MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI



Relaterede dokumenter
GRØNLAND SUBSTRATEGI

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

NATIONAL UDDANNELSE SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION SUBSTRATEGI

13. november 2017 FM 2018/xx. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2018 om Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

KOMPETENCE- UDVIKLING SUBSTRATEGI

2014 Udgivet den 25. april april Nr VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

LIGEBEHANDLING SUBSTRATEGI

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland.

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland.

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

Den nationale koordinationsstruktur. Det Faglige Råds årsrapport 2016

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Målbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018

Vejledning om Ansvarlige Investeringer

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

ØKONOMI OG ADMINISTRATION SUBSTRATEGI

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed)

INTERNATIONAL STRATEGI

Notat om høringssvar til høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Rigsrevisionens strategi

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

VEDTÆGT. for INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER DANMARKS NATIONALE MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION

Strategisk handlingsplan

2011/1 BTL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 16. maj Betænkning.

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Udkast til Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Kommunikationsstrategi Professionshøjskolen UCC

UDKAST TIL Samarbejdsaftale mellem Region Sjælland og Femern Belt Development

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Den nationale koordinationsstruktur

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer.

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Et stærkt og effektivt tilsyn. Strategi for Forsyningstilsynet

Hvordan kan de Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling anvendes i praksis?

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Resumé af sagsgangsanalyse

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

IKAS. 4. december 2009

Bilag 3 Økonomiudvalgets handleplan for handicappolitikken revideret version

Masterplan Horisont 2018

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

CSR Strategi for Vejen Forsyning A/S

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet

DIEH strategi Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

SSP-Samrådets værdier

Ung- og familieudførerområdet

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv.

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Implementering og monitorering

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

STRATEGI IDÉER SOM KAN INSPIRERE

Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.

Status og erfaringer med CSR-rapportering

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet

Transkript:

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI

SYSTE M ATISK ME NNE SKE R ETTIGHEDSOVERVÅGNI N G MED GE NNE M SLAGSKR A FT INTRO SYSTEMATISK MENNESKERETTIGHEDSOVERVÅGNING MED GENNEMSLAGSKRAFT MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal varetage overvågning af og rapportering om menneskerettighedssituationen i Danmark. VISION ˮ Institut for Menneskerettigheders monitorering af menneskerettighedssituationen i Danmark er omdrejningspunktet for en systematisk fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i Danmark. Som Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution er monitorering af menneskerettighedssituationen i Danmark en af Institut for Menneskerettigheders helt centrale opgaver. En opgave, der over den seneste årrække er blevet opprioriteret og systematiseret. Dette vil fortsætte i strategiperioden. Fra 2013 skal Institut for Menneskerettigheder afgive en årlige beretning til Folketinget. Beretningen vil blive baseret på den årlige Statusrapport, der på en række udvalgte områder beskriver den aktuelle menneskerettighedssituation i Danmark. Danmark har behov for at prioritere, præcisere og målsætte indsatsen på menneskerettighedsområdet, og statusrapporten kan bidrage til dette, ligesom beretningen til Folketinget kan tydeliggøre udviklingen fra år til år. Statusrapporten udkom første gang i 2012 og tegnede dermed for første gang et generelt billede af, hvordan menneskerettighedssituationen ser ud i Danmark. Rapporten var et væsentligt skridt i retning af en mere systematisk indsats. 3

Øvrige monitoreringsindsatser udgøres af instituttets internationale rapportering samt løbende udarbejdelse af høringssvar, ligesom en del af instituttets forskningsindsats bidrager til monitoreringen. Institut for Menneskerettigheder monitorerer ligeledes menneskerettighedssituationen i Grønland. Dette sker i form af en systematisk overvågning, der finder sted i samarbejde med navnlig Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

OMDREJNI NGSP U NKTET FOR EN SY STEMATISK D A NSK MENNE SKERETTIGHE D SI ND SATS FOKUSOMRÅDER OMDREJNINGSPUNKTET FOR EN SYSTEMATISK DANSK MENNESKERETTIGHEDSINDSATS Der er behov for, at Statusrapporten bliver udbygget med yderligere menneskerettighedsområder, end de 13, der i første gang blev beskrevet. Herudover er det nødvendigt med en systematiseret opdatering af de allerede beskrevne områder. Og sidst men ikke mindst er der behov for, at afdækningen gennem en målrettet opfølgnings- og kommunikationsindsats får den fornødne gennemslagskraft, således at arbejdet reelt bliver omdrejningspunktet for en systematisk fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i Danmark. For at instituttets monitoreringsindsats kan få den fornødne gennemslagskraft og for alvor danne grundlag for en videreudvikling af menneskerettighedssituationen i Danmark, skal alle centrale aktører være bekendt med arbejdet. Dels skal det sikres, at der er kendskab til, at instituttet arbejder systematisk med monitoreringen i form af statusrapporten. Dels er der behov for, at de enkelte områder bliver kommunikeret målrettet til centrale aktører inden for de pågældende felter. Ikke mindst Folketinget er en væsentlig målgruppe for instituttets monitoreringsindsats. I strategiperioden vil instituttets monitoreringsindsats have følgende fokusområder: 1. Styrket kommunikation af monitoreringsarbejdet til Folketinget 2. Bedre og mere målrettet opfølgning på og kommunikation af statusrapporten til øvrige interessenter 3. Styrkelse af interne processer, der sikrer den løbende opdatering og opfølgning på statusrapporten og dens anbefalinger 4. Styrkelse af den internationale rapportering og det tilhørende samspil med civilsamfundet 5

OMDREJNI NGSP U NKTET FOR EN SY STEM ATISK D ANSK MENNE SKE RETTIGHEDSI ND SATS 1. STYRKET MÅLRETTET KOMMUNIKATION AF STATUSRAPPORTEN OG DENS ANBEFALINGER TIL FOLKETINGET En forudsætning for, at overvågningsarbejdet får den fornødne gennemslagskraft er, at centrale aktører er bekendt hermed og ikke mindst de indeholdte anbefalinger. Instituttet skal som følge af den lov, der trådte i kraft 1. januar 2013 - fremover afgive en årlig beretning til Folketinget, hvilket er en god mulighed for at kommunikere til Folketingets medlemmer, men dialogen med Folketinget og dets udvalg skal også styrkes på andre måder. INDSATSER Vi vil sikre, at vi i forbindelse med afgivelsen af den år lige beretning til Folketinget får kommunikeret statusrapportens anbefalinger klart og præcist. Vi vil tage systematisk og målrettet kontakt til de relevante folketingsudvalg på grundlag dels af anbefalingerne på de forskellige områder. 7

2. BEDRE OG MERE MÅLRETTET OPFØLGNING PÅ OG KOMMUNIKATION AF STATUSRAPPORTEN TIL ØVRIGE INTERESSENTER Udover Folketingets medlemmer er der behov for, at en række øvrige aktører gøres bekendt med Statusrapporten og dens anbefalinger. Dette gælder bl.a. civilsamfundsrepræsentanter, embedsværket og øvrige institutioner. INDSATSER Vi vil mindst to gange om året orientere Rådet om overvågningsarbejdet og opfølgningen herpå. Vi vil herudover tage systematisk og målrettet kontakt til civilsamfundsorganisationer på grundlag af statusrapportens anbefalinger. Vi vil tage systematisk og målrettet kontakt til nøgleembedsmænd på grundlag af statusrapportens anbefalinger.

OMDREJNI NGSP U NKTET FOR EN SY STEMATISK D A NSK MENNE SKERETTIGHE D SI ND SATS 3. STYRKELSE AF INTERNE PROCESER, DER SIKRER DEN LØBENDE OPDATERING OG OPFØLGNING PÅ STATUSRAPPORTEN OG DENS ANBEFALINGER For at sikre Statusrapportens aktualitet, skal den udbygges og opdateres, ligesom der løbende skal følges op. Det forudsætter, at instituttets interne processer styrkes. For at sikre den tværgående sammenhæng i opfølgningsinitiativerne forankres disse på direktionsniveau. INDSATSER Vi vil på alle centrale emner omhandlet i Statusrapporten udnævne fagansvarlige, der har ansvaret for løbende at følge med i udviklingen på deres respektive områder og sikre, at statuskapitlerne er løbende opdaterede. Vi vil introducere kvartalsvise dialogmøder mellem vicedirektør og fagansvarlige, hvor konkrete opfølgningstiltag fastlægges. 9

4. STYRKELSE AF DEN INTERNATIONALE RAPPORTERING OG DET TILHØRENDE SAMSPIL MED CIVILSAMFUNDET Kvaliteten af instituttets internationale rapportering kan blive yderligere styrket. Dette kan bl.a. ske ved en yderligere konceptualisering af rapporteringsprocessen, der sikrer inddragelse af eksperter på et tidligt tidspunkt i processen samt et systematisk opfølgningsforløb. Hertil kommer, at Institut for Menneskerettigheder er det naturlige omdrejningspunkt for det danske civilsamfund i forbindelse med den internationale rapportering af menneskerettighedsforholdene i Danmark. Det er således instituttets opgave at fremme koordinationen mellem og yde bistand til NGO ernes arbejde i forbindelse med Danmarks internationale rapporteringer. INDSATSER Vi vil udvikle et sammenhængende rapporteringshjul for alle centrale og ratificerede FN-konventioner. Dette skal sikre et grundigt forarbejde med inddragelse civilsamfund og eksperter, og som inkluderer et kvalificeret opfølgningsforløb. Vi vil gennem kommunikation af rapporteringshjulet sikre, at civilsamfundsorganisationerne har kendskab til processen og bliver inddraget i god tid, ligesom vi ved information og uddannelse målrettet organisationerne vil styrke deres deltagelse i rapporteringsarbejdet.