Grønt Regnskab 01.01.1999-31.12.2001 Gdr. Landevejen 1 9999 Landet
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Navn og adresseoplysninger... 3 Information om bedriften... 3 Miljømyndighed... 3 Væsentlige miljøpåvirkninger... 3 Landmandens redegørelse... 4 Ekstern erklæring... 5 Areal og produktion... 6 Bedriftens areal... 6 Jordtype... 6 Kort... 6 Afgrøder... 6 Dyrehold... 7 Harmoniforhold...7 Næringsstoffer... 8 Kvælstof... 8 Fosfor... 9 Kalium... 10 Pesticider... 11 Energi... 13 Forbrug af energi... 13 Forbrug af el... 13 Forbrug af diesel... 13 Andre energityper... 13 Vand... 14 Bedriftens forbrug af vand... 14 Markvanding... 14 Affald... 15 Natur og landskab... 16 Tekniske anlæg... 18 Datagrundlag og regnskabspraksis... 20 Vejret og vækstvilkår... 21 2
Indledning Navn og adresseoplysninger Gårdnavn: Gården Miljømyndighed Kommune: Landet Ejers navn: Amt: Vejle Amt Adresse: Landevejen 1 9999 Landet SE-nr.: 999999 er 3. generation på gården, der oprindeligt har været et statshusmandsbrug. overtog gården i 1988. Miljøtilsynet varetages af Landet Kommune. Regulering i det åbne land er underlagt Vejle Amt. Væsentlige miljøpåvirkninger Den væsentligste miljøpåvirkning må formodes at komme fra kvælstofoverskuddet på denne type ejendom med græssende dyr. Information om bedriften Hovedaktiviteter: Produktion af mælk Andre aktiviteter: Grovfoder til besætningen Arealer: Areal i alt: Dyrehold: Antal DE: 39,00 ha 60 DE Ansatte: 3
Landmandens redegørelse Grønt Regnskab 2001 Det er 3. år jeg får lavet grønt regnskab. Jeg synes det har givet mig et godt overblik over ressourceforbruget på min ejendom Næringsstoffer Mit kvælstofoverskud er faldet noget i forhold til 1999. Jeg er dog ikke tilfreds, da det ligger for langt over referencetallet. Jeg vil gerne have det reduceret med i hvert fald 30 kg N pr ha. over de næste par år. Min besætnings produktivitet har lidt under følgerne af et strømsvigt som fandt sted i decemberstormen i 1999. Det er først nu at besætningen er oppe på fuld produktivitet. Jeg forventer, at dette vil påvirke N- overskuddet. Jeg er begyndt at bruge en foderblanding med et lavere proteinindhold og forventer, at dette vil påvirke N- balancen positivt. Jeg har indtil nu bredspredt gyllen, men vil i fremtiden få den lagt ud med slanger. Mht. fosfor og kalium forsøger jeg at få det faste møg fordelt bedre over ejendommens arealer. Jeg synes, at et fosforoverskud på 5 er i orden, når der er majs i sædskiftet. Min jord taget i betragtning, mener jeg, at et kaliumoverskud på 20 er acceptabelt. Pesticider Mit BI ligger lige under måltallet. Men jeg vil gerne have det længere ned omkring 0,75. En åben afgrøde som majs, giver nogle problemer med rodukrudt, som så skal bekæmpes senere. Specielt har jeg problemer med padderokke og tidsler. Padderokkerne bekæmper jeg kemisk i vårbyggen, men tidslerne slår jeg af i vårbyggen inden kolonierne bliver for store. Jeg sprøjtede mod fritfluer i majsen sidste år. Det vil jeg forsøge at undlade i fremtiden, medmindre det er strengt nødvendigt. Jeg vil også gøre mere ud af at vælge meldugresistente sorter til min helsæd. Energi Jeg fik lavet en udregning af hvor meget el, der som gennemsnit blev brugt på en ejendom som min. Den viste, at mit forbrug var særdeles lavt. Så jeg har valgt at mene at det er godt nok. Jeg har også svært ved at se, hvor jeg kan spare yderligere. Mht diesel har jeg brugt lidt mindre end sidste år. Jeg har svært ved at vurdere om mit forbrug er passende. Jeg bruger jo maskinstation til en del opgaver. Vand Da jeg ikke har noget at holde mit vandforbrug op imod, er det svært at sige om det er for højt. Jeg synes ikke jeg frådser med vandet. Dato: Underskrift: 4
Ekstern erklæring Dette er det 3. grønne regnskab udarbejdet hos. Undertegnede planteavlskonsulent har gennemgået regnskabet. Det grønne regnskab er udarbejdet på baggrund af bilag, mark-, og gødningsplaner, samt div. opgørelser. Det grønne regnskab for bedriften er udarbejdet efter retningslinierne for Grønne Regnskaber og der er intet at bemærke til regnskabets udførelse. Næringsstofbalancerne bør som et minimum kommer ned på niveau med referencetallene, gerne lavere. Dette gælder specielt kvælstof. Et vis kaliumoverskud er dog på sin plads jordtypen taget i betragtning. De helt store poster i kvælstofoverskuddet er kvælstoffikseringen samt de græssende dyr. Da dyrevelfærd er en høj prioritet på bedriften skal dyrene på græs. Der er derfor fokus på af reducere kvælstoffet i indkøbt foder. En bedre udnyttelse her vil påvirke regnskabet betydeligt. Fordeling af gyllen over et større areal, ville også være at foretrække, således at der ikke overdoseres på enkelte marker - specielt er majsmarkerne med til at skævvride fordelingen af fosfor. Pesticidforbruget er lavt, og der arbejdes til stadighed med at få reduceret BI for ukrudtsbehandlingerne. Det er min overbevisning, at regnskabet giver et rimeligt billede af bedriftens udnyttelse af næringsstoffer samt forbrug af pesticider, og dermed også den mulige indflydelse på miljøet. Dato: Underskrift: 5
Areal og produktion Bedriftens areal ejendom er i alt på 41 ha. Det dyrkede areal er på 39,00 ha og der er forpagtet 2,2 ha på en ejendom, der ligge i tæt tilknytning til egne arealer. Arealoversigt 2001 89% 11% 0% Bedriften er også omfattet af arealer der ligger i SFL områder. Dyrket areal i alt Vedv. Græs Andet Jordtype Jordtypen er overvejende fin lerblandet sandjord (JB 4). Jorden er forholdsvis dyrkningssikker og der høstes stabile udbytter. Kort Det første kort viser bedriftens beliggenhed og ejendomsgrænserne. Det næste kort viser hvilke områdeudpegninger bedriften er omfattet af. Oversigtskort over bedriftens beliggenhed. har indgået en MVJ aftale med Vejle Amt om reduceret brug af kvælstofgødning til ca. 2 ha vedvarende græs. Det drejer sig om en SFL 80 ordning. Der er desuden forhandlinger i gang om noget af engarealet skal omdannes til våd eng. Afgrøder Nedenfor er vist en oversigt over hvilke afgrøder, der er dyrket til høst 2001. s bedrift ligger oven på et drikkevandsområde. 6
Afgrødefordeling 2001 25% Silomajs Grønkorn Vedv.græs 15% Kl.græs 40% Vårbyg 9% 11% Foderforbrug: 17,6 FE pr ko pr dag Harmoniforhold På bedriften udspredes kun gødning produceret i egen besætning. Antal DE pr. ha har været nogenlunde konstant de sidste 3 år. Dyretæthed I nedenstående tabel er vist afgrødefordelingen og udbyttet i de enkelte afgrøder Afgrøde Areal, ha Gns. udbytte, hkg pr. ha Silomajs 6,3 11.000 FE Grønkorn 3,8 3500 FE Kl.græs slæt 8,4 7300 FE Kl. græs afg. 7,0 6500 Vårbyg 8,0 61 hkg Dyrehold Der produceres mælk på bedriften. Nedenfor er vist en oversigt over størrelsen af dyreholdet. Årsdyr el. antal prod. Antal DE* Årskøer 38 44,7 Årsopdræt 38 13,1 Ungtyre 10 3,4 *DE = Dyreenheder Staldsystem Malkekøerne står i en bindestald og kommer på græs om sommeren. Ungdyr og tyrekalve går på dybstrøelse. Ungdyrene kommer ud om sommeren. 1,55 1,5 1,45 1,4 1,35 1999 2000 2001 DE pr. ha 7
Næringsstoffer Kvælstof Der er udarbejdet et næringsstofregnskab for bedriften. Regnskabet omfatter næringsstofferne kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Regnskabet er udarbejdet på bedriftsniveau, hvilket vil sige, at den samlede tilførsel af næringsstoffer til bedriften er beregnet samt den samlede bortførsel i produkter. Næringsstofregnskaberne fremgår af bilaget. I det følgende er vist bedriftens næringsstofoverskud, der er forskellen mellem den samlede tilførsel og den samlede bortførsel i produkter. Bedriftens kvælstofoverskud og bedriftens referencetal for kvælstofoverskud fremgår af nedenstående figur. 250 200 150 100 50 0 Bedriftens kvælstofoverskud 1999 2000 2001 Kvælstofoverskud Referencetal Kvælstofoverskuddet er faldet noget i 2000 og 2001 i forhold til 1999. Der er indkøbt temmelig meget mindre N i handelsgødning, men dette modsvares dog næsten ved en øget kvælstoffiksering. Kvælstofoverskuddet er således meget afhængig af, at kvælstoffikseringen er korrekt anslået. Den er beregnet udfra forventede udbytter sammenholdt med aktuel kvælstofgødskning. Der er ingen enkeltpost, som kan tilskrives størsteparten af faldet. Noget skyldes også beholdningsforskydninger i husdyrgødningslagrene. Nøgletallet Kvælstofoverskud på bedriften omfatter 4 poster: Ammoniakfordampning fra stald, lager og mark Nitratudvaskning Denitrifikation Ændringer i jorden kvælstofpulje Bedriftens referencetal for kvælstofoverskud er beregnet ud fra bedriftens besætning, staldtype, sædskifte og jordtype. Referencetallet er beregnet ud fra normværdier og standardværdier for gødskning, afgrødeudbytter, indhold i husdyrgødning, fodring, stald- og lagertab samt ikkeudnyttet kvælstof i udbragt husdyrgødning. Referencetallet for bedriftens kvælstofoverskud udtrykker, hvad kvælstofoverskuddet ville være, hvis den aktuelle produktion på bedriften blev gennemført efter normer og standardværdier. Staldbalance Der er også udarbejdet et næringsstofregnskab for husdyrproduktionen. Der foretages bl.a. en beregning af næringsstofindholdet i den husdyrgødning, der produceres på bedriften. Nedenfor er det aktuelle kvælstofindhold i husdyrgødningen sammenholdt med normtal for husdyrgødning (ab lager). 150 100 50 0 Kvælstof i husdyrgødning 2001 Kvælstof i husdyrgødning Normtal (ab lager) 8
Markbalance Nedenfor er kvælstofoverskuddet i marken vist i forhold til referencetallet for kvælstofoverskuddet i marken. Kvælstofoverskud i marken omfatter de samme poster som kvælstofoverskuddet for hele bedriften undtagen ammoniakfordampning i stald og lager. Kg P pr. DE 20 15 10 5 0 Fosfor i husdyrgødning 1999 2000 2001 Fosfor i husdyrgødning Normtal (ab lager) 200 150 100 50 0 Kvælstofoverskud, marken 2001 Markbalance Fosforoverskuddet i marken er lig med fosforoverskuddet på bedriften, da der ikke sker noget tab af fosfor i stald og lager. Se figuren ovenfor. Kvælstofoverskud, marken Referencetal, marken Fosfor I figuren er vist bedriftens fosforoverskud gennem de seneste 3 år. Kg P pr. ha 15 10 5 0 Bedriftens fosforoverskud 1999 2000 2001 Fosforoverskud Referencetal Det registrerede overskud er i 2001 lidt større end der er nødvendigt for at sikre planternes fosforforsyning. Startgødningen til majs vil dog ofte medføre en vis overdosering. I år 2000 skyldes det store overskud øget indkøb af fosfor i foder og handelsgødning. Staldbalance Nedenfor er det aktuelle indhold af fosfor i husdyrgødningen sammenholdt med normtal for husdyrgødning (ab lager). 9
Kalium Bedriftens kaliumoverskud i forhold til referencetallet ses i nedenstående figur. Kg K pr. ha 60 40 20 0 Bedriftens kaliumoverskud 1999 2000 2001 Kaliumoverskud Referencetal I 2000 var tallet alt for højt og skyldtes primært store mængder i indkøbt handelsgødning. Et vist overskud er acceptabelt idet der i meget nedbørsrige vintre kan udvaskes en del. Staldbalance Nedenfor er det aktuelle indhold af kalium i husdyrgødningen sammenholdt med normtal for husdyrgødning (ab lager). 65 60 55 50 Kalium i husdyrgødning 2001 Kalium i husdyrgødning Normtal (ab lager) Markbalance Kaliumoverskuddet i marken er lig med kaliumoverskuddet på bedriften, da der ikke sker noget tab af kalium i stald og lager. Se figuren ovenfor. 10
Pesticider Bedriftens behandlingsindeks 2001 Bedriftens forbrug af pesticider angives i form af et behandlingsindeks. Bedriftens behandlingsindeks kan sammenholdes med målsætningerne i Pesticidhandlingsplan II. Behandlingsindeks (BI) er et udtryk for det antal gange afgrøderne kan behandles med normaldosis af de anvendte sprøjtemidler i en vækstsæson. Ud fra bedriftens afgrødesammensætning er der beregnet et samlet måltal for bedriften. dermed ikke Bi et. Der har tidligere været problemer med vårbygensilagen pga. meldug. Derfor er der sprøjtet i helsædsen, med forholdsvis høj dosis. Reduceret dosering og ændret sortsvalg overvejes. Majsen er sprøjtet mod fritfluer dette kunne nok være udeladt. Afgrødernes behandlingsindeks Afgrøderne har forskelligt behov for planteværn. Nedenfor er vist, hvordan forbruget af pesticider og måltallene varierer mellem de afgrøder, der dyrkes på bedriften. Behandlingsindeks i afgrøder Måltal. Ud fra de overordnede målsætninger i Pesticidhandlingsplan II er der udarbejdet vejledende måltal for behandlingsindeks i de enkelte afgrøder. Bedriftens behandlingsindeks og måltal for anvendelse af sprøjtemidler mod henholdsvis ukrudt, sygdomme, skadedyr, vækstregulering og kvik i vækstsæsonen 2000-2001 fremgår af den følgende figur. 2 1,5 1 0,5 0 BI Silomajs Måltal 0,8 1 0,6 0,4 0,2 0 Bedriftens behandlingsindeks Udvikling i forbrug af pesticider Figuren viser udviklingen i bedriftens forbrug af pesticider gennem de seneste 3 år. Bedriftens behandlingsindeks er sammenholdt med bedriftens måltal. Udvikling i behandlingsindeks BI Måltal Bedriftens BI ligger lige under måltallet. Majsen og tidligere roerne i sædskiftet har givet problemer med agerpadderok, som nu bekæmpes i vårbyg på et sent tidspunkt. Dette er med til at få ukrudts BI såpas højt op. Tidsler slås af i vårbyggen, og belaster 2,5 2 1,5 1 0,5 0 1999 2000 2001 BI Måltal 11
Det fremgår, at forbruget er faldet noget i 2001 i forhold til specielt år 2000 men også i forhold til 1999. En af årsagerne er at roerne er taget ud af sædskiftet, samtidig med at ukrudtsdoseringerne i vårbyg er reduceret. 12
Energi Forbrug af energi Bedriften bruger forskellige typer energi. Figuren viser, hvordan det samlede energiforbrug fordeler sig på de vigtigste energityper. Energifordeling Forbrug af diesel Figuren viser udviklingen i bedriftens forbrug af diesel. 4.000 3.000 Forbrug af diesel 60% Liter 2.000 1.000 39% 0 1999 2000 2001 Forbrug af el 0% 1% El Diesel Benzin Halm I nedenstående figur er vist udviklingen i bedriftens elforbrug de seneste 3 år. Andre energityper Boligen opvarmes ved oliefyr. Forbrug af el 1000 kwh 22 21 21 20 20 19 19 18 1999 2000 2001 Udsvinget i elforbrug kan ikke umiddelbart forklares. 13
Vand Bedriftens forbrug af vand Det største forbrug af vand på bedriften sker i stalden til vask af stald og malkerum samt til at dække køernes behov. Markvanding Der kan ikke markvandes. Forbrug af vand Vand, m3 1.700 1.600 1.500 1.400 1.300 1999 2000 2001 Faldet i vandforbrug kan ikke umiddelbart forklares. 14
Affald Der produceres forskellige typer affald på bedriften. Det fremgår af tabellen, hvordan affaldet opbevares og bortskaffes. Type Opbevaring Bortskaffelse Mængde (kg el. liter) Husholdningsaffald Plastikcontainer Dagrenovation Lovligt brandbart affald Affaldsplads Afbrænding Tomme kemikaliedunke Giftskab Kommunens modtageplads Andet affald Affaldsplads Kommunens modtageplads 15
Natur og landskab Her kan der skrives om de landskabselementer og naturtyper, der findes på bedriften. Kortet viser de i tilknytning til ejendommen udpegede 3 områder. Disse områder omfatter i dette tilfælde søer og moser. 3 områder er naturområder, hvis nuværende anvendelse ikke må ændres. Ejendommen ligger ned til Søgård Sø og et tilløb til søen løber ned gennem ejendommen jorde. I øjeblikket har vandløbet en B2 målsætning, men i den nye Vandområdeplan er målsætningen skærpet til en B1. Det vil sige at vandløbet ønsket ændret fra et vandløb til ørreder og andre laksefisk til et gydevandløb for ørreder og laksefisk. Målsætningen omfatter typisk mindre vandløb med få meters bredde med godt fald. Der skal være god vandhastighed og stryg med lavt vand og gruset bund, hvor især ørreder kan gyde deres æg. Vandstanden er oftest under 15-20 cm. Der skal holdes en bræmme på 2 meter og der skal være fri faunapassage. 16
Kortet viser hvor Vejle amt foreslår at der skal etableres ny natur. Ny natur udpeges der, hvor amtet mener at almindelig dyrkning af jorden ikke er rentabel. Der har da også været rette henvendelse til bedriftens ejer om etablering af et vådområde omkring Søgård Sø. 17
Tekniske anlæg Opbevaringsanlæg for husdyrgødning Type Størrelse Byggeår Kontrolår Flydelag Ajlebeholder 35 m 3 1945 Ajlebeholder 80 m 3 1987 Gyllebeholder 615 m 3 1993 Kalvemøg Møddingsplads 168 m 2 1969, ændret i 1990 Spildevandsanlæg Spildevand Anlægstype Anlægsår Bortledning Husholdningsspildevand Septiktank 1963 Tømmes en gang årligt. Skyllevand, marksprøjte Ajlebeholder 1987 Gyllebeholder Fylde- og vaskepladser Type Befæstning Anlægsår Bortledning Møddingsplads Beton 1969 Gyllebeholder Brændstoftanke Type Kapacitet Anlægsår Placering Dieseltank 1400 1970 Udenfor på beton Fyringsolietank 2500 1985 Jordtank Staldforhold Type Kapacitet Anlægsår Ventilation Bindestald med grebning 44 årskøer 1923. Renoveret 1989. Dybstrøelse 8 kalvebokse 15 kalve 18 kvier 1995 Naturlig ventilation 18
Vandindvinding Fælles privat vandværk. Anlagt i 1959. Vandrensning etableret i 1997. Vandet analyseres løbende. Anlægget fortsætter driften til det bryder sammen. Der vil ikke blive givet tilladelse til ny boring. 19
Datagrundlag og regnskabspraksis Data til udarbejdelse af dette grønne regnskab er hentet fra følgende kilder: Driftsregnskabet med tilhørende bilag Mark- og gødningsplaner Sprøjtejournal Der er opgjort beholdninger for: Afgrøder Indkøbt foder Husdyrgødning Kemikalier Der er opgjort jordbeholdninger for Husdyrgødning Der har ikke været opgjort beholdninger af grovfoder, da produktionen er meget stabil og da det ikke har været gjort de foregående år. Der er brugt standardanalyser for afgrøder. For indkøbt foder er der brugt foderstoffirmaernes analysetal. 20
Vejret og vækstvilkår Dyrkningsåret 1999 var koldt og vådt. I martsmåned kom der meget end dobbelt så meget nedbør som normen angiver. Også i juni faldt der mere nedbør end normalt. Temperaturen lå nær normalen. Juli var varm og fugtig og i august faldt mange byger der generede høsten. Dyrkningsåret 2000 var præget af relativt høje temperaturer helt frem til maj, mens temperaturen i juni, juli og august har været noget lavere end normalt. Den varme vinter og det varme forår forårsagede en meget hurtig udvikling af afgrøderne, og mange spåede en tidlig høst. Spådommene gik ikke i opfyldelse, da væksten blev forsinket af den kølige sommer og relativt store nedbørsmængder i høstperioden. Dyrkningsåret 2001 vil først og fremmest blive husket for den meget besværlige høst, forårsaget af store nedbørsmængder og mange regnvejrsdage i august og september. Efterår og vinter var milde. Foråret har til gengæld startet koldt i marts, men endt med varmt og tørt vejr i maj. Juni har været relativ kold, hvilket forsinkede plantevæksten. Til gengæld har juli og august været varme med mange solskinstimer. Nedbøren har været noget større end normalt, og der har kun i kortere perioder været behov for på sandjorden at supplere med markvanding. 21