Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 APRIL 2017 Stort potentiale for besparelser på administration i kommunerne I 2015 kunne kommunerne have sparet knap 2 mia. kr. på administration, hvis flere af kommunerne havde været mere omkostningseffektive. Effektiviseringer på det administrative område efterlader plads til prioritering af kernevelfærden eller sænkelse af skat og afgifter. Kommunerne kunne i 2015 spare knap 2 mia. kr. på administrative udgifter Kommunerne er fra regeringen blevet pålagt et effektiviserings- og moderniseringskrav på 1. mia. kr. om året frem til 2020. Det bør være et realistisk mål, da der i 2015 kunne være sparet op mod 2 mia. kr. alene på administrationsudgifter. Det viser beregninger, som DI har foretaget på baggrund af en analyse udarbejdet af KORA. Effektiviseringer i kommunerne kan findes på det administrative område Mia. kr. 4 3 2 1 0 Krav til kommunernes samlede besparelse ved effektivisering og modernisering i perioden 2018-2020 Effektiviseringspotentiale på kommunernes administrative udgifter Kilde: KORA og DI-beregninger
2 Analyse fra KORA sætter fokus på det administrative ressourceforbrug i kommunerne KORA 1 fremlagde ved udgangen af sidste år en gennemgribende analyse af kommunernes administrative ressourceforbrug for 2015. Adminstrativt ressourceforbrug dækker over eksempelvis byggesagsbehandlere, akademikere samt social- og sundhedspersonale af administrativ karakter, samt udgifter til varekøb, ejendomsdrift o. lign. Analysen sammenligner kommunernes administrationsudgifter, hvor der tages højde for kommunernes forskellige grundvilkår, f.eks. befolkningssammensætning og geografi. Til opgørelsen af de samlede administrationsudgifter benyttes en metode, som kombinerer udgifter fra kommunernes personaleforbrug med udgifter fra regnskabsoplysninger. Denne metode minimerer graden af usikkerhed omkring hvilke udgifter, der reelt går til administration 2. Store forskelle på administrationsudgifter i kommunerne De tre kommuner med højeste og laveste udgifter Administrationsudgifter pr. indbygger 2015 Albertslund 11.634 Ballerup 11.185 Langeland 10.898 Frederiksberg 7.137 Herning 7.001 Middelfart 6.967 Anm: Der er på listen set bort fra små ø-kommuner Kilde: KORA Kommunernes administrative ressourceforbrug Befolkningssammensætning og demografi forklarer en stor del af forskellene mellem kommunerne Analysens hovedkonklusioner er ikke overraskende, at socioøkonomiske forhold samt antal indbyggere og befolkningstætheden i høj grad er med til at forklare, hvorfor der er store forskelle i kommunernes administrationsudgifter pr. borger. Ligeledes viser analysen, at det også er afgørende for udgiften pr. borger, hvor økonomisk 1 Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2 Den kombinerede metode vil dog stadig indeholde usikkerhedsmomenter, der kan opstå som følge af forskelle i konteringen i kommunerne. Konteringsfejl vil kunne påvirke kommunernes udgifter i både op- og nedadgående retning.
3 presset kommunen er. Økonomisk pressede kommuner bruger således typisk færre penge på administration end ressourcestærke kommuner gør. KORA bruger i analysen disse faktorer til at lave et estimat for hver kommune et benchmark for, hvad den pågældende kommune skulle have haft af administrationsudgifter, i forhold til deres respektive baggrundsforhold. Der opstår dermed et besparelsespotentiale for de kommuner, hvis faktiske udgifter er højere, end hvad de burde have været, når man tager højde for de ting, der kan måles og vejes. Se boks sidst i analysen. DI har beregnet effektiviseringspotentialet til at være op mod 2 mia. kr DI har beregnet dette potentiale til at løbe op i knap 2 mia. kr. i 2015, hvis de kommuner, der bruger mere end hvad, der kan forklares ud fra de strukturelle forhold, nedbragte deres administrationsudgifter til det forventede niveau. Et besparelsespotentiale i samme niveau må antages også at gøre sig gældende i 2017, da de samlede udgifter til administration er budgetteret til nogenlunde det samme. Administrationsudgifter udgør i alt omtrent en tiendedel af kommunernes samlede driftsbudget. Administrationsudgifter kan nedbringes i flere kommuner Besparelsespotentiale i pct. 30 20 10 0-10 -20-30 6000 7000 8000 9000 10000 11000 12000 Kommunale administrationsudgifter pr. indbygger Anm: Kommuner der bruger mere end beregnet, ligger over linjen i området markeret med rød. Læsø kommune ligger uden for grafområdet. Kilde: KORA og DI-beregninger De samlede effektiviseringsgevinster ville i figuren findes ved, at de kommuner, der ligger over den vandrette linje (i det røde område), sænkede deres faktiske udgifter, så de kom ned og lå på linjen. Det bør være et realistisk mål, når flere kommuner kan gøre det for mindre.
4 De kommuner, der ikke har potentiale for besparelser, antages at fortsætte uden ændringer. På denne måde opstår der en samlet effektiviseringspotentiale på knap 2 mia. kr. Eksempelvis har Ballerup, som er den kommune med størst besparelsespotentiale, mere end tre gange så høje lønudgifter pr. indbygger, til personer i kategorien specialister, i forhold til eksempelvis Herning. Herning er en af de kommuner, som er en af de mest omkostningseffektive 3. Modsat er Ballerup blandt de kommuner, der har færrest lønudgifter til personer i stillingsbetegnelsen assistenter/kontorassistenter, som er en betragteligt mindre løntung kategori end specialisterne. Effektiviseringerne på 1 mia. kr. årligt kan i stor stil findes på administrationen Det tyder derfor på, at kommuner kunne høste store administrative rationaliseringsgevinster ved at lære af andre kommuners administrative praksis og styring. Og det er essentielt at høste disse lavthængende frugter, da kommunerne er underlagt et årligt effektiviseringskrav på 1. mia. kr. Det er vigtigt at understrege, at analysen udarbejdet af KORA kun fokuserer på administrative udgifter. Den fortæller ikke direkte noget om, hvilken kvalitet opgaverne løses med. Høje administrationsudgifter kan derfor skyldes, at kommunerne løser opgaverne bedre, hvilket dermed giver en højere service. Der er dog ingen evidens, der kan understøtte denne sammenhæng. Og i så fald, bør man spørge sig selv, om det kan retfærdiggøres, at man i flere kommuner vælger at bruge 20 pct. mere, end hvad det beregnede niveau tilsiger, fremfor at prioritere kerneopgaverne. Selv hvis de kommuner, der har høje udgifter, nedbragte deres administrationsudgifter til det beregnede niveau, vil de stadig bruge mere end halvdelen af landets mest udgiftseffektive kommuner. 3 Udtræk fra KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, på samlede lønomkostninger for hver stillingsbetetegnelse i kategorien Administration og IT, mv.
5 Anm: De røde farver angiver hvor stor en andel, en kommune kunne nedbringe sine administrative udgifter for at nå det beregnede niveau. Kommuner markeret med blåt kunne i princippet tillade sig at bruge flere penge, end de har gjort. Tilbage står under alle omstændigheder, at der ser ud til at være et administrativt rationaliseringspotentiale i en række kommuner, som i stor stil kan bidrage til opfyldelsen af det årlige effektiviserings- og moderniseringskrav på 1 mia. kr. Ikke mindst i en række af de mere velstående kommuner.
6 Boks 1. KORA foretager i deres undersøgelse regressionsanalyser med data for alle landets kommuner, for at finde hvilke faktorer, der bedst kan forklare forskelle i kommunernes administrationsudgifter. I alt har KORA testet 30 forskellige baggrundsvariable og kommet frem til, at følgende variable har signifikant påvirkning på administrationsudgifterne: Strukturelle forhold 2015 Indbyggertal (logaritmisk) -842*** Lille ø-kommune 1.242** Rejsetid pr. indbygger 206*** Demografi og socioøkonomi Andel boliger i boligkriteriet 29,3** Socioøkonomisk indeks 11,4*** Kontrolvariabler Ressourcepres -83,2*** R 2 (Justeret) 0,70 Modellens forskellige faktorer forklarer dermed 70 pct. af variationen i kommunernes administrative udgifter i 2015. I KORAs benchmarkanalyse benyttes ovenstående model til en estimation af den enkelte kommunes udgifter. Beregningerne viser altså hvad man kunne forvente, at den pågældende kommune ville bruge på administration, når man tager deres baggrundsvilkår med i vurderingen. Ved at sammenligne en kommunes estimerede udgiftsniveau med deres faktiske niveau kan der findes et besparelsespotentiale. Således at: Besparelsespotentiale k = Faktiske adm. udgifter k Estimerede adm. udgifter k Hvor k angiver den enkelte kommune og besparelsespotentialet er opgivet pr. indbygger. Herfra ganges med antal indbyggere i den respektive kommune, hvilket for alle kommuner summeres til et samlet besparelsespotentiale.