Mobbehandleplan Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Definition af mobning Mobning er, når en person gentagne gange i et længere tidsrum bliver udsat for negative handlinger fra en enkelt eller flere personer. Med negative handlinger forstås en ondsindet handling, der påfører offeret ubehag og skade (Dan Olweus). Handleplanen er delt op i to: Hvad gør elever og voksne, når der finder mobning sted? Forebyggelse af mobning HVAD GØR MAN, NÅR DER FINDER MOBNING STED? ELEV-HANDLEPLAN OVER FOR MOBNING Sig et alvorligt STOP, hvis du bliver drillet og ikke selv synes, det er sjovt. Prøv at undgå klikedannelser i frikvartererne, dvs. "lad være med at holde nogen udenfor". Hvis du bliver mobbet, skal du: - fortælle det til dine forældre, eller en anden voksen du er tryg ved. Du kan evt. betro dig til en god ven, som så kunne hjælpe dig med at sige det. (Den, man betror sig til, opfordres til at lytte til mobbeofferet og lade være med at fortælle det videre, hvis mobbeofferet ikke ønsker det). Hvis du ser en elev på din egen alder eller yngre blive mobbet, skal du hjælpe ved f.eks.: - at prøve at stoppe mobningen - at sige det til en lærer, evt. klasselæreren ved et klassemøde. (skal hænges op i alle klasseværelser) 2
VOKSEN-HANDLEPLAN OVER FOR MOBNING Når mobning konstateres: o Hurtig indgriben fra læreren, når mobning konstateres. o Det er legalt /vigtigt, at eleverne siger til lærerne, hvis de føler sig mobbet. o Vi søger omgående at finde ud af årsagen til, at mobning sker. o Vi vil foretage personlig opfølgning overfor mobberen/-ne med besked om, at fra lige nu er vi meget opmærksomme på mobberens/nes adfærd og vil ikke finde os i, at mobberiet fortsætter. o Vi vil foretage personlig opfølgning over for den/de mobbede med samtaler for at afklare årsagen til mobningen og give gode råd om, hvordan situationer kan undgås fremover. o Vi vil foretage personlig opfølgning overfor evt. medløbere/passive mobbere og understrege, at de ved deres passivitet har et medansvar for, at nogen i klassen ikke har det godt og få dem til at forstå deres ansvar for, at det ikke sker igen. o Vi vil konfrontere de involverede med læreren som aktiv deltager for at få en klarlæggelse og en ordning, så det ikke gentager sig. o Vi vil tage episoder op og drøfte dem på klassemøder. Vi vil reagere i henhold til aftaler om adfærd i forhold til andre elever og kammerater. o Fortsætter mobningen, vil vi informere forældrene, så de evt. kan tage en snak sammen og være med til at løse problemerne. Kan udvides til møder med implicerede forældre. o Vi vil informere de andre lærere, så de er med til at observere, om mobningen er ophørt. o Vi vil informere skolelederen, foreløbig som en orienteringssag, men ved gentagelser anmode om indgriben/konkrete sanktioner. 3
FOREBYGGELSE AF MOBNING 1. Alle klasser udarbejder regler for hvordan man opfører sig overfor hinanden. 2. Elev til elev-elevhjælp*) iværksættes. 3. Klasselærere arbejder løbende med kommunikation og social kompetence i undervisningen alt efter klassetrin. 4. Forældre inviteres til at diskutere social kompetence og mobning på forældremøder 3 gange i løbet af skoleforløbet: a) Ved skolestart b) Ved overgang til mellemtrinnet c) Ved overgang til udskoling ad 1) Hver klasse udarbejder regler for hvordan man opfører sig over for hinanden. En praksis der allerede finder sted i langt de fleste af klasserne. Udgangspunktet er en samtale med eleverne om, hvordan de gerne vil have, andre er over for dem, og dermed også hvordan de selv skal være overfor andre. ad 2) Princippet i Peer-education*) er baseret på, at unge mennesker lærer effektivt af andre unge, og ofte er tryggere ved at tale om problemer/konflikter med jævnaldrende. *) peer: jævnaldrende 4
OPVARMNING Navneleg: Lad eleverne stå i grupper af 6 8 personer. Kast en bold til én af eleverne, mens du siger hans navn. Han skal så kaste videre, mens han siger navnet på den, han kaster til. Efter et stykke tid kaster du endnu en bold ind i kredsen. Noahs ark: Børnene sidder i en cirkel og får alle et kort med navnet på eller et billede af et dyr. Der skal være to af hver. De skal se på kortet, men må ikke vise det til andre. Opgaven er at gå ind i midten af cirklen og finde det samme dyr ved at mime dyret samtidig med, at de kigger efter en anden, som mimer det samme. Når de har fundet hinanden i par, sætter de sig i cirklen ved siden af partneren, mens den voksne går rundt og checker løsningerne. Den indre vejrudsigt: Fortæl i meteologsprog om, hvordan du har det. Er der overskyet? Hård blæst til kuling? Let overskyet? Gruppeinddelings-metoder: Find sammen med en, der ikke har samme hobby, har lige så mange søskende som du selv, har fødselsdag i samme mdr. som du selv, kan lide samme sport som du, har samme yndlingsfarve som du selv osv. Stil jer på række efter hårfarve, højde. 5
GIRAFSPROG Hvordan siger man noget pa Girafsprog? 1. FAKTA Jeg fortæller, hvad jeg føler (sanser) Jeg kan se, at. Jeg kan høre, at. Jeg kan mærke, at. 2. FØLELSE Jeg siger, hvordan jeg har det Jeg bliver glad, fordi. Jeg bliver ked af det, fordi Jeg bliver vred, fordi jeg.. 3. BEHOV Jeg fortæller, hvad jeg kunne tænke mig lige nu = behov Jeg har brug for.. 4. ANMODNING Jeg beder om det, jeg har brug for Vil du godt. Kan jeg bede dig om... Eksempel 1. Jeg mærkede, at du skubbede mig lige før 2. Jeg blev vred 3. For jeg har brug for at kunne gå her i fred. 4. Vil du godt fortælle mig, hvad det er, du vil, i stedet for at skubbe? 6
Mægling Når du skal mægle mellem to, så skal du ført og fremmest huske, at du ikke må holde med den ene. Du er midt imellem! Mægling trin for trin 1. Vær sikker på, at begge parter vil have en løsning. 2. Begge fortæller om, hvad der er sket. Den, der er mest ked af det, fortæller først. 3. Du spørger ind til, hvad de siger, så der ikke er misforståelser. 4. Begge parter kommer med løsninger. Du må ikke foreslå noget! 5. Begge parter snakker om løsninger. 6. Der laves en aftale. Regler 1. Man må ikke afbryde hinanden. 2. Man må ikke bruge øgenavne eller dårligt sprog. 3. Begge parter skal hjælpe til for at få en løsning. 7
KROPSSPROG Elevatoren Når det gælder konflikter og kommunikation har kroppen en vigtig funktion. Formålet med de to følgende øvelser er at sætte fokus på kropssprog og personlige grænser. Forberedelse Et kvadratisk felt på størrelse med rummet i en elevator laves af stole el.lign. Fremgangsmåde Bed eleverne en efter en om at træde ind i elevatoren, indtil den er helt fyldt. Læg undervejs mærke til, hvordan eleverne placerer sig i elevatoren, hvordan deres kropssprog er, og hvordan de reagerer efterhånden, som de står tættere og tættere. Spørg derefter de elever, der ikke er i elevatoren, hvad de har lagt mærke til undervejs, f.eks.: Lagde I mærke til, hvordan de første placerede sig i elevatoren? Hvad skete der efterhånden, som elevatoren blev fyldt? Hvordan er eleverne i elevatorens kropsprog? Spørg derefter eleverne i elevatoren om deres oplevelser, f.eks.: Hvordan er det at stå så tæt? Tænkte I over, hvor I placerede Jer, da I gik ind i elevatoren? Hvor ville I helst stå i elevatoren, hvis I skulle vælge? Afslut øvelsen med at opsummere elevernes tanker og oplevelser. 8
FYSISKE OG PERSONLIGE GRÆNSER Eleverne placeres på to rækker over for hinanden. Der skal være ca. 4-5 meter imellem rækkerne. I første omgang skal eleverne i række A gå langsomt hen imod den person, de står overfor i række B. Eleverne bliver ved med at gå, indtil de ikke har lyst til at gå tættere på den anden (eleven i række B må ikke bevæge sig eller bestemme, hvornår der stoppes). Dette skal ske i tavshed og med konstant øjenkontakt. I anden omgang byttes roller. Tredje omgang er som den første bortset fra, at det nu ikke er eleven i række A, der bestemmer, hvor tæt eleverne skal på hinanden, men derimod eleven i række B. I fjerde runde byttes roller. Variationer i øvelsen kan være, at eleverne skal fornemme den andens grænser og stoppe efter disse i stedet for sine egne, eller at eleverne må gå frem og tilbage for at justere afstanden, så begge parter føler sig godt tilpas. GIRAFSPROG Fortæl eleverne kort om girafsprog. Inddel herefter eleverne i grupper på tre. I hver gruppe skal der være en observatør og to elever, der har en konflikt (lad de to elever komme i tanker om en konflikt). I første runde skal de to elever, der har en konflikt tale sammen med ulvesprog, hvor man beskylder, anklager og fordømmer. Observatøren holder øje med, hvad der sker undervejs. I anden runde skal de tale sammen med girafsprog. Observatøren holder øje med, hvad der sker undervejs. Herefter spørger du ind til observatørernes observationer i plenum. Spørg f.eks.: Hvad skete der, da de andre i gruppen talte ulvesprog/girafsprog? Hvilken forskel var der mellem de to måder at tale på? Udviklede konflikten sig forskelligt med de to måder at tale på? Lad herefter de andre elever fortælle, hvordan de oplevede at tale med hinanden på henholdsvis giraf- og ulvesprog. Slut eventuelt øvelsen af med at spørge ind til, hvordan eleverne til hverdag taler med hinanden i klassen. Taler de oftest giraf- eller ulvesprog? Hvordan kan de blive bedre til at tale girafsprog med hinanden? En variation i øvelsen kan eventuelt være at lade en ulv og en giraf tale sammen. 9
KOMMUNIKATION: LYTTE Lytteøvelse: To og to går sammen. På skift skal man fortælle hinanden en historie, og den ene skal vise den anden skal vise, at han slet ikke hører efter. Kend din makker på lyden: Aftal en lyd med din makker, som I skal kende hinanden på. Derefter stiller eleverne sig i to rækker over for hinanden, og skal med lukkede øjne finde hinanden på lyden. Gå kun med bittesmå skridt, så ingen kommer til skade! Lytter du egentlig? A starter med at fortælle til B. A skal blive ved med at tale i 3 minutter, og B skal lytte uden at sige noget (og uden at tage notater). B holder tiden og stopper A. B fortæller nu tilbage, hvad A har sagt. A godkender, hvorefter de bytter roller. (Gengivelsen vil altid tage kortere tid end oplægget). Radiobiler: Eleverne stiller sig i en rektangel og danner en bane. Det er en bane til radiobiler. 3 par udvælges. A får bind for øjnene, og B skal med stemmen guide A rundt: fremad til højre osv. Efter et par minutter vælges endnu et eller to par ud. A får bind for øjnene og skal være "dræberradiobil", og B skal styre A ind i de 3 radiobiler fra før. Når dræberradiobilen rører én af de andre, går de ud af banen. EMPATI Vise medfølelse: o Din ven har fået ødelagt sine nye løbesko o Du opdager, at en ny elev står og græder alene ude på gangen o Ude på legepladsen ser du én falde o På en cykeltur punkterer én, der er yngre end dig o En af dine kammerater kan ikke finde ud af sine lektier o Naboens hund er stukket af, og naboen er ked af det o Din mor er syg og bekymret, for ingen passer din lillesøster o Din kammerat har fået en sportsskade, og hun kan ikke spille i en vigtig kamp. Hvad gør man, hvad siger man? Lav evt. som rollespil. 10
FØLELSER Alle følelser er tilladte. Det, der ikke er tilladt, er, hvordan man viser sine følelser. Derfor er det meget vigtigt at kunne styre sig dvs. kontrollere reaktionen på sine følelser. Patronus Teknik til at styre sine følelser. I en af Harry Potter-filmene har Harry på et tidspunkt brug for at jage nogle meget uhyggelige væsener bort, og det gør han ved at tænke på et meget smukt minde. Han laver med andre ord en Patrons. Det skal I også prøve. Eleverne lægger sig på gulvet. Bliver bedt om at slappe af, mærke efter hvordan roen sænker sig i hele kroppen. Tænk på noget, der gør dig rigtig glad. En sommerdag ved stranden, en lille vovse med store brune øjne som du bare elsker, alt kan bruges. Visualiser din lykkestund så længe, at du har et klart billede af den, og du kan fortælle om den. Nu har du en teknik til at styre din vrede, hvis du bliver provokeret. Genkald dig straks din Patrons, så kan du sagtens styre dine følelser. Rollespil To og to går sammen. Den ene provokere den anden, der lader sig provokere. To andre elever: den ene prøver at provokere den anden, der bevidst bevarer roen ved at anvende en af teknikkerne til at holde vreden nede. Alle prøver på skift to og to, plenum bagefter: hvordan var det at kunne holde sig i ro? Grineflip Har du været meget anspændt, måske fordi du har holdt dine følelser tilbage, eller der stilles store krav til dig, som gør dig usikker, så grin! Et rigtig godt grin løsner spændinger og gør, at man føler sig afslappet og glad. 11
SAMARBEJDE Skibet o Hvem tror du selv, du er af de personer, der er på et skib? o Hvem af personerne på skibet vil du gerne være? o Hvem ville du gerne arbejde sammen med i en gruppe? Puslespil Grupper på 6 personer Materialer Et antal billeder, der klippes i brikker. Antallet af billeder skal svare til antallet af elever i gruppen, det vil sige er gruppen på 6 elever, skal der være 6 puslespil Konvolutter - 1 for hver elev i gruppen. På mellemtrinnet kan øvelsen starte med fordeling af billeder i gruppen. Hver elev klipper sit billede i brikker i samme antal som de øvrige deltagere i gruppen. Hver elev fordeler sine brikker i konvolutter én brik i hver konvolut. Derefter starter øvelsen med, at hver elev har en konvolut med én brik fra hvert billede. På et højere trin kendes billederne ikke på forhånd, men brikkerne er klippet ud og lagt i konvolutter. Der er forskellige antal brikker i hver konvolut, evt. én helt uden brikker eller én med alle brikker til ét færdigt billede. Instruktion og regler, som skal følges nøje: Opgaven går ud på, at puslespillene skal samles, så hver elev har et færdigt billede foran sig. Det skal foregå i tavshed! Giv brikker væk for at hjælpe andre. Du må ikke selv bede om brikker fra andre eller gøre tegn til andre om, at du mangler brikker. Du må ikke selv tage brikker fra andre. Du må ikke lave det billede, du selv har klippet (tilføjes på mellemtrinnet). Opgaven er løst, når alle i gruppen har et færdigt billede foran sig. 12
MÆGLING Dramatiseringer Gruppevis aftaler elever en konflikt, som de vil vise for de andre. Konflikten skal stoppe på sit højeste, derefter skal de andre grupper komme med forslag til, hvordan man kan løse konflikten. KONFLIKTTRAPPEN Gruppediskussion Find endnu et eksempel på en konflikt i grupper, helst en konflikt en af gruppens medlemmer har været deltagende i eller observatør af. Konflikten sættes ind i konflikttrappen. Hvornår kunne man med fordel have stoppet konflikten fra at blive værre? AFSLUTNING Paptallerknen Alle får en paptallerken på ryggen, og i et afgrænset tidsrum går alle rundt og skriver anonymt og positivt på hinandens rygge. 13