Joseph Smith var ikke en provinsiel profet

Fra Church News, 24. December 2005 Joseph Smith var ikke en provinsiel profet Oprettet: 7. januar 2006 Han ønskede at rejse overalt for Guds Rige. Profeten Joseph Smith ledsages af Orson Pratt under sin missionærgerning i Pennsylvania i 1839, hvilken var én af Profetens mange missionærrejser. Her vist på Robert T. Barretts maleri. Foto fra: Intellectual Reserve Følgende er uddrag af "Joseph Smiths rejser", skrevet af Richard Lloyd Anderson, offentliggjort i Church Almanac 2006 fra Deseret Morning News (side 131). Joseph Smith var ikke en provinsiel profet. Der var 26 stater i Den amerikanske Union ved hans død, og han havde boet i eller rejst igennem omkring halvdelen af dem, og han havde besøgt Canada to gange. Efter hans drengetid i Vermont og New Hampshire voksede han til sin manddom i New York, og han boede tillige i Pennsylvania, Ohio, Missouri og Illinois. Han rejste lokalt for at bygge Kirken op disse steder, men de fleste af hans længere rejser krydsede statsgrænserne. Joseph Smith ønskede at rejse alle steder for Guds Rige, og han sagde til De Tolv kort tid før sin død: "Jeg vil møde jer ved hvilken som helst konference i Maine, eller ved nogen anden konference, hvor I er, og jeg vil blive så længe, som det er klogt." (Kirkens Historie 5:368). Denne artikel fremhæver nogle få af Profetens rejser. Mere end seks flytninger for Joseph og Emma kommer også i denne kategori, så vel som 22 af Profetens kortere ture. Det følgende er eksempler på disse ture: 1815 Joseph Smith var kun 10 år gammel, da hans forældre planlagde at flytte fra Vermont til New York. Ifølge hans Mors historie besluttede Joseph Smith Senior at forlade New England, hvis hans afgrøder blev ødelagt endnu en sæson. I 1816 besluttede naturen så, at der skulle være en tidlig frost, som ødelagde høsten i New England, og derfor undersøgte Fader Smith personligt mulighederne i det vestlige New York, hvor billig, uryddet land kunne blive til landbrug. Side 1 af 8

Han sendte et spand heste og en vogn tilbage for at bringe sin hustru, Lucy Mack Smith og deres børn de 475 km. ad vinterveje. Men kusken viste sig at være uansvarlig - brugte betroede midler på druk og tvang ofte Joseph, som endnu ikke var kommet sig efter en alvorlig operation i benet, til at stavre af sted på de sneklædte veje. Denne oplevelse fra drengetiden er blot den første af mange slags besværligheder på Profetens rejser. 1829 Gårdejer Martin Harris i Palmyra tilbød at være skriver for Joseph efter at han havde bragt kopier af skrifttegnene til eksperter i nogle østlige byer, hvor han blev overbevist om, at ingen lærd person kunne oversætte pladerne. Som bekendt kom der 116 sider ud af denne oversættelse i 1828. Martin Harris insisterede på at vise dem til sin familie - med katastrofale følger. Han tog det lånte manuskript med tilbage til Palmyra, men det blev stjålet (Kirkens Historie 1:20-21). Da Joseph og Emma ikke hørte fra Harris blev de bekymrede. Joseph rejste med diligence dag og nat til et sted nogle få km. fra sine forældres hjem. Lucy Mack Smiths historie beskriver, hvordan hendes søn blev fortvivlet og svækket ved at miste sin første søn og næsten også Emma. En ukendt rejsefælle opdagede Joseph overvældende udmattelse og gjorde en ekstra indsats for at hjælpe den snublende Profet gennem mørket til forældrenes gård, hvor han fik de dårlige nyheder af Martin Harris dagen efter. Joseph vendte snart tilbage til sin gård i Pennsylvania og afventede en ny ordning for oversættelse på fuld tid. Dette kort viser nogle byer, som var mål for Profeten Joseph Smiths rejser til de mange steder, han besøgte. Mærket med rødt er datoerne for hans flytning til de steder, hvor han og Emma boede. Ture på under 80 km. er ikke afmærkede, og det er byer, der lå langs ruten heller ikke. 1831 Virkningen af Joseph Smiths inspirerede lederskab er imponerende - indenfor få måneder var der mange familier, der i alt udgjorde 200 personer, som accepterede at sælge deres hjem og følge Herrens Profet til Kirtland, Ohio. Joseph og Emma rejste som de første sammen med Sidney Rigdon og muligvis Edward Partridge, idet de rejste omkring 475 km. og ankom i begyndelsen af februar. Emma står som et symbol på de ubemærkede ofre fra kvinderne i Mormon emigrationerne - hun var selv midt i et svangerskab, da hun kom til Kirtland i 1831. Side 2 af 8

Ledende råd i præstedømmet blev dannet i Kirtland, således at Joseph kunne være fri til at rejse for at tage sig af Kirkens finanser, vidne om det gengivne evangelium og anvise bosættelser for de hellige. Profeten tog på omkring 12 større rejser fra Kirtland - mange af dem var fulde af besværligheder og farer. Lange rejser vestpå var påkrævede, eftersom medlemmerne for en tid havde bosat sig i to store, adskilte samfund. Mange flyttede til det nordvestlige Missouri, efter at det gennem åbenbaring var blevet udpeget som det bedste mødested. Joseph Smiths første besøg i Missouri er velsagtens den vigtigste rejse i hans liv. Joseph forklarer, at han og andre vigtige ledere rejste midt i juni, idet de rejste sydvest "med vogn, kanalbåde, og diligencer" fra området i Cleveland til Ohio floden ved Cincinnati (Kirkens historie (1:188). Profetens selskab rejste med flodbåd til St. Louis, hvorefter Joseph og fire andre gik tværs over staten Missouri - den sidste del på godt 400 km. ud af totalt ca. 1400 km. fra Kirtland til Independence, nær det nuværende Kansas City. Sent i juli måned ankom Profeten til Independence, Jackson County, Missouri og mødtes med Oliver Cowdery og hans missionærkammerater, som havde arbejdet der siden vinteren før. Da Joseph, Sidney Rigdon, Oliver Cowdery samt omkring seks missionærer tog af sted igen, skete det i kanoer ad den nuværende Missouri flod mod øst til St. Louis. De havde rejst omkring 160 km., da nogle lumske, skjulte grene stak frem og næsten kæntrede Josephs kano. Herefter modtog han en åbenbaring, som sagde, at Herren havde tilladt dem at få kendskab til farerne ved at rejse på floden, og han rådede Profeten til, at han skulle rejse på kanalerne eller over land for at komme sikkert hjem, selv om fremtidig åbenbaring skulle råde til rejser "over land eller over vand" (Lære og Pagter 61:28). Derfor gik Profeten sammen med sin rejsegruppe et godt stykke vej til den nærmeste diligence, 'bumpede' med den omkring 160 km. til St. Louis og tog så med andre vogne og rejste 'svajende' med dem omkring 950 km. tilbage til sin lille familie i Kirtland (Kirkens Historie!-206). Joseph Smith prædiker i Philadelpia. Foto fra: Intellectual Reserve/Robert T. Barrett 1832 Side 3 af 8

I 1832 tog det Profetens selskab tre uger at komme til Independence, men det tog over dobbelt så lang tid for Profeten og Biskop Whitney at nå tilbage til Kirtland. De forlod Independence med diligence den 6. maj ledsaget af Sidney Rigdon, men en hændelse undervejs kom i vejen. De tog 'krængende' diligencer fra St. Louis og nærmede sig Louisville, Kentucky - lidt over halvvejs hjemme i Kirtland. Men i Greenville, Indiana blev hestene grebet af panik, og løb af sted med den slingrende diligence, og Joseph sagde, at biskoppen "fik sin fod i klemme i hjulet og brækkede benet og foden flere steder, samtidig med at jeg uskadt kunne hoppe ud." (Kirkens Historie 1:271). Præsident Rigdon tog videre for at rapportere uheldet i Kirtland, mens Joseph omhyggeligt passede Biskop Whitney i fire uger i en landevejskro i Greenville. "Martin" - uden tvivl Martin Harris - kom tilbage med nyt om deres familier i Kirtland, og Joseph skrev til Emma halvvejs gennem rekonvalescensen, at han længtes efter at tale med hende og at tage sin ét år gamle Julia "på mit knæ." Joseph skrev også om timer tilbragt i bøn og gentog sin loyalitet overfor Gud og Den genoprettede Kirke: "Jeg har givet mit liv i hans hænder. Jeg er forberedt på at gå derhen, hvor han kalder mig. Jeg ønsker at være sammen med Kristus. Jeg anser kun mit liv for at have værdi, hvis jeg gør hans vilje." Omkring den 20, juni var Biskop Whitney lige knapt i stand til at rejse, og de to stod over for at skulle tilbagelægge de resterende 640 km. til Kirtland. De tog en vogn til Ohio floden, tog færgen over til en landingsplads i Louisville, hvorfra en flodbåd bragte dem til næsten 120 km. fra Kirtland - en afstand, som de rejste dels med diligence og dels med en langsom vogn. (Kirkens Historie 1:272). Joseph Smith rejste over betragtelige afstande for at undervise i evangeliet, ivrig efter at dele sit vidnesbyrd ved enhver lejlighed, sådan som det fremstilles her i Nauvoo med templet under opførelse i baggrunden. Foto fra: Intellectual Reserve/Paul Mann 1837 Profeten tog på en mission for at styrke Kirken i området omkring Toronto i Canada, hvor Det gengivne Evangelium var blevet introduceret af Parley P. Pratt året før. Side 4 af 8

I slutningen af juli 1837 rejste Joseph, Sidney Rigdon og Thomas S. Marsh gennem Painesville, derefter til Fairport, hvor de fik selskab af Brigham Young og andre, som ville rejse med det samme skib til Buffalo, New York. Brigham beskriver, hvordan Profeten blev arresteret seks gange den første dag på ligegyldige anklager. Efter denne frustrerende oplevelse, vendte gruppen tilbage til Kirtland for natten, og næste dag tog de af sted med vogne til 40 km. forbi Fairport til en anden landingsplads, hvor de gik ombord i en damper på søen uden videre prøvelser. (Kirkens historie 2:502-503). Profeten og hans venner rejste 'på dæk', og Brigham sagde, at de lænede sig op ad hinanden den nat i fri luft: "Jeg gav Profeten min vadsæk som pude, og så brugte jeg hans støvler til det samme." Idet de skiltes fra Brigham og nogle andre i Buffalo, rejste Josephs selskab til Toronto, hvor de havde base for deres arbejde i det meste af august 1837. Bortset fra lokale rundrejser var hele denne rejse på omkring 800 km. Historien om, hvordan Joseph og Sidney kom tilbage fra Canada, handler om farer og beslutsomhed. Den fromme Mary Fielding Smith hørte Joseph fortælle historien om sin hjemkomst, sandsynligvis søndag morgen i templet. Hun fortalte, at han og Sidney sad i en vogn, som nærmede sig Kirtland, da en pøbelhob omringede dem og tog dem med tilbage til Painesville. En slags rettergang var planlagt, tilsyneladende overværet af Josephs sagfører, da de to præsidenter blev lukket ud af bagdøren og undslap deres forfølgere ved at krydse over marker og hegn langs med vejen, som gik til Kirtland omkring 16 km. væk. Natten var kulsort, men deres fjender på vejen bar fakler, og det gav flygtningene en ide om retningen. Omkring halvvejen til Kirtland forsvandt faklerne, og de plørede og udmattede præsidenter vadede i sikkerhed langs med hovedvejen og kom hjem i god behold ved tre-tiden om morgenen. 1839 Joseph tilbragte vinteren 1838-39 i fængsler i Missouri og blev i foråret anklaget for en 'grand jury' i Daviess County ved Far West og fik bevilget et andet sted for rettergangen i Boone County midt i staten. På vejen dertil undslap Joseph, Hyrum og tre andre, og de fandt vej til Mormon gruppen i Quincy, Illinois, hvor Joseph kunne genforenes med Emma, som boede få km. fra byen. I sit sidste brev til hende fra Liberty fængslet, udtrykte han sin kærlighed til deres fire små børn og sagde til Emma: "Jeg ville gladelig gå til dig herfra på mine bare fødder, med bart hoved og halvnøgen, og jeg ville føle, at det var en stor glæde og slet ikke tænke på anstrengelsen." Den sætning beskriver næsten, hvad der senere skete. Den 12. april 1839 blev fangerne overgivet til sheriffen og hans fire assistenter, og omkring 30 km. ude af vejen så vagterne den anden vej, mens de fem mormoner undslap med to heste. Derefter skiftedes flygtningene til at gå og at ride de over 160 km. til færgen på Mississippi overfor Quincy. Side 5 af 8

Joseph fortalte om, hvordan blodet sivede igennem hans støvler på vejen. Dimick Huntington så Joseph gå af færgen den 22. april i pjaltede klæder og lasede støvler. Han spurgte den rejsetrætte profet, om han ville standse i byen for at se sine forældre, men Joseph afslog øjeblikkelig og sagde til sin ven: "Tag mig til min familie så hurtigt som muligt." Profeten hjælper med at trække en vogn over en oversvømmet flod under Zions Lejr's march. Foto fra: Intellectual Reserve/Clark Kelly Price 1839 Snart efter at Profeten var undsluppet fra Missouri, bosatte han sig i Nauvoo og blev optaget af, hvordan han kunne hjælpe de tusinder af flygtninge, der led under skader, der samlet beløb sig til over to mio. dollars. Kirkens råd udpegede ham til at lede en delegation, som skulle søge erstatning fra statskassen, idet embedsmændene i Missouri ikke havde gjort meget for dem, og de retslige instanser var kun tilgængelige for de mormoner, der turde risikere deres liv i deres gamle hjembyer. Joseph tog af sted i slutningen af oktober 1839, ledsaget af Sidney Rigdon, Elias Higbee og Porter Rockwell. Han stod overfor en rejse på næsten 3000 km. plus endnu 450 km. til Kirkens grene omkring Washington D.C. Han skulle ikke se sin familie i fire måneder, idet han ikke kom hjem igen før i Marts 1840. Joseph skrev til Emma fra Springfield, som var hovedstaden i Illinois: "Mens jeg er væk fra dig, vil det blive en lang og ensom tid og intet andet end min sans for medmenneskelighed kunne have fået mig til så stort et offer. Men skal jeg se så mange gå til grunde og ikke søge retfærdighed? Nej, jeg vil prøve dette i Herrens navn." Præsident Rigdon blev syg på vejen og Profeten og dommer Higbee rejste videre, så de kunne nå til hovedstaden, inden Kongressen skulle samles. Faktisk er der en optegnelse, der fortæller om et medlem af Kongressen, der kørte i samme diligence som Joseph, da denne gjorde en dramatisk entré i Washington området (Kirkens Historie 4:23). På vejen fra Wheeling, West Virginia forlod kusken tilsyneladende sit firspand heste uden at binde dem, og Elias Higbee skrev kort tid efter om resultatet: "Hestene løb væk med diligencen; de løb næsten fem km; Broder Joseph klatrede ud af diligencen, fik fat i tømmerne, standsede hestene og reddede en dames og et barns liv. Han blev meget rost af hele selskabet for sine anstrengelser og åndsnærværelse under hele forløbet" (Kirkens Historie 4:41-42). Side 6 af 8

De nåede Washington den 28. november, og næste dag aflagde de deres eneste besøg hos Præsident Martin van Buren i Det hvide Hus. De skrev, at han havde læst deres præsentationer og havde givet udtryk for, at han ikke var i stand til at handle, idet han sluttede med oprigtighed: "Jeg kan ikke gøre noget for jer! Hvis jeg gør noget, vil jeg komme i konflikt med hele staten Missouri" (Kirkens Historie 4:40). Der skulle en borgerkrig til samt et helt århundredes udvikling af retssystemet for at tilvejebringe Josephs vision om en national regering, der var stærk nok til at beskytte alle borgeres rettigheder. Efter at have flyttet pladerne til Harmony, Pennsylvania for at undgå forfølgelse, oversætter Joseph Smith Mormons Bog til Oliver Cowdery. Foto fra: Intellectual reserve/del Parson 1843 Josephs sidste store rejse skete i Midtvestens varme sommertid. I et år havde Emma længtes efter at besøge sin søster, Elizabeth Wasson, som boede nær Dixon ved Rock River, mere end 240 km. ad vejene fra Nauvoo. Den 13. juni 1843 satte Joseph, Emma og de fire børn under 10 år sig i en ny vogn for at besøge familien Wasson og efter omkring tre dages rejse, ankom de i sikkerhed. Dog lurede der et tordenvejr ude i horisonten. Politimænd, der gav sig ud for at være mormon missionærer, antastede Joseph ved Wassons hjem og skubbede ham under trusler om skydning ind i deres vogn, uden megen forklaring men under en lavine af truende eder. Da de ankom til Dixon, prøvede de at gemme Joseph, mens de havde planer om at få fat i nogle heste og tage med en flodbåd på Mississippi. Men mænd fra byen forhindrede planen, idet de insisterede på, at Profeten skulle have lov til at få prøvet arrestationen i retten, før han igen kom i fængsel i Missouri (som følge af den ekstraordinært genoptagede anklage om forræderi, der var udstedt i Daviess County. I mellemtiden var der et betroet medlem af Josephs husholdning, der kørte Emma og børnene tilbage til Nauvoo. Joseph anklagede de to lovmænd for misligholdelse af processen. De kunne ikke betale den forlangte kaution og blev derfor arresteret af sheriffen i Lee County. Side 7 af 8

Joseph og hans følge nåede Nauvoo ti dage efter arrestationen, den 30. juni. Emma og Hyrum var i forgrunden af de, der ønskede ham velkommen hjem i udkanten af byen, hvorefter Joseph og Emma ledede en parade af ryttere og vogne, fulgt af et orkester samt hurraråbene fra tusinder, der stod langs vejen. Men den personlige historie på den dag, var det dybe engagement hos dette førende par, som blev optegnet i William Claytons dagbog - han, som kendte deres prøvelser og besværligheder. "Præs. J forlod den lille vogn og steg op på gamle Charly. Han kaldte på Søster Emma og hans bror Hyrum, som, da de kom hen til ham, tog ham i hånden. Alle græd glædestårer. Sådan en følelse har jeg aldrig før været vidne til, da Præs. tog sin partner i sorg og forfølgelse i hånden." Joseph Smiths rejser - ingen af dem var behagelige efter nutidens standarder - er del af hans intense anstrengelser for at frembringe nye Skrifter, gengivne forordninger og en bemærkelsesværdig udvidelse af Den gengivne Kirke inden for det korte tidsrum af 17 år. Efter at have modtaget pladerne i 1827 og indtil offentliggørelsen af oversættelsen i marts 1830, rejste han over 1600 km. Og i de 12 måneder efter Kirkens organisering i april 1830 rejste han yderligere over 2000 km. for at opbygge grenene i New York og for at flytte til Kirtland. Mens han boede i det nordlige Ohio i de næste syv år, tog han på 12 store rejser enten som missionær eller på grund af andre kirke-forretninger. Det blev i alt omkring 21.000 km. i en tid, hvor rejselivet kun var delvis mekaniseret. Derefter rejste Profeten yderligere 1900 km for at flytte til Missouri og derefter for at undslippe til Illinois. Fra Nauvoo rejste han mere end 3200 km. for at opnå national støtte til sit folk samt sikkerhed for sig selv som deres leder. Josephs store rejser og flytninger bliver til omkring 29.000 km. Udstrækningen af Josephs rejser er imponerende for den tid, men hans budskab er mindst lige så imponerende. På hans rejser havde han mange muligheder for at missionere, idet han jævnligt erklærede, at han var blevet belært af og havde fået myndighed af Gud og hans engle. Joseph forklarede om sin inderste motivering i et brev fra 1840, hvilket roser De Tolv for deres personlige ofre i deres mission som en gruppe til De britiske Øer. "Kærlighed er én af Guddommens vigtigste egenskaber og kendetegn, og den burde manifesteres hos de, der søger at blive Guds sønner. En mand fyldt med kærlighed til Gud er ikke tilfreds med kun at velsigne sin egen familie, men vil ønske, at række den gennem hele verden, ivrig efter at velsigne hele menneskeheden" (Kirkens Historie 4:227). Joseph Smiths belæringer under hans rejser forenes med hans sidste foredrag i Nauvoo, som lægger vægt på, at han havde set Gud, og at han forkyndte en gengivet plan for frelse og ophøjelse for alle, som vil modtage den i sin helhed. Side 8 af 8