Censorrapport, skriftlig græsk 2016 udkast

Censorrapport, skriftlig græsk 2016 udkast 04.08.16 Ved studentereksamen i skriftlig græsk 2016 besvarede 79 elever opgave 1, hvor teksten var et uddrag af Isokrates tale Om freden. Opgave 2 kom ikke i brug, og der var ingen elever til sygeeksamen. KARAKTERSTATISTIK: Opgave 1 - Gennemsnittet for besvarelserne blev 7,63 Karakter -3 00 02 4 7 10 12 I alt Antal 0 2 9 8 25 21 14 79 Frekvenser 0,0 2,5 11,4 10,1 31,6 26,6 17,7 100 Frekvenser for beståede 11,7 10,4 32,5 27,3 18,2 Gennemsnit = 7,63 1. kvartil = 5,59 Median = 7,96 3. kvartil = 10,32 Percentiler 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 2,31 4,50 6,06 7,01 7,96 8,90 9,85 10,79 11,44 12,00 KOMMENTARER TIL ÅRETS OPGAVE Opgave 1. Analyse. Εἰς τοῦτο γάρ τινες ἀνοίας ἐληλύθασιν, ὥστε ὑπειλήφασι τὴν ἀδικίαν ἐπονείδιστον μὲν εἶναι Igen i år blev det tydeligt, at så at sige alle elever er veltrænede og dermed også rigtigt gode til syntaktisk analyse. Analyseopgaven er generelt med til at trække karakteren op. Årets helsætning indeholdt dog et ord, som under en håndfuld elever fik placeret rigtigt, nemlig ἀνοίας, der står som attribut (underled, adled) til τοῦτο og dermed bliver en del af det adverbielle led Εἰς τοῦτο.. ἀνοίας. En ret stor flok har i stedet gjort ordet til direkte objekt for ἐληλύθασιν. Det er.. γάρ τινες.. der har sneget sig ind og forvirret eleverne. Det var naturligvis ikke uventet, at stedet kunne blive problematisk, men i en ellers

regelret analysesætning kunne det være udfordringen til den gode elev; og som altid er der i sådanne tilfælde hjælp at hente i den danske oversættelse. Ledsætningens infinitte nexus med ἐπονείδιστον som prædikat til det logiske subjekt fungerede rigtigt godt på den måde, at det var en konstruktion, som langt de fleste elever kunne håndtere. Nogle elever brugte dog betegnelsen adled om ἐπονείδιστον; vi vil gerne fastholde den opfattelse, at adled kun bruges om adjektiver og substantiver, der ikke har selvstændig ledværdi, men indgår i et større led. Opgave 2. Oversættelsesopgaver. Ἡγοῦμαι δὲ δεῖν ἡμᾶς ἐκ τῆς ἐκκλησίας ἀπελθεῖν οὐ μόνον ψηφισαμένους τὴν εἰρήνην, ἀλλὰ καὶ βουλευσαμένους, ὅπως ἄξομεν αὐτήν, καὶ μὴ ποιήσομεν, ὅπερ εἰώθαμεν Opgave 2a Oversættelserne var det svageste punkt for rigtig mange af eleverne, og arbejdet med at lave en gennemført og bindende oversættelse, hvor alle den græske teksts ord er genkendelige og gengivet i en meningsfuld sammenhæng, er måske kommet til at stå lidt i skyggen af arbejdet med den sproglige og indholdsmæssige analyse. Den TRYKTE oversættelse: Min holdning er, at når denne folkeforsamling er forbi, skal vi ikke blot have vedtaget en fredsaftale, vi skal også være nået frem til en beslutning om, hvordan freden skal opretholdes, så det ikke går som sædvanligt. En MULIG version: Jeg mener, at det er nødvendigt, at vi går bort fra (forlader) folkeforsamlingen efter at vi ikke blot har stemt for freden, men også har drøftet, hvordan vi vil holde den, og ikke (vil) gøre, som (hvad) vi plejer Eleverne skulle med deres oversættelse vise, at de bl.a. kunne se disse forskelle i forhold til den trykte oversættelse og det er også de punkter, der kan kommenteres i opgave 2c Ἡγοῦμαι 1p. sing OG med den rette betydning δεῖν gemmer sig i ordet skal, men skal oversættes eksplicit (hvad mange elever undlod) ἡμᾶς ἀπελθεῖν skal oversættes som en at-sætning med det rette nexusforhold ἐκ τῆς ἐκκλησίας skal oversættes som et adverbialled/præpositionsforbindelse οὐ μόνον ἀλλὰ καὶ - ikke blot, men også ψηφισαμένους skal kobles på med et efter at.. eller lignende τὴν εἰρήνην - bestemt βουλευσαμένους parallelt med ψηφισαμένους + rette oversættelse αὐτήν oversættes som pronomen, og som direkte objekt (ikke subjekt i en passiv konstruktion ἄξομεν 1p. pl. futurum μὴ - negationen skal ligge før ὅπως-sætningen

ποιήσομεν parallelt med ἄξομεν, så vi vil kan genbruges εἰώθαμεν 1p.pl. Opgave 2b Som hvert år er den morfologiske analyse et hit. Niveauet er højt. Der er stadig enkelte elever, der ved participier ikke angiver ordklasse, måske fordi de mener det giver sig selv, men det er altså ikke nok. Der er også stadig nogle, der også selv om opslagsformen er ἀπέρχομαι bestemmer ἀπελθεῖν som imperfektiv infinitiv. ἄξομεν drillede enkelte, og fik dem til at give ἀξιόω som opslagsform. Opgave 2c Der er en del elever, der blot noterer, at her er der en forskel, og det er så det. Det er ikke nødvendigvis noget, der følger den samlede karakter, men rigtigt mange elever, som er skrappe til både analyse og oversættelse, gør alt for lidt ud af sammenligningsopgaven. Det kunne tyde på, at det er en disciplin, der skal trænes mere systematisk. Nedenfor eksempler for at illustrere forskellen på at påpege og at gøre rede for: Eksempel 1 fra en opgave, der fik 10, men hvor opgave 2c var med til at trække ned: a. I den danske tekst har man valgt at gøre αὐτήν til subjekt. αὐτήν står i den græske tekt i akkusativ, det skal altså ikke være et subjekt men et objekt, som på græsk. Dette er en syntaktisk forskel på den græske og danske tekst. b. I den danske tekst har man oversat βουλευσαμένους med en beslutning, altså et substantiv, hvor det i den græske tekst er et verbum. Dette er således endnu en syntaktisk forskel. c. ἐκ τῆς εκκλησίας er i den græske tekst en præpositionsforbindelse som syntaktisk bliver et adverbialled. Det har man i den danske tekst vlagt at gøre til subjekt. Her er altså en syntaktisk forskel. Eksempel 2: a. Ἡγοῦμαι δὲ δεῖν selvoversat og jeg mener, at det er nødvendigt i oversættelsen min holdning er. Oversætteren har udskiftet subjektet og verbalet, der i øvrigt er ændret fra 1. singularis til 3. singularis. Derudover er både δεῖν og δὲ udeladt. Da det er en ændring i både sætningens opbygning og betydning, idet nødvendigheden ikke er påpeget, er der tale om en syntaktisk og semantisk forskel. b. ἡμᾶς ἐκ τῆς ἐκκλησίας ἀπελθεῖν selvoversat vi går bort fra folkeforsamlingen i oversættelsen når denne folkeforsamling er forbi. Oversætteren har igen udskiftet både subjekt og verbal, hvilket også har ført til en udeladelse af præpositionsforbindelsen. Da det er en ændring både i sætningens opbygning og delvist i dens betydning, idet folket folket skal være i gang med at gå væk fra folkeforsamlingen i egen oversættelse, mens forsamlingen bare skal være forbi i oversætterns version, er der tale om en syntaktisk og delvist semantisk forskel. c. μὴ ποιήσομεν, ὅπερ εἰώθαμεν selvoversat og at vi ikke vil gøre, netop som vi har plejet i oversættelsen så det ikke går som sædvanligt. Oversætteren har ændret denne del af sætningen til en dansk, ideomatisk konstruktion. For at kunne gøre dette, har oversætteren ændret i sætningens konstruktion, fx ved kun at have et verbal. Derfor er det tale om en idiomatisk og syntaktisk forskel. Opgave 3. Tekstforståelse

Besvarelserne af opgave 3 var bedre i år end de foregående år. Teksten var let at gå til og argumentationen gennemskuelig. Men alligevel ser vi stadig de sædvanlige svagheder i besvarelser. Eleverne bruger ikke den hjælp, der ligger i opgaveformuleringerne: Det er vigtigt at eleverne læser opgaveformuleringen omhyggeligt, og med det samme noterer den taksonomi, der er indbygget i den, inden de (helst som det allerførste) roligt læser den danske oversættelse igennem. Hvad handler teksten om, og hvad er det, jeg skal med den? Hvilke af de 4 vinkler, vil jeg vælge? Hvor i den danske oversættelse er der centrale passager, som jeg SKAL inddrage på dansk, og evt. uddybe ved at gå ned i den græske tekst? Det er ikke længden af besvarelsen, der er afgørende for dens kvalitet! Referat, ikke redegørelse Alt for mange elever forfalder til at lave et referat af teksten i stedet for en redegørelse, som de selv har struktureret. Sune Weile, der er fagkonsulent i dansk, giver denne gode og klare definition på en redegørelse, som man med fordel kan give til eleverne: En redegørelse er en gengivelse af det vigtigste indhold af en tekst. Redegørelsen adskiller sig fra fx referatet ved, at den ikke følger tekstforlægget (den tekst der redegøres for) kronologisk. I stedet uddrager den de væsentligste elementer, og fremstiller dem i en rækkefølge, hvor det vigtigste dvs. hovedsynspunktet kommer først, herefter de argumenter der underbygger hovedsynspunktet osv. Hele teksten Om at skrive en redegørelse ligger på dette link https://suneweile.wordpress.com/dansk-i-gymnasiet/skriftlighed-idansk/eksamensgenrerne/om-at-skrive-en-redeg%c3%b8relse/ Den græske tekst bliver stedbarn Alt for mange bruger den græske tekst i flæng finder et ord hist og pist for at krydre besvarelsen. De græske ord og citater (korte og præcise!) skal indgå aktivt i besvarelsen, det skal være tydeligt, HVORFOR de er med. Valget mellem opgave A, B, C eller D Ikke alle elever angiver tydeligt, hvad de har valgt. Det er vigtigt, at den sidste del af besvarelsen knyttes til teksten; og det er igen vigtig at eleven gør sig klart, om der står diskutér, perspektivér eller vurdér. Især i opgave D kom diskussionen let til at stå svagt. Når forfatteren, som i årets opgave, er mere eller mindre ukendt for de fleste elever, ser vi heldigvis ikke så tit, at elever forfalder til at klippe afsnit fra de daglige noter ind i besvarelsen.

Statistik på besvarelsen af opgave 3, tekstforståelse. Antal A Gør rede for Isokrates argumentation, og kommentér de modsætninger, han stiller op mellem sig selv og tilhørerne. Diskutér de værdier, han forbinder 36 med ønsket om fred. B Gør rede for Isokrates argumentation, og kommentér de modsætninger, han stiller op mellem sig selv og tilhørerne. Vurdér, hvordan Isokrates 21 underbygger sit budskab med retoriske virkemidler. C Gør rede for Isokrates argumentation, og kommentér de modsætninger, han stiller op mellem sig selv og tilhørerne. Perspektivér Isokrates opfattelse af 1 Athen som stormagt til opfattelsen hos én eller flere andre antikke forfattere. D Gør rede for Isokrates argumentation, og kommentér de modsætninger, han stiller op mellem sig selv og tilhørerne. Diskutér, i hvilken grad Isokrates 18 argumenter kan overføres på aktuelle konflikter.? 3 I alt 79 Fordelt på de enkelte skoler antal A B C D? Gefion 10 6 2 1 1 Helsingør 5 2 3 Nørresundby 5 3 1 1 Odense 5 3 1 1 Odder 7 5 1 1 Ribe 4 1 2 1 Risskov 11 2 5 2 2 Silkeborg 9 3 4 2 Sorø 5 4 1 Svendborg 6 3 2 1 Viborg 6 2 1 3 Zahle 6 2 2 2 79 36 21 1 18 3 4. Billedanalyse Besvarelserne i år var meget gode, måske de bedste, vi har læst. Der var gode og detaljerede beskrivelser, som i de allerfleste tilfælde netop blev brugt til datering. Også perspektivbilledet blev i år beskrevet og kommenteret fint og skarpt i forhold til den antikke statue. I bedømmelsen af den antikke skulptur blev der som basis lagt vægt på følgende: - Er billedet beskrevet præcist og detaljeret? stillingsmotiv, naturalisme/idealisme/realisme, klæde/tøjfolder, nøgen/påklædt, wetlook og lign., evt. også overvejelser over skildpadden.

- Bliver iagttagelserne brugt til dateringen? Eller er det evt. afskrift af notater om klassisk stil? - Er det en selvstændigt og set fremstilling af højklassisk på vej mod senklassisk? Dvs. placering inden for perioden højklassisk - som afgrænses lidt forskelligt i forskellige bøger. - Ekstra bonus: Overvejelser over, hvorfor statuen kaldes Afrodite. Ved perspektivbilledet kunne eleven kommentere: - klædedragten i figurtegningen - Er hun nøgen eller påklædt? - vægtforskydningen / komposition - forskel i maleri og skulptur, EVT: også noget med farver. - kvinden på maleriet er anbragt i et landskab/en sammenhæng, mens statuen er revet ud af sin sammenhæng / sine omgivelser - stemning / relation til naturen / dyret i kompositionen: Afrodite træder på skildpadden magt, Kvinden på maleriet synes nysgerrigt at iagttage sommerfuglen ikke magt, men drøm og undren.