt i børn, unge og behov. Når vi samarbejder om ungdomsskoleaktiviteter på tværs af byen, gør vi det på følgende måde: Igennem særligt udviklede events, forløb eller tiltag. Typisk er der en styregruppe, som tager ledelse på projektet. Eksempler: Projektmageri/innovation, OMG, Gelleraps, Classic Car, Syd Projekt. Sådan samarbejder ungdomsskolen med skolerne i området: Ja Nej Er der formuleret samarbejdsaftaler mellem ungdomsskolen og skolerne i området? Er der indgået samarbejdsaftaler med alle skoler i området? Beskriv kort hvad der konkret samarbejdes om: Udbud af hold Valgfag Særligt til rettelagte forløb for enkeltindivider eller grupper. Workshops Faglig opkvalificering eller supplement 10 KVALITETSRAPPORT 2013

BRUG AF LEKTIECAFÉ I OMRÅDET Fritids- og ungdomsskoletilbuddet skal i samarbejde med skolerne iværksætte selvstændige, supplerende og komplementerende fritids- og ungdomsskoleaktiviteter og undervisning, herunder utraditionelle tilbud og forløb. Fritids- og ungdomsskoletilbuddet skal som eksempel sikre, at alle børn der ønsker lektiehjælp, kan få det i de fritids- og ungdomsskoletilbud, de benytter. Det er afgørende for samarbejdet skal være, at der skabes de mest optimale resultater i forhold til børn og unges læring, udvikling og trivsel. I vores Ung i Aarhus område afholder vi lektiecaféer i...: Ja Nej...klubben...ungdomsskolen...i samarbejde med skolen Evt. uddybende kommentarer: Der er på flere skoler etableret fællesskaber omkring lektiecafeer - ligesom disse er tilgængelige i alle klubafdelinger. I UngiAarhus Oddervej er udfordringen primært at gøre lektiecafeerne attraktive for de unge, der måske hænger lidt. Det skal såleders ikke være et nederlag at benytte tilbuddet, hvilket er en af de store udfordringer. Vi vil anslå, at der på årsbasis er 500 unge, der benytter sig af vores lektiecaféer. Lektiecaféer er et tilbud der I nogen benyttes af de udsatte unge i vores område. Evt. uddybende kommentar: Tallet 500 er et skøn baseret på at rigtig mange børn og unge fra tid til anden får hjælp med lektierne. Der skal således skelnes imellem på den ene side fast og struktureret hjælp og på den anden side mere ad-hoc agtige forløb med fokus på konkrete faglige udfordringer. 11 KVALITETSRAPPORT 2013

NETVÆRKSMØDET Netværksmødet er det møde hvor man inviterer forældre og andre relevante samarbejdsparter, når man har bekymringer for et barn/ungt menneskes trivsels og udvikling. Et sådan møde foregår inden man eventuelt laver en underretning til de sociale myndigheder. Netværksmøder Ung i Aarhus 2013 Kommunen 2013 Antal netværksmøder afholdt. 150 Anslået antal problemer der er løst via de lokale netværksmøder. 100 Andel af problemer behandlet på netværksmøder, der har krævet inddragelse af de sociale myndigheder. 80 INKLUSION Hvordan sikres det, at alle børn og unge bliver set og hørt hver dag og at alle børn og unge er med i et fællesskab? Hvordan er der arbejdet med inkluderende praksis? Nævn eksempler. - Medarbejdere har fokus på, at alle børn føler sig respekteret og inkluderet i et fællesskab. Der arbejdes med anerkendende tilgang og mediering. - Medarbejderne har øje for hensynet til det enkelte barn i forhold til hensynet til fællesskabet. - Aktiviteter tilrettelægges så de medvirker til at udvikle børnenes/de unges evne til at kunne rumme mangfoldighed. - Lektiehjælp og lektiestøtte. Faglige træningstilbud med henblik på at give børnene og de unge kompetencer så de kan følge med. - Specifikke US hold, der tager udgangspunkt i de fælles oplevelser, samarbejde og gruppeudvikling. Herunder introture, fælles arrangementer i klubberne, pige/drengeklub. 12 KVALITETSRAPPORT 2013

ORGANISERING UNG I AARHUS OMRÅDETS SAMMENSÆTNING Ung i Aarhus området Ung i Aarhus Oddervej består af: Fritids- og ungdomsklubber 5 Pædagogisk ledede legepladser 2 Ungdomsskole 1 Antal skoledistrikter omfatter området? 6 FO-tilbud i området? 3 SAMARBEJDSRELATIONER MED FOKUS PÅ OVERGANGE En af Ung i Aarhus områdets vigtige opgaver er at fokusere på de relevante samarbejdsrelationer i forhold til de vitale overgange. Eksempelvis kan SFO en eller skolen have konkret viden om et barn, som klubben skal kende til for at kunne løse sin opgave. Det kan være et barn, der har særlige behov for støtte for at kunne indgå i fællesskaber, behov for lektiehjælp m.v. At Ung i Aarhus området har den rette viden kan lette den unges overgang fra SFO og skole til klub. På tilsvarende vis er det vigtigt, at Ung i Aarhus samarbejder med det frivillige foreningsliv for at give de unge en kultur for at bruge eksempelvis idrætsforeningerne til at dyrke motion. I vores Ung i Aarhus område oplever vi, at vi har et velfungerende samarbejde...: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...med SFO...med folkeskoler i området...med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)...med det opsøgende team*...omkring 115-møder** 13 KVALITETSRAPPORT 2013

...med det frivillige foreningsliv...med ungdomsuddannelserne (ift. uddannelsesparathed) Evt. uddybende kommentar: I UngiAarhus Oddervej arbejder vi fortsat fokuseret på at udvide samarbejdet med de forskellige interessenter - herunder erhvervsliv, UU, ungdomsudd, etc. * De opsøgende medarbejdere er klubmedarbejdere, der arbejder på gaden og der hvor de unge færdes. De er tilstede ved div. events som Kulturnat, Festuge, sidste skoledag m.v. Deres opgave er at have føling med og kontakt til de unge i deres ungdomsmiljøer m.h.p. at kunne guide og vejlede der, hvor det skønnes at den unge har brug for støtte. ** Retsplejelovens 115 møder er et møde mellem Politiet og andre lokale fagpersoner. På mødet kan udveksles personfølsomme oplysninger med et kriminalpræventivt sigte. Hvis vi skal nævne helt konkrete områder, som vi lægger særlig vægt på i vores samarbejde, er det ift......sfo Vi har overgangsaftaler for at præsentere klubberne for forældre og kommende medlemmer. Desuden har vi særligt fokus på at inkludere børn og unge med særlige behov i klubberne. I tilfæølde af vi skønner at der er behov for medlemsskab er vi opsøgende i forhold hertil....folkeskoler i området Dialog med folkeskoler om medlemmer og børn og unge der ikke er medlemmer der har behov for særlig støtte. Vi deltager i netværksamtaler og andre samtaler i forhold til barnet og den unge. Klassekonferencer Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Vi ønsker et systematisk samarbejde med UU så vi kan understøtte 95% målsætningen. Fælles fastholdelsesstrategi Klassekonferencer Særlige tilbud til unge hvor der opstår behov...det opsøgende team Godt samarbejde og klar beskrivelse af udfordring og respektive opgaver. Hvad gør vi hvad gør de andre. Opsøgende Team Syd runderer systematisk i området for at være kendte voksne når der er behov for særlig indsats. Opsøgende team inddrages løbnende når der viser sig behov. Dette sker i tæt samarbejde med FUleder og lokaldistrikterne. 14 KVALITETSRAPPORT 2013

... 115-møder Vi deltager i decentrale 115 møder når det skønnes nødvendigt. FUleder for UngiAarhus Oddervej deltager i 115 mødet for syd. og koordinerer...det frivillige foreningsliv Vi lægger vægt på at brobygge til foreningslivet...ungdomsuddannelserne (ift. uddannelsesparathed) Igennem konkrete samarbejder med afsæt i behov: Karrieretoget, livsmestring, prøveforberedelse. SAMARBEJDET MED FO-KLUBBERNE En FO-klub er en privat klub oprettet i henhold til lov om folkeoplysning. FO-klubberne får hele deres tilskud fra Aarhus Kommune. I vores Ung i Aarhus område oplever vi, at vi har et velfungerende samarbejde... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...med de lokale FO-klubber. For at fremme samarbejdet med FO-klubberne har vi i vores Ung i Aarhus område helt konkret gjort følgende: Vi har inviteret Malling og Beder FO med i et samarbejde om at skabe ungeenergi igennem projektmageri og innovation. 15 KVALITETSRAPPORT 2013

BRUG AF DIFFERENTIERET KONTINGENT I juni 2010 vedtog byrådet en indstilling angående et fleksibelt kontingent på hele Ung i Aarhus området samt nedsat kontingent i særligt udsatte områder. 5 klubber fik således nedsat deres kontingent. De klubber der ikke fik nedsat kontingentet, fik mulighed for at lave forskellige aktiviteter, og differentiere kontingentet i henhold til aktiviteten. I vores Ung i Aarhus område har vi organiseret brugen af den differentierede kontingent på følgende måde: Det har vi ikke. Hvis vi skal pege på nogle særlige kendetegn ved de unge, som benytter sig af tilbuddet om den differentierede kontingent i vores Ung i Aarhus område, er det: 16 KVALITETSRAPPORT 2013

UNGE MED HANDICAP I OMRÅDET Når vi i Ung i Aarhus tilbuddet organiserer vores arbejde med unge med......generelle handicap, gør vi det primært ved at... de mest vidtgående handicap, gør vi det primært ved at Integrere den enkelte unge i øvrige ungegruppe Samle de unge i én gruppe på tværs af FU-området Evt. uddybende kommentar: Vores forskellige enheder har forskellige muiligheder for at løfte opgaven. Nogle unge med handicap har brug for fysiske hellesteder. Vi har stor succes med at rumme medlemmerne i fritidsklubberne På ungdomsklubområdet kan vi ikke tilbyde det alle steder. Vi centraliserer tilbud til de børn og unge i Beder. Integrere decentralt hvor det er muligt. RESPEKT FOR GRÆNSER I Aarhus Kommune er der iværksat et beredskab, som bl.a. skal sikre hurtig og effektiv indgriben i krisesituationer og opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse blev der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn eller ung bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj I vores område er medarbejderne klædt på til at håndtere sager vedr. mistanke om overgreb For at sikre dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejdere og forældre føler sig trygge, har vi helt konkret gjort følgende i vores Ung i Aarhus område: Alle MED har arbejdet Respekt for Grænser med udgangspunkt i pjecen. Ledere kender arbejdsgange og har opmærksomhed på løbende at følge op. 17 KVALITETSRAPPORT 2013 Vi har ikke arbejdet så målrettet på forældredelen. Vi forudsætter nok egl. at den åbenhed og det ønske om

dialog vi praktiserer i det daglige giver forældrene den stryghed der skal til for trygt at turde stille også de lidt KOMMUNIKATION svære spørgsmål. I Børn og Unge er vi meget opmærksomme på, at det er vigtigt med en god og nærværende kommunikation ikke bare med børn og unge i vores institutioner, men ligeledes med forældre og nærmiljø. Når vi vil sikre god kommunikation med forældre og unge i vores Ung i Aarhus område, gør vi det blandt andet via: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj Nyhedsbreve Vores hjemmeside Facebook Opslagstavle Møder Bestyrelsen Hjemmebesøg Andet: 18 KVALITETSRAPPORT 2013

Hjemmesider er blevet en meget vigtig kilde dels til kommunikation imellem enheder og forældre og unge, samt til at tegne Ung i Aarhus områdets ansigt udadtil i forhold til den øvrige offentlighed. Samtidig er der en række krav til informationer, der skal være tilgængelige på hjemmesiderne. Derfor er det afgørende, at hjemmesiderne indeholder den rigtige information, tegner billedet af området og er løbende opdateret. Overordnet vurdering af Ung i Aarhus områdets hjemmeside I gang, men med mange mangler Supplerende kommentarer: Der er ikke arbejdet meget med kommunikationsstrategi i denne nye hjemmeside. Der mangler såvel lovpligtigt indhold (f.eks. bestyrelse, referater), som kommunalt (LUP, kvalitetsrapport, præsentationer, åbningstider, forældreråd mm.), samt flere vigtig punkter i den fælles aftalte menustruktur. Der mangler hele forsider for flere enheder. Hjemmesiden i området er opdateret i forhold til... Ja Delvist Nej FU-områdets stamoplysninger Forsidelayout På hjemmesiden anvendes Børn og Unges aftalte menu-struktur 19 KVALITETSRAPPORT 2013

RESSOURCER OMRÅDETS UNGEDEMOGRAFI Unge bosat i Ung i Aarhus området Dreng Pige 11-14 år 886 / 50,9% 854 / 49,1% 15-17 år 766 / 55,0% 627 / 45,0% 11-17 år 1652 / 52,7% 1481 / 47,3% Unge i området, med anden etnisk herkomst Dreng Pige 11-14 år 20 / 2,3% 29 / 3,4% 15-17 år 23 / 3,0% 17 / 2,7% 11-17 år 43 / 2,6% 46 / 3,1% DE UNGE I UNG I AARHUS TILBUDDET Unge i området, som benytter sig af Ung i Aarhus tilbuddet Dreng Pige 11-14 år 437 / 49,3% 403 / 47,2% 15-17 år 25 / 3,3% 10 / 1,6% 11-17 år 462 / 28,0% 413 / 27,9% Unge med bopæl udenfor området, som benytter Ung i Aarhus tilbuddet 60 / 6,8% 20 KVALITETSRAPPORT 2013

ELEVER OG HOLD I UNGDOMSSKOLEN Aktive elever* 2714 Aktive enkeltpersoner 1054 Aktive hold 118 Andel aktive unge i området 34% * Note: Den samme person kan godt tælle som elev flere gange, hvis han/hun er tilmeldt flere hold. SÆRLIGE FORHOLD OMKRING HANDICAP Hvor mange skriftlige handleplaner udarbejdes i Ung i Aarhus området i forhold til arbejdet med... Udsatte unge Der udarbejdes handleplaner i forhold til de unge der har behov. Det kan variere - anslået i gennemsnit 35 årlige Unge med de mest vidtgående handicap (centralt visiterede) Der er altid udarbejdet handleplan på alle centralt visiterede børn og unge Øvrige unge med handicap Der udarbejdes handleplaner for en del øvrige medlemmer. Nogle i forbindelse med ansøgning om tildeling fra central pulje andre når de indgår i inkluderende fællesskaber i klub og Ungehus SÆRLIGE FORHOLD - SOCIALE FORANSTALTNINGER Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Antal Andel 11-14 årige med en social foranstaltning 36 2,1% Hvor mange af disse har FU-området aktiv kontakt til? 21 KVALITETSRAPPORT 2013

Antal Andel Hvor mange 15-17 årige har en social foranstaltning? 59 4,4% Hvor mange af disse har Ung i Aarhus området aktiv kontakt til? SÆRLIGE FORHOLD - UNGDOMSKRIMINALITET Kriminalitetsstatistikken giver et billede af udfordringerne i forhold til udsatte børn og unge bosiddende i området. Opgørelsen omfatter alene den kriminalitet, der er registreret hos politiet. Andel sigtede 10-14 årige 2,0 Ung i Aarhus området 2013 Kommunen 2013 I pct. 1,5 1,0 0,5 0,0 Andel sigtede 15-17 årige 8 Ung i Aarhus området 2013 Kommunen 2013 I pct. 6 4 2 0 Ung i Aarhus området 2013 Kommunen 2013 Antal sigtelser for 10-14 årige 3 233 Antal sigtelser for 15-17 årige 27 678 22 KVALITETSRAPPORT 2013

Hvor mange unge har de opsøgende medarbejdere i området kontakt til? (sondre gerne mellem projekter og unge på gaden) De opsøgende når bredt ud i området idet de på deres runderinger møder de fleste af de børn og unge der er i tilbuddene. Når der skønnes behov for særlig indsats indgår opsøgende med særlige tiltag i samarbejder både i forhold til grupper: Mårslet, Beder, Solbjerg. Enkeltindsatser: Beder, Kragelund, Skåde, Solbjerg, Mårslet. Det varierer. Gerningstyper De tre mest hyppige gerningstyper for de 10-17 årige Ung i Aarhus området 2013 Butikstyveri Euforiserende stoffer Tyveri Kommunen 2013 Butik Tyveri Øvrige MEDARBEJDERGRUPPEN OG FAGLIGE KVALIFIKATIONER Nedenstående angiver antal medarbejdere og hvilke faglige kvalifikationer, man råder over i området. Ung i Aarhus området Ung i Aarhus (i alt) Antal fuldtidsansatte medarbejdere 50 484 23 KVALITETSRAPPORT 2013

Antal månedslønnede medarbejdere i Ung i Aarhus området fordelt på faggrupper: Kvinde Mand Alle Fritids-, Klub- og afdelingsledere 4,0 4,8 8,9 Fritids- og ungdomsskoleleder inkl. vice-fu leder 0,0 2,0 2,0 Klubassistenter 12,8 11,6 24,4 Klubmedarbejdere 1,5 3,7 5,2 Pædagogstuderende 0,6 1,7 2,3 Teknisk administrativt personale 1,4 0,0 1,4 Undervisningspersonale 0,6 0,1 0,7 Øvrige 0,0 0,0 0,0 I alt 20,8 24,0 44,9 Antal timelønnede medarbejdere Ung i Aarhus området fordelt på faggrupper: Kvinde Mand Alle Fritids-, Klub- og afdelingsledere - - - Klubassistenter 0,2 0,1 0,4 Klubmedarbejdere 0,9 1,8 2,7 Teknisk administrativt personale 0,1 0,0 0,2 Undervisningspersonale 0,7 1,5 2,2 Øvrige 0,0 0,0 0,0 Timelønnede i alt 1,9 3,5 5,4 24 KVALITETSRAPPORT 2013

ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. Det viser en lang række undersøgelser, hvorfor det er vigtigt, at netop dette emne berøres i kvalitetsrapporten. Medarbejdernes sygefravær Ung i Aarhus Området Kommunen Gennemsnitligt antal syge/fraværsdage pr. fastansat medarbejder i alt? 15,8 14,3 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 15 dage (korttidssygefravær) Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder over 14 dage (langtidssygefravær) 5,7 6,0 10,1 8,3 Social kapital er et nøglebegreb i den sammenhæng. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Medarbejdernes vurdering af...:... egen tilfredshed med jobbet som helhed... deres arbejdsplads som attraktiv... arbejdspladsens sociale kapital 68 71 74 67 69 72 I pct. 66 I pct. 67 I pct. 70 65 65 68 64 63 66 Kilde: Trivselsundersøgelsen 2013 Ung i Aarhus området 2013 Alle Ung i Aarhus områder 2013 Kommunen 2013 25 KVALITETSRAPPORT 2013

ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. Ung i Aarhus Området 2013 Kommunen 2013 Ung i Aarhus områdets samlede budget for 2013 24.801.554 230.780.101 Ung i Aarhus områdets regnskab for 2013 238.436-544.070 Ung i Aarhus områdets akkumulerede over- eller underskud 928.215 11.701.768 Antal pladser (faktisk afholdte) 11-13 årige 831 4779 Antal pladser (faktisk afholdte) 14-17 årige 53 1443 Gennemsnitlige ressourcer (samlet budget) pr. 11-17 årig i området 7.916 10.176 Særligt tildelte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til unge med handicap. De tildelte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor. Ung i Aarhus Området 2013 Kommunen 2013 Ressourcer tildelt til børn med handicap generelt 3.191.328 36.493.569 Ressourcer tildelt til børn med de mest vidtgående handicap 2.882.245 27.902.433 Grundet ny ressourcetildelingsmodel, er det ikke muligt at sammenligne med tidligere år. 26 KVALITETSRAPPORT 2013