Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik mindst ved afgangsprøven, fik efterfølgende en uddannelse. I gennemsnit er det ellers kun lidt mere end hver anden ung med ufaglærte forældre, der får en ungdomsuddannelse. Samtidig er 1. klasse med til at forbedre chancerne for en ungdomsuddannelse markant for børn med lave karakterer og ufaglærte forældre. af Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 3. november 1 Analysens hovedkonklusioner Lidt mere end hver anden 5-årig med ufaglærte forældre formår at bryde den sociale arv ved at få en uddannelse efter grundskolen. 7 procent af de ufaglærtes børn, der fik mindst ved afgangsprøven i 9. klasse, brød den sociale arv og fik en ungdomsuddannelse. Det er næsten dobbelt så mange som dem, der fik under, og næsten tre gange flere end blandt dem, der ikke gik op til afgangsprøverne. 1. klasse betyder mest for børn af ufaglærte. Unge, der havde ufaglærte forældre og fik lave karakterer ved afgangsprøverne i dansk og matematik, får forbedret chancerne for at få en ungdomsuddannelse gevaldigt ved at tage 1. klasse. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 335577 Mobil 636 md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 8 Mobil 8 36 87 5 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk
Børn af ufaglærte har sværere ved at få en uddannelse efter folkeskolen. I figur 1 ses, at 6 procent af de 5-årige, der har ufaglærte forældre, selv ikke har anden uddannelse end grundskolen. Det er langt mere end for unge, der har forældre med enten en faglært eller videregående uddannelse. 5 procent af de unge med ufaglærte forældre formår at bryde den negative sociale arv i og med at de har fået en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Flest får en erhvervsuddannelse (8,9 pct.), mens nogenlunde lige mange (1-13 pct.) har fået en videregående uddannelse og en gymnasial uddannelse, når man måler på de unge som 5-årige. Figur 1. 5-årigeshøjeste gennemførte uddannelse fordelt efter forældres uddannelse 1 9 8 7 6 5 3 1 Ufaglærte Gymnasiale Faglært Videregående 5-åriges uddannelsesniveau Ufaglærte Gymnasiale Faglært Videregående 1 9 8 7 6 5 3 1 Anm: Figuren viser 5-åriges højeste fuldførte uddannelsesniveau 13 opdelt efter forældres uddannelsesbaggrund. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Flere ting kan have betydning for de unges chancer for at bryde den sociale arv. I denne undersøgelse har vi set nærmere på folkeskolens betydning. Figur A-B viser andelen af mønsterbrydere fordelt efter gennemsnittet ved afgangsprøverne i 9. klasse. I gennemsnit lykkedes det for lidt mere end hver anden af de unge med ufaglærte forældre at opnå mindst en ungdomsuddannelse, men for dem, der fik mindst ved afgangsprøverne i dansk eller matematik, bryder over 7 procent den sociale arv. Det er langt mere end blandt afgangselever med samme forældrebaggrund, der havde lavere karaktergennemsnit. Blandt dem, der fik under, er det blot procent, der opnår en ungdomsuddannelse, og for dem, der ikke har afgangsprøve i enten dansk, matematik eller begge fag er det under 3 procent, der bryder den sociale arv.
Tallene viser, at folkeskolen i høj grad er med til at skabe mønsterbrydere. De unge, der i folkeskolen klarer sig godt i dansk og matematik, har lettere ved at bryde den negative sociale arv. 1 Selvom mange forhold er med til at påvirke afgangskaraktererne, så viser denne analyse, at folkeskolen kan være med til at løfte de unge, der har dårligere odds end andre unge for at få en ungdomsuddannelse, fordi de har ufaglærte forældre. Folkeskolen er på den måde med til at udjævne skellene mellem unge, og skabe lige muligheder. Figur A. Afgangskarakter i dansk, 9. kl. Figur B. Afgangskarakter i matematik, 9. kl. 8 7 6 5 3 1 Ingen eksamen < 8 7 6 5 3 1 8 7 6 5 3 1 Ingen eksamen < 8 7 6 5 3 1 Ikke mønsterbryder Mønsterbryder Ikke mønsterbryder Mønsterbryder Anm.: FSA er folkeskolens afgangsprøve. Karakteren er omregnet fra 13-skalaen til 7- trins skalaen. Ikke mønsterbryder er defineret som de 5-årige, hvis forældre er ufaglærte, og som selv er ufaglærte. Mønsterbryder er defineret som de 5-årige, hvis forældre er ufaglærte, og som selv har fuldført en gymnasial, erhvervs- eller videregående uddannelse. I 13 var der 9.3 5-årige, med ufaglærte forældre. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre. Anm.: FSA er folkeskolens afgangsprøve. Karakteren er omregnet fra 13-skalaen til 7- trins skalaen. Ikke mønsterbryder er defineret som de 5-årige, hvis forældre er ufaglærte, og som selv er ufaglærte. Mønsterbryder er defineret som de 5-årige, hvis forældre er ufaglærte, og som selv har fuldført en gymnasial, erhvervs- eller videregående uddannelse. I 13 var der 9.3 5-årige, med ufaglærte forældre. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre. 1. klasse får flere ufaglærte børn til at bryde den sociale arv AE undersøgte i 1 gevinsterne af 1. klasserne. Pointen var at følge, hvordan elever, der tog 1. klasse, klarer sig i forhold til elever, der kun gik i 9. klasse, med hensyn til beskæftigelse, indkomst og uddannelse, når de var i midten af erne. Undersøgelserne viste, at det kun er elever med afgangskarakterer fra folkeskolen under middel, der får noget ud af at tage 1. klasse. I denne analyse undersøges, hvad 1. klasse betyder for unge med ufaglærte forældre i forhold til unge, der har forældre med en erhvervsfaglig eller akademisk uddannelsesbaggrund. Vi har undersøgt, hvordan det er gået de elever, der afsluttede 9. klasse i 5 fordelt på, om de gik i 1. klasse året efter. Dernæst er det undersøgt, hvorvidt de unge i 13, hvilket typisk vil sige i -års alderen, har fuldført en ungdomsuddannelse. En ungdomsuddannelse betegner både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse. Undersøgelsen er anskueliggjort i boks 1. 3 1 Man skal være opmærksom på, at karaktererne også kan være en påvirket af uobserverbare forhold i familierne. Det er desværre ikke muligt endnu at undersøge effekterne af målretningen af 1. klasse, der blev indført fra skoleåret 7/8. 3 Der er ikke skelnet til om de unge gik i 1. klasse på en efterskole eller ej. 3
Boks 1. Undersøgelse af 1. klasse-effekt ifht. forældrenes uddannelse For at forsøge at tage højde for de unges baggrund, dvs. forskelle i personlige karakteristika, sammenlignes 1. klasseeleverne med 9. klasseeleverne ud fra deres karakterer i 9. klasse ved afgangsprøverne i dansk og matematik. Karaktererne bruges herved som en slags kontrollerende faktor, der forsøger at fange elevernes forskellighed, hvad angår social baggrund, evner, flid og boglige kundskaber. Alle forhold, der ville påvirke chancerne for at opnå en ungdomsuddannelse i almindelighed. Ved at kun at sammenligne elever med samme gennemsnit tages højde for en stor del af den unges baggrundskarakteristika. Således mindskes påvirkningen af udefrakommende forhold på chancerne for at opnå ungdomsuddannelse, sådan at man med større sikkerhed kan sige, om det at gå i 1. klasse, har en betydning. Det skal dog understreges, at der i disse beregninger ikke tages højde for andre baggrundsforhold end karakterer fra 9. klasse og forældrenes uddannelse. Netop disse forhold har dog i flere undersøgelser vist som værende nogle af de vigtigste determinanter for at få en ungdomsuddannelse. Figur 3. Effekt af 1. klasse målt på andelen af unge med ungdomsuddannelse 8 år efter 9. kl. -point -point 8 7, 8 6,3, 3,8 3,5,3, 1, 6 - - -6 -,5 -,1 -,8 -, Ingen eksamen el. < - <= -7 <= 7-1 - - -6 Ufaglærte forældre Faglærte forældre Forældre m. Videregående Uddannelse Anm: Figuren viser, merandelen af unge, der har fuldført en ungdomsuddannelse ved at sammenligne 1. klasse-elever med elever, der stoppede efter 9. klasse, når man sammenholder elever på baggrund af deres faglige udgangspunkt i 9. klasse ved afgangsprøverne. Karaktergennemsnittet fra 9. klasses ses således som en baggrundskontrollerende faktor for faglighed, evner og socioøkonomi. Merandelen, der får en ungdomsuddannelse efter 1. klasse, er fordelt på forældrenes højeste uddannelse og karaktergennemsnittet i 9. klasse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Se fx Rockwool-fondens Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne 1 og AE-analysen Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse 13.
I figur 3 ses, hvad 1. klasse betyder for chancerne for at opnå en ungdomsuddannelse fordelt efter elevers faglige udgangspunkt. Søjlerne viser, hvor mange flere af de elever, der gik i 1. klasse, der har opnået en ungdomsuddannelse set i forhold til 9. klasseeleverne med samme karaktergennemsnit. De unge, der fik mindst 7 ved afgangsprøverne i 9. klasse, har ingen positiv effekt af at gå i 1. klasse uanset forældrenes baggrund. Men ser man på unge, der fik under 7 i gennemsnit i dansk og matematik i 9. klasse, så er der flere grupper, der klarer sig bedre i forhold til at få en ungdomsuddannelse, når de har gået i 1. klasse: Børn af ufaglærte, der fik - i gennemsnit i dansk og matematik i 9. klasse, får forbedret deres chancer for at få en ungdomsuddannelse med 7 procentpoint, når de har gået i 1. klasse sammenholdt med dem, der kun gik i 9. klasse. Børn af ufaglærte, der ikke havde nogen eksamen eller fik under og går i 1. klasse, får forbedret deres chancer med procentpoint. Børn af ufaglært, der fik -7 i gennemsnit, har procentpoint bedre chancer for en ungdomsuddannelse. For børn af faglærte er der også flere, der får en ungdomsuddannelse efter 1. klasse, hvis gennemsnittet var under 7, men effekterne er noget mindre end for ufaglærte. Igen er det for børn af faglærte således som for ufaglært: Effekten af 1. klasse er størst hvis gennemsnittet i 9. klasse lå på -. For børn af forældre med videregående uddannelser er der relativt store effekter, hvis gennemsnittet i 9. klasse i dansk og matematik var på under, mens det faktisk går dårligere for børn af forældre med en videregående uddannelse, der gik i 1. klasse, hvis de fik over. Reform af folkeskolen kan skabe flere mønsterbrydere Analysen viser, at gode kundskaber i dansk og matematik fra folkeskolen, får flere unge til at bryde den negative sociale arv. Unge, der er vokset op med ufaglærte forældre, har næsten dobbelt så gode chancer for få en uddannelse, hvis de kan læse, skrive og regne. Folkeskolereformen sætter med flere timer i dansk og matematik, alternative læringsformer, lektiecafeer og længere skoledage ind på præcis de rigtige områder, nemlig at styrke de unges basale kompetencer i dansk og matematik. Børn, der er vokset op med ufaglærte forældre, har ikke på samme måde som andre børn mulighed for at få hjælp til stilen og regneopgaverne, og derfor er reformen et skridt i den rigtige retning. Folkeskolen kan altså i almindelighed være med til at løfte børn af ufaglærte til en uddannelse. 1. klasse kan også være med til at løfte. Denne analyse viser, at unge, der har et fagligt udgangspunkt under middel og kommer fra et ufaglært hjem kan have glæde af at blive i skolen et ekstra år. Generelt er der flere unge, der får en ungdomsuddannelse, hvis de har gået i 1. klasse og fik under middel i afgangsprøverne i 1 klasse, og blandt børn af ufaglærte er der flest, der løfter sig af 1. klasse. Det taler for i højere grad at målrette indsatsen i 1. klasse til unge, der har et fagligt behov. 5