Børne- og Skoleudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling BSU 1 30 Færre centrale puljemidler på dagtibudsområdet -685.000-685.000-685.000-685.000 BSU 2 30 Færre midler til sprogindsats i dagtilbud -181.600-435.700-435.700-435.700 BSU 3 30 Pulje med midler til kompetenceudvikling inden for inklusion ophører -167.000-167.000-167.000-167.000 BSU 4 30 Børnerammen -254.200 0 0 0 BSU 5 31 Færre udviklingsmidler i skoler -68.400-68.400-68.400-68.400 BSU 6 31 Børn med særlige forudsætninger -219.600-219.600-219.600-219.600 BSU 7 31 Færre inklusionsmidler i skolerne -300.000-300.000-300.000-300.000 BSU 8 31 Samarbejde med Musikskolen -155.400-155.400-155.400-155.400 BSU 9 31 Færre midler til skolebestyrelser -100.000-100.000-100.000-100.000 BSU 10 31 Svømmeundervisning -145.300-348.700-348.700-348.700 BSU 11 31 Reducere midler til UU-Sjælsø -85.300-85.300-85.300-85.300 BSU 12 31 Skolernes planlægning -218.700-524.900-524.900-524.900 BSU 13 31 Undervisningsmaterialer -200.000-200.000-200.000-200.000 BSU 14 31 Tilbageholdenhed -544.400 0 0 0 BSU 15 34 Visitering til ekstern specialundervisning og SFO -997.000-997.000-997.000-997.000 I alt -4.321.900-4.287.000-4.287.000-4.287.000 Forslag til driftsønsker Nr. Politikområde Bestilling BSU 1 31 Forbedre kommunikationen 250.000 0 0 0 I alt 250.000 0 0 0 Forslag til anlægsønsker Nr. Politikområde Bestilling BSU 1 31 Udvikling af de fysiske læringsmiljøer på skolerne 2.000.000 5.000.000 30.000.000 30.000.000 I alt 2.000.000 5.000.000 30.000.000 30.000.000 Budget 2018-2021
er og budgetønsker, budget 2018-2021, BSU Budgetreduktioner: Forslag til budgetreduktion Færre centrale puljemidler på dagtilbudsområdet 30: Dagtilbud BSU 1 Nej. Færre midler til at lave udviklingsarbejde på dagtilbudsområdet. Forslaget indebærer en reduktion af puljemidlerne til pædagogisk udvikling på dagtilbudsområdet. Med effektiviseringen er der 0,6 mio. kr. tilbage årligt. Dette niveau svarer til niveauet på skoleområdet. Puljens formål er at fremme faglig udvikling og at højne kvaliteten på dagtilbudsområdet. Midlerne anvendes både til enkeltstående udviklingsprojekter og større tværgående og fælles aktiviteter, for eksempel målrettet kompetenceudvikling eller faglige oplæg ved eksterne oplægsholdere samt det igangværende udviklingsarbejde indenfor Velfærd frem for mursten. Ingen. Borgerne vil ikke opleve samme grad af nye udviklingsprojekter på dagtilbudsområdet som hidtil. Der vil være mindre råderum til at igangsætte nye udviklingsprojekter. -685.000-685.000-685.000-685.000
Færre midler til sprogindsats i dagtilbud 30: Dagtilbud BSU 2 Nej. Anvendelse af færre midler ved at omlægge nuværende sprogindsats. Sprog har afgørende betydning for børns trivsel og læring. Den sproglige indsats i dagtilbud finder både sted i den direkte kontakt med børnene og ved at opøve kompetencer blandt pædagoger og pædagogmedhjælpere. I gennem de senere år har der kontinuerligt været fokus på begge dele, ligesom der er etableret faste procedurer for sprogvurderinger og netværk med systematisk fokus på børns sproglige udvikling. Nu er der flere kompetente medhjælpere og pædagoger i dagtilbud med viden om sprogindlæring og sprogforståelse derfor foreslås midlerne mindsket, og de resterende omlagt til andre former for sprogindsats. Dialog og koordinering med dagtilbudslederne i forhold til at omlægge sprogindsatsen på det almene dagtilbudsområde. Sprogindsatsen i dagtilbud er organiseret på tværs af det almene og specialiserede område. Hvis dagtilbuddet vurderer, at et flersproget barn har behov for en særlig tilrettelagt indsats, udarbejdes i samarbejde med det specialiserede område en plan for, hvordan indsatsen kan tilrettelægges, gennemføres og evalueres. Forslaget kan realiseres ved at omlægge og nedjustere de midler, der er afsat til den sproglige indsats for flersprogede børn. Ingen. Omlægning og nedjustering af faglig vejledning for sprogindsatsen. -181.600-435.700-435.700-435.700
Pulje med midler til kompetenceudvikling inden for inklusion ophører. 30: Dagtilbud BSU 3 Nej. Nedlægge pulje til kompetenceudvikling inden for inklusion. Med udgangspunkt i Strategi for Inklusion i Hørsholm kommunes dagtilbud, skoler og fritidsordninger 2013-2018 har der i perioden 2013-2016 været en omfattende faglig opkvalificering på inklusionsområdet. Medarbejdere i kommunale og selvejende dagtilbud har deltaget i et kompetenceudviklingsforløb, som blev varetaget af en ekstern konsulent. Kompetenceløftet omfattede et forløb for ledere i daginstitutionerne og et forløb for pædagoger. Kompetenceforløbet har bidraget med redskaber til, at ledelsen kan facilitere inklusionsprocesser, og har udviklet det faglige fokus på inklusion og fællesskaber og fremmet metodisk bevidsthed herom hos medarbejderne. Forløbet har desuden givet medarbejderne værktøjer til at arbejde med inklusion og børnefællesskaber samt til at analysere og evaluere egen praksis og dannet grundlag for et fælles inkluderende sprogbrug. Dette vidensløft er gennemført og har sikret, at der i institutionerne nu er kompetencer til at varetage inklusionsopgaver. I Budgetaftale 2013-2016 blev afsat 370.400 kr. årligt til inklusion på dagtilbudsområdet. Dette beløb blev reduceret i Budget 2017. Med dette budgetforslag vil der ikke længere være særligt afsatte midler til inklusion på dagtilbudsområdet. Da der i stigende grad arbejdes på tværs af dagtilbud og skoler i en 0-18 års tænkning, kan der fremadrettet være behov for en fælles tværgående inklusionsindsats i dagtilbud og skoler. Der kræves ingen nye tiltag for at realisere forslaget. Opkvalificeringen af personalet, som kan understøtte inklusionsindsatsen fremover, er, som beskrevet ovenfor, allerede gennemført. Dagtilbuddene er i kraft af opkvalificeringsforløbet blevet klædt på til at varetage inklusion fremover.
-167.000-167.000-167.000-167.000
Børnerammen 30: Dagtilbud BSU 4 Servicereduktion via rammebesparelse på børnerammen. Nej. En generel rammebesparelse på børnerammen på dagtilbudsområdet med henblik på at finde tilstrækkelig budgetreduktioner i 2018. Børnerammen benyttes til indkøb af materialer, legetøj mv. til dagtilbud. Rammebesparelsen foreslås udlagt til daginstitutionerne. Det udlægges til dagtilbuddene at realisere rammebesparelserne. Mindre servicereduktion i form af færre budgetmidler til indkøb målrettet børnene. Ingen. -254.200 0 0 0
Færre udviklingsmidler i skoler 31: Skoler BSU 5 Nej. Færre midler til udviklingsarbejde i skolerne. Forslaget indebærer en reduktion af udviklingsmidlerne til udvikling på skoleområdet. De resterende udviklingsmidler udgør 0,6 mio. kr. årligt. Det svarer til niveauet på dagtilbudsområdet. Formålet med udviklingsmidlerne er at fremme faglig udvikling og at højne kvaliteten i skolerne. Midlerne anvendes både til enkeltstående udviklingsprojekter og større tværgående og fælles aktiviteter, for eksempel målrettet kompetenceudvikling eller faglige oplæg ved eksterne oplægsholdere samt det igangværende udviklingsarbejde indenfor Velfærd frem for mursten. Ingen. Borgerne vil ikke opleve samme grad af udvikling på skoleområdet som hidtil. Der vil være mindre råderum til at igangsætte nye udviklingsprojekter. -68.400-68.400-68.400-68.400
Børn med særlige forudsætninger 31: Skoler BSU 6 Nej. Nedlægge pulje for børn med særlige forudsætninger (særligt begavede børn) efter skoletid. Fra skoleåret 2006/2007 har der været afsat midler til et samlet undervisningstilbud én gang om ugen til børn med særlige forudsætninger. De afsatte puljemidler er supplerende budgetmidler, som dækker løn- og materialeudgifter til aktiviteter efter skoletid. Efter skolereformen er skoletiden ressourcemæssigt udvidet med understøttende undervisning, hvor der udover lektiecaféer kan arbejdes med forskelle emner rettet mod forskellige grupper af elever fx børn med særlige forudsætninger. Derudover indebærer inklusion, at børn med særlige forudsætninger indgår i den almene undervisning og tilgodeses gennem undervisningsdifferentiering. Puljen har derved mistet sin aktualitet. Forslaget kan implementeres fra 2018. Det vurderes, at der ikke vil være konsekvenser for borgerne, da børn med særlige forudsætninger indgår i den almene undervisning og tilgodeses ved undervisningsdifferentiering. Ingen. -219.600-219.600-219.600-219.600
Færre inklusionsmidler i skolerne 31: Skoler BSU 7 Nej. Færre midler til nye inklusionsindsatser. Forslaget indebærer en reduktion af budgettet til inklusionsindsatser. De resterende midler svarende 1,6 mio. kr. årligt kan dække de hidtil planlagte aktiviteter på området. Med udgangspunkt i Strategi for Inklusion i Hørsholm kommunes dagtilbud, skoler og fritidsordninger 2013-2018 har der siden 2013 været iværksæt aktiviteter til at understøtte inklusionen på skolerne. Det drejer sig blandt andet om arbejdet i skoleåret 2016/2017 med Signs of Safety, som er en analysemodel til at lave faglige, sociale eller pædagogiske handleplaner for klassen og/eller det enkelte barn. Alt pædagogisk personale på skolerne har fået kendskab til modellen, samtidig med at der er uddannet superbrugere på skolerne, som understøtter udviklingen af arbejdet med modellen. Derudover er der i 2013 blevet etableret et inklusionsteam, som er forankret på skolerne, og som arbejder videre fremover. Inklusionsteamet har til opgave at organisere vidensdeling på området, vejlede personalet på skolerne generelt og i forbindelse med konkrete børn eller grupper af børn samt at facilitere og inspirere til inkluderende læringsmiljøer. Inklusionsteamet har deltaget i et grundigt kompetenceudviklingsforløb sammen med det pædagogiske personale i dagtilbuddene. Kompetenceforløbet har udviklet det faglige fokus på inklusion og fællesskaber og fremmet metodisk bevidsthed. Desuden har inklusionsteamet deltaget i løbende supervision og gennemgået et særskilt og målrettet kompetenceudviklingsforløb i 2014. Da der i stigende grad arbejdes på tværs af dagtilbud og skoler i en 0-18 års tænkning, kan der fremadrettet være behov for en fælles tværgående inklusionsindsats på tværs af dagtilbud og skoler. Der kræves ingen nye tiltag for at realisere forslaget. Allerede planlagte aktiviteter på området kan fortsætte, men der kan iværksættes færre nye initiativer for børn i målgruppen. Allerede planlagte aktiviteter på området kan
fortsætte, men råderummet til at iværksætte nye tværgående fælles inklusionsaktiviteter eller opkvalificeringsinitiativer mindskes. -300.000-300.000-300.000-300.000
Samarbejde med Musikskolen 31: Skoler BSU 8 Stoppe ekstra samarbejde mellem Nej. Hørsholm Musikskole og folkeskolerne. Med folkeskolereformen blev folkeskolerne og de kommunale musikskoler forpligtet til at samarbejde mere end hidtil. I Budget 2015 blev som en del af det gensidigt forpligtende samarbejde i Hørsholm Kommune afsat midler til særlige tilrettelagte forløb, hvor Musikskolen varetager musikundervisning i folkeskolerne. Samarbejdet tænkes omlagt således, at Hørsholm Musikskole fremadrettet samarbejder med folkeskolerne uden de ekstra afsatte midler til særligt tilrettelagte musikforløb. Forslaget kan implementeres fra 2018. Ved ikke længere at have de ekstraordinære midler vil de særlige forløb varetaget af Musikskolen ophøre, mens det generelle samarbejde med Musikskolen fortsætter. Ingen konsekvenser i folkeskolerne. For Musikskolen vil aktivitetsniveauet blandt medarbejderne skulle justeres. -155.400-155.400-155.400-155.400
Færre midler til skolebestyrelser 31: Skoler BSU 9 Færre midler til at drive skolebestyrelserne. I budgettet er afsat midler til at drive skolebestyrelserne (diæter, forplejning, kurser mv.). På baggrund af sidste års mindre forbrug foreslås budgettet reduceret. Skolerne bevarer det nuværende udgiftsniveau. Ingen Ingen -100.000-100.000-100.000-100.000
Svømmeundervisning 31: Skoler BSU 10 Nedlægge svømmeundervisning i Nej. folkeskolen og etablere et frivilligt forældrebetalt tilbud i skolefritidsordning (SFO). På nuværende tidspunkt modtager alle elever i Hørsholm Kommunes folkeskoler undervisning i svømning som en del af idrætsundervisningen. Jf. Folkeskoleloven (LBK nr. 1534 af 11. december 2015 5, stk. 2) er det ikke obligatorisk at tilbyde svømmeundervisning. Der kan i stedet indgå undervisning i tørsvømning i faget i idræt. En undersøgelse gennemført af Dansk Svømmeunion, Dansk Idræts Forening og Syddansk Universitet i 2012 viste, at på daværende tidspunkt tilbød: 1 ud af 10 kommuner svømmeundervisning uden vand 2 ud af 10 kommuner overvejede at spare svømmeundervisning væk 2 ud af 10 kommuner overvejer at indføre svømmeundervisning uden vand. Hertil kommer at flere kommuner overvejer at reducere den tid, som eleverne er i vandet, eller indføre kortere undervisningsforløb fx i form af 10-ugers forløb frem for svømmeundervisning i hele skoleårets længde. Flere kommuner har af økonomiske og praktiske hensyn tilrettelagt svømmeundervisningen efter skoletid. I nogle kommuner sker det fx i et samarbejde mellem skolefritidsordningen (SFO) og den lokale svømmeklub i andre mellem Ungdomsskolen og den lokale svømmeklub. Fælles for de nye ordninger er, at svømmeklubben varetager svømmeundervisningen, at børnene transporterer sig selv eller bliver kørt i busser, og at der er pædagoger til stede under eventuel transport i bus, i omklædningen og under selve svømmeundervisningen, samt at tilbuddet er forældrebetalt. På alle fire folkeskoler i Hørsholm binder tilrettelæggelsen af svømmeundervisningen på de klassetrin, som modtager svømmeundervisning (typisk 3., 4. og 5. klasse) skemalægningen for al anden undervisning. På grund af svømmetiderne i svømmehallen og kørslen frem og tilbage, lægges svømmetimerne først ind i skemaet, og derefter kan alle øvrige undervisningstimer tilrettelægges. Svømmeundervisningen tilrettelægges typisk henover ét (2x45 min ugentligt) eller to skoleår (1x45 min ugentligt).
Skolernes ressourceforbrug i forbindelse med svømmeundervisningen varierer. Nogle skoler har selv svømmelærere, mens andre køber svømmeundervisning udefra. Fælles for den nuværende svømmeundervisning er, at der benyttes puljetimer til de ekstra medarbejderressourcer til svømmeundervisningen. Ved ikke længere at have svømning som selvstændigt fag, vil der kunne reduceres en gennemsnitlig lærerressource svarende til 0,49 fuldtidsstilling samlet for de fire skoler. Udover den ekstra lærer er der udgifter til transport til og fra svømmehallen for tre af skolerne. Transportudgifterne bortfalder, hvis svømmeundervisningen ophører. Nedlæggelse af svømmeundervisningen vil således bevirke en samlet årlig besparelse svarende til 348.700 kr. Heraf udgør personaleandelen 242.600 kr. og transportandelen 106.100 kr. Der lægges op til, at svømmeundervisningen fremover finder sted som frivillig forældrebetalt undervisning i regi af SFO. Det er en forudsætning, at der ikke er udgifter for SFO en ved etablering af et nyt tilbud. Det vil desuden fordre et tæt samarbejde mellem de enkelte SFO er og svømmeklubben. Samarbejdet vil skulle igangsættes med henblik på at udvikle et nyt tilbud i regi af SFO. Det er undersøgt, om svømmehallen har ledig kapacitet i tidsrummet kl. 14.00-17.00 på hverdage, hvor den frivillige forældrebetalte svømmeundervisning ville finde sted. En umiddelbar vurdering er, at det indenfor de nuværende aftaler om fordeling af tider i svømmehallen til offentlig badning, svømmeklubben og privat svømmeundervisning vil være muligt i tidsrummet kl. 14-15. Der kan vise sig flere muligheder, hvis det nye tilbud kan etableres inden for svømmeklubbens tider i svømmehallen. En ekstra udgift, hvis forældre vælger, at deres barn skal være en del af frivillig forældrebetalt svømning. -145.300-348.700-348.700-348.700
Reducere midler til UU-Sjælsø 31: Skoler BSU 11 Nej. UU-Sjælsø tilbyder samme ydelse til reduceret pris. Ungdommens Uddannelsesvejledning Sjælsø (UU-Sjælsø) leverer uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning til elever i grundskolens 7. 9. klasse, 10. klasserne samt unge, til de er fyldt 25 år. Formålet med vejledningen er, at de unge får indsigt i uddannelsessystemet og dermed bliver i stand til at vælge uddannelse og erhverv på et kvalificeret grundlag. UU-Sjælsø har nedjusteret deres driftsomkostninger, og det resulterer i en prisreduktion. Budgettet til UU-Sjælsø kan derfor reduceres med 4%. Ingen. UU-Sjælsø har nedjusteret priserne, og besparelsen kan derfor realiseres uden yderligere tiltag. Ingen. Ingen. -85.300-85.300-85.300-85.300
Skolernes planlægning 31: Skoler BSU 12 Nej. Teknisk tilpasning i skolernes ressourceberegning. Dette budgetforslag går ud på at lave en mindre teknisk tilpasning i skolernes ressourceberegning. Tilpasningen vil medføre, at timetallene på denne måde passer bedre ind i skemastrukturen sammen med en øget pausemængde særligt i indskolingen. Konkret skal pausetiden for børnehaveklasserne til og med 3. klasse ændres fra gennemsnitlig 218 timer årlig til 240 timer årlig og for 7. til 9. klasse ændres pausetiden fra gennemsnitlig 254 timer årlig til 260 timer årlig. Mellemtrinnet lades urørt på 240 timer årlig. Herved ændres timetallene i den understøttende undervisning nedad, hvilket vil slå igennem i skolernes budgetter. Ændringer giver en årlig reduktion på ca. 1,03 stilling samlet for henholdsvis lærere og skolepædagoger i hele kommunen. Kan realiseres i skoleåret 2018/2019. Mere pausetid for børnehaveklasserne til og med 3. klassetrin samt for 7. til og med 9. klassetrin. Ingen eller mindre reduktion i aktivitetsniveau for en mindre gruppe af medarbejdere. -218.700-524.900-524.900-524.900
Undervisningsmaterialer 31: Skoler BSU 13 Budgettet til fælles indkøb af klassesæt og bøger reduceres. Med denne budgetreduktion foreslås at reducere på midlerne afsat til indkøb af fælles klassesæt, biblioteksbøger og digitale fagportaler. I Budget 2016 blev også reduceret på dette budget. Denne yderligere budgetreduktion indebærer, at der fra 2018 i alt vil være ca. 0,6 mio. kr. årligt til at købe undervisningsmaterialer. Forslaget kan implementeres fra 2018. Færre nyindkøbte bøger på skolebiblioteker, færre nye klassesæt. Fokuseret udvalg af digitale fagportaler. Færre møder om indkøb af bøger. -200.000-200.000-200.000-200.000
Tilbageholdenhed 31: Skoler BSU 14 Servicereduktion via rammebesparelser. Nej. Grundet forskellen på, at budgetreduktioner sker i kalenderår, og skolerne planlægger efter skoleåret, kan der på nogle budgetforslag ikke hentes fuld effekt i hele kalenderåret 2018. Den manglende realisering i 2018 foreslås udlagt til skolerne i 2018 med 87% som rammebesparelser og på centrale konti og 13% som rammebesparelser. Skolernes andel af rammebesparelserne fordeles mellem skolerne på baggrund af klassetal. Det udlægges til skolerne at realisere rammebesparelserne. Mindre servicereduktion i form af færre budgetmidler til tværgående og fælles aktiviteter målrettet eleverne. Mindre servicereduktion i form af færre budgetmidler til tværgående og fælles aktiviteter målrettet medarbejdere. -544.400 0 0 0
Visitering til ekstern specialundervisning og SFO. 34, Børn og unge BSU 15 med særlige behov Gennem styrkelse af forebyggende indsatser på 0-10 års området i kombination med en styrket inklusionsindsats forventes det, at der kan visiteres færre til ekstern specialundervisning og særlige SFO tilbud. Specialundervisningsområdet er i dag kendetegnet ved at der bruges flere midler end budgetteret til støtte af børn i folkeskolen, mens der har været en lille nedgang i visitering til regionale specialtilbud og køb af særlige tilbud på SFO området. Center for Børn og Voksne arbejder generelt med forebyggende indsatser og har gennem de seneste år prioriteret så mange ressourcer som muligt til indsatsen overfor børn i aldersgruppen 0-10 år. Det er forhåbningen at vi gennem fortsat fokusering på tidlige indsatser vil kunne nedbringe behovet for visitering til eksterne tilbud. En nettotilgang i antallet af børn der vurderes at have behov for ekstern specialundervisning kan påvirke den samlede udgift til området. Samarbejdet om inklusion af børn i folkeskolerne skal styrkes, og der er allerede flere initiativer i gang for at styrke samarbejdet om børnene. - Ingen udover løbende kompetenceudvikling til at håndtere tidlige indsatser med effekt. 34-997.000-997.000-997.000-997.000
Driftsønsker: Budgetønske Forbedre kommunikationen 31 Undervisning BSU 1 Kommunikationen og brandingen af såvel dagtilbud og folkeskoler er væsentlig for bl.a. at tiltrække nye borgere til kommunen. Hidtil har al kommunikation fra folkeskoler og dagtilbud til kommende borgere og medarbejdere foregået via hjemmesiderne. Det har været den eneste og vigtigste kommunikationskanal. Med henblik på at formidle og kommunikere målrettet til såvel nytilflyttende borgere som kommende medarbejdere og andre med interesse i dagtilbud og skoler kan flere og andre kommunikationskanaler end hjemmesiden være hensigtsmæssige. I det daglige opdaterer dagtilbud og skoler selv deres respektive hjemmesider. Med henblik på at øge kvaliteten på hjemmesiderne og eventuelle andre kommunikationskanaler ønskes desuden fokus på at øge viden og kompetencer i forhold til at målrette kommunikationen til de forskellige målgrupper via forskellige kanaler. Fremadrettet etableres der nationalt en samarbejdsplatform og formidlingsplatform for dagtilbud og skoler (kaldet Aula). Så vidt det er muligt, vil det være hensigtsmæssigt at koble hertil. Med dette budgetnotat ønskes afsat midler til en bredere analyse af, hvilke kanaler, der kan være hensigtsmæssige at kommunikere på samt opdatere de nuværende hjemmesider, sådan at de bliver mere målrettede og spiller sammen med Hørsholm Kommunes nye hjemmeside. Der lægges op til at øge kvaliteten ved hjælp af eksterne konsulenter eller ved, at de medarbejdere, der i forvejen arbejder med kommunikation får et særligt tillæg for i 2018 at lave en mere gennemgribende afdækning, analyse og opdatering af hjemmesiderne. Afhængigt af hvem der skal løse opgaven, er der udarbejdet to forslag til budgetønske.
Opgaven skal beskrives, og skolelederne skal involveres lokalt. Bedre og mere målrettet kommunikation. Ingen. Budgetmæssige konsekvenser: ( + for budgetønsker) Tillæg til medarbejdere +80.000 0 0 0 Budgetmæssige konsekvenser: ( + for budgetønsker) Eksterne konsulenter +250.000 0 0 0
Anlægsønsker: Anlægsønske Udvikling af de fysiske læringsmiljøer på skolerne 31 Skoler BSU 1 Med dette budgetønske ønskes afsat midler til at lave en plan for at højne kvaliteten i læringsmiljøerne på folkeskolerne. Planen skal spille sammen med intentionerne i udviklings- og investeringsstrategien Velfærd frem for mursten, hvor der i forvejen er sat et omfattende arbejde i gang i forhold til at højne kvaliteten i læringsmiljøerne i dagtilbud. Som led i arbejdet med Velfærd frem for mursten er der bl.a. fokus på, at styrke samarbejdet og partnerskabet mellem dagtilbud og skoler. Planen skal derfor undersøge og afdække de fysiske muligheder for at højne læringsmiljøet i skolerne og dermed understøtte en samlet helhedsplan for de fysiske læringsmiljøer på hele 0-18 års området. Administrationen vurderer, at det vil tage ca. 1 år at udarbejde en samlet helhedsplan for de fire skoler. Planen skal munde ud i scenarier, der beskriver, hvad det vil koste at ombygge de nuværende fire folkeskoler til moderne læringsmiljøer i tætte partnerskaber med dagtilbud. Der vil være fokus på at øge kvaliteten i læringsmiljøer, sådan at de i højere grad understøtter den læring, som finder sted i folkeskolerne. Overordnet set skal læringsmiljøet understøtte, at teori og praksis kobles, og derfor skal der være plads til både instruktion (underviseren forklarer og sætter i gang) og konstruktion (børn og unge arbejder/konstruerer), ligesom der skal være mulighed for en varieret skoledag. Børn og unge lærer forskelligt, og den mangfoldighed skal tilgodeses ved, at der er forskellige fysiske rum og rumligheder, samtidig med at der skal være plads til aktiviteter og fordybelse, og til at børn og unge arbejder selvstændigt i mindre eller større grupper. Det fysiske læringsmiljø bør desuden understøtte organiseringen af undervisningen. Her er nøgleord som transparens, mangfoldighed og at åbne op væsentlige.
Det foreslås at bruge professionel ekstern rådgivning til at udarbejde planerne og til at etablere et samarbejde med børn og unge, medarbejdere, ledelser og skolebestyrelser. Dette med henblik på at skabe et grundigt forarbejde og dermed grundlag for et kommende anlægsønske til de konkrete ombygninger og tiltag. Der lægges alene op til, at højne kvaliteten af læringsmiljøerne på folkeskolerne og dermed ikke på at tilgodese eventuelle tiltag i forhold til drift eller vedligehold af skolerne. For at komme i gang med helhedsplanen og den forundersøgelse som skal til, lægges op til, at der politisk afsættes midler til forundersøgelse i 2018, til projektering i 2019 og herefter 25-30 mio. kr. om året afhængigt af ambitionsniveau og længden på den samlede helhedsplan. I alt et budget på mellem 100 og 200 mio. kr. henover en årrække på 5-6 år. Budgetmæssige konsekvenser: ( + for anlægsønsker) +2.000.000 +5.000.000 +25-30.000.000 +25-30.000.000