Kirkegårdsforvaltning i samspil med et NR 40079 I RELATION TIL FKB: 2676 Praktisk kirketjeneste Forfatter: Erik Andersen 2011 Undervisningsministeriet. 30.august 2011 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Erik Andersen. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Kirkegårdsforvaltning i samspil med et udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med AMU Fyn. Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kontor og Ledelse
Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse Omhandlende AMU-uddannelsen et Materialet har til formål at give inspiration til, hvordan AMU-uddannelsens mål kan nås, herunder en synliggørelse af centrale temaer og emner som kan indgå i undervisningen. Desuden en beskrivelse af det udviklede undervisningsmateriale og hvorledes dette kan anvendes og omsættes pædagogisk til brug i undervisningen. Materialet giver således konkrete forslag til undervisningens gennemførelse i form af en beskrivelse af kursusstruktur, forløb, indhold og de rammer undervisningen kan gennemføres på baggrund af. 1
1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB Uddannelsessmålet findes i FKB: 2676 Praktisk kirketjeneste 2. Uddannelsesmål Deltageren kan i sin funktion som graver, gravemedhjælper, gartner eller gartneriarbejder indgå i en dialog med et om udvikling af kirkegårdens brug og dens æstetiske og kulturhistoriske udtryk under hensyntagen til anlægs- og plejebehov samt informere kirkeværgen om brug af kvalitetsbeskrivelser og plejeplaner i forbindelse hermed. Dialogen med et sker ud fra en forståelse for kirkegårdens lokale særpræg, tradition, nuværende og fremtidige brug og i overensstemmelse med gældende lov- og regelgrundlag. Deltageren kan endvidere anvende planlægningsværktøjer af relevans for drift af kirkegårde ud fra ets retningslinjer. 3. Målgruppe, jobfunktion og deltagerforudsætning Uddannelsen henvender sig til: gravere, gravemedhjælpere, gartnere og gartneriarbejdere. Det er en fordel at man har gennemgået 10 ugers graver-gartneruddannelse eller tilsvarende, samt har erfaring med at planlægge arbejde på kirkegården. 4. Uddannelsesstruktur Uddannelsen er en selvstændig uddannelse, men hænger naturligt sammen med de øvrige uddannelser inden for Praktisk kirketjeneste. 5. Sammenhæng til andre uddannelsesinitiativer Øvrige uddannelser for kirkefunktionærer. 6. Centrale temaer i uddannelsen Kulturhistorie Kulturforandring Kommunikationsteori Samspil mellem råd og ansatte Lov og regler samt statistik Terminologi og planlægning Anvende planlægningsværktøjer for drift af kirkegården 7. Opgaver og undervisningsmateriale Div. bilag Gruppeopgave I: Bunden opgave Gruppeopgave II: Hjemmeopgave med udgangspunkt i egen kirkegård 2
8. Ideer til pædagogisk tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen Emne/aktivitet Kulturhistorie Kulturforandring/ kirkegården udtryk Hvad er kommunikation og aktiv lytning Enkle statistikker og gældende love og regler Præsentation af planlægningsværktøjer Fælles fagsprog/ terminologi Praktiske øvelser Mål Deltageren har en forståelse for kirkegårdens kulturhistoriske udtryk, baggrund og tradition Deltageren forstår begrebet kulturforandring og kan arbejde med det. At forstå grundlæggende teori om kommunikation Deltageren kan fremdrage enkle statistikker og finde gældende love på relevant hjemmeside Deltageren har kendskab til gældende manualer til drift af kirkegårde Deltageren har forståelse for nødvendigheden af fælles fagsprog Deltageren kan indsamle viden og anvende og videregive denne til andre. Pædagogisk metode/ undervisningsmaterialer PP 1-20 gennemgang Div. billeder Tekst: kulturhistorie Oplæg Gruppeopgave Dialog PP 21-39 Tekst: Kommunikation Dialog og praktiske øvelser PP 40-42 Vejledning til Statistikbank Øvelse www.altomkirkegaarde.dk Øvelse Dialog PP 43-47 Dialog Praktiske øvelser PP 48-68 Dialog og øvelser Case 1: Bunden opgave Opsamling og fremlæggelse i plenum Oplæg afvikling Case 2: Udgangspunkt i egen kirkegård Opsamling og fremlæggelse i plenum 3
9.Holdsammensætning Deltagerantal: min. 10, max. 16 10. Øvrige anbefalinger Det kan anbefales at uddannelsen gennemføres som split 2 + 1 dag 11. Lærerprofil Faglærer med megen erfaring inden for undervisning i: Kommunikation, data og anlægsgartneri - kirkegårdsområdet Udviklerinstitution og personer AMU-Fyn Petersmindevej 50 5000 Odense C tlf. 66 13 66 70 Erik Andersen, 29 67 46 09, ea@amu-fyn.dk Øvrige ressourcepersoner Inger Merete Pedersen, 29 67 47 27, imp@amu-fyn.dk 4
et 5
Kulturhistorie: Den græsklædte kirkegård fra middelalder til oplysningstid Vi har ikke meget viden om kirkegården på den tid Arkæologerne: Mænd blev begravet syd for kirken, kvinder nord for børn mod øst, så der var ikke familiegravsteder. Dette passer med de gamle indgangsdøre. Kirkegården var for de fattige. Folk fra højere sociale lag blev begravet inde i kirken. Der var ingen gravsten og stisystemer, træerne ved diget var sandsynligvis selvsåede - der var ingen kirkegårdsarkitekt eller graver Og dog visitats bøger fra 1500 tallet beretter om biskopper, som har indskærpet at man skulle vise de døde respekt græsset skulle holdes slået, og der måtte ikke vokse hyld og nælder. De dødes have den romantiske kirkegård 1700 tallet til1805 hvor der kom et forbud mod at begrave inde i kirkerummet. Tiden var en oplysningstid med bondefrigørelse, romantiske ideer og landskabelige haver. Der opstår en mindekultur hvor følelser, status og familieforhold bliver iscenesat af de efterladte. Individuelle gravsteder hvor socialt hierarki afspejles gitre, monumenter mv. De mindrebemidledes tuegrave blev også mere avancerede gravrammer i form af hække og blomster, træ eller støbejernskors. Store familiegravsteder opstår (de store gårde) Gravstedskvarterer til sognets landsbyer Socialt dårligt stillede begravedes stadig nord for kirken Den regulerede begravelsesplads love og regler 1850erne - kirkegårdene matrikuleres 1900 tallet sten på gangene 1922 - lovgivning om orden og indretning Lov omvedligeholdelse af kirker og kirkegårde Rationel tid og tankegang Lange lige linier ryg og sidehække Dobbeltrækker man opgav at vende alle gravsteder mod øst Mange steder blev kun dele af kirkegården reguleret Uregulerede kirkegårde uden gange kan stadig opleves Idealet De stille haver er fra øst Danmark Havearkitekt G. N. Brandt har udtalt: Udviklingen i 1800 tallet mangler arkitektonisk form og udtryk Det kom til at præge tiden som fulgte Det arkitektoniske udtryk den moderne kirkegård 1930ernes funktionalisme forskellige stemninger i gravstedsrummene Regler og anvisninger til at sikre overensstemmelse mellem gravsted og helheden fastlægges i kirkegårdsvedtægterne 6
1950erne nye kirkegårdsanlæg arkitektkonkurrencer Fleksible åbne rumforløb De store familiegravsteder forsvinder Det enkelte gravsteds betydning bliver mindre. Idealet bliver mere: Alle stilles lige i døden 1950 til 1980 stor stigning i urnenedsættelser Gravstederne ændrer form, bliver mindre Anonyme fællesgrave med fælles mindemærke 1987 lov om bevaring af gravminder Aktuelle problemstillinger og muligheder Færre kistebegravelser flere urnenedsættelser Mange lidt tilfældigt placerede urneafdelinger Nye kulturtendenser giver overskydende plads og muligheder Et af vor tids bidrag: Kirker indhyllet i fremmedartede søjleformede stedsegrønne. Opstamning hjælper ikke! Lapidarium en ny opfindelse/kultur Efterlysning: Bud på fremtidens kirkegård Skal være rummelig, med plads til mangfoldighed, men med forståelse for de gamle anlæg, og den pleje de kræver. Ofte drevet af lokal viden og intuition Sjældent med bevarings og plejeplaner til sikring af lokale kulturværdier Respekt for de gamle anlægs historie er et vigtigt udgangspunkt for bevarelse og fornyelse Inspiration fra nyere anlæg fleksible med mulighed for fornyelse, inden for de faste rammer De dødes haver et spejl af tiden udfordringen i de gamle anlæg - at rumme de skiftende tider inden for en helhed Så vi får værdige og velvedligeholdte begravelsespladser 7
Effektivitet er: Kommunikation Kræfterne på dette kursus skal bruges til at styrke kommunikationen med de eksterne servicefunktioner for netop at blive bedre til at gøre de rigtige ting. Vi skal i den forbindelse konstruktivt analysere på de styrker og svagheder der i dag er til stede i både det interne og det eksterne samarbejde. Vi deler kommunikation op i tre elementer Information= viden Kommunikation=bearbejdning af viden Dialog= værktøj som handlingsorienterer viden 8
Informationer: Er viden som gør at man i en given situation kan handle selvstændigt for at nå et konkret mål. Har man ikke viden, bliver man handlingslammet og kan kun vente på at andre bringer viden frem. Sæt dette ind i en hverdag i netop jeres produktionsafdeling. Hvor tit mangler I viden og går i stå? Udvikling og effektivitet er afhængig af hvor meget information/viden der er tilstede. Denne viden kan opdeles i to kategorier: Nødvendig viden (need to know) Rar/god viden (nice to know) Nødvendig viden, i et kirkesogn: er faktaviden om: Løbende opgaver tidsterminer Andet som er relevant for netop jer. Rar viden i et kirkesogn er basisviden om: Hvad vil/skal vi med vores sogn, (informationsmøder) Hvad vil/skal vi med vores gruppe, (gruppemøder) Hvad vil/skal jeg med mit job, (medarbejdersamtaler) Har man svar på ovenstående, er man i stand til at handle og tage initiativer som retter fremad og konstruktivt støtter op om de fælles mål. Kort sagt, man bliver i stand til selvstændigt at varetage sit job på en konstruktiv måde. 9
Kommunikation Kommunikation er midlet til at handlingsorientere den viden man har. Via kommunikation med andre, kolleger, ledere, andre funktioner bliver man afklaret omkring de forventninger der måtte være til ens egen indsats. Hvad er det jeg skal bidrage med? Hvad er det min gruppe skal bidrage med? Alt sammen skal støtte op om de overordnede mål der er for sognet. Kommunikation er også midlet til at effektivisere områder i dagligdagen som ikke fungerer optimalt. Hvis ingen synliggør problemer i dagligdagen, bliver de ved med at være problemer. Dialog bringer løsninger frem på givne problemstillinger. At synliggøre problemer er nemt, når man snakker om det. At forandre, at gøre noget ved de problemer man kan observere, er en helt anden og mere kompliceret sag. Det kræver at man har dialog med de parter der er "interessenter" i den enkelte sag. Dialog praktiseres mellem to ligeværdige parter. For at etablere denne dialog kunne man skele til nedenstående model som anviser vejen til at komme i tæt dialog med en anden part. 10
Psykologiske behov. Når der kræves forandring opstår der ofte kaos i de personer der får forandringens krav trukket ned over hovedet. Vi har alle et behov for struktur i dagligdagen for at den kan hænge sammen og når man skal løse problemer, kræves der ofte forandringer. Dialogen er midlet til at trække parterne med ind i forandringsprocessen og gøre dem til medspillere i processen. FRIHED STRUKTUR KAOS Vi vil gerne angribe ineffektiviteten, men ønsker også at fastholde strukturen som vi er kendt med. Vi elsker friheden men frygter kaos. Opgaven består i at snakke sig ud af kaos og finde de nye strukturer som er effektive. Der er altså kun en vej at gå, dialog. 11
Dialog: Hvad er det så man bruger tiden på i hverdagen? Tidsstruktur Adfærd Positivt/negativt ISOLATION * Kun fysisk tilstede *Isolerer sig + være alene * Undgår øjenkontakt - undgår andre RITUALER + andre kender udfaldet * Hilsener - ikke alle følger dem Hyggesnak * Samtale om alt, + accept i gruppen også gerne om andre - man skal ikke have anden mening Aktiviteter * Møder + man åbner op * Arbejde - undgår åbenhed Psykologiske Spil + Man vinder ved list - og taber hvis den anden er stærkest + ingen barrierer Åbenhed Åben saglig diskussion + højeste anerkendelse (gensidig tillid) - Man "blotter" sig, siger tingene ligeud. Jo længere ned man kommer i strukturen (trekanten) af kommunikationen, jo større er risikoen for at blive afvist, men jo større er chancen også, for at opnå det man gerne vil. Dialog med den part hvor samarbejdet ikke er konstruktivt. Dialog er at trække dem ind I jeres verden, at de ser tingene objektivt fra jeres synsvinkel, og at I ser tingene fra deres synsvinkel. 12
Udbyttet skulle gerne være en konstruktiv dialog, hvor man rationelt diskuterer sig frem til en løsning/kompromis som alle vil kunne leve med. Se nedenstående model. Perception, (som jeg opfatter tingene/verden) Derinde Derude Subjektiv tænkning Objektiv tænkning Umiddelbart irrationel Rationel - Erfaringer (livs) - Dokumentation - Opdragelse - Analyseringer - Socialisering - Fakta i sagen - Kulturel baggrund - Påvirkninger som jeg har valgt at lagre - Det miljø jeg kommer fra - Den "arv" jeg har med mig Modellen beskriver at der er to steder man mentalt kan befinde sig i, når man kommunikerer/er i dialog med andre. Du skal finde frem til en metode som gør det nemmere for jer at kommunikere effektivt. 13
Opgave: Hvad er god kommunikation? Giv eksempler: 14
Vejledning til brug af statistikbank www.statistikbanken.dk Søg KM i søgefeltet. Søgeresultatet er ikke så godt, skriv igen KM her, og sæt flueben i 15
Fremskrivnings tal til år 2040 findes i tabel FRKM110 Aktuelle befolkningstal fordelt på sogne findes i tabel KM1 Udvælge data fra tabel Udpeg de data du vil have med i din tabel. Når du skal udpege flere data, gøres enten med : Shift tasten Klik på første data hold Shift ned og klik på sidste data. CTRL tasten klik på første data hold CTRL tasten nede og klik på de data du ønsker. Når du har udpeget data, trykkes Vis tabel og følgende kommer frem. Hvis du vil arbejde videre med tabellen kan du trække tabellen over i Excel. 16
Case I Beskriv nuværende scenario Brug manualerne som hjælp til: Registrering af grå og grønne elementer så som: Græsarealer Belægninger Hække og pur Træer Bevaringsværdige gravminder Osv. Registrering af udtryk (opmåling i mængder er ikke tidsmæssig mulig.) Have, park, natur mfl. Opretning? Sæt nye mål Forslag til fastlæggelse af udtryk, tilstands og funktionskrav Ideer til en udviklingsplan Beskriv organiseringen Tidsperspektivet Hvem er ansvarlig? I samarbejde med: Menighedsrådet og kirkegårdsudvalget evt. senere provstiudvalg og evt. endnu senere i samarbejde med landskabsarkitekt eller kirkegårdskonsulent 17
Case 2 Beskriv nuværende scenario Opmåling - evt. via kort Inddeling i elementer Registrering af elementernes udtryk, tilstands- og funktionskrav - plejeniveau Registrering af bevaringsværdige gravminder ol. Registrering af lokale særpræg og tradition Undersøg Hvor er mit sogn på vej hen? Statistik Hvad ses der af kulturforandringer? Bevægelse i begravelsesmønstre mv. Sæt nye mål Forslag til fastlæggelse af udtryk, tilstands og funktionskrav plejeniveau Forslag til en udviklingsplan ikke en afviklingsplan Provstiet laver visionen for kirkegårdsdriften Graver og laver forslag Beskriv organiseringen Hvem gør hvad? Tidsperspektiv Hvad er realistisk? Hvem er ansvarlig Hvem tager ansvar for hvad? Husk En pleje og visionsplan skaber klarhed over driften og den giver tryghed også ved vikardækning og personale skift Fremlæggelse Gruppevis med baggrund i én fælles kirkegård Evt. billedmateriale Der bliver sat tid af til koordinering i grupperne før fremlæggelsen Fremlæggelse af hjemmeopgave Gruppevis debat, planlægning og koordinering i forhold til fremlægning af én fælles opgave (kirkegård) Fremlæggelse 18
Kirkegårdsforvaltning i samspil med et
Målbeskrivelse: Deltageren kan indgå i en dialog med et om kirkegårdens brug, dens æstetiske og kulturhistoriske udtryk. Det sker under hensyntagen til anlægs- og plejebehov samt informere kirkeværgen om brug af kvalitetsbeskrivelser og plejeplaner i forbindelse hermed. Det skal ske ud fra en forståelse for kirkegårdens lokale særpræg, tradition, nuværende og fremtidige brug og i overensstemmelse med gældende lov og regelgrundlag. Deltageren kan anvende nye planlægningsværktøjer af relevans for drift af kirkegårde ud fra ets retningslinjer.
Kirkegårdsforvaltning i samspil med et Program dag 1: Velkomst og alm. orientering Baggrunden for kurset Kulturhistorie Kulturforandring og traditioner Opgave Kommunikations teori og øvelser Aktiv lytning
Kirkegårdsforvaltning i samspil med et Program dag 2: Kirkestatistik øvelse Manualerne: Kvalitetsbeskrivelse for kirkegårde Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift Fælles fagsprog
Kirkegårdsforvaltning i samspil med et Program dag 2 fortsat Gruppearbejde: Case I oplæg til bunden opgave Ekskursion Arbejde i grupperne Fremlæggelse af Case I gruppevis Case 2 oplæg til hjemmeopgave egen kirkegård
Kirkegårdsforvaltning i samspil med et Program dag 3: Siden sidst! Grupperne planlægger og koordinerer fremlægning Fremlæggelse af hjemmeopgave gruppevis Debat og afslutning
Baggrund for kurset Kirkegården er under forandring Besparelser synliggørelse dokumentation IKKE et økonomi- ressource beregningskursus Kulturforandringer har medført flere kremeringer Flere ledige gravsteder tynger budgetterne Ønske om at styre udviklingen Væsentlige kultur værdier må ikke gå tabt
På dette kursus Her på kurset skal vi koncentrere os om: Dialogen med et Udvikling af kirkegårdens nuværende og fremtidige brug Bevarelse af kulturhistoriske udtryk og særpræg Anvende planlægningsværktøjer for drift af kirkegården
Kulturhistorie
Den græsklædte kirkegård Fra middelalder til oplysningstid Vi har ikke megen viden om kirkegården på den tid Mænd blev begravet syd for kirken, kvinder nord for, børn øst for. Kirkegården var for de fattige. Ingen gravsten.
De dødes have Den romantiske kirkegård 1700-1805 Forbud mod begravelser i kirkerummet Oplysningstid romantiske ideer landskabshaver Mindekultur, social status og familieforhold Hække, gitre, monumenter Store familiegravsteder
Den regulerede begravelsesplads Love og regler Rationel tid og tankegang 1850erne -kirkegårdene matrikuleres 1900 tallet -sten på gangene 1922 lovgivning om orden og indretning Lov om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde Lange lige linjer ryg og side hække
Det arkitektoniske udtryk Den moderne kirkegård 1930ernes funktionalisme 1950ernes nye kirkegårdsanlæg - arkitektkonkurrencer Fleksible åbne rumforløb 1950 til 1980 stor stigning i urnenedsættelser Anonyme fællesgrave med fælles mindemærke 1987 Lov om bevaring af gravminder
Aktuelle problemstillinger og muligheder Færre kistebegravelser flere urnenedsættelser Mange lidt tilfældigt placerede urne afdelinger Nye kultur tendenser giver plads og andre muligheder Fleksible anlæg med mulighed for fornyelse inden for de faste rammer Rummelighed og mangfoldighed, men med forståelse for de gamle anlæg Sjældent med bevarings og plejeplaner Bygger ofte på lokal viden og intuition Værdige og velvedligeholdte begravelsespladser
Kulturforandring Opgave: Traditioner og kultur på min kirkegård
Kulturforandring Hvilke kulturforandringer ser du på din kirkegård? Er der noget som er oldgammelt? Er der noget som kommet til de sidste 30 50 år? Hvad er fantastisk på din kirkegård? Hvor er din kirkegård på vej hen - kultur og traditionsmæssigt? Hvad risikerer at gå tabt? Hvad er det som påvirker kultur og tradition?
Kulturforandring Din mening: Hvad vil du gerne bevare? Hvad vil du gerne af med? Hvordan tror du dit stiller sig? Hvordan vil du fremstille sagen? kort Så I får et kirkegårdsanlæg i dynamisk udvikling
Perception og Aktiv lytning Vores personlige kort over verden
Verdenskort Input via sanserne (syn, lugt, smag, høre- og følesans) Følelser, holdninger, fordomme, overbevisninger, fortolkninger, interesser, behov, erfaringer, moral, miljø, traditioner, kultur, normer, sanser, fantasi, forestillinger, viden, køn, alder, OK-holdninger, humør m.m. Oplevelse Filtret bestemmer vore: Tanker Handlinger Følelser
Perception / verdenskort. Filtre i kommunikation. 1 : Generalisering. - øjne, næse, mund, hud, arme = menneske; faste og godkendte generaliseringer i vores filtre. 2 : Udeladelse. - når vi udfylder med det vi mener passer ind i konteksten. 3 : Forvrængning. - sætter tingene/informationerne sammen på en anden måde nyt fokus.
KORTET ER IKKE VIRKELIGHEDEN DEN VIRKELIGE VIRKELIGHED Input gennem sanserne Se Høre Føle Dit personlige kort KINESTETISK DE TRE FILTRE Udelade Generalisere Forvrænge KROPSSPROG, TONER & ORD HJERNENS SKUFFER Billeder Lyde og ord Følelser Dufte Smag
Aktiv Lytning
Aktiv lytning At lytte er: At gå på opdagelse i den andens opfattelse på et problem, en konflikt, en oplevelse En aktiv handling, der kræver forståelse, vilje og lyst til at lytte At bestræbe sig på at forstå den andens tankegang også selvom man er uenig, synes det lyder underligt, osv. At lytte er at invitere den anden til dialog At lytte er ikke at: Tænke på hvad jeg kan gøre for at hjælpe vedkommende Læne sig passivt tilbage og modtage en historie Kun at høre på hvad den anden siger Spørge hvorfor
Aktiv lytning vs Strategisk lytning Aktiv lytning vs Strategisk lytning Opdagelsesrejsende 1. Lytter opmærksomt og nysgerrigt 2. Lytter for at få nye ideer, opdage nye muligheder osv. Politiker / Ekspert 1. Lytter kritisk og fordømmende 2. Lytter efter svage punkter, begrænsninger eller fejl Formål: Undersøgelse og opdagelse Formål: Kritik og underkendelse Mål: At opnå ny forståelse og nye handlemuligheder Mål: At finde det bedste argument og en vinder i en diskussion
Tre teknikker i aktiv lytning Gentagelser Tavshed Opsummering Gentag enkelte ord, hele eller dele af sætninger Sørg for at holde pauser Foretag altid en opsummering i slutningen af en samtale. Opsummér altid i hele sætninger
Styrker ved brug af aktiv lytning: Svartype Handling Eksempel Fordel Den åbne antagelse Konsekvensen Følelsen Den skjulte antagelse At gentage ordene, som de blev sagt At forklare den konsekvens, man tror en handling har At forklare de følelser man har At fortolke det, der ligger bag ordene hvad du siger er altså. det betyder så, at vi må indstille os på at Jeg kan godt føle med dig mener du i virkeligheden at 40079 Kirkegårdsforvaltning i samspil med A og B holder fokus og lytter aktivt for at forstå hinanden Viser at A og B har bearbejdet ordene A støtter B på det følelsesmæssige plan Kan synliggøre og sætte orde på det svære Inspireret af Strandgaard, 1996
Øve og Anvende
Er du en god lytter? Jeg mener om mig selv, at jeg: Altid Som regel Af og til Sjæl dent Aldrig 1 Lytter efter ordene i samtalen 2 Lytter til følelserne i samtalen 3 Stiller uddybende spørgsmål 4 Ikke afbryder, men lader den anden tale ud 5 Søger øjenkontakt og tilpasser mit kropssprog 6 Accepterer den andens kort over verden Drøft dine svar til naboen og begrund dine svar Inspireret af Strandgaard, 1996
Hvor ligger Trykket Jeg sagde ikke, han havde taget pengene! Jeg sagde ikke, han havde taget pengene! Jeg sagde ikke, han havde taget pengene! Jeg sagde ikke, han havde taget pengene! Jeg sagde ikke, han havde taget pengene! Jeg sagde ikke, han havde taget pengene! Jeg sagde ikke, han havde taget pengene!
Perception/filtrering. "Iøflge en uerndsøeglse på Cmabdrige Uinvertisy, bteyedr det ikke noegt i hivklen rkækefløge bgotsavrene såtr i et ord, det esente vgitgie er at det frøtse og sdiste bgosatv i odret er på de rtete padlser. Rseten kan linge voplayk men du vil satdig vræe i snatd til at lsæe det. Det er frodi den mnenesekilge hejrne ikke lesær hevrt bgotsav, men odret som en hleehd."
Perception / filtrering Once PARIS A bird In a in the in the A lifetime the spring the hand
Perception / filtrering Finished files are the result of years of scientific study combined with the experience of many years Spørgsmål : hvor mange f er er der i disse linier?
Perception / filtrering Fuldfør sætningerne : Rigtige mænd. Pæne piger. Der er altid. Han kører som. Rigtige kvinder.
Perception / aktiv lytning Opgave : Kromanden
Love og regler og statistik
Alt om kirkegårde
Statistikbanken
Manualerne Kvalitetsbeskrivelse for kirkegårde Værktøj til fastsættelse af mål og tilstandskrav Ledelsesmæssig opgave På det strategiske plan Tiltænkt et
Manualerne Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift Vejledning til planlægning og udførelse af arbejdet På det praktiske plan Tiltænkt graveren
Manualerne supplerer hinanden Anskuer driften fra forskellige synsvinkler Kommunikationsmiddel mellem graver og
Graveren skal have den faglige forståelse Se muligheder og gennemskue konsekvenserne af en valgt løsningsmodel Videregive det faglige til et Den gode sags fremstilling
Menighedsrådet fastlægger og bestiller Driften leverer ydelser Forventningsafstemning Lær et at blive en god og ansvarsbevidst bestiller Fælles sprog fælles opfattelse
Fælles fagsprog Manualernes Faglige begreber Systematik Fælles forståelse
Eksempler til gruppearbejde: Parkareal Grå elementer Plejeudtryk Haveudtryk Parkudtryk
Eksempler til gruppearbejde: Tilstandskrav Udførelseskrav Pleje Vedligeholdelse
Fokuspunkt: Begrebsdefinition H: Begreber i forbindelse med planlægning, drift og udvikling Side 73 / 89
Case I Oplæg til bunden opgave: Udgangspunkt i et eksisterende anlæg Ekskursion visualisere
Beskriv nuværende scenario Brug manualerne som hjælp til: Registrering af grå og grønne elementer så som: Græsarealer Belægninger Hække og pur Træer Bevaringsværdige gravminder mv.
Beskriv nuværende scenario Brug manualerne som hjælp til: Registrering af udtryk Have, park, natur mfl. Opretning? Opmåling i mængder er ikke tidsmæssig mulig.
Sæt nye mål Forslag til fastlæggelse af: Udtryk Tilstandskrav Funktionskrav Ideer til en udviklingsplan
Beskriv organiseringen Tidsperspektivet Hvem er ansvarlig for hvad?
I samarbejde med: Kirkegårdsudvalget Menighedsråd Provstiudvalget Kirkegårdskonsulent Landskabsarkitekt
Case 2 Oplæg til hjemmeopgave: Udgangspunkt i egen kirkegård Evt. med /kirkegårdsudvalg på sidelinjen Ved fremlæggelsen udvælges én kirkegård eller et miks af gruppens kirkegårde Alle laver hjemmearbejde
Beskriv nuværende scenario Opmåling evt. via kort Inddeling i elementer Registrering af bevaringsværdige gravminder ol. Registrering af lokale særpræg og traditioner
Undersøg Hvor er mit sogn på vej hen? Bevægelser i begravelsesmønstre mv. Statistik Hvad ses der af kulturforandringer?
Sæt nye mål Forslag til fastsættelse af udtryk, tilstands og funktionskrav plejeniveau Forslag til en udviklingsplan ikke en afviklingsplan Provstiet laver visionen for kirkegårdsdriften Graver og laver forslag
Beskriv organiseringen Hvem gør hvad?
Tidsperspektiv Hvad er realistisk
Ansvarlighed Hvem tager ansvar for hvad?
Tænk over Hvordan vil I præsentere jeres tanker og ideer for et?
Husk En pleje og visionsplan skaber klarhed over driften, og den giver tryghed også ved vikardækning og personale skift
Fremlæggelse Hovedemne på 3. dagen Gruppevis med baggrund i én fælles kirkegård Gerne med billedmateriale Der bliver sat tid af til koordinering i grupperne før fremlæggelsen
Case 2 Fremlæggelse af hjemmeopgave: Gruppevis debat, koordinering og planlægning af fremlæggelsen Én fremlæggelse pr. gruppe Én fælles opgave sat sammen af elementer fra alle kirkegårde repræsenteret i gruppen Hvem fremlægger hvad alle støtter op Husk strategien i forhold til et