Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Relaterede dokumenter
Afdækning af uligheder i behandling

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus

Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling?

Bilag 1. Socioøkonomiske forskelle i apopleksibehandlingen Indledning.

KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012

Mænds sundhed og sygdomme

Databaserne, indikatorer og forskning

Stinne Holm Bergholdt 1

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i kræftbehandling

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Sundhedsudvalget 3. oktober 2011

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering

13 års forskel i Ålborg

Health literacy. Dagens program

Region Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Region Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16

Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Fakta om aktiviteten i sundhedsvæsenet

set fra almen praksis

Kræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark

Pakkeforløb for kræft

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Social ulighed i kræftoverlevelse

Hvordan bør vi lede sundhedsvæsenet (det primære og det sekundære) for at give mere værdi for patienten?

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

Fakta om aktiviteten i sundhedsvæsenet

Hvad skal der til for at værdibaseret sundhed kan lykkes set fra patientperspektivet?

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Status -virker rehabilitering efter kræft

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Erfaringer fra Det Nationale Indikatorprojekt

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Ældre mænds sundhed eller mangel på samme

Social ulighed i sundhed

Beslutningsstøtteværktøjer Proces Udfordringer - Resultat. Henrik Stig Jørgensen Enhedschef, Sundhedsstyrelsen

Udmøntning 2015: Prioritering, budgetmodel og ansøgningsfrister. v/kompetencecenterleder Katrine Abildtrup Nielsen

Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Komorbiditet og operation for tarmkræft

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark

Genoptræningsplaner til kræftpatienter

Mænd og psykologiske aspekter ved kronisk sygdom

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter

Handlingsnotat om mere lighed i sundhed

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Handlingsnotat om mere lighed i sundhed

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft

Multimorbiditet og geriatrisk screening

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

12. april kl /delt oplæg med Region Syddanmark

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Analyse 14. oktober 2014

Praksissektoren om 10 år

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden , Sundhedsstyrelsen 2010.

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Transkript:

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Hvorfor er det interessant? Sundhedsloven siger: Let og lige adgang Fakta er: Sundhed er meget ulige fordelt Sundhedsvæsenets ydelser fordeles efter behov Der anvendes rigtig mange ressourcer Der er ingen, der ønsker ulighed i behandling 03/09/13 2

Dagens Medicin, 2008: Den tunge ende, Diderichsen m.fl. 28/02/13 3

Ulighed i sundhed, Sundhedsstyrelsen 2011: Mangel på monitorering Lægebemanding i lavindkomstområder problematisk Brug af forebyggende ydelser skæv Skævvridning i brug af speciallægeydelser Brugerbetaling et problem Sundhedsforsikringer også (ventetider, indikationsglidning) 28/02/13 4

Internationalt: OECD 2012 finder på basis af surveydata ulighed til fordel for høje indkomster i 13 lande især: Speciallægeanvendelse (delvis modsat GP s) Tandlægebesøg Deltagelse i cancerscreeninger (bryst og livmoderhals) 28/02/13 5

Kræftens bekæmpelse, Københavns Kommune, 2015: Social position and referral to rehabilitation among cancer patients, Moustsen et al. Alle cancerdiagnosticerede (2007-12) og alle henvisninger til rehabilitering (2009-12). I alt knap 14.000 kræftpatienter. Sandsynlighed for henvisning: Kortuddannede: 1.00 Mellemuddannede: 1.15 Lange uddannelser: 1.33 51-60 år: 1.00 61-70 år: 0.89 >70 år: 0.45 28/02/13 6

Stroke, oktober 2011: Socioeconomic differences in quality of care and clinical outcome after stroke: a nationwide population-based study, Langagergaard m.fl. 14545 ptt. < 65 år henvist med apopleksi Low socioeconomic status was associated with a lower chance of receiving optimal acute stroke care. However, the differences in acute care did not appear to explain socioeconomic differences in mortality and readmission risk. 28/02/13 7

CASA, 2014: Afdækning af uligheder i behandlingen, Geckler og Hansen, Kombinere på personniveau: NIP-data DRG-data Socioøkonomiske oplysninger Set på Apopleksi (31.500) og Hjertesvigt (10.700) Ressourcer vurderet som kombination af indkomst og uddannelse 28/02/13 8

CASA, 2014: Afdækning af uligheder i behandlingen, Geckler og Hansen, Er der socioøkonomiske forskelle i indikatoropfyldelsen? grupper der opnår særlig dårlig indikatoropfyldelse (ikke bare gradienter med enkeltvariable)? ulighedsproblemer som man bør se nærmere på? Ikke årsagsanalyse af dødelighed årsagsanalyse af determinanter for behandling konsekvensanalyse af følger af behandling 28/02/13 9

CASA, 2014: Afdækning af uligheder i behandlingen, Geckler og Hansen, Procentdel apopleksipatienter 41-90 år, der døde inden 30 dage efter indlæggelsen Pensionister Beskæftigede Ressourcesvage 18,0 % 7,3 % Ressourcestærke 8,7 % 4,7 % 28/02/13 10

CASA, 2014: Afdækning af uligheder i behandlingen, Geckler og Hansen, Konklusioner apopleksi: Gennemgående dårligere indikatoropfyldelse for: Enlige Ældste Tidligere hyppigt indlagte/kronikere Pensionister (øvrige beskæftigede) Ressourcesvage Men forskelle mellem behandlingssteder og over tid 28/02/13 11

CASA, 2014: Afdækning af uligheder i behandlingen, Geckler og Hansen Hjertesvigt. Procentdel af 7 procesindikatorer opfyldt blandt beskæftigede 41-70 år Overlevet 365 dage Indikatornummer: Ressourcesvage Ressourcestærke 1: Ekkokardiografi 92,9 93,8 2: NYHA-klassificeret 89,4 95,5 3a: ACE/ATII behandlet 98,4 97,7 3b: Betablokkerbehandlet 89,2 94,7 4 essentielle proces-indik. 75,3 86,0 4: Fys.træning m fysioterapi 28,1 45,3 5: Struktureret undervisning 89,2 89,5 2 opfølgende proces-indikat. 28,8 45,1 Aldosteron antagonist beh 41,5 29,4 Alle 7 procesindikatorer 24,7 34,6

Hvad ved vi om ulighed i behandling - opsummering Søren Geckler, CASA At der ikke er opmærksomhed på - eller holdes systematisk øje med uligheden At der er en masse, vi ikke ved om uligheden, fordi vi ikke har set efter At når vi endelig undersøger uligheden, tyder alt på, at der er problemer

Et par spørgsmål til afrunding - og senere opfølgning Er der en uddannelsesgradient? Er der en indkomstgradient? Er der et socialt problem? Er der fri og lige adgang? Hvis ikke: Betyder det så noget for resultatet? Hvis ja: Hvad skal vi så gøre ved det?

/Anna Balkfors Huvudsekreterare, Malmökommissionen: En och annan hjälte men hvilken aktion er relevant??? 28/02/13 15