Matematisk induktion



Relaterede dokumenter
TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.

Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80)

Noter til Perspektiver i Matematikken

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Algebra - Teori og problemløsning

Matematiske metoder - Opgavesæt

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

OM BEVISER. Poul Printz

Matematik projekt. Klasse: Sh-mab05. Fag: Matematik B. Projekt: Trigonometri

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

Bevisteknikker. Bevisteknikker (relevant både ved design og verifikation) Matematisk induktion. Matematisk induktion uformel beskrivelse

Undersøgelser af trekanter

Pythagoras Sætning. Frank Nasser. 20. april 2011

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, august 2013, Kirsten Rosenkilde.

Matematiske metoder - Opgaver

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning

Elementær Matematik. Mængder og udsagn

Fibonacci følgen og Det gyldne snit

Kombinatoriske Spil. Noter til QGM Math Club af Tobias Kildetoft

TALTEORI Ligninger og det der ligner.

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11

Archimedes Princip. Frank Nasser. 12. april 2011

Matematik YY Foråret Kapitel 1. Grupper og restklasseringe.

Tema: Kvadrattal og matematiske mønstre:

Nogle grundlæggende begreber

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport)

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

brikkerne til regning & matematik tal og algebra F+E+D preben bernitt

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 7. november 2015 Slide 1/25

Grundlæggende Matematik

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, Marts Kombinatorik

Eksamen i Diskret Matematik

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri

Kapitel 4. Trigonometri. Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Kapitel 4

Geometri, (E-opgaver 9d)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)

Problemløsning i retvinklede trekanter

Paradokser og Opgaver

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, marts 2014, Kirsten Rosenkilde.

Analytisk plangeometri 1

Matematisk argumentation

Primtal - hvor mange, hvordan og hvorfor?

Matematik og dam. hvordan matematik kan give overraskende resultater om et velkendt spil. Jonas Lindstrøm Jensen

Trigonometri at beregne Trekanter

Her skal du lære om 1. Talfølge og talrække 2. Afsnitssum 3. Konvergens 4. Konvergente rækker har små led 5. Regneregler

Tilhørende: Robert Nielsen, 8b. Geometribog. Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden.

sprog og arbejdsmetode

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

Talteoriopgaver Træningsophold ved Sorø Akademi 2007

Kalkulus 2 - Grænseovergange, Kontinuitet og Følger

Projekt 7.9 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Finde midtpunkt. Flisegulv. Lygtepæle

Euklids algoritme og kædebrøker

Noget om en symmetrisk random walks tilbagevenden til udgangspunktet

5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Sætninger og Beviser

Forslag til løsning af Opgaver om areal (side296)

matematikhistorie og dynamisk geometri

Studieretningsopgave

t a l e n t c a m p d k Talteori Anne Ryelund Anders Friis 16. juli 2014 Slide 1/36

Analyse 2. Bevis af Fatous lemma (Theorem 9.11) Supplerende opgave 1. Øvelser

Allan C. Malmberg Matematik i glimt For elever med særlig interesse og evne for faget INFA 2006 Allan C. Malmberg

Grundlæggende Matematik

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

BOSK F2012, 1. del: Prædikatslogik

Ligningsløsning som det at løse gåder

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig

06 Formler i retvinklede trekanter del 2

Projekt 1.4 De reelle tal og 2. hovedsætning om kontinuitet

Regulære udtryk og endelige automater

Svar på opgave 322 (September 2015)

Enhedscirklen og de trigonometriske Funktioner

Pythagoras og andre sætninger

Matematik for lærerstuderende klasse Geometri

Baggrundsnote om logiske operatorer

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25

Projekt Beholderkonstruktion. Matematik - A

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X).

Hvad er svært ved beviser for gymnasieelever - og kan vi gøre noget ved det?

Tallet π er irrationalt Jens Siegstad

Algebra. Anders Thorup. Matematisk Afdeling Københavns Universitet

Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (dads)

Det Platon mener, er... Essay om matematikken bag Epinomis 990 c 5 ff

Transkript:

Induktionsbeviser MT01.0.07 1 1 Induktionsbeviser Matematisk induktion Sætninger der udtaler sig om hvad der gælder for alle naturlige tal n N, kan undertiden bevises ved matematisk induktion. Idéen bag induktionsbeviser er enkel: i stedet for at bevise sætningen for hvert enkelt n for sig fra en ende af (hvorved man jo skulle igennem uendelig mange beviser før man havde klaret alle de naturlige tal), beviser man bare to ting: a) at påstanden gælder for n = 1, og b) at man altid kan komme videre, dvs. at det for alle n N gælder at hvis påstanden er sand for n, så er den også sand for n + 1. At dette faktisk er en gyldig bevistype, er egentlig et aksiom, induktionsaksiomet, som er en del af fundamentet for den matematik vi beskæftiger os med til daglig. For at vise hvordan et induktionsbevis typisk forløber, ser vi på vi følgende Sætning. For alle naturlige tal n N gælder formlen 1 + +... + n = n(n + 1)(n + 1) Bevis. Vi beviser sætningen ved induktion. For n = 1 lyder sætningens påstand 1 = 1 3, og det er jo sandt. Hermed har vi sikret induktionens start. Lad herefter n være et vilkårligt naturligt tal. Vi vil bevise at hvis formlen gælder for n, dvs. at hvis. ( ) 1 + +... + n = n(n + 1)(n + 1) så gælder formlen også for n + 1, dvs. at så gælder, ( ) 1 + +... + n + (n + 1) = (n + 1)(n + )(n + 3) Vi ser på venstre side af dette udtryk, udnytter induktionsantagelsen ( ) og regner videre: = 1 + +... + n + (n + 1) = n(n + 1)(n + 1) + (n + 1) = (n + 1)(n + 7n + ) = = n(n + 1)(n + 1) + (n + 1) (n + 1) [n(n + 1) + (n + 1)] (n + 1)(n + )(n + 3) Hermed har vi bevist ( ) ud fra ( ), dvs. at induktionsskridtet er fuldført. Dermed er sætningen er bevist...

Induktionsbeviser MT01.0.07 Opgaver Formlerne i de første opgaver nedenfor er nyttige og velkendte (og kan i øvrigt bevises på mange andre måder end ved induktion). Opgave 1 (Summen af de n første naturlige tal) Bevis ved induktion formlen 1 + + 3 +... + n = n(n + 1) Opgave formlen (Summen af de n første ulige naturlige tal) Bevis ved induktion 1 + 3 + +... + (n 1) = n Opgave 3 (Summen af en endelig kvotientrække) Lad q 1 være et tal. Bevis ved induktion at 1 + q + q +... + q n = 1 qn+1 1 q Opgave 4 (Antallet af delmængder af en n-mængde) Bevis ved induktion at antallet af delmængder af en n-mængde, n N, er n. Opgave Lad der være givet et liniestykke med længden 1, og lad n være et naturligt tal. Bevis at man med passer og lineal kan konstruere et liniestykke af længden n. Det er naturligvis en stor fordel at vide hvad man stiler efter at bevise. I praksis kender man ikke altid resultatet på forhånd. I de næste opgaver skal man først gætte en formel. Opgave (Summen af de n første kubiktal.) Gæt ved at prøve med små værdier af n et generelt udtryk for Bevis derefter formlen ved induktion. 1 3 + 3 +... + n 3. Opgave 7 Dag 1 om morgenen anbringes en abe på det nederste trin af en uendelig høj stige. Hver dag klatrer aben først op til trinnet dobbelt så højt oppe som det trin den startede på om morgenen, og derpå yderligere et trin op. På hvilket trin befinder aben sig om morgenen den n te dag?

Induktionsbeviser MT01.0.07 3 Induktionens start behøver ikke at være n = 1. Opgave 8 Bevis at vinkelsummen i en n-kant, n 3, er (n )180. Også induktionsantagelsen kan varieres. Undertiden benyttes i induktionsskridtet ikke bare at påstanden antages at gælde for n, men at den antages at gælde for alle (eller udvalgte) tal op til og med n. Opgave 9 Betragt Fibonacci-tallene 1, 1,, 3,, 8, 13, 1, 34,... der er defineret ved at F 1 = 1, F = 1 samt F n+ = F n+1 + F n Bevis ved induktion Binets formel, som siger at F n = ( 1+ ) n ( 1 ) n Somme tider kan induktion bruges i opgaver der som udgangspunkt slet ikke handler om alle de naturlige tal. De følgende opgaver bliver faktisk lettere hvis man gætter på at påstanden nok holder for alle naturlige tal, og derefter går efter at bevise dette mere generelle resultat. Opgave 10 Lad a være et tal med den egenskab at tallet a + 1 a er et helt tal. Bevis at også er et helt tal. a 19 + 1 a 19 Opgave 11 I et firma med 107 ansatte overvåger man hinanden på følgende måde: For ethvert par af ansatte gælder at enten overvåger den ene den anden, eller også overvåger den anden den ene. Bevis at der findes en ansat P med den egenskab at enhver anden person enten overvåger P eller overvåger en person der overvåger P.

Induktionsbeviser MT01.0.07 4 Løsninger Opgave 1 Vi skal ved induktion bevise at 1 + + 3 +... + n = n(n + 1) Induktionens start: For n = 1 lyder påstanden 1 = 1 /, hvilket er sandt. Induktionsskridtet: Antag at 1 + + 3 +... + n = n(n + 1)/. Så er 1 + + 3 +... +n+(n+1) = n(n+1)/+(n+1) = (n(n+1) +(n+1))/ = (n+1)(n+)/ som ønsket. Ved induktion følger nu at sætningen gælder for alle n N. Opgave Vi skal ved induktion bevise at 1 + 3 + +... + (n 1) = n Induktionens start: For n = 1 lyder påstanden 1 = 1, hvilket er sandt. Induktionsskridtet: Antag at 1 + 3 + +... + (n 1) = n. Heraf fås 1 + 3 + +... + (n 1) + ((n + 1) 1) = n + ((n + 1) 1) = n + n + 1 = (n + 1) som ønsket. Ved induktion følger nu at sætningen gælder for alle n N. Opgave 3 Lad q 1 være et tal. Vi skal ved induktion bevise at 1 + q + q +... + q n = 1 qn+1 1 q Induktionens start: For n = 1 lyder påstanden 1 + q = (1 q )/(1 q), hvilket er sandt (kvadratsætning). Induktionsskridtet: Antag at 1 + q + q +... + q n = (1 q n+1 )/(1 q). Heraf fås 1+q+q +...+q n +q n+1 = (1 q n+1 )/(1 q) + q n+1 = (1 q n+1 + q n+1 (1 q))/(1 q) = (1 q n+ )/(1 q) som ønsket. Ved induktion følger nu at sætningen gælder for alle n N. Opgave 4 Vi skal ved induktion bevise at antallet af delmængder af en n- mængde, n N, er n. Induktionens start: Påstanden er korrekt for n = 1, da antallet af delmængder af en mængde med 1 element er (nemlig hele mængden og den tomme mængde). Induktionsskridtet: Antag at antallet af delmængder af en n-mængde er n. Lad os betragte en (n + 1)-mængde A, og lad a være et element i denne. Ved optælling af delmængder af A skelner vi mellem delmængder uden a som element og delmængder med a som element. Af de førstnævnte er der ifølge induktionsantagelsen n (nemlig samtlige delmængder af n-mængden A\{a}). Af de sidstnævnte er der, ligeledes ifølge induktionsantagelsen, også antallet n (nemlig samtlige delmængder af A\{a}, hver tilføjet elementet a). Ialt er der således n + n = n = n+1 delmængder som ønsket. Ved induktion følger nu at sætningen gælder for alle n N. Opgave Lad der være givet et liniestykke med længden 1, og lad n være et naturligt tal. Vi skal bevise at at man med passer og lineal kan konstruere et liniestykke af længden n. Vi beviser ved induktion at påstanden gælder for ethvert n N. Induktionens start: For n = 1 er der intet at vise, da det givne liniestykke har længden

Induktionsbeviser MT01.0.07 1 = 1. Induktionsskridtet: Antag at et liniestykke med længden n kan konstrueres. Med passer og lineal kan en retvinklet trekant med kateterne 1 og n konstrueres. Hypotenusen i denne er n + 1 (Pythagoras). Hermed er det ønskede vist. Opgave Vi skal gætte og ved induktion bevise et generelt udtryk for 1 3 + 3 +... + n 3. For de første værdier af n har vi 1 3 = 1, 1 3 + 3 = 9, 1 3 + 3 + 3 3 = 3, 1 3 + 3 + 3 3 + 4 3 = 100. Vi genkender kvadrattallene på højre side og gætter ud fra dette på at 1 3 + 3 +... + n 3 = (1 + +... + n), n N, altså (idet vi udnytter formlen fra opgave 1) at 1 3 + 3 +... + n 3 = n (n + 1) 4 Vi beviser denne formel ved induktion. Induktionens start: For n = 1 har vi allerede set at formlen passer. Induktionsskridtet: Antag at 1 3 + 3 +... + n 3 = n (n + 1) /4. Heraf fås 1 3 + 3 +... + n 3 + (n + 1) 3 = n (n + 1) /4 + (n + 1) 3 = (n + 1) (n + 4(n + 1))/4 = (n + 1) (n + ) /4 som ønsket. Hermed er induktionsbeviset fuldført. Opgave 7 Dag 1 om morgenen anbringes en abe på det nederste trin af en uendelig høj stige. Hver dag klatrer aben først op til trinnet dobbelt så højt oppe som det trin den startede på om morgenen, og derpå yderligere et trin op. Vi skal finde et udtryk for det trin a n som aben befinder sig på om morgenen den n te dag. Vi har åbenbart a 1 = 1, og generelt a n+1 = a n + 1, n N. Da a 1 = 1, a = 1 + 1 = 3, a 3 = 3 + 1 = 7, a 4 = 7 + 1 = 1, gættes på at der gælder a n = n 1. Dette gæt eftervises ved induktion. Induktionens start: For n = 1 har vi allerede set at formlen passer. Induktionsskridtet: Antag at a n = n 1. Så er a n+1 = a n + 1 = ( n 1) + 1 = n+1 1 som ønsket. Hermed er formlen bevist. Opgave 8 Vi beviser ved induktion at vinkelsummen i en n-kant, n 3, er (n )180. Induktionens start: For n = 3 er resultatet velkendt (vinkelsummen i en trekant er 180 ). Induktionsskridtet, n 3: Antag at vinkelsummen af en n-kant er (n )180. Betragt en (n + 1)-kant. Den kan (overvej!) opdeles i en trekant og en n-kant. Vinkelsummen bliver derved (n )180 + 180 = (n 1)180 som ønsket. Opgave 9 Vi skal bevise at F n = ( 1+ ) n ( 1 ) n, n N for F n givet ved at F 1 = 1, F = 1 samt F n+ = F n+1 + F n, n N. Beviset føres ved induktion. Vi sætter a = (1 + )/, b = (1 )/ og skal bevise at F n = a n b n. Bemærk at tallene a og b opfylder a = a + 1 og b = b + 1 samt a b =. Induktionens start: For n = 1 er F 1 = 1, og udtrykket a 1 b 1 = a b =, altså ok. For n = er F = 1, og

Induktionsbeviser MT01.0.07 a b = (a + 1) (b + 1) = a b =, altså ok. Induktionsskridtet, n : Vi antager at formlen gælder for n 1 og for n, og vil vise at den gælder for n + 1. Vi antager altså at F n 1 = a n 1 b n 1 og F n = a n b n. Heraf fås ved addition F n+1 = F n + F n 1 = a n b n + a n 1 b n 1 = a n 1 (a + 1) b n 1 (b + 1) = a n 1 a b n 1 b = a n+1 b n+1. Hermed er induktionsbeviset ført. Opgave 10 Lad a være et tal med den egenskab at tallet a + 1/a er et helt tal. Vi skal bevise at så er også a 19 + 1/a 19 et helt tal. Vi vil ved induktion bevise den mere generelle påstand at der for alle n N gælder at a n + 1/a n er et helt tal. Induktionens start (for n = 1 og n = ): For n = 1 er der intet at vise. For n = bemærker vi først at (a + 1/a) er et helt tal, hvoraf, da (a + 1/a) = a + 1/a +, også a + 1/a er et heltal. Induktionsskridtet (for n ): Antag at a k +1/a k er heltal for alle k n. Nu er (a+1/a)(a n +1/a n ) = a n+1 + 1/a n 1 + a n 1 + 1/a n+1 = (a n+1 + 1/a n+1 ) + (a n 1 + 1/a n 1 ). Da venstresiden er et produkt af hele tal, og da a n 1 + 1/a n 1 er helt ifølge induktionsantagelsen, må også a n+1 + 1/a n+1 være et helt tal. Hermed er påstanden bevist. Opgave 11 I et firma med 107 ansatte overvåger man hinanden på følgende måde: For ethvert par af ansatte gælder at enten overvåger den ene den anden, eller også overvåger den anden den ene. Bevis at der findes en ansat P med den egenskab at enhver anden person enten overvåger P eller overvåger en person der overvåger P. Vi beviser mere generelt at påstanden gælder for enhver størrelse n af firmaet. Lad os skrive x y for x overvåger y. Lad os kalde en person P med den angivne egenskab for central. Induktionens start: For n = 1 er påstanden tom. Induktionsskridtet: Antag at der for ethvert firma med n ansatte med parvis overvågning som beskrevet findes en central person. Betragt nu et firma M med n + 1 ansatte med parvis overvågning. Lad Q M. Delmængden M = M\{Q} opfylder parvis overvågning. I M findes derfor en central person P. Sæt A = {x M x P }. Der nu to muligheder. a) Hvis Q P eller Q x for et eller andet x A, er P brugbar som central person i hele M. b) Hvis omvendt P Q og x Q for alle x A, er Q brugbar som central person i hele M. Hermed er påstanden bevist.