ENDELIG HELHEDSPLAN FOR AFDELING 41 OG 42

BILAG 1 LØGET BLOMSTRER ENDELIG HELHEDSPLAN FOR AFDELING 41 OG 42 Maj 2007

Helhedsplan for Løget Side i 1. OPSUMMERING... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Status i forhold til den foreløbige helhedsplan... 2 1.3 Formålet med helhedsplanen... 3 2. LØGET I DAG... 6 2.1 Bebyggelsen... 7 2.2 Beboersammensætning og sociale forhold... 8 2.3 Aktører og netværk... 9 2.4 Områdets centrale udfordringer og potentialer... 10 3. VISION 2015 FOR LØGET... 18 3.1 Visionsprocessen... 20 3.2 De fem indsatsområder i helhedsplanen... 24 3.3 Opsamlingsworkshop Løget på landkortet foråret 2007... 25 4. INDSATSOMRÅDER OG PROJEKTERORGANISERING... 27 4.1.1 Styregruppen... 28 4.1.2 Lokal projektleder og sekretariat... 28 4.1.3 Fælles sekretariatsfunktion... 29 4.1.4 Arbejdsgrupperne... 30 4.2 Centrale seminarer, workshops etc... 31 4.2.1 Fælles seminarer... 31 4.2.2 Workshops, dialogmøder og inspirationsture mv... 32 4.3 Opstart af projektet... 32 4.3.1 Succeskriterier og milepæle for opstartsfasen... 34 4.4 Indsatsområde 1: Sociale netværk og aktiviteter... 35 4.4.1 Succeskriterier og milepæle... 36 4.5 Indsatsområde 2: Image og områdeidentitet... 39 4.5.1 Succeskriterier og milepæle... 41 4.6 Indsatsområde 3: Kommunikation og nærdemokrati... 43 4.6.1 Succeskriterier og milepæle... 44 4.7 Indsatsområde 4: Fysiske forbedringer... 46 4.7.1 Succeskriterier og milepæle... 49 4.8 Forankring af Helhedsplanen... 52 4.9 Opfølgning og evaluering... 52

Helhedsplan for Løget Side ii 5. PROJEKTERING OG REALISERING... 54 5.1 Økonomisk ramme... 54 5.2 Projektering... 54 5.3 Realiseringen... 54 6. TIDSPLAN... 56 7. ØKONOMISK RAMME... 58

Helhedsplan for Løget Side 1 1. OPSUMMERING AAB-Vejle har fra Landsbyggefonden (LBF) modtaget et foreløbigt tilsagn om 8.987.000 kr. i støtte til planlægning og gennemførelse af en social helhedsplan for boligforeningens afdeling 41 og 42, som er beliggende i den sydlige del af Vejle. Det foreløbige tilsagn fra LBF indeholder krav til den endelige helhedsplan vedrørende præciseringer og konkretiseringer af indsatsområdernes indhold, succeskriterier og milepæle samt af projektets organisering. Desuden ønskes et mere detaljeret budget, hvoraf den lokale medfinansiering fremgår. Den endelige helhedsplan for Løget er udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne og Pluskontoret arkitekter m.a.a,, som også har forestået den forudgående proces. Ud over tilsagnet til den sociale helhedsplan har LBF givet foreløbigt tilsagn om huslejestøtte på 98 kr. pr. m2/år i afdeling 41 og 77 kr. pr. m2/år i afdeling 42. 1.1 Baggrund Bebyggelsen er på flere måder problemramt, primært pga. en hurtigt udviklende skævvridning af beboersammensætningen og en løbende udskiftning af beboerne, hvor de ressourcestærke både etniske og danske flytter fra området, og mere ressourcesvage flytter ind. Denne negative udvikling er, ligesom det ses i mange andre almene boligområder, eskalerende og har som følgevirkning, at der ikke er et grundlæggende ejerskab til boligerne og områdets fællesfaciliteter eller nogle fælles værdier og normer for, hvordan man opfører sig og behandler disse ting. Dette medfører en stor nedslidning af bebyggelsen samt hærværk og mislighold og dermed mange konflikter internt mellem beboerne. Samlet set er der således tale om et område med stigende isolering, mistrivsel, utryghed og dårligt image. Dette har en afsmittende effekt på udlejningssituationen, idet det i stadig højere grad er vanskeligt at leje nogle af boligerne ud, hvilket medfører et betydeligt lejetab. Konsekvensen af denne negative økonomiske spiral er, at stort set alle midler bliver anvendt til løbende vedligeholdelse og udbedring efter hærværk og mislighold, og der bliver således aldrig plads til nye og fremadrettede forbedringer og tiltag i bebyggelserne.

Helhedsplan for Løget Side 2 I forlængelse heraf er Løget omfattet af forslaget til Lov om kombineret udlejning, og boligselskabet vil gøre brug af de muligheder, der med fordel kan bruges i området. Dog har det ikke været muligt, at bruge de nye regler om henvisning af ressourcesvage familier til andre områder. Disse regler kan ikke finde anvendelse, når der er tomme boliger i området. Imidlertid findes der også forskellige ressourcer i området, som kan være med til at løfte Løget ind i en ny og mere positiv fremtid og selvopfattelse. Dels er der stadig nogle menneskelige ressourcer i området i form af aktive beboere og markarbejdere dvs. ejendomsfunktionærer, projektkoordinator, beboerrådgiver, foreningsliv, afdelingsbestyrelser etc. Disse ressourcer vil i høj grad blive fundamentet for en positiv udvikling. Desuden er der grundlæggende mange fysiske kvaliteter i området, der med et meget varieret boligudbud er atypiske for almene bebyggelser fra samme periode. 1.2 Status i forhold til den foreløbige helhedsplan Siden den foreløbige helhedsplan blev udarbejdet i foråret 2006 er der igangsat en række aktiviteter i Løget, som i høj grad støtter op om helhedsplanens intentioner og formål. Der er tale om projekter og aktiviteter, som dels er iværksat af afdelingsbestyrelserne, dels af forskellige eksterne samarbejdspartnere som AOF og VUC. Nogle af disse projekter og aktiviteter vil danne grundlag for nogle af de projekter, der er planlagt i helhedsplanen. Følgende projekter skal nævnes her: Etniske iværksættere Dette projekt, som HK Jobliv står for, er støttet af EU s socialfondsmidler og er et samarbejde med AOF, Vejle. Her får personer med anden etnisk baggrund end dansk via etablerede værksteder afprøvet deres drøm om at starte som selvstændig. De coaches undervejs og der udarbejdes en virksomhedsplan for alle deltagere. Der er startet 12 værksteder i Løget By. Projekt Vikarshoppen er støttet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og henvender sig til beboere i Løget By. Projektet, der har en tidshorisont på et år, henvender sig til især kvinder og unge, der via et eller flere vikarjobs han få fodfæste på arbejdsmarkedet. For unge kan det være trinbrættet til en læreplads. Med den store kontaktflade, projektet vil få, vil det være en naturlig platform for/og glidende overgang til kommende tiltag i området. Projektet drives af AOF. VUC, Vejle har etableret en uddannelsesbase i Løget. Der er lavet et træningsforløb, primært rettet mod to-sprogede, hvor der sættes fokus på undervisning, vejledning og praktik for bl.a. at gøre deltagerne bedre til at hjælpe deres børn. Der bliver også nogle uddannelses- og vejledningsaktiviteter, der skal motivere delta-

Helhedsplan for Løget Side 3 gernes lyst til uddannelse samt støtte og kvalificere deres hjælp til børnenes uddannelsesvalg og fastholdelse i uddannelsessystemet. De to afdelingsbestyrelser har i fællesskab drøftet rammerne og indholdet for et nyt beboerblad, der ikke blot skal informere områdets egne beboere men også være et informationsorgan for områdets naboer. En anden stor aktivitet, der har været arbejdet med som et samarbejdsprojekt mellem de to afdelingsbestyrelser er en musikfestival Open Air i Løget, som løber af stabelen i juni måned. I efteråret 2006 er der i samarbejde med by- og landskabsdesignerne Metopos ApS udarbejdet et turistkort for Løget. Kortet skal åbne beboernes og borgernes øjne for de kvaliteter og naturmæssige værdier, der er i Løget og i den omkringliggende natur. I foråret 2007 er den endelige helhedsplan for Løget blevet udarbejdet i henhold til Landsbyggefondens tilbagemeldinger og den udvikling, der er sket i den mellemliggende tid. Som input til den endelige helhedsplan har der været afholdt en workshop med deltagelse af afdelingsbestyrelserne, lokale ildsjæle, markarbejdere, AAB s administration og andre centrale interessenter. Workshoppen Løget på landkortet er nærmere beskrevet på side 23. 1.3 Formålet med helhedsplanen Det overordnede mål med helhedsplanen for Løget er at vende den negative udviklingsspiral i området og gennem en helhedsorienteret og beboerinvolverende proces skabe et mere attraktivt, velfungerende og trygt boligområde, der er i balance med den omgivende by. Boligforeningen og de lokale institutioner og netværk yder allerede en stor indsats i området, der før i tiden rummede mange tilbud og aktiviteter, som lidt efter lidt er forsvundet, efterhånden som initiativtagerne og vedligeholderne er flyttet væk fra området. Helhedsplanen bygger på en tværgående indsats, som tager udgangspunkt i beboerne og de eksisterende institutioner og netværk med henblik på at skabe kontinuitet og forankring i området og genskabe et selvbærende boligkvarter. Indsatsen i Løget omfatter fire overordnede indsatsområder: Sociale netværk og aktiviteter

Helhedsplan for Løget Side 4 Image og områdeidentitet Kommunikation og nærdemokrati Fysiske forbedringer ( udarbejdelse af fysisk helhedsplan) 1 De overordnede indsatsområder er blevet udpeget i forbindelse med en forudgående beboerproces, der også dannede grundlaget for den foreløbige helhedsplan. Den forudgående beboerproces har omfattet fem rundbordssamtaler med nøgleaktører i området samt en fælles udviklingsdag, hvor en Vision 2015 for Løget blev diskuteret og udfoldet, og de fem overordnede indsatsområder blev udpeget. De enkelte aktiviteter er nærmere beskrevet i afsnit 2 og 3. Forprocessen har afdækket nogle udfordringer i det kommende arbejde med helhedsplanen, som der skal være særligt fokus på i den videre proces. Især har det været vanskeligt at motivere de etniske grupper til at deltage i ovenstående aktiviteter til trods for en ihærdig indsats fra afdelingsbestyrelsernes side. Dette er et væsentligt aspekt, idet det er helt centralt for projektets succes, at de etniske grupper er inddraget og deltager i udviklingen af helhedsplanen. Indsatsområderne er efterfølgende blevet revideret i forhold til den endelige helhedsplan. Som figuren herunder viser, vil der i praksis være en glidende overgang mellem planlægning, udvikling realisering og evaluering, idet nogle af de mindre projekter vil kunne igangsættes meget hurtigt, mens større projekter vil kræve en længere planlægningsperiode. Ligeledes vil evalueringen af projekterne ske løbende i form af opfølgning på de opstillede milepæle og succeskriterier. Herved opnås en dynamisk proces med synlige resultater tidligt i forløbet og en stadig stigende forankring af projekterne blandt områdets beboere og øvrige aktører. 1 I den sociale helhedsplan er det alene planlægningen af de fysiske forbedringer der er indeholdt i budgettet. Selve realiseringen er ikke indeholdt.

Helhedsplan for Løget Side 5 Den dynamiske proces sikrer samtidig, at det sociale og beboerinvolverende arbejde langsomt glider over i den fysiske realisering og forankring af delprojekterne. I mange projekter ses et uhensigtsmæssigt skift fra proces til projekt, som nogle gange betyder, at der startes forfra, når projekterne skal realiseres i en endelig fysisk form, og at de involverede beboere derfor har svært ved at genkende deres egne ideer og forslag. Derfor vil det være et fokus i helhedsplanen at sikre et kontinuerligt forløb og at skabe klare rammer fra start til slut gennem alle faser. Image og områdeidentitet Fysiske forbedringer Fysiske projekter Kommunikation og nærdemokrati Bolig-social proces Sociale Netværk og aktiviteter

Helhedsplan for Løget Side 6 2. LØGET I DAG Løget, hvor afdeling 41 og 42 ligger, udgør en del af Søndermarken i den sydlige del af Vejle. Boligområdet blev grundlagt for godt 30 år siden og er kendetegnet ved sine atypiske, blandede boligformer lige fra lejligheder i etagebyggeri til meget eftertragtede længehuse, rækkehuse og atriumhuse. Denne forskelligartede boligsammensætning adskiller Løget fra almene boligområder fra denne periode, der typisk består af store, ens boligblokke. Løget ligger tæt på et stort, unikt naturområde, men ligger samtidig centralt i forhold til bymidten. I det følgende gives en beskrivelse af bebyggelsen, beboersammensætningen samt områdets potentialer og problemer i relation til de udpegede indsatsområder i helhedsplanen. Tilsammen udgør afsnittene et statusbillede af Løget anno 2005. Hvor der er sket markante ændringer i mellemtiden, er der tilføjet en opdatering under hvert delafsnit.

Helhedsplan for Løget Side 7 2.1 Bebyggelsen Bebyggelsen der indgår i helhedsplanen, omfatter afdeling 41 og 42 i boligforeningen AAB-Vejle. Afdeling 41 i Løget Høj og Grønnedalen er opført i 1974-1978 og omfatter i alt 374 boliger og to erhvervslejemål. I afdelingen findes såvel helt små etværelseslejligheder som store femværelseslejligheder på 130 m 2. I Afdeling 41 er der i 1992-1994 gennemført en omfattende renovering af tag og facader. Desuden har atriumhusene i afdelingen fået nye badeværelser samt nye vinduer og facader i 2002-2003. Afdeling 42 i Løget Høj, Løget Dam og Løget Center er opført i 1981-1984 og omfatter 571 boliger, der fordeler sig på 205 længehuse, 360 etageboliger og seks ungdomsboliger. Der er ikke foretaget gennemgribende renoveringer i denne afdeling. På grund af områdets dårlige image har der over de seneste år i større eller mindre grad været et permanent udlejningsproblem med lejligheder, der ikke kan lejes ud og derved giver et lejetab for afdelingerne. Der er tale om betydelige lejetab, der fortsat belaster de to afdelingers budgetter betydeligt. Der har været iværksat forskellige tiltag med udvidet markedsføring og større positiv fokus på området, som har haft i positiv retning. Men der er fortsat 20-30 boliger i tomgang, som giver en negativ økonomisk effekt. Afdeling 42 Afdeling 41

Helhedsplan for Løget Side 8 2.2 Beboersammensætning og sociale forhold Denne beskrivelse af beboersammensætningen og de sociale forhold i Løget bygger dels på AAB s statistiske opgørelser over afdelingerne, dels på et Socialt Atlas, som Vejle Kommune har udarbejdet over området. Løget har 1.896 indbyggere, og heriblandt er der relativt flere børn og færre på 50 år eller derover set i forhold til kommunen som helhed. Der er en stor andel af enlige svarende til 60,8 pct. Dette er en markant højere andel end det kommunale gennemsnit på 44,3 pct. Derudover er beboersammensætningen kendetegnet ved relativt flere enlige forsørgere (8 pct.). Disse har i gennemsnit 1,79 børn, mens det kommunale gennemsnit er på 1,6 børn pr. enlig forsørger. Det betyder med andre ord, at 27 pct. af børnene i Løget kun har én forsørger mod 16,5 pct. i kommunen som helhed. Beboere med anden etnisk baggrund end dansk udgør 43 pct. af befolkningen i Løget samtidig med, at tendensen viser en vækst i tilgangen af denne gruppe til boligområdet. Statistikkerne viser samlet set, at området bevæger sig i retning af en social skævvridning i forhold til kommunen som helhed. Denne tendens kommer først og fremmest til udtryk ved, at Løget har en meget stor procentdel af beboere uden for arbejdsstyrken (52,5 pct.) og flere arbejdsløse (8,1 pct.). At mange beboere er uden for arbejdsstyrken forstærkes også af, at mellem 56 og 60 pct. af det samlede antal pensionister i afdelingerne er førtidspensionister mod kun 38 pct. i kommunen som helhed. I forlængelse heraf var der i 2002 omkring 73 pct. af beboerne, der modtog en form for indkomsterstattende ydelse, hvilket dækker over arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp mv. Området må betegnes som et lavindkomstområde. Hvor den gennemsnitlige bruttoindkomst for en beboer i Vejle kommune er 195.441 kr. er den med 127.313 kr. i Løget her markant lavere. Flyttemønstret viser, at der løbende sker en stor udskiftning i beboermassen, hvor tendensen er, at de mest ressourcestærke beboere både etniske danske og tosprogede flytter ud af Løget, mens mere ressourcesvage beboere flytter ind de ledige lejligheder. Et parallelt mønster i forhold til områdets institutioner har udviklet sig i retning af, at ressourcestærke (tosprogede) familier flytter deres børn ud af den lokale skole til den nærliggende Mølholm Skole, der foruden et godt ry også har en forældrekreds af ressourcestærke etniske danskere.

Helhedsplan for Løget Side 9 2.3 Aktører og netværk Som grundlag for ansøgningen er der gennemført fem fokusgruppeinterviews med: Beboere i enfamiliehusene Beboere i blokkene Markfolk (beboerrådgiver, distriktspoliti, opsøgende medarbejdere mv.) Lokale institutioner og netværk Kommunale medarbejdere Formålet med interviewene har været at tegne et billede af områdets aktuelle potentialer og problemer samt få et overblik over de aktører og netværk, der er i området. I forbindelse med fokusgruppeinterviewene blev deltagerne bedt om at identificere og udpege formelle og uformelle netværk i området såvel blandt professionelle som private aktører. At skabe et samlet overblik over de eksisterende netværk er en vigtig forudsætning for at kunne bygge videre på de eksisterende kræfter i området og forankre forandringsprocessen. Nedenfor er opstillet en oversigt over de forskellige netværk Offentlige aktører Boligselskabet og boligsociale markarbejdere Skoler, institutioner og kommunale fritidstilbud Vejle Kommune: Familieafdelingen (socialrådgiverne), jobcentret, socialafdelingen, kultur og fritid, planafdelingen, tværsafdelingen (SSP-arbejdet) og projektafdelingen (Flygtninge- og byudvalgskoordinator, sprogcentret og Videnscenter for Integration) Opsøgende medarbejdere (Team Walkabout) Tjansen Byudvalget Kirken menighedsrådet Politiet distriktsbetjenten AAB Afdelingsbestyrelserne Ejendomsfunktionærerne, varmemestrene Beboerrådgivningen Projektkoordinatoren Søndermarksskolen Vinding Skole Damhavens Skole Mølholm Skole

Helhedsplan for Løget Side 10 Solsikken Fritidscenter Grønnedalens Børnecenter Lektiecafé Foreninger Kirkens Korshær, Værestedet Boldklubben Kammeraterne Søndermarkens Gymnastikforening Som det fremgår af listen, er der mange aktører, som via deres arbejde danner formelle og uformelle netværk omkring beboerne. Byudvalget for Søndermarken i Vejle kommune er én af de centrale aktører, som har iværksat en målrettet boligsocial indsats i Løget. De primære indsatsområder i byudvalgsarbejdet omfatter bl.a. børn og unge samt kulturaktiviteter. Derudover er der også fokus på områder som information, inddragelse, netværk og imagepleje. Set i lyset heraf ligger de udpegede indsatsområder i AAB s helhedsplan for Løget i god forlængelse af byudvalgets fokusområder og kan understøtte indsatsen lokalt. Derudover supplerer helhedsplanen det boligsociale arbejde med en fysisk renovering, som netop ikke er et led i byudvalgets arbejde. 2.4 Områdets centrale udfordringer og potentialer I det følgende præsenteres områdets udfordringer og potentialer under de centrale indsatsområder, der er blevet udpeget på baggrund af interviewene. Beboernetværk og aktiviteter Udfordringer: Der er en stigende mangel på netværksskabende aktiviteter, som kan skabe og fastholde det engagement hos de frivillige kræfter, der er afgørende for at skabe varige forandringer i området. Der er igangsat en lang række projekter og aktiviteter, men dels er der tale om spredte indsatser, dels betyder manglen på frivillige ildsjæle og tovholdere/vedligeholdere, at aktiviteterne ikke forankres lokalt og derfor hurtigt løber ud i sandet. Frem for at arbejde med forankring af eksisterende projekter har man i stedet fokuseret på nye initiativer og handlinger, og dermed er de gode kræfter og den værdifulde erfaring ikke blevet udnyttet. Manglende frivillige er blandt andet grunden til, at områdets kreative værksted trods stor opbakning blev lukket. Ledighed og marginalisering er de grundlæggende problematikker blandt beboerne i Løget. De mange beboere på overførselsindkomster, har ikke overskud til at bidrage positivt til bydelens udvikling. Samtidig er der begyndende tendenser til etniske grupperinger, som danner subkulturer med egne regler og normer i form af en slags parallelsamfund.

Helhedsplan for Løget Side 11 Derudover ses et begyndende skel mellem etnisk danske børn og børn med anden etnisk herkomst som konsekvens af, at fritidstilbuddene ikke længere er gratis, og mange etniske familier derfor må melde deres børn ud. Dermed udgør fritidstilbuddene ikke længere en base, hvor børnene kan udvikle relationer og fællesskaber på tværs af kulturelle og sociale forskelle. For de foreningsløse børn og unge, som nu driver omkring i området efter skoletid, mangler der brobygger- og støtteaktiviteter. I forlængelse heraf mangler der ordentlige fysiske rammer i lokalområdet for de forskellige fritidsaktiviteter, også fordi idrætslivet primært findes i forbindelse med skolen, som ligger et stykke væk fra bydelen. Der er også en særlig stor barriere mellem de ældre danske beboere i området og de etniske beboere. De ældre udtrykker utryghed og frustrationer over nogle af de etniske (og danske) beboeres adfærd og manglende respekt og ansvar for fællesfaciliteterne i området. Der er her tale om en grundlæggende mangel på forståelse og tolerance mellem de forskellige kulturer. Potentialer: De etniske grupperinger udgør stærke netværk med et stort potentiale, hvis man kan få disse involveret og engageret stærkere i området, end tilfældet er i dag. Samtidig fremhæver de professionelle, hvordan de møder stor gæstfrihed, imødekommenhed og lyst til integration og deltagelse hos disse grupper. Områdets børn udgør en stor ressource. De mange børn og unge giver stor opbakning til og er meget engagerede i de aktiviteter, der sættes i gang. Klubtilbuddene i området er gode med en rimeligt stor fritidsklub samt børnehave og ungdomsklub, der ligger i nærområdet. Samtidig er Fodboldklubben Kammeraterne en ressourcestærk aktør med en progressiv forældrekreds bestående af såvel etnisk danske som beboere med anden etnisk herkomst end dansk. Der er en tendens til, at de forskellige beboergrupper i stigende grad begynder at vænne sig til og acceptere hinanden, og at disse grupper deler et fælles mål om at skabe så gode rammer for deres børn som muligt. Et andet godt og levedygtigt initiativ er lommepengeprojektet under byudvalget, som er et brobyggerprojekt, hvor 13-15-årige (udsatte) unge støttes i at have et fritidsjob. Status 2007: I den mellemliggende periode er det kreative værksted blevet genåbnet, hvilket er meget positivt. Desuden har afdelingsbestyrelserne gjort flere forsøg på at inddrage beboere med anden etnisk baggrund end dansk desværre uden held. Bestyrelsesmedlemmerne op-

Helhedsplan for Løget Side 12 lever det, som meget vanskeligt at opnå kontakt til de etniske grupper og ser det som et væsentligt fokusområde i den videre proces. Boliger, faciliteter og udearealer Udfordringer: Boligblokkenes ydre fremtræder ikke særlig attraktivt. De fremstår ensartede og uden særlig arkitektonisk detaljering. Især parterreetagen ud mod det gennemgående fælles gårdrum virker trist og uoverskuelig uden oplevelser, og det til trods for den nuancerede farvesætning. Det skyldes primært, at det i en længere årrække har været meget begrænset med aktiviteter i parterreetagen, en frisør, lidt vaskeri og par fag med bestyrelses lokaler, resten har stået ubenyttet hen. Parterreetagen virker derfor som en barriere i forhold til en aktivering af potentialet i det indre fælles gårdrum. I stedet giver de lange lige stræk anledning til en del problemer med knallertkørsel og uro. Nogle af opgangene er nedslidte og præges mange steder af parkerede affaldsposer, reklamer der flyder, overfyldte postkasser og opmagasinering. Mange af opgangene har ringe lysforhold, såvel dagslys som kunstlys. Nærarealerne omkring opgangene har en meget varierende standard. Nogle steder er nærarealerne et intimt sted for ophold, andre steder går man fra opgangen direkte ud i en trafikeret gennemgangslinje. Her findes ingen velegnede steder til de mange vigtige små uformelle møder, der dagligt opstår, når man færdes ud og ind af sin bolig. De mellemmenneskelige oplevelser omkring det lille uformelle møde kan netop værende kimen til gensidig forståelse og godt naboskab. De nære udearealer er også området, hvor årstidens blomster, nærleg og korttidsophold med fordel kan skabe et godt miljø. Udearealerne er udlagt efter standardkrav til vedligeholdelse snarere end ud fra ønsket om herlighedsværdi, forskellighed og oplevelser. De store friarealer opfordrer i begrænset omfang til ophold og aktiviteter, da de færreste ønsker at opholde sig på store flader uden nærhed og intimitet. Såvel skolevejen til Søndermarksskolen som vejen til Søndermarkshallen er meget mørk. Der er i det hele taget ingen ideel vej til skolen, hvilket betyder, at både børn og forældre deltager meget begrænset i de aktiviteter, der finder sted efter skoletid. Det private indkøbscenter i den sydlige del af området er meget trist og præget af lukkede og midlertidige lejemål, hvorfor områdets beboere benytter andre indkøbsmuligheder, hvis de har mulighed for det.

Helhedsplan for Løget Side 13 I boligblokkene trænger køkkener og badeværelser i betydelig grad til at blive renoveret. De er utidssvarende såvel æstetisk som funktionelt og driftsmæssigt. Endvidere opleves huslejen for nogle af boligerne i blokkene for høj i forhold til standarden på det øvrige boligmarked. Dette forhold er fremmende for udlejningsproblemerne. Når en bolig i Løget opleves som værende i forholdsvis lav standard og forholdsvis dyr kombineret med Løgets ringe image i Vejle, så er det svært at tiltrække nye beboere. Selvom de to afdelingsbestyrelser har igangsat forskellige forskønnelsesprojekter, så er midlerne begrænsede, og både boliger og udearealer trænger til et betydeligt løft. Boligområdet er præget af manglende socialt ejerskab, hvilket kommer til udtryk i de begyndende problemer med hærværk, mislighold og manglende affaldshåndtering, der præger området. Potentialer: Løget ligger i meget smukke rekreative omgivelser på kanten af et stort naturområde, der med et velfungerende stisystem har stor tilgængelighed for områdets beboere. Løget ligger centralt i forhold til bymidten og det overordnede vejnet. I 2004 blev der frasolgt et areal i den nordlige del og der åbnede et nyt indkøbscenter i området, som er kommet til pga. stor beboerpåvirkning. Omkring dette center sker der i øjeblikket en positiv udvikling, der er planer om udbygning med 3 nye butikker samt et apotektsudsalg i tilknytning til dagligvarebutikken. På sigt er der ønske om flere servicetilbud f.eks. apotek, posthus, bibliotek og kommunalt servicekontor. Der er desuden et stort potentiale i at skabe bedre sammenhæng mellem bebyggelsen og den omkringliggende natur, således at man kan bygge videre på tidligere succeser med stavgang og fugleture i området. Dette kunne også udbygges til andre typer af aktiviteter. Den umiddelbare nærhed til midtbyen er en kvalitet, som nybyggede boligområder i byens udkant ikke kan præstere. Der er stor variation i boligmassen, hvor især gårdhavehusene opfattes som attraktive, og hvor det at have mulighed for at skifte boligtype inden for nærområdet i takt med, at ens behov ændrer sig, er en ressource. Dermed er det muligt at skifte boligtype inden for nærområdet i takt med, at ens behov ændrer sig, og de sociale relationer er fortsat intakte. Dette er en stor ressource i Løget.

Helhedsplan for Løget Side 14 Indimellem blokke og huse findes haveanlæg og gårdmiljøer, der alle er med at skabe en god sammenhæng i området. Særligt de mindre nærområder omkring børns leg og ophold opleves som velfungerende. Vedligeholdelsesstandarden på de fælles serviceområder og gårdmiljøer er rigtig god, hvilket skyldes ejendomsfunktionærerne, som er meget servicemindede og gør et stort arbejde for at holde fællesarealerne ved lige. Deres arbejde er en vigtig del af det høje serviceniveau, der generelt præger området. Der er lokalt et stort ønske om og et behov for at etablere et beboerhus, som vil kunne danne ramme om en række fælles aktiviteter og områdets mange gode initiativer. Herigennem kan der skabes grundlag for fællesskab og lokal identitet. Status 2007 I efteråret 2006 blev der udgivet et Turistkort til Løget By, hvor områdets mange og forskelligartede rekreative tilbud synliggøres for alle beboere i Løget-området. Turistkortet er også omdelt til de omkringliggende villakvarterer, ligesom det forefindes ved Turistinformationen og andre private og offentlige institutioner i området. Udgivelsen af Turistkortet markeredes med et velbesøgt Gå-Rally rundt i området, hvor tilknyttede naturvejledere kvalificerede ruternes fokuspunkter yderligere. Illustration Metopos Løget Turistkort Gå-Rally 2006 Omkring det nye butikscenter sker en positiv udvikling. Indkøbscenteret er velfungerende. Dagligvarebutikken tiltrækker mange daglige kunder fra de omkringliggende villakvarterer og virker på denne måde som en god agent for Løget. Et nyt og godt positivt eksempel på, at i Løget er det noget godt at komme efter, - også for de mennesker der ikke bor i boligforeningens huse. Aktuelt er dagligvarebutikken i gang med en udvidelse af butiksarealet. Der er udlagt 3 byggefelter til yderligere udvidelse af centeret.

Helhedsplan for Løget Side 15 Det igangværende etniske iværksætterprojekt Prospekt anvender parterreetagen til velbesøgte servicebutikker, åbne værksteder og gallerier. Dermed sker en aktivering af de livløse kvadratmetre i parterre, der igen skaber aktiviteter og fokus på kvaliteterne i det gennemgående gårdrum. Prospekt skaber ikke mindst en begyndende kultur for udbredelsen og integrationen af lette serviceerhverv i boligområdet, ligesom projektet skaber grobund for integration på tværs af etnicitet. Blandt områdets beboere hersker delte meninger omkring de driftsmæssige af aspekter af et beboerhus. De to afdelingsbestyrelser registrerer forskellige signaler fra områdets beboere. Nogle er bekymrede for en mulig afledt huslejestigning, som følge af driftsomkostningerne fra et fremtidigt beboerhus. Det skal derfor i opstartsfasen afdækkes blandt beboerne, Vejle Kommune, foreninger, klubber, institutioner hvilke præcise behov og ønsker der er til såvel etablering som drift. Evt. kunne beboerhuset drives som et medborgerhus eller et kvartershus for hele Løget By etableret omkring et driftsfællesskab med Vejle Kommune, og områdets foreninger, klubber, institutioner og interessenter. Pressedækningen for Løget har via en bevidst indsats fra afdelingsbestyrelserne, boligforeningen og ikke mindst via det seneste års mange vellykkede projekter og aktiviteter i området været positiv og imødekommende.

Helhedsplan for Løget Side 16 Kommunikation og samarbejde Udfordringer: De grundlæggende barrierer for at kunne skabe gode samarbejdsrelationer mellem områdets mange interessenter synes at ligge i de omtalte fordomme og konflikter, der eksisterer mellem forskellige beboergrupper. Samtidig er beboerdemokratiet ikke tilstrækkeligt bredt funderet blandt beboerne til at kunne skabe det nødvendige fundament af frivillige med lyst til at arbejde for bydelens positive udvikling. Desuden er det vigtigt, at Søndermarksskolen og andre centrale kulturbærere i området bliver mere synlige og kommer til at spille en større rolle i arbejdet med de beboermæssige problemstillinger. Selvom der overordnet set er en ensidig beboersammensætning mht. social status, så er der en stor kulturel mangfoldighed, der medfører et behov for et styrket samarbejde mellem de forskellige beboergrupper. De kulturelle forskelligheder er en medvirkende årsag til manglende ansvar og disrespekt for hinanden og for fællesfaciliteterne i området. Flere beboere har en oplevelse af, at politi og boligselskab ser igennem fingrene med gentagne klager og ulovligheder, og at beboerne mange gange står alene tilbage med problemerne. I forhold til at styrke denne sociale og kulturelle bæredygtighed i området ligger der i lyset af den socialt skæve beboersammensætning en stor udfordring i at integrere de etniske grupper. Ufordringen er særlig stor, fordi det i den daglige kontakt bliver den socialt udsatte og ressourcesvage dansker, der har ansvaret for at integrere områdets beboere med anden etnisk baggrund. Dette manglende overskud til integrationsopgaven kan være en medvirkende årsag til, at der opleves en tydelig differentiering og konflikt mellem beboergrupperne i området. Potentialer: Byudvalgssamarbejdet udgør en væsentlig platform for det boligsociale arbejde i området, og sammen med de lokale institutioner og netværk herunder især Værestedet hos Kirkens Korshær, Projektkontoret og de opsøgende medarbejdere er der således adskillige potentielle kulturbærere til stede i området. I disse lokale institutioner og netværk ligger der betydelige erfaringer med at møde beboerne på deres præmisser og i den enkelte beboers situation, som man med fordel vil kunne bygge videre på og drage stor nytte af. Endvidere er der hos såvel professionelle som lokale institutioner og netværk et stort engagement og en stor indlevelse i de mange problematikker, der karakteriserer bydelen. Løget præges således på godt og ondt af en række personligheder, som i de rette organisatoriske og institutionelle strukturer vil kunne være med til at skabe varige og positive forandringer for området.

Helhedsplan for Løget Side 17 Flere efterspøger et fælles forum, hvor områdets interessenter, såvel Byudvalg som lokale institutioner og netværk samt det frivillige liv, kan mødes og gennem en koordineret indsats skabe en katalysator for et helhedsorienteret samspil til gavn for alle grupper i Løget. Image og områdeidentitet Udfordringer: Løget har generelt et dårligt image udadtil, hvilket nogle gange forstærkes af et ensidigt fokus på de dårlige episoder i medierne, der igen er med til at understøtte følelsen af isolation i forhold til resten af Vejle. Der mangler en fælles områdeidentitet i bydelen, idet indbyrdes fordomme og forudindtagede holdninger præger relationerne beboergrupperne imellem. Modsætningerne findes på tværs af etniske grupperinger og mellem beboerne i henholdsvis blokkene og husene. Potentialer: Beboerne i området er generelt tilfredse med at bo i Løget og finder, at bydelen er langt bedre end sit rygte. Som følge af den udbredte glæde ved bydelen og ved det varierede udbud af boformer er det udbredt, at flere generationer i samme familie bor i Løget. Der findes derfor en vis grad af fælles identitet og tilhørsforhold til området. I lyset heraf ses en stor forskel mellem beboernes egen opfattelse af området og den måde, hvorpå de oplever, at omverdenen opfatter området. En fælles områdeidentitet kunne også omfatte nabokvartererne, som består af parcelhusbebyggelser. I dag er der ikke dialog eller fællesskab mellem kvartererne, men aktiviteterne i helhedsplanen kunne være med til at skabe grobund for et større fællesskab i hele bydelen. Udviklingen af det nye centerområde ses i den forbindelse som et potentielt nyt mødested og samlingspunkt i bydelen. Status 2007: I den periode, der er gået siden den foreløbige helhedsplan blev udarbejdet, er der sket en positiv udvikling på flere områder. Bl.a. er samarbejdet og dialogen mellem de to afdelingsbestyrelser blevet forbedret og samtidig er mediernes behandling af Løget også blevet bedre, idet der i den forløbne tid, har været flere positive artikler om Løget i dagspressen. Endelig er der mange gode kræfter i gang i området, der i den forløbne periode har igangsat en række sociale projekter i Løget.

Helhedsplan for Løget Side 18 3. VISION 2015 FOR LØGET Med udgangspunkt i undersøgelser og fokusgruppeinterview blev der i starten af marts 2005 afholdt en visionsdag i Løget. Deltagerne var dels personerne fra interviewrunden, dels nogle flere beboere, da det er vigtigt, at ejerskabet til forandringsprocessen bliver lokalt funderet fra starten. I alt deltog ca. 45 personer. Ved indskrivningen blev alle deltagerne delt i op efter farvekode iht. den interessentgruppe, de repræsenterede. Beboere i enfamiliehusene Beboere i blokkene Markfolk Lokale institutioner og netværk, ejendomsfunktionærer Afdelingsbestyrelser Facilitatorer pink lyserød orange grøn gul blå

Helhedsplan for Løget Side 19 Formålet med visionsdagen var at få tegnet en første skitse til et fælles fremtidsbillede af Løget, som dels kunne afstikke retning og rammer for forandringsprocessen, dels kunne pege på de centrale indsatsområder. Nedenstående figur viser de parallelle opgaver med at beskrive visionen (det overordnede og langsigtede mål), indsatsområderne (de felter hvor der er særlige muligheder at udnytte eller problemer at løse) og projekterne (de konkrete forandringer der skal skabes for at sikre, at visionen og målene kan nås).

Helhedsplan for Løget Side 20 3.1 Visionsprocessen Visionsdagen tog udgangspunkt i to stereotype / karikerede fremtidsbilleder, skabt på baggrund af de kortlagte problemer og potentialer i Løget: Augustenborg som et billede på den balancerede, generelle, gennemsnitlige og blandede bydel Little Italy som et billede på den specialiserede, unikke, ensartede og opdelte bydel Begge visioner blev præsenteret ved både positive og negative sider. Herefter blev deltagerne bedt om med et rødt kryds at markere, hvor på vægtstangen de mente Løget er i 2005.

Helhedsplan for Løget Side 21 LITTLE ITALY ÆLDREKLYNGE ETNISK KLYNGE FAMILIEKLYNGE UNGDOMSKLYNGE

Helhedsplan for Løget Side 22 AUGUSTENBORG SAMMENHÆNG FORSKELLIGE NORMER ENSRETNING FORSKELLIGHED FÆLLESSKAB OMSORG FORDOMME KONFLIKT FRUSTRATION TOLERANCE MANGFOLDIGHED

Helhedsplan for Løget Side 23 De to karikerede fremtidsbilleder blev perspektiveret i forhold til, hvilke afdelingsstyreformer der ville være naturlige følger heraf. Efter at de to fremtidsbilleder var blevet diskuteret og foldet ud på forskellig vis, blev deltagerne bedt om at sætte et grønt kryds på vægtstangen, der markerede, hvor den enkelte ønskede, at Løget skulle være i 2015. I forhold til hvor på vægtstangen området befinder sig i 2005, delte deltagerne sig i to næsten lige store grupper på hhv. Augustenborg og Little Italy med en stærk tendens til at placere sig mod midten af vægtstangen. I forhold til 2015 var billedet mere entydigt, idet ca. 85% af deltagerne placerede deres kryds på Augustenborgsiden af vægtstangen og med hovedparten placeret i vægtstangens yderpunkt. Konklusionen på meningsmålingen blev således en vision 2015 for Løget, der tager udgangspunkt i den blandede by, hvor unge og ældre, familier og enlige, arbejdende og arbejdsløse samt forskellige kulturer bor side om side. Dog blev der lagt vægt på, at balancen er vigtig både i forhold til social/økonomisk status og etnicitet. Visionen indikerer en villighed blandt deltagerne til at tage udfordringerne i den blandede by op og forsøge at gøre noget ved dem. Samtidig viser den også et sam-

Helhedsplan for Løget Side 24 fundssyn, der anser, sammenhold, ansvarlighed, respekt og forskellighed for grundlæggende værdier i samfundet, som man gerne vil udvikle i Løget. På den baggrund kan Vision 2015 for Løget formuleres: LØGET BLOMSTRER I 2015 er Løget en attraktiv og mangfoldig bydel, der værdsætter forskelligheden og forholder sig aktivt til trivsel og godt naboskab. I Løget har man nemlig erkendt, at det ikke er noget, som kommer af sig selv. Bydelen har gode, funktionelle og varierede boliger og spændende uderum, der indbyder til ophold, leg og fællesskab. Tilgængelighed, ansvarlighed og respekt for hinanden og for områdets faciliteter, såvel private som fælles, er en grundlæggende værdi, som hovedparten af beboerne er enige om at efterleve og bringe videre til nye beboere og de få, som endnu ikke kan leve op til disse værdier. Desuden har man fundet en god balance mellem, hvad der er beboernes ansvar, boligforeningens ansvar, skolens ansvar, kommunens ansvar etc., og det har medført et stort fald i antallet af beboerkonflikter og øget den generelle trivsel betydeligt. Gennem et godt samarbejde mellem beboernetværk, lokale institutioner og boligforeningen har bydelen formået at skabe og fastholde en række lokale tilbud, der tager udgangspunkt i beboernes behov og ikke driver rovdrift på de frivillige og ildsjælene. Kortere formuleret lyder det sådan: Visionen for dette arbejdet er, at Løget i 2015 skal være en attraktiv og mangfoldig bydel, der værdsætter forskellighed og forholder sig aktivt til trivsel og godt naboskab, Kort sagt Løget skal blomstre. Den overordnede Vision 2015 vil være afsættet for det videre arbejde med helhedsplanen, jf. figuren på side 13. 3.2 De fem indsatsområder i helhedsplanen På baggrund af fokusgruppeinterviewene havde konsulenterne udpeget fem mulige indsatsområder for helhedsplanen. På visionsdagen afgav hver deltager tre stemmer til indikation af, hvilke indsatsområder der skal arbejdes videre med i helhedsplanen. Stemmesedlerne var anonyme, men farvekodede i forhold til interessentgrupperne.

Helhedsplan for Løget Side 25 Stemmeafgivelsen viste, at der ikke umiddelbart var nogen forskel i indstilling til, hvad der skulle arbejdes videre med hos de forskellige interessentgrupper. Såvel det fysiske i form af fællesområderne og den individuelle bolig som de boligsociale aspekter blev fundet vægtige. Afstemningen blev fulgt op af en cafédebat, hvor deltagerne havde mulighed for at diskutere og udfolde de fem indsatsområder. 3.3 Opsamlingsworkshop Løget på landkortet foråret 2007 Med udgangspunkt i tilbagemeldingerne fra Landsbyggefonden blev der i foråret 2007 afholdt en fælles workshop for beboere og andre centrale interessenter i området. Formålet med workshoppen var at diskutere helhedsplanens indsatsområder og konkretisere de projektforslag, der var oplistet i den foreløbige helhedsplan samt at formulere nogle målbare succeskriterier og milepæle for de enkelte indsatsområder. Ca. 40 personer deltog i workshoppen, og resultaterne har dannet grundlag for en efterfølgende revidering af indsatsområder, succeskriterier, milepæle etc.

Helhedsplan for Løget Side 26

Helhedsplan for Løget Side 27 4. INDSATSOMRÅDER OG PROJEKTERORGANISERING Det er helt afgørende for processen og resultatet af den, at beboerne og de forskellige grupperinger inddrages i arbejdet med helhedsplanen, og at de får en central rolle inden for nogle tydelige rammer. Dernæst er koordineringen og samarbejdet med de professionelle og frivillige netværk i området vigtig at få med i organiseringen omkring helhedsplanen. De to afdelingsbestyrelser er et naturligt omdrejningspunkt for processen, ligesom de har været i det forudgående arbejde, men det vil være nødvendigt at ansætte en projektleder og etablere et lille effektivt sekretariat til at sikre fremdriften og koordineringen i projektet sammen med de eksterne konsulenter. Det vil også være væsentligt, at den centrale administration og hovedbestyrelsen får en aktiv rolle i processen, så udviklingen ikke løber af sporet og uden for rammerne. Endelig vil relevante kommunale repræsentanter og repræsentanter fra centrale kulturbærende institutioner i bydelen blive en del af organiseringen omkring helhedsplanen. Præsentationen af en enkel og gennemsigtig organisering, der tydeligt viser de forskellige aktørers ansvar og kompetencer, vil derfor være det første skridt i opstartsfasen. Formelt vil organiseringen bestå af følgende elementer:

Helhedsplan for Løget Side 28 4.1.1 Styregruppen Styregruppen skal sikre rammer og retning i projektet og har den overordnede beslutningskompetence fx i forhold til større ændringer i forløbet. Styregruppen mødes efter en fast mødekalender fx en gang i kvartalet, evt. oftere i opstartsfasen. Styregruppen inviteres til alle centrale aktiviteter i processen fx de tværgående seminarer og workshops. 4.1.2 Lokal projektleder og sekretariat Som opstart på gennemførelsen af helhedsplanen ansættes en lokal projektleder til at varetage etablering og drift af et lokalt projektsekretariat. Hvis det er muligt, etableres kontorfællesskab med projektkoordinatoren, beboerrådgiveren, den eventuelle integrationsmedarbejder og andre centrale aktører. I tilknytning til sekretariatet etableres mødefaciliteter og to fleksible arbejdsstationer, til brug for de frivillige netværk. Det lokale projektsekretariat/projektleder har følgende opgaver: Planlægning og drift af processen omkring helhedsplanen Udvikling og styring af indsatsområderne i helhedsplanen Koordinering med andre lokale tiltag Understøttelse og udvikling af beboerdemokratiet Netværksdannelse

Helhedsplan for Løget Side 29 Bindeled til afdelingsbestyrelserne Sekretærfunktion for styregruppen og servicering af organisationens øvrige led Formidling internt og eksternt Styring af eget budget Etablering af små synlige succeser Den lokale projektleder vil modtage løbende sparring fra den fælles sekretærfunktion og indgå i koordinering mellem projektudviklingen i Løget og Finlandsparken. Sekretariatet er således dynamoen i processen og skal sikre fremdriften i processen. Sekretariatet skal stå for koordinering og daglig drift, herunder sekretariatsfunktion for styregruppen og arbejdsgrupperne. Projektlederens beslutningskompetence fastlægges af styregruppen inden for rammerne af projektbeskrivelsen. For at sikre forankringen af indsatsen, således at den positive udvikling, der igangsættes gennem helhedsplanen, kan fortsætte efter projektets ophør, overgår projektledelsen til lederen af den daglige drift af et fælles kvarterhus, hvis den videre planlægning resulterer i, at der skal etableres et kvarterhus. 4.1.3 Fælles sekretariatsfunktion Der oprettes en fælles sekretærfunktion for Løget og Finlandsparken. Funktionen varetages i de første to år af de eksterne konsulenter. Den fælles sekretariatsfunktion har som primære opgaver at støtte de lokale projektledere i styringen og udviklingen af deres projekter samt at koordinere indsatserne internt og i forhold til eksterne parter og projekter. Endvidere skal funktionen varetage den løbende evaluering af projekterne, herunder opfølgning på succeskriterier og milepæle. Den fælles sekretariatsfunktion skal bl.a. varetage følgende opgaver: Sparring med de to lokale projektledere Projektudvikling Koordinering med eksterne parter især kommunale Løbende undersøgelser Løbende evaluering af delprojekter (milepæle) AAB-Vejle varetager arbejdsgiverfunktionen i forhold til sekretariaterne mens styregruppen/-erne forestår den løbende styring af sekretariaterne.

Helhedsplan for Løget Side 30 4.1.4 Arbejdsgrupperne Detailplanlægningen af projekterne under de fire indsatsområder vil foregå i fire arbejdsgrupper en for hvert af indsatsområderne. Arbejdsgrupperne kommer til at bestå af beboere, repræsentanter fra lokale institutioner, foreninger og netværk mv. Evt. kan repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne fungere som tovholdere i arbejdsgrupperne for at sikre kontinuitet og fremdrift. Jf. procesfiguren i indledningen vil arbejdet i grupperne ikke komme til at foregå som parallelle forløb, idet de forskellige delprojekter i praksis vil kunne sættes i gang på vidt forskellige tidspunkter i forløbet. Hver arbejdsgruppe vil få tildelt et rådighedsbeløb, så de i samråd med projektlederen kan tilrettelægge et inspirerende og udviklende forløb. Det er vigtigt, at deltagerne får noget ud af at være med i arbejdet, både personligt og i forhold til de fælles mål. De skal føle, at de gør en forskel. Ved at drage omsorg for arbejdsgrupperne og sørge for, at de får optimale forhold at arbejde under, vil der være en god mulighed for, at nogle af deltagerne vil indgå i det frivilligenetværk, som skal opbygges i området i forbindelse med den sociale helhedsplan. Figuren herunder giver et overblik over forløbet i fase 2 Detailplanlægning af delprojekter:

Helhedsplan for Løget Side 31 I det følgende beskrives de forskellige aktiviteter og derigennem processen nærmere. 4.2 Centrale seminarer, workshops etc. For at sikre koordinering og idéudveksling på tværs af arbejdsgrupperne og dermed det helhedsorienterede perspektiv i projektet gennemføres forskellige aktiviteter fælles for alle deltagere/hele området undervejs i processen. Nogle af disse aktiviteter er fastlagt på forhånd, mens andre opstår undervejs, hvor behovet viser sig, enten på initiativ fra en af arbejdsgrupperne eller fra andre niveauer i organisationen. Disse aktiviteter kan fx være workshops, foredrag, undersøgelser eller inspirationsture til andre områder med lignende projekter. På forhånd er der fastlagt fem seminarer: et opstartsseminar, et prioriteringsseminar, tre årlige statusseminarer og endelig et forankringsseminar, som afholdes ved projektperiodens afslutning. 4.2.1 Fælles seminarer Forløbet omkring helhedsplanen igangsættes med et opstartsseminar for alle interessenter i lokalområdet. Formålet med seminaret er at markere projektstarten med et synligt og farverigt arrangement, det taler til et bredt udsnit af beboerne på tværs af alder, kultur og social status. Desuden skal seminaret bruges til at informere om idéen med helhedsplanen på en måde, der forhåbentlig skaber nysgerrighed og interesse for at tilmelde sig til en af arbejdsgrupperne. Ud over det fælles opstartsseminar vil der som afslutning på opstartsfasen blive afholdt et prioriteringsseminar, hvor deltagerne i fællesskab prioriterer og koordinerer delprojekterne under de fire indsatsområder. I resten af projektperioden vil der en gang årligt blive afholdt statusseminarer, hvor deltagerne i fællesskab dels evaluerer det forgangne år i forhold til de opstillede succeskriterier og milepæle, dels kigger fremad for at koordinere indsatsen og skabe synergi mellem de forskellige delprojekter. Endelig vil der ved projektets afslutning blive afholdt et forankringsseminar, hvor deltagerne evaluerer projektet i sin helhed og sikrer, at den fremtidige forankring af de forskellige delprojekter er på plads.

Helhedsplan for Løget Side 32 De konkrete rammer omkring seminarforløbet planlægges nærmere af projektlederen og konsulenterne i dialog med styregruppen. 4.2.2 Workshops, dialogmøder og inspirationsture mv. Som tidligere nævnt vil der ud over de fastlagte seminarer blive gennemført en række aktiviteter både på tværs af arbejdsgrupperne og for hele boligområdet. Disse aktiviteter vil blive tilrettelagt undervejs, efterhånden som behovet og de gode ideer opstår. Måske opstår der et fælles ønske om at besøge et tilsvarende projekt, der er længere fremme i processen, eller der bliver behov for en workshop i konflikthåndtering og kommunikation. Det kan også være, at nogle af de etniske beboere har gode idéer til fælles arrangementer med udgangspunkt i deres kultur. For at få informationen om projektets fremfærd ud til så mange som muligt vil der undervejs blive afholdt et eller flere dialogmøder, hvor alle beboere og interesserede bliver inviteret til at høre om og komme med idéer til helhedsplanen. 4.3 Opstart af projektet Efter Landsbyggefondens foreløbige støtteudmelding er der i henhold til fondens kommentarer til den foreløbige helhedsplan sket en yderligere konkretisering og prioritering af de udpegede indsatsområder, ligesom der under hvert indsatsområde er beskrevet mål, succeskriterier og milepæle for indsatsen. Dog er der stadig tale om en skitse en tegning af, hvilke initiativer der med fordel kan iværksættes således at bydelen løftes med beboernes aktive medvirken. Arbejdet med den sociale helhedsplan er et udviklingsprojekt, der i høj grad er afhængig af beboernes interesser, behov og selvaktivering. Derfor indledes projektet med en opstartsfase på et halvt år, hvor de skitserede projekter konkretiseres og prioriteres med beboernes aktive medvirken.