F i n a n s r å d e t s N y h e d s b r e v n R. 8. n o v e m b e r 2 0 0 9 I N D H O L D 1 Ny lov gør fastforrentede lån dyrere 3 Leder: Staten står til overskud på bankpakkerne 4 Udlånsrenten i bund 5 Lettere at skifte bank Sundhedsskatter er den forkerte medicin 6 Efterspørgselskrise mindsker appetit på lån 7 Ingen bankkunder tvinges til rentetilpasningslån Behov for en ny type bankmedarbejder 8 Vismandsspillet i top-10 Løft til humaniora og samfundsvidenskab Ny lov gør fastforrentede lån dyrere AF KONTORCHEF JEANNE BLYT, FINANSRÅDET Dansk lovforslag om forbrugerbeskyttelse går videre end EU-direktiv og gør fastforrentede lån dyrere for kunderne. Nye regler i kreditaftaleloven vil gøre fastforrentede lån dyrere for kunderne. Det kan i hvert fald blive konsekvensen, hvis man i det kommende lovforslag vælger at følge flertallet i det udvalg under Justitsministeriet, der har udarbejdet forslag til implementering af EU-Kommissionens forbrugerkreditdirektiv. Direktivet giver bankunder 14 dages fortrydelsesret, når de optager et forbrugslån i banken. Men i Danmark arbejdes der på at gå videre end det herhjemme skal loven også omfatte fastforrentede boliglån. Finansrådet opfordrer imidlertid justitsministeren til at overveje, om denne fortrydelsesret er i kundernes interesse. Det kan nemlig medføre en højere pris på lånet, fordi banken skal have afdækket sin renterisiko i de 14 dage. Fortsættes på side 2
Fortsat fra forsiden Kunderne er allerede sikret en beskyttelse ved, at vi i Danmark har indført et tjekskema i God skik-bekendtgørelsen, der sikrer, at kunden får en ordentlig og god rådgivning i forbindelse med optagelse af boliglån. Der skal foretages en nøje gennemgang af kundens behov i forbindelse med optagelse af boliglån, og det er derfor ikke nødvendigt med en yderligere 14 dages fortrydelsesret. Forbrugerkreditdirektivets hovedmål er at regulere aftaler om forbrugerkredit. Direktivet anfører desuden specifikt, at det ikke omfatter lån med pant i fast ejendom. I Danmark lægger man imidlertid op til, at direktivet også implementeres for lån, der er sikret ved pant i fast ejendom. Kunderne benytter typisk boliglån i bankerne til at finansiere den del af ejendommen, der ikke kan finansieres via realkreditlån (80-100 procent). Ulige konkurrence Finansrådet mener, at Danmark bør afholde sig fra at foretage overimplementering, som udover at fordyre fastforrentede lån også vil skabe uens konkurrenceforhold. Derfor bør der indføres relevante undtagelsesbestemmelser i forhold til lån med pant i fast ejendom. Det har udvalget under Justitsministeriet også i stor udstrækning været enig i men specifikt i forhold til fortrydelsesretten på 14 dage er den foreslåede undtagelse begrænset til obligationsbaserede lån. Finansrådet finder, at denne undtagelse skal udvides til også at omfatte fastforrentede boliglån, da nøjagtigt samme hensyn gør sig gældende i forhold til disse lån som i forhold til de obligationsbaserede lån. Bankens omkostninger ved at en kunde udnytter fortrydelsesretten, afhænger af løbetid, amortiseringstype, renteniveau, renteændring og selvfølgelig størrelse på lån. Ved et lån på en million kroner, 30 års løbetid, annuitet og en renteændring fra 8 pct. til 7,5 procent, vil tabet (ændring i nutidsværdi af ydelser) være knap 5 procent svarende til 50.000 kroner. Produktet bliver uinteressant Når bankerne ikke kan få dækket et eventuelt tab hos den enkelte kunde, kan det medføre, at bankerne må indregne en risikopræmie i den rente, som kunderne tilbydes. På den måde bliver alle kunders lån lidt dyrere. Risikopræmien kan betyde en så høj rente, at produktet ikke vil være interessant for kunderne. I yderste konsekvens kan fortrydelsesret for fastforrentede lån med pant i fast ejendom medføre, at bankerne ikke længere udbyder disse lån. Som følge af det meget lave renteniveau på indeværende tidspunkt udstedes der i dag kun et begrænset antal fastforrentede lån. Det forventes dog at ændre sig, når renten stiger. Når det sker, er det forventningen, at kunderne igen vil efterspørge fastforrentede lån, så kunderne kender sine udgifter til boligfinansieringen både nu og i fremtiden. Finansrådet skal derfor opfordre til, at man fra politisk side fremtidssikrer lovgivningen. Det er vigtigere for kunden at kunne få et fastforrentet lån til en ordentlig pris, end at kunden har 14 dages fortrydelsesret. De obligationsbaserede lån afdækkes via salg af obligationer, hvor der opstår en kursrisiko, hvis obligationerne skal tilbagekøbes 14 dage senere. Ved boliglån med fast rente foretager bankerne en afdækning af bankens renterisiko i rente- eller obligationsmarkedet, der efterfølgende skal købes tilbage af banken, hvis kunden udnytter sin fortrydelsesret. Tabet vil svare til ændringen i referencerenten i perioden. 2 KAPITAL NYHEDSBREV
leder Der har i denne måned været debat omkring regningen for Roskilde Bank og bankpakkerne. Lad os derfor slå fast: Der er i dag intet, der tyder på, at danskerne og den danske stat kommer til at stå med en ekstra skatteregning for bankpakkerne og kollapset i Roskilde Bank under ét. Tværtimod ender staten sandsynligvis samlet med et overskud. Staten står til overskud på bankpakkerne Det er korrekt, at kollapset i Roskilde Bank isoleret set koster staten penge udover de 750 mio. kr., som sektoren selv har betalt for Roskilde Bank. Roskilde Bank er ikke med i bankpakkerne, fordi den gik ned før bankpakkerne kom. MEN bankerne betaler omvendt så store beløb for bankpakkerne til staten, at regnskabet efter alt at dømme ender med at blive positivt for staten. Forklaringen er, at vi i Danmark har nogle af de mest omkostningstunge bankpakker i verden. Banksektoren betaler selv regningen for den finanskrise, der opstod herhjemme i kølvandet på Lehman Brothers fald i USA. Det klager vi ikke over. Begge bankpakker var nødvendige og rigtige. Vi ønsker blot et mere nuanceret helhedssyn på de samlede statsfinansielle konsekvenser. Med bankpakke 1 har bankerne forpligtet sig til at dække de første 10 mia. kr. af de tab, der måtte komme. Samtidig betaler bankerne 15 mia. kr. for statsgarantien i bankpakke 1 til statskassen. Hvis tabene kommer op over 10 mia. kr. bruges der af disse 15 mia. kr. til at dække regningen, og resten forbliver i statskassen. Bliver regningen større 25 mia. kr., skal bankerne betale op til yderligere 10 mia. kr. for oprydningen, det vil sige bankerne risikerer selv at betale op til 35 mia. kr. i alt. Staten kan kun få et underskud på Roskilde Bank og bankpakkerne under ét, hvis der kommer så mange bankkrak, at de overstiger 25 mia. kr. Alt tyder på, at de første 25 mia. kr. er nok til at dække underskuddet for de nødlidende banker. Den seneste opgørelse lyder på en regning på 4,6 mia. kr. Der er altså stadig rigtig stor afstand op til de 25 mia. kr., og staten vil derfor formentlig ende med et betydeligt overskud på bankpakkerne også inkl. regningen for Roskilde Bank, der for nuværende er på ca. 4 mia. kr. Der er altså tale om to kasser. Der er underskud i den ene (Roskilde Bank), men et langt større overskud i den anden (bankpakke 1). Så nok har staten et underskud på Roskilde Bank, men den har et stort overskud på bankpakkerne. Alt i alt vil staten sandsynligvis ende med et samlet overskud. Det præcise regnestykke efter Roskilde Bank, finanskrisen og bankpakkerne kender vi først, når regningen er gjort endeligt op. Men det ser lyst ud for skatteborgerne. Bankerne betaler så meget til staten, at der med stor sandsynlighed vil være rum til at dække tabene på Roskilde Bank. Oveni får staten betydelige renteindtægter fra de ca. 60 mia. kr., som staten låner ud til bankerne i forbindelse med bankpakke 2. KAPITAL NYT November 2009 Nr. 8. 5. årgang. Redaktion og abonnement Finansrådets Hus Amaliegade 7, 1256 København K kapital@finansraadet.dk Telefon 3370 1000. Fax 3393 0260. Udgiver Finansrådet Redaktionen Redaktør Martin Sejer Lützen (ansvh.), msl@finansraadet.dk. Pressechef Mikael Winkler, miw@finansraadet.dk. Webmaster Helle Jeppesen, hje@finansraadet.dk. Layout Grafisk designer Gitte Blå, gib@finansraadet.dk Udgivelse KAPITAL NYT udkommer ca. 10 gange årligt. ISSN 1603-9955 Vi tror, at bankpakkerne ender med at give et pænt overskud til staten. NR. 8. NOVEMBER 2009 3
Udlånsrenten i bund Nye tal fra Nationalbanken viser, at udlånsrenten for både virksomheder og husholdninger er helt i bund. Særligt prisen på lån til virksomheder er faldet markant den seneste måned. Udlånsrenten på udestående lån til virksomheder er således faldet med i alt 0,4 procentpoint fra august til september og er nu på 4,7 procent. Set over en længere tidshorisont er Figur 1: Renter på pengeinstitutternes udlån Kilde: Nationalbanken Figur 2: Rentemarginalen på pengeinstitutternes udlån udlånsrenten for virksomheder nu på det laveste niveau i tre år, se figur 1. Den lave udlånsrente på lån til virksomheder er også slået igennem på rentemarginalen over for virksomhederne, som i den seneste måned er faldet med 0,3 procentpoint, se figur 2. Dette er værd at bemærke i lyset af den økonomi- ske situation og de store tab og risici, som bankerne står overfor. Rentemarginalen angiver forskellen på udlåns- og indlånsrenten. Udlånsrenten på udestående lån til husholdningerne faldt fra august til september med 0,1 procentpoint og er nu på 5,9 procent. Husholdningerne betaler således den laveste rente på lån i mange år, se figur 1. Den lave udlånsrente i både banker og realkreditinstitutter betyder, at husholdningerne i år oplever store besparelser på rentebetalinger. Finansrådets beregninger viser, at husholdningerne i år ventes at spare i omegnen af 9 mia. kr. før skat sammenlignet med 2008. For den gennemsnitlige husholdning svarer det til en årlig besparelse på omkring 3.400 kr. før skat. De lave udlånsrenter for både virksomheder og husholdninger skal ses som en reaktion på, at bankernes finansieringsomkostninger er faldet siden krakket på Lehman Brothers. Faldet i finansieringsomkostningerne skyldes en delvis stabilisering af de finansielle markeder som følge af de statslige redningspakker og centralbankernes rentenedsættelser. Vi er dog endnu et godt stykke fra de stabile forhold, der kendetegnede markederne, før krisen brød ud. Der er altså historisk lave renter og dertil store besparelser på rentebetalingerne i år. De mange kunder, der har et lån knyttet op på en variabel rente, bør dog huske på, at ligeså hurtigt som deres rente er faldet, ligeså hurtigt kan den i princippet stige igen. aso Kilde: Nationalbanken 4 KAPITAL NYHEDSBREV
Ved flytning af indlånskonti skal du huske Lettere at skifte bank Tjekliste Oversigt over dine konti fx den seneste årsoversigt fra banken Danske banker har sammen med europæiske banker indgået en frivillig aftale om fælles regler, der skal gøre det lettere for kunder at skifte bank. Det er European Banking Industry Committee (EBIC), der i samarbejde med bankerne har udarbejdet de fælles principper for flytning af private kunders indlånskonti og tilknyttede betalinger. Aftalen trådte i kraft 1. november 2009. - Det er glædeligt, at vi i fællesskab i EU har kunnet lave en aftale, der sikrer alle europæiske bankkunder en række ens rettigheder i forbindelse med bankskift. Herved skaber vi fælles rammer og lige konkurrencevilkår, siger Susanne Dolberg, der er underdirektør i Finansrådet. Amaliegade 7 1256 København K Dankort, hævekort, kreditkort fx Mastercard, bankbøger og checkhæfte For danske bankkunder er det nye blandt andet, at bankerne nu har fået en tidsfrist for flytning af betalingsoverførelser, så de skal være foretaget inden for syv bankdage, efter den nye bank har modtaget alle relevante oplysninger fra kunden og den tidligere bank. Billedlegitimation Seneste oversigt fra BS Betalingsservice Liste over faste månedlige overførsler til andre banker fx betaling af husleje, fritidsaktiviteter, opsparing eller abonnementsbetalinger med kreditkort fx Brobizz Pensionsoversigt Ved flytning af lån skal du huske Lønsedler fra de seneste tre måneder Seneste årsopgørelse og forskudsangivelse fra SKAT (Kan printes fra din skattemappe på www.skat.dk) Andet Husk oversigt over dine værdipapirdepoter Husk oversigt over eventuelle forsikringer knyttet til dine bankforretninger som fx gruppelivsforsikring eller låneforsikring Den nye bank sørger fortsat for, at der oprettes en ny konto, og at eventuelle betalinger overføres til den nye konto. Bankskift er gratis for indlånskonti uden binding, der har eksisteret mere end 12 måneder. Budget (Banken kan hjælpe dig, hvis du ikke har lavet et budget) Hvis I er flere kontohavere, skal alle kontohavere underskrive overførelsesanmodningen i banken Hvis du har givet andre fuldmagt til en af dine konti, bør du medbringe en kopi af fuldmagten, så der kan etableres en ny fuldmagt F i n a n s r å d e t s H u s Har du en boks i din gamle bank, skal du huske at tømme boksen og aflevere nøglen Telefon 3370 1000 Fax 3393 0260 mail@finansraadet.dk www.finansraadet.dk Sådan skifter du bank, sparekasse eller andelskasse Amaliegade 7 1256 København K F i n a n s r å d e t s H u s Telefon 3370 1000 Fax 3393 0260 Om et år vil Finansrådet i samarbejde med Finanstilsynet og Forbrugerrådet evaluere ordningen. mail@finansraadet.dk www.finansraadet.dk Sådan skifter du bank, sparekasse eller andelskasse Den nye aftale sikrer bankkunder en række rettigheder i forbindelse med flytning af indlånskonti og tilknyttede betalinger (fx Betalingsservice). Danske banker har allerede sikret sine kunder en lang række af de rettigheder, der nu også kommer til at gælde for resten af EUlandene. Finansrådet har i forlængelse af den indgåede aftale udarbejdet en flyttevejledning og en pjece: "Sådan skifter du bank, sparekasse eller andelskasse", der kan downloades på Finansrådets hjemmeside. Vejledningen fremgår desuden af bankernes hjemmesider. Pjecen er foreløbig trykt i 70.000 eksemplarer og kan afhentes på bibliotekerne. jeb Sundhedsskatter er den forkerte medicin Efterårets vismandsrapport rettede fokus mod de stigende udgifter til det danske sundhedssystem. Vismændenes analyse er, at demografiændringerne vil medføre en højere andel af ældre og dermed større sundhedsudgifter. Vismændenes forslag til løsning er en løbende finansiering via indførsel af en ny sundhedsskat, som i 2050 forventes at lægge 4,5 procent oveni den på det tidspunkt eksisterende beskatning af arbejdsindkomst. En særlig sundhedsskat er imidlertid ikke den rette medicin. Danmark har i stedet brug for en større arbejdsstyrke til at finansiere fremtidens velfærdssamfund. Højere skat på arbejdsindkomst vil have den modsatte effekt. Øremærkede skatter øger måske nok fokus på selve udfordringen med sundhedsudgifter, men disse skatter har det indbyggede problem, at de ofte får udgifterne til at løbe løbsk. Udfordringerne med den finanspolitiske holdbarhed skal løses ved strukturelle reformer, fx på arbejdsmarkedet, såsom afkortning af dagpengeperioden, reform af fleksjobordningen og førtidspensionen samt afvikling af efterlønsordningen for de ikke-nedslidte. Herudover skal den offentlige sektor gøres mere effektiv. Kun ad denne vej kan vi holde snor i de offentlige udgifter, herunder til sundhed. Det kræver, at vi alle tager aktivt stilling til størrelsen af den offentlige sektor, samt overvejer om tiden ikke er moden til at udbrede anvendelsen af brugerbetaling i relation til fx sundhedsområdet. nst NR. 8. NOVEMBER 2009 5
Efterspørgselskrise mindsker appetit på lån AF KONTORCHEF Morten Frederiksen, FINANSRÅDET De seneste tal fra Nationalbanken viser, at bankernes udlån til erhvervslivet er faldet med 2,4 procent fra august til september 2009, når der tages højde for sæsonudsving. I forhold til situationen for et år siden er udlånet til virksomhederne faldet med ca. 10 procent, se figuren. Faldet i udlånet til erhvervslivet skyldes flere faktorer, men den centrale faktor er det faldende investeringsomfang i erhvervslivet som følge af den økonomiske krise. Udlånet til husholdningerne er også nedadgående. I september måned er udlånet således 4,1 procent lavere end for et år siden, hvilket kan forklares ved, at forbrugerne sparer mere op og dermed forbruger mindre - blandt andet som følge af faldende boligformuer og generel usikkerhed om den økonomiske udvikling. Tendensen til faldende låneefterspørgsel ses også i Nationalbankens seneste udlånsundersøgelse for 3. kvartal 2009. I denne undersøgelse spørges kreditcheferne i landets største banker om udviklingen i kreditgivningen. Svarene fra kreditcheferne bekræfter, at bankerne oplever faldende låneefterspørgsel fra både erhvervslivet og husholdningerne. Fremadrettet forventer kreditcheferne en uændret låneefterspørgsel fra 3. til 4. kvartal 2009. Hvis vi retter fokus tilbage mod Nationalbankens udlånstal, kan vi se, at de største fald i udlånet er sket i konjunkturfølsomme erhverv som fremstillingsvirksomheder, bygge- og anlægsvirksomheder samt transportvirksomheder. Engros- og detailhandel står også for en relativ stor del af faldet i bankernes erhvervsudlån. Det er kendetegnende for virksomhederne i disse brancher, at de generelt er hårdt ramt af den økonomiske afmatning, hvilket mindsker deres afsætningsmuligheder og reducerer deres appetit på nyinvesteringer og dermed også låneefterspørgslen. Nationalbankens tal viser også, at bankernes udlån er faldet, som konsekvens af at en del af erhvervslånene er blevet flyttet over i realkreditinstitutterne. Virksomhederne har generelt ændret deres finansieringsmønster i 1. halvår 2009 sammenlignet med tidligere år. Dette bekræftes i Nationalbankens tal for finansielle konti for Danmark 2. kvartal 2009, som viser, at udskydelsen af moms- og skattebetalinger har reduceret virksomhedernes brug af øvrig kortfristet finansiering som fx banklån. Der er i stedet sket en mindre stigning i omfanget af aktieudstedelser og virksomhedsobligationer. Virksomhedernes samlede finansiering har alt i alt været konstant stigende de seneste mange år. Der er således intet, der indikerer, at produktionen i de danske virksomheder generelt er begrænset som følge af mangel på kredit. Ifølge Danmarks Statistiks konjunkturbarometre har kun mellem 0 og 1 procent af industrivirksomhederne oplevet produktionsbegrænsninger som følge af mangel på kredit i løbet af 2009. Tilsvarende i byggeriet har kun mellem 0 og 5 procent af virksomhederne oplevet produktionsbegrænsninger som følge af mangel på finansiering. Det altovervejende problem i både industrien og byggeriet er altså stadigvæk mangel på efterspørgsel. Årlig stigningstakst i bankernes udlån, jan. 2004 sep. 2009 Kilde: Nationalbanken 6 KAPITAL NYHEDSBREV
Ingen bankkunder tvinges til rentetilpasningslån I forbindelse med efterårets mange låneomlægninger og refinansiering af boliglån opstår der til tider misforståelser i den offentlige debat om kravene til rådgivning om risiko. Lovgivningen på området er helt klar og sikrer blandt andet, at en bank ikke på nogen måde kan presse en kunde til at tage et rentetilpasningslån. Ifølge bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder skal banker og realkreditinstitutter oplyse kunden om relevante produkttyper på markedet og om fordele og ulemper ved disse. Dette gælder selvfølgelig også rentetilpasningslån. Når det gælder lån med pant i fast ejendom, skal kunden også skriftligt bekræfte på et rådgivningsskema at have modtaget alle de relevante oplysninger, som er indgået i rådgivningen. Af rådgivningsskemaet fremgår desuden altid et eksempel på et relevant, alternativt lån. Har kunden valgt et rentetilpasningslån, vil der som oftest være foreslået et fastforrentet lån som alternativ, så kunden har mulighed for at sammenligne de to lån. Der er altså meget klare regler på området, fastslår kontorchef i Finansrådet, Jeanne Blyt. - Men det er muligt, at kunden selv vælger rentetilpasningslån ud fra et ønske om at have lavere ydelser i en periode. Men det vil ikke være sådan, at banken som udgangspunkt tilbyder et nyt rentetilpasningslån, hvis kunden kun lige kan klare terminen med det yderste af neglene, siger Jeanne Blyt og uddyber: - Lige nu er renten på rentetilpasningslån meget lav og attraktiv, men kundens økonomi skal også kunne bære, hvis renten stiger. Når bank og realkreditinstitut skal vurdere en kundes betalingsevne og mulighed for at optage lån, tager man derfor udgangspunkt i, at kunden skal være i stand til at betale af på et fastforrentet lån med afdrag. Valget mellem rentetilpasningslån og fastforrentet lån vil altid tage udgangspunkt i den enkelte kundes økonomi, profil og ønsker. Bank og realkreditinstitut har ingen fordel ved at formidle det ene lån frem for det andet. Bankens interesse ligger i, at kunden kan tilbagebetale sit lån. Banken rådgiver og vejleder ud fra dette, men det er naturligvis kunden, der træffer det endelige valg. msl Dette skal kunden oplyses om: De væsentligste egenskaber ved de lån, som banken eller realkreditinstitut udbyder eller formidler, herunder fordele og ulemper vurderet i forhold til kunden De årlige omkostninger i procent (ÅOP) Opsigelses- og indfrielsesvilkår Muligheder for og omkostninger ved låneomlægning eller førtidig indfrielse De normale prismæssige vilkår. Behov for en ny type bankmedarbejder Finanssektoren blev ramt af 2.300 afskedigelser det seneste år, men der er lys for enden af tunnelen: Fremover er der brug for en ny type bankmedarbejder. Finanssektoren har oplevet 2.300 afskedigelser det seneste år, og behovet for medarbejdere ventes at ligge på et lavere, men stabilt niveau i årene fremover. Det viser Finansrådets og Finanssektorens Arbejdsgiverforenings årlige undersøgelse af beskæftigelsessituationen i 97 adspurgte virksomheder. Den gode nyhed er, at de mange nye uddannelsesmuligheder, der er målrettet den finansielle sektor, bliver stadig mere populære, og antallet af akademikere i sektoren stiger fortsat. - Der er altså lys for enden af tunnelen, hvis man overvejer en karriere i finanssektoren. Vi forventer, at sammensætningen af medarbejdere ændrer sig de kommende år. Der vil i fremtiden blive behov for flere rådgivere, særligt erhvervsrådgivere, med mere specialiserede kompetencer, mens antallet af kassemedarbejdere forventes at falde, siger Knud Henning Andersen, underdirektør i Finansrådet. Følger udviklingen Afskedigelserne af 2.300 medarbejdere det seneste år er naturligvis beklagelige, men følger udviklingen i resten af samfundet. - Beskæftigelsen i den finansielle sektor er påvirket af finanskrisen og af tilbagegangen i samfundsøkonomien. Generelt forventer virksomhederne, at der i de kommende år vil være brug for færre finansansatte end under det økonomiske opsving i 2005-2007, siger Steen A. Rasmussen, direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Hver syvende går på pension Hvis der bliver behov for færre medarbejdere, forventer de fleste virksomheder, at et lille overskud af medarbejdere kan klares ved at flere fra den ældre generation går på pension. Dog vurderer 10 procent, at det kan blive nødvendigt at afskedige flere end de 2.300 medarbejdere. Finansrådet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening vurderer, at op mod hver syvende medarbejder vil gå på pension inden for de næste fem år. Det svarer til, at godt 7.000 medarbejdere forlader deres job inden for bank eller realkredit. msl NR. 8. NOVEMBER 2009 7
Vismandsspillet i top-10 Finansrådets nye samfundsøkonomiske hjemmeside www.vismandsportalen.dk, der også indeholder Vismandsspillet, er netop udnævnt som et af de 10 bedste bidrag ved e-læringsprisen 2009. Vismandsspillet scorede højt i bedømmelser som udførelse, ide, pædagogik og differentieringspotentiale. Vismandsspillet er et web-baseret simulationsspil, der sætter fokus på forståelsen af samfundsøkonomiske begreber og konsekvensen af den førte økonomiske politik. Man kan populært sagt selv lege økonomisk vismand, finansminister eller noget helt tredje. Spillet er meget realistisk, fordi det er baseret på den økonomiske ADAM-model fra Danmarks Statistik og Heimdal-modellen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som begge bruges af professionelle økonomer. - Vi synes selv, det er et genialt spil, og det er oven i købet super aktuelt i den nuværende situation, hvor alle medier, politikere og økonomer diskuterer, hvordan Danmark kommer ud af den økonomiske krise. I Vismandsspillet kan man selv sidde og skrue op og ned for eksempelvis arbejdsløshed og se, hvilke konsekvenser det får for resten af samfundsøkonomien, siger Charlotte Plum Jensen fra Finansrådet, der står for udbredelsen af Vismandsspillet. Vismandsspillet appellerer til alle med en samfundsøkonomisk interesse, men henvender sig især til lærere og studerende på ungdomsuddannelser og universiteter, men er også relevant for folkeskolens ældste klasser. Kort sagt alle, der ønsker at lære om økonomiske sammenhænge og politiske handlemuligheder. Vismandsportalen indeholder desuden en læringsportal fyldt med fakta om samfundsøkonomi samt opgaver og test i tre sværhedsgrader. Alle landets uddannelsesinstitutioner har gratis adgang til Vismandsportalen. - Vismandsspillet er et meget kvalificeret undervisningsredskab, der enkelt og autentisk kan illustrere nationaløkonomiens betydning. Værdien understreges af den store udbredelse i gymnasieskolen, siger lektor Ernst Jensen, der har været med til at udvikle spillet og bruger det i undervisningen på Falkonergårdens Gymnasium og HF. Vismandsportalen er udviklet for Finansrådet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, professor Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet og lektor Ernst Jensen, Falkonergårdens Gymnasium og HF. Det har eksisteret på CD-Rom siden 1994, men er i år udkommet i en ny, opdateret og forbedret web-udgave. Se Vismandsportalen på www.vismandsportalen.dk eller læs mere på www.finanskarriere.dk. msl Løft til humaniora og samfundsvidenskab De humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser får et løft af taxameter-taksterne på 5.000 kroner ekstra pr. studerende pr. år. Et løft, der skal give højere kvalitet i uddannelserne gennem blandt andet flere undervisningstimer. Det blev resultatet af sidste runde af globaliseringsforhandlingerne i begyndelsen af november, som foruden en forhøjelse af taxameter-taksterne gav en ekstrabevilling på 58 millioner kroner til videncentrene på professionshøjskolerne. Bevillingen skal sikre, at videncentrene også fortsat kan fungere som enheder, hvor praksis, forskning og udvikling af professionsuddannelserne kan mødes til fordel for både bedre uddannelser og regional udvikling. Finansrådet har arbejdet for netop disse fokusområder og glæder sig over resultatet. Fremadrettet vil Finansrådet naturligvis følge universiteternes dokumentation af, at pengene reelt fører til bedre uddannelser. cbc 8 KAPITAL NYHEDSBREV