VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2009-2010 KVALITETSRAPPORT for FOLKESKOLERNE I VARDE KOMMUNE 1
INDHOLDSFORTEGNELSE Tids- og handleplan... 4 Forord... 5 Sammenfatning... 7 Statistiske oplysninger... 7 Fagligt niveau... 7 Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning... 7 Status vedr. skolernes indsatsområder 2009/2010... 8 Brugertilfredshedsundersøgelse... 8 Dansk som andetsprog... 9 Nationale test... 10 Specialundervisning / klager... 11 Specialundervisning / Tilbudsstrukturen Varde Kommune... 11 Fælleskommunale områder... 13 Udviklingstiltag og fokusområder på skoleområdet... 13 Pædagogisk aftalestyring / dialogmøder... 14 Helhedsskole... 15 KOMPAS... 15 Kulturel Rygsæk... 15 Mål- og indholdsbeskrivelse i SFO... 16 Naturfagslokaler... 16 Pædagogisk Central... 17 Skolebazar... 18 Skole-IT... 18 Temadag Børnehaveklasseledere... 18 Unge Politik... 19 10. klassecenter i Campus... 19 Kompetenceudvikling... 21 Kursuskatalog... 21 Øvrige projekter med eksterne midler / puljemidler... 22 Breddeidræt... 22 Naturfagsmaraton... 22 Space... 23 Stavemaraton... 23 Du vælger selv... 24 Oversigter... 25 Budgetrammer indledning... 25 Budgetrammer... 26 Nøgletal skoleåret 2009/2010... 28 Specialpædagogisk bistand to-sprogsundervisning... 29 Elever antal - pr. 5.9.2009 fordelt på klassetrin... 30 Elevers valg efter 9. klasse 2010 skoleåret 2009/2010... 33 Karaktergennemsnit Folkeskolens... 34 Skolernes kvalitetsrapport... 35 Agerbæk Skole... 36 Alslev Skole... 38 Ansager Skole... 41 Billum Skole... 44 Blåvandshuk Skole... 47 Brorsonskolen... 50 Gårde Skole... 53 Horne Skole... 55 2
Janderup Skole... 57 Lindbjerg Skole... 60 Lunde-Kvong Skole... 62 Lykkesgårdskolen... 64 Nordenskov Skole... 67 Næsbjerg Skole... 70 Nr. Nebel Skole... 77 Outrup Skole... 80 Sct. Jacobi Skole... 84 Skolen ved Skoven... 88 Skovlund Skole... 91 Starup Skole... 93 Thorstrup Skole... 95 Tistrup Skole... 97 Ølgod Byskole... 100 Årre Skole... 102 Bilag... 105 Pædagogisk Aftalestyring Varde Kommunes Skoler 2010... 106 Ansøgningsskema Udfordringsret... 132 3
Tids- og handleplan Kvalitetsrapport 2009 / 2010 (ved brug af udfordringsretten) Hvornår Hvad Hvem Marts 2010: Vejledninger/retningslinier til skoler udarbejdes olho/atla Tabel til skolerne udarbejdes. Forventes Ultimo marts 2010: April 2010: Afgørelse vedr. ansøgning om udfordringsretten modtaget 21.7.2010 Forhåndsvejledning /retningslinier/tabel samt forventet tidsplan udsendes til skolerne olho/atla beog/lido atla/olho 22. april 2010: Tabel drøftes evt. på skoleledermøde beog/lido/olho Juli 2010: Endelig skabelon samt tidsplan udsendes olho/atla beog /lora August 2010: Informationer fra skoler indsamles. Frist 27.08.2010 Den kommunale del (statistikker/oversigter m.v.) udarbejdes. Forvaltningen/ olho/atla/heok August /september 2010: Den samlede rapport udarbejdes olho/atla 30. september 2010: Rapporten udsendes til udtalelse olho/beog/lora i skolebestyrelserne 07. oktober 2010 Rapporten drøftes på skoleledermøde beog/olho 05. november2010 Frist for udtalelser fra skolebestyrelserne Skoleleder/Skolebest. November 2010 Opsamling af udtalelser olho/beog/lora Drøftelse af anbefalinger til B&U 24. november 2010 Rapporten samt udtalelser præsenteres Udvalg og drøftes i udvalget lora/beog/olho 07. december 2010 Rapporten behandles i byrådet Byrådet hvorefter den - samt udtalelser - lægges på hjemmesiden Uge 49 / december 2010: Oplæg til evt. handlingsplaner på baggrund af Forvaltningen kvalitetsrapporten udarbejdes beog/lora/olho 13. december 2010: Oplæg til evt. handleplaner drøftes i udvalget udvalg hvorefter de sendes til udtalelse i skolebestyrelsen olho/beog/lora Primo februar 2011 Frist for udtalelser om evt. handleplaner fra skolebestyrelserne Skoleleder/Skolebest. xx februar 2011 Drøftelse af evt. handleplaner og udtalelser i udvalget udvalget/beog/lora xx februar / xx marts 2011 Byrådsvedtagelse af evt. handleplaner Byråd 31. marts 2011 Evt. besluttede handleplaner lægges på hjemmesiden olho 4
Forord Kvalitetsrapport Varde Kommunes skolevæsen 2009/2010 Hermed foreligger kvalitetsrapport for Varde Kommunes skolevæsen, skoleåret 2009/2010. Rapporten er udarbejdet under hensyn til folkeskoleloven 40 a, bek. 162 af 22/02/2007 ( kvalitetsrapportbekendtgørelsen ), samt tilladelse til at udarbejde rapporten i overensstemmelse med undervisningsministeriets godkendelse af Varde Kommunes ansøgning om anvendelse af udfordringsretten. Byrådet fremsendte således d. 21. december 2009 en ansøgning om brug af udfordringsretten ved kvalitetsrapportens udarbejdelse, og denne ansøgning blev d. 21. juli 2010 godkendt af undervisningsministeriet. Den konkrete ansøgning er vedhæftet kvalitetsrapporten som bilag. Intentionerne bag ansøgningen om brug af udfordringsretten er bl.a.: - at tilgodese skolernes mulighed for at tilrettelægge den pædagogiske udvikling i overensstemmelse med indhold og målsætninger i den Pædagogiske Aftalestyring i Varde Kommune. - At give skolerne mulighed for at gennemføre pædagogiske udviklingstiltag i et længere perspektiv. - At udarbejde en kvalitetsrapport i et 4-årigt perspektiv, som følger byrådets valgperiode således. Første år Andet år Byrådet modtog, behandlede og godkendte en kvalitetsrapport udarbejdet i overensstemmelse med bek. og med detaljerede oplysninger om hver enkelt skole. (skoleår 08/09). På baggrund heraf kunne byrådet træffe beslutning om nye målsætninger/handleplaner for såvel den enkelte skole, som for det samlede skolevæsen. Byrådet besluttede, at der ikke var behov for udarbejdelse af handleplaner til forbedring af det faglige niveau. Byrådet modtager, behandler og godkender en kvalitetsrapport, der indeholder oplysninger om fælleskommunale tiltag, nøgletal, statistiske oplysninger samt en faglig vurdering for hver enkelt skole og det samlede skolevæsen. (skoleår 09/10). På baggrund heraf kan evt. korrektioner/opfølgninger besluttes. Tredje år Som beskrivelsen ovenfor for andet år (skoleår 10/11) Fjerde år Byrådet modtager, som i første år, igen en kvalitetsrapport med detaljerede oplysninger om hver enkelt skole. (skoleår 11/12). Byrådet træffer på baggrund heraf beslutning om evt. nye målsætninger/handleplaner o.l. for såvel den enkelte skole, som for det samlede skolevæsen. For at sikre at byrådet kan leve op til lovgivningens beskrivelser af ansvaret for tilsynet med det faglige niveau på den enkelte skole, og i det samlede skolevæsen, indeholder kvalitetsrapporten hvert år såvel skolelederens sammenfattende beskrivelse af det faglige 5
niveau på egen skole samt forvaltningens opsamlinger af såvel test- som afgangsprøveresultater. Herudover skal skolelederen udarbejde en kort status over skoleårets udfordringer og indsatsområder på egen skole. Godkendelsen til at udarbejde kvalitetsrapporten efter brug af udfordringsretten er givet frem til og med skoleåret 2011/2012, hvorefter der skal tages stilling til, om Varde Kommune også fremadrettet skal udarbejde kvalitetsrapporten efter de her beskrevne principper. 6
Sammenfatning Statistiske oplysninger Vedr. statistiske oplysninger omkring den enkelte skole og det samlede skolevæsen henvises til indholdsfortegnelsens oversigter (side 25 ff). Opmærksomheden henledes på de enkelte oversigters noter og bemærkninger, idet disse er afgørende for oversigternes validitet og sammenlignelighed. Fagligt niveau Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af det faglige niveau for hver enkelt skole og for det samlede skolevæsen. Vurderingen for hver enkelt skole er foretaget af skolelederen og fremgår af den enkelte skoles bidrag til kvalitetsrapporten. Udgangspunktet for denne vurdering er dels skolernes selvvalgte metoder til evaluering af elevernes faglige udbytte, dels de nationale test, brugertilfredshedsundersøgelsen samt resultaterne ved afgangsprøverne på de skoler, der afvikler disse. Samlet fremgår det, at der anvendes et bredt spektrum af evalueringsredskaber for at følge, om eleverne opnår størst muligt fagligt udbytte af den gennemførte undervisning. Der er ingen af skolelederne, der angiver, at de på baggrund af ovenstående, finder anledning til at iværksætte ekstraordinære foranstaltninger til forbedring af det faglige niveau på egen skole, men at det er et område, man løbende har fokus på, ved læreransættelser, efteruddannelse af personale, teamsamtaler, forældresamarbejde osv. osv. For det samlede skolevæsen vurderes det - på baggrund af skoleledernes udsagn, resultaterne af de gennemførte nationale test, brugertilfredshedsundersøgelsen samt de opnåede karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve prøvetermin maj/juni 2010 at eleverne i Varde Kommune i forhold til landsgennemsnittet placerer sig tæt på middel i fagene. I matematik over landsgennemsnittet i såvel testresultater som afgangsprøver. Det er væsentligt at fastslå, at hverken testresultater eller afgangsprøvekarakterer giver det fulde billede af den enkelte elevs/klasse og/eller skoles faglige niveau, og derfor kan disse summative evalueringer ikke stå alene som sammenligningsgrundlag mellem elever/klasser eller skoler. De kan primært anvendes som en af flere indikatorer til, over en periode, at følge den faglige udvikling. Den Pædagogiske Aftalestyring i Varde Kommune er med til at sikre, at der på alle niveauer er det nødvendige fokus på udviklingen af det faglige niveau. Konkluderende er det således forvaltningens opfattelse, at der for skoleåret 2009/2010 ikke er grundlag for at anbefale, at der udarbejdes de i loven omtalte handleplaner til forbedring af det faglige niveau i kommunen eller på enkelte skoler. Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning (oversigt side 28) Opmærksomheden henledes på at der fra skoleåret 2009/2010 arbejdes efter en ny indgået arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere. (2008-arbejdstidsaftalen) I den tidligere 2005-arbejdstidsaftale blev lærernes undervisningstid opgjort efter det såkaldte udvidede undervisningsbegreb (den tid lærerne er sammen med eleverne enten i form af 7
undervisning eller i form af anden kompetencegivende aktivitet). Undervisningsbegrebet indeholdt derfor mere end blot traditionel klasseundervisning. I 2008-arbejdstidsaftalen skal undervisningstid opgøres efter det klassiske undervisningsbegreb (den tid hvor læreren udøver klasseundervisning, holdundervisning og individuel undervisning i folkeskolens fag, herunder specialundervisning, vikartimer og undervisning på lejrskoler og ekskursioner). Denne ændring i opgørelsesmetode betyder, at procenttallet for den enkelte skole og for Varde Kommune samlet ikke er umiddelbart sammenlignelig med tidligere år. For skoleåret 2009/2010 er andelen af lærernes arbejdstid der anvendes på undervisning - opgjort efter 2008-aftalen - samlet for Varde Kommune på 33,1 %. Status vedr. skolernes indsatsområder 2009/2010 I lighed med tidligere har skolerne skullet udarbejde en status for, hvilke egne og fælleskommunale fokus- og indsatsområder der har været arbejdet med i skoleåret 2009/2010. Generelt kan det konstateres, at der både på den enkelte skole og i det fælles skolevæsen har været mange relevante og udviklende tiltag. Der er områder, der fremhæves af flere skoler som særligt opmærksomhedskrævende - f.eks. Helhedsskolen KOMPAS, rummelighed, specialundervisning, faglighed, evaluering, trivsel, mere fysisk aktivitet, anerkendende tilgang, LP-modellen, IT i undervisningen, kommunikation m.m. Herudover har punkterne fra Den Pædagogiske Aftalestyring været styrende for udviklingsarbejdet på den enkelte skole. Denne korte opsamling er ikke fyldestgørende i forhold til skolerne, hvorfor der henvises til bidraget til kvalitetsrapporten fra hver enkelt skole for at se, hvilke konkrete indsatsområder den enkelte skole har beskæftiget sig med og skoleledernes beskrivelse af indsatsområder og udfordringer. Brugertilfredshedsundersøgelse Varde Kommune har i foråret 2010 deltaget som pilotkommune i et nationalt pilotprojekt om Brugertilfredshedsundersøgelser, som er en del af Partnerskab om Folkeskolen i KL, og finansieres af Finansministeriet. Varde Kommune deltog på skoleområdet, som én ud af fire kommuner. Formålet med den nationale pilotundersøgelse var at få svar på, hvordan fremtidige tilfredshedsundersøgelser på skoleområdet skal udformes. Rambøll Management Consulting stod for den praktiske gennemførelse af undersøgelsen og for efterfølgende databehandling og rapportering. I undersøgelsen blev forældre og elever i 6.-9. klasse spurgt om deres tilfredshed med skolen og SFO. Sammenfattende for Varde Kommune: Varde Kommune ligger over gennemsnittet på samtlige fælles spørgsmål 82 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med skoletilbuddet, hvilket er markant højere end gennemsnittet for pilotkommunerne 76 % af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse med skoletilbuddet, hvilket er 3 % højere end gennemsnittet for pilotkommunerne 8
87 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med SFO-tilbuddet, hvilket er markant højere end gennemsnittet for pilotkommunerne 75 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med specialklasse tilbuddet, hvilket er 6 % højere end gennemsnittet for pilotkommunerne Brugertilfredshedsundersøgelsen kan man læse mere om på www.vardekommune.dk Dansk som andetsprog På tosprogs-området er der arbejdet med udvikling af kompetencer og etablering af netværk, samt et tættere samarbejde med dagtilbud. Strukturen omkring henvisning til modtageklasserne i Varde Komme er ændret. Alle nyankomne, som ikke kan indgå i en almindelig klasse grundet sproglige vanskeligheder, skal i modtageklassen - herunder også EU-borgere. Det er i Varde Kommune oprettet et netværk for lærere med tosprogede i klassen. Gruppen består pt. af ca. 20 medlemmer. Netværket er oprettet til erfaringsudveksling, sparring, kompetence udvikling m.m. Varde Kommune har fået tilsagn om støtte til gennemførelse af et projekt: Børn på Tværs af grænser. Projektet har fokus på børn med traumatiserede forældre og indeholder bl.a. kursusvirksomhed for 25 ansatte i Varde Kommune, heraf en del lærere. Der er sat fokus på Den gode overgang fra dagtilbud til skole (tosprogede). Målet er, at udarbejde undervisningsmetoder og retningslinjer for tosprogede børn i overgangen fra dagtilbud til skole. Retningslinjer og procedurer for tolkebistand i Varde Kommune er under revidering med henblik på evt. fornyelse. Med Integrationsministeriet som samarbejdspartner arbejdes der, under overskriften Ungdomsuddannelse for tosprogede elever, på at etablere et team til fastholdelse af tosprogede i erhvervsuddannelserne. Frafaldet er markant stort (pt. ca. 58 %). Der er planlagt en tema-dag for undervisere af tosprogede elever 1. marts 2011. Lektor Birgitte Bækgaard vil undervise lærerne i Dansk som Andetsprog som en dimension i alle fag, samt interkulturel kompetence og mangfoldighed. Der er afsat ressourcer til deltagelse i konference Multikulturelle Skoler med udgangspunkt i Dansk som Andetsprog. Til konferencen, der afvikles hvert år, inviteres ledere, lærere samt forvaltningsrepræsentanter. 9
Nationale test I skoleåret er der afviklet nationale test i overensstemmelse med folkeskoleloven. Der er afviklet test i følgende fag og på følgende klassetrin: Fag og Klassetrin 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Dansk/læsning X X X X Matematik X X Engelsk X Geografi X Biologi X Fysik/kemi X De nationale test administreres af Skolestyrelsen, og det er den enkelte skoleleder, der har ansvaret for, at de nationale test afvikles på skolen i overensstemmelse med lovgivningen. Det gælder både i forhold til at få booket tider til testafvikling, ombooking og beslutning om evt. fritagelse af elever. De nationale test er elektroniske såkaldt adaptive test, hvilket indebærer, at testene tilpasser sig det faglige niveau hos den enkelte elev. Svarer eleven rigtigt på de stillede spørgsmål stiger sværhedsgraden, og ved forkert svar nedsættes sværhedsgraden. Det er således hensigten, at alle elever vil få stillet opgaver de kan løse, mens ingen elever vil kunne løse alle opgaver. Det er derfor vigtigt at eleverne har prøvet testene via skolernes mulighed for at tilmelde sig frivillige test. Især de fagligt stærkeste elever, som måske gennem andre opgavetyper har oplevet at være i stand til at svare rigtigt på alle spørgsmål, kan have vanskeligheder med at forstå, at de pludselig i de nationale test møder opgaver, de ikke kan besvare. Derfor er det også nødvendigt med en grundig forberedelse og efterbehandling af de nationale test sammen med eleverne. De nationale test er ikke udarbejdet til at teste alle områder indenfor fælles mål for de enkelte fag, men alene såkaldte profilområder. Det betyder, at f.eks. for faget dansk/læsning indgår områderne afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse, mens områder som det talte sprog, det skrevne sprog (skrive), sprog, litteratur og kommunikation ikke er en del af testen. Herudover bør der være fokus på, om eleverne på testtidspunktet har modtaget undervisning i de områder, der testes i. Det er ikke hensigten med de nationale test, at disse alene kan tilgodese evalueringen af elevernes faglige niveau i de enkelte fag, men at de nationale test, i sammenhæng med de evalueringsformer der i øvrigt anvendes af den enkelte lærer og på den enkelte skole, kan bidrage til det samlede billede af elevens udvikling og faglige niveau. De nationale test 2009/2010 har ikke været gennemført uden problemer. Et centralt systemnedbrud i ministeriet bevirkede således, at det ikke var muligt at afvikle eller booke test i perioden 1. marts til 15. marts 2010. Dette nedbrud har naturligt nok påvirket antallet af gennemførte test i negativ retning, idet den enkelte skoleleder efterfølgende selv kunne afgøre, om man ønskede at booke ny tider, til de test der var planlagt til afvikling i nedbrudsperioden, eller om testene ikke skulle gennemføres. Alle testresultater er fortrolige. Det gælder både på elev-, hold-, klasse-, skole- og kommuneniveau. Derfor må konkrete resultater ikke indgå i kvalitetsrapporten, men skal videreformidles til byrådet under hensyn til forvaltningslovens regler om tavshedspligt. Tilsvarende er det gennem lov fastslået, at testresultater ikke er omfattet af loven om aktindsigt. Generelt placerer Varde Kommune sig samlet, og indenfor alle fag, i det område Skolestyrelsen kalder forventeligt eller middelområdet I læsetesten placerer Varde Kommune sig lidt over middel på 2. klassetrin. Dette er positivt, idet der på mange skoler, og i kommunen som helhed, gennem den Pædagogiske Aftalestyring har været fokus netop på begynderområdet. Læseresultatet falder lidt i 4. klasse, stiger igen i 6. klasse og 10
falder igen lidt i 8. klasse. Dette bølge -billede understøtter den seneste forskning, der påpeger, at for at fastholde en positiv læseudvikling er det nødvendigt kontinuerligt at sikre fokus på læseområdet på alle klassetrin og i alle fag. I matematik placerer eleverne i Varde Kommune sig både i 3. og 6. klasse signifikant over middelområdet og endda også over det område skolestyrelsen kalder forventeligt. Betragter man testresultaterne i sammenhæng med karaktererne fra afgangsprøven viser disse en tilsvarende tendens. Det kan således konstateres, at elevernes udbytte af undervisningen i matematik i Varde Kommune er på et tilfredsstillende niveau. I testene i fagene geografi og fysik/kemi i 8. klasse placerer Varde Kommune sig meget tæt på middel. I engelsktesten i 7. klasse og biologitesten i 8. klasse placerer skolerne sig samlet også indenfor det forventelige område i forhold til middeltallet, men dog lidt lavere end i de ovennævnte fag. Samlet er det forvaltningens vurdering, at de nationale test, i sammenhæng med de øvrige evalueringstiltag der anvendes i forhold til den enkelte elev og den enkelte klasse, kan bidrage til, at skolelederen kan få et endnu mere nuanceret indblik i det faglige arbejde i den enkelte klasse og herigennem får mulighed. for at vurdere, om der er områder, hvor der er behov for at sætte ind med konkret hjælp, råd og vejledning. Det er ligeledes forvaltningens opfattelse, at resultaterne af de nationale test i skoleåret 2009/2010 ikke giver anledning til at anbefale, at der i henhold til lovgivningen skal udarbejdes konkrete handleplaner til forbedring af det faglige niveau på skolerne. Forvaltningen har dog til hensigt at foreslå, at der i forbindelse med den kommende ajourføring af Den Pædagogiske Aftalestyring sættes fokus på Den internationale Dimension i undervisningen, herunder det faglige niveau i engelsk. Specialundervisning / klager I skoleåret 2009/2010 er der modtaget 10 klagesager vedr. specialundervisning. 8 er afgjort, Klagenævnet har givet Varde Kommune medhold i 5 af sagerne og har ændret Varde Kommunes afgørelse ved 3 af sagerne. 2 sager er endnu ikke afgjort. Hovedparten af klagesagerne, er over tilbuddet, der visiteres til. Dette sker eksempelvis ved, at Visitationsudvalget er nødsaget til at visitere til andre tilbud, end forældrene ønskede, på grund af pladsmangel. Specialundervisning / Tilbudsstrukturen Varde Kommune Varde Kommune har 6 folkeskoler, hvor der er specialklasser tilknyttet. Agerbæk Skole har specialklasser, hvor elevernes primære problemstillinger er generelle indlæringsvanskeligheder. Blåvandshuk skole har en specialafdeling, som hedder Skovstjernen. Det er for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Nr. Nebel Skoles har specialklasser, hvor elevernes primære problemstillinger er generelle indlæringsvanskeligheder. Lykkesgårdskolen har 2 specialafdelinger. Èn for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og én for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. 11
Tistrup Skole har 2 specialafdelinger. Én for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og én for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Outrup Skole har en specialafdeling, som hedder Skolen ved engen. Det er for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. På Næsbjerg Skole er der etableret taleklasser for yngre børn med talevanskeligheder. Ligeledes har Varde Kommune en intern skole, som er placeret på specialinstitutionen Tippen. Her undervises hovedsageligt elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Der er visitation til specialundervisning to gange om året. Et møde i november, med henblik på opstart i januar og et møde i april med henblik på opstart i august. Det foregår ved at skolelederen, i det distrikt hvor eleven hører til, laver visitationsmaterialet. Derefter bliver der taget stilling til ansøgningen på visitationsmødet. Eleven kan blive visiteret til specialklasse, specialskole(udenfor Varde Kommune) eller som enkeltintegreret elev på distriktsskolen. Dvs. at skolen skal varetage opgaven med støtte til barnet for et beløb Varde Kommune sender ud til distriktsskolen. Én gang om året afholdes re-visitationsmøde, hvor det vurderes, om eleven skal forsætte i det nuværende specialundervisningstilbud - eller i et andet. Hvis et barn kommer til Varde Kommune, og det fra distriktsskolen og PPR vurderes, at barnet har brug for specialundervisning, bliver der taget stilling til ansøgningen med det samme. Fra august 2010 iværksættes en ny tildelingsmodel for specialundervisningen. Baggrunden for iværksættelse af denne model, er et forsøg på at bremse stigningen af elever til specialundervisningstilbuddene samt øge inklusionen af elever i normalskolen. Varde Kommune tildeler skolerne et inklusionsbeløb udregnet efter det samlede elevtal på skolen. Dette beløb skal anvendes til inkluderende støtteforanstaltninger i undervisningen. Såfremt skolens leder vurderer, at skolen ikke kan løfte undervisningsopgaven i et konkret tilfælde, skal skolens leder indstille til visitationsudvalget at pågældende eleven henvises til et andet undervisningstilbud. Såfremt visitationsudvalget tiltræder ansøgningen, skal den indstillende skole betale en eksklusionstakst. Differencen mellem eksklusionstaksten og den faktuelle udgift til en specialklasse-placering, betales af en central kommunal pulje, der administreres af skolechefen. 12
Fælleskommunale områder Udviklingstiltag og fokusområder på skoleområdet I 2009/2010 har der på skoleområdet været flere fælleskommunale udviklingstiltag herunder bl.a. Breddeidræt Den overordnede skole-it-plan Skolebazaren Ungepolitik Dialogmøder / opfølgning på aftalestyringen Kvalitetsrapporten Stavemarathon Læsestratego 10. kl. i Campus Pulje- og fondsmidler Det kommunale censorkorps Test og prøver Mål og Indholdsbeskrivelser i SFO Helhedsskolen Naturfagsmaraton Fælleskommunal kursusvirksomhed Desuden arbejdes der i Varde Kommune med den tidlige indsats på 0-18års-området - KOMPAS. En del af ovenstående udviklingstiltag er nærmere beskrevet i det efterfølgende. Herudover har der været etableret forskellige arbejdsgrupper eksempelvis: Integrationspolitik, Den Kulturelle Rygsæk, Børn med særlige behov, De kommunale 3-partsmidler og Lederansættelser. Sundhedspolitik 13
Pædagogisk aftalestyring / dialogmøder Varde er en aftalestyret kommune. Vedrørende indholdssiden er der indgået Pædagogisk Aftalestyring med virksomhederne indenfor Børn og Unge-området. I det koncept indgår der årlige dialogmøder mellem udvalg og virksomheder. Der har været afholdt dialogmøder med virksomhederne på udvalgets område i perioden oktober 2009-marts 2010. Dialogmøderne indeholdt drøftelse af temaer fra Pædagogisk aftalestyring 2009/2010: Udfordringer til den enkelte elev/ elevinddragelse/ elevplanen/læringsmiljø Skole-hjem samarbejdet Evalueringskultur På dialogmøderne blev der endvidere drøftet forslag til felter, der kan overgå til almindelig drift, samt forslag til nye målsætninger / succeskriterier. Udvalget har efterfølgende vedtaget ændringer og tilføjelser til aftalestyringen, og disse er ført ind i aftalerne. Dialogformer med det politiske udvalg Der er i Varde Kommune udarbejdet et 4-årshjul, der beskriver de besluttede dialogformer mellem det politiske udvalg og virksomhederne. År 1 Oktober 2010 marts 2011 Budgetdialogmøde (forår) Model 4 Dialogmøde Model 1 Besigtigelsesrunde* Skolerigsdag/ Børnerigsdag År 2 Oktober 2011- marts 2012 Budgetdialogmøde (forår) Model 4 Dialogmøde Model 3 Besigtigelsesrunde* Skolerigsdag/ Børnerigsdag År 4 Budgetdialogmøde (forår) Model 4 Dialogmøde Model 5 Besigtigelsesrunde* År 3 Budgetdialogmøde (forår) Model 4 Dialogmøde Model 2 Besigtigelsesrunde* Skolerigsdag/ Børnerigsdag 14
Helhedsskole Som konsekvens af byrådsbeslutningen fra 2007 om harmonisering af skolestartsområdet besluttede byrådet i 2009 at der fra skoleåret 2010/2011 skulle indføres helhedsskole på alle folkeskoler i Varde Kommune, således at elever i børnehaveklasse, 1. klasse og 2. klasse minimum har 25 lektioner i skolen pr uge. Målsætninger for helhedsskolen blev defineret som: - Helhed omkring det enkelte barn og sammenhæng i børnenes hverdag - Et tæt integreret og ligeværdigt lærer pædagogsamarbejde i et nyt praksisfællesskab - Et ugentligt timetal / lektionstal i skolen med tid og plads til fordybelse - Variation i valg af aktiviteter der bidrager til læring - Styrket ledelsesmæssigt samarbejde skole/sfo. For at afklare spørgsmål og inspirere skolerne i deres arbejde med at forberede indførelse af helhedsskole blev det politisk besluttet at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter for skolelederne, SFO-lederne, lærere, pædagoger, de berørte faglige organisationer og Pædagogisk Udviklingsteam. Denne arbejdsgruppe afsluttede pr. 1. december 2009 sin opgave og der blev udarbejdet og udsendt en inspirationsfolder til alle skoler og medarbejdere involveret i helhedsskolen. På baggrund af denne folder og andre inspirationskilder har der på alle skoler været arbejdet intenst og ihærdigt på at forberede opstarten af helhedsskolen pr. 1. august 2010. Det er dog væsentligt at fastslå, at uanset hvor gode forberedelserne har været, så er den model for helhedsskole der nu indføres, ny for alle skoler, og dermed er det også væsentligt at fastholde at indførelsen af helhedsskolen er en proces, hvor den enkelte medarbejder og den enkelte skole må drage egne erfaringer. Kun ved at fastholde dette fokus kan helhedsskolen bidrage til ud fra de givne rammer og vilkår - at skabe den bedst mulige skolestart for børn i Varde Kommune. KOMPAS KOMPAS står for Kompetence- Og Metodeudvikling På Almen- og Specialområdet og er et treårigt udviklingsprojekt, som primært retter sig mod ledere, pædagoger, lærere og andre professionelle i Varde Kommune, som arbejder med børn og unge. Visionen er at videreudvikle læringsmiljøer i alle virksomheder, som sikrer tryghed og udfordringer for det enkelte barn og som giver mulighed for optimal læring indenfor fællesskabet. Da inklusion er en proces, som kommer til udtryk i relationen mellem voksne og børn i den enkelte virksomheds dagligdag, har KOMPAS fokus på kompetence- og metodeudvikling hos alle professionelle indenfor 0-18-års området. KOMPAS skal også udfordre og udvikle samspillet mellem almen og specialområdet med det overordnede formål at nedbringe antallet af børn og elever, som ekskluderes fra det almene regi, på baggrund af vellykket tidlig indsats. Projektet omfatter således alle dagtilbud og skoler i Varde Kommune og løber i perioden fra august 2010 til august 2013. KOMPAS-projektet er blevet til på baggrund af visionerne og politikkerne i Varde Kommune og koordineres af kommunens pædagogiske udviklingsteam, PUsT. Kulturel Rygsæk Modelkommuneforsøget Vardes Kulturelle Rygsæk har i skoleåret 2008/2009 inviteret alle børn fra 5 til 15 år til helt særlige kulturmøder. Indholdet i rygsækken er sammensat, så hver årgang - efter et 15
nøje planlagt skema - møder sin kunstart. For skoleåret 2009/2010 blev pakken gentaget, således at børnene efterhånden præsenteres for alle de kulturelle genrer. Vardes Kulturelle Rygsæk har været en stor succes, og det er med stolthed, at styregruppen kan meddele, at rygsækken blev forankret efter modelkommuneforsøgets afslutning maj 2010. Visionen er fortsat, at børn i Varde kommune skal spejle sig i den ypperligste kunst, selv om området ligger i et kulturelt udkantsområde, men målgruppen blev af økonomiske årsager indsnævret til at omfatte de 5 14 årige, idet film i 9. klasse udgår fra skoleåret 2010-2011. Hensigten med Varde Kulturelle Rygsæk er at sikre Vardes børn der har langt til store kulturinstitutioner - selvstændige erfaringer med kunstarterne. Rygsækken trækker de store nationale kulturinstitutioner til Varde - til Vardes børn, der ellers kun ville få mulighed for at opleve kulturinstitutionerne sammen med deres forældre. Og undersøgelser viser, at det får kun et begrænset antal børn. Vardes Kulturelle Rygsæk betyder, at børnene med en fyldt rygsæk som 14 årige kender de forskellige kulturelle genrer og dermed senere i livet har mulighed for at deltage aktivt i det kulturelle demokrati. Mål- og indholdsbeskrivelse i SFO Den 01.august 2009 trådte kravet om mål- og indholdsbeskrivelser i kraft, hvilket forpligter kommunalbestyrelsen til at fastsætte og offentliggøre mål- og indholdsbeskrivelser for kommunens SFO er, med mulighed for at delegere opgaven ud på de enkelte skoler. I Varde Kommune er opgaven lagt ud til skolerne. Mål- og indholdsbeskrivelser skal angive de overordnede pædagogiske rammer og mål i SFO en, herunder samspillet mellem skolens undervisning og SFO ens aktiviteter. Desuden skal det beskrives, hvordan SFO en målretter indsatsen til børn med særlige behov, tilbyder lektiestøtte, bidrager til skole-hjem samarbejdet og tilbyder idræt og bevægelse. Skoler, SFO er og skolebestyrelser har arbejdet aktivt med beskrivelserne og der er brugt tid og ressourcer på at drøfte og videreudvikle det pædagogiske indhold. Størstedelen er færdig med udarbejdelsen, men mange mangler endnu at offentliggøre dokumentet. I de fleste SFO er betragtes dokumentet som et dynamisk arbejdsredskab, der løbende vil blive revideret. For at understøtte den videre proces, udarbejder Pædagogisk Udviklingsteam bl.a. et inspirationskatalog til lektiehjælp i SFO, ligesom der afholdes kurser i evaluering i efteråret 2010. Naturfagslokaler I løbet af skoleåret 2009/2010 er arbejdet med renovering og opgradering af skolernes naturvidenskabelige undervisningslokaler afsluttet. Projektet har været finansieret med 50 % fra Velfærdsministeriets pulje og de resterende 50 % fra Varde Kommune. Samtlige skoler excl. Sct. Jacobi Skole har ansøgt om - og modtaget midler fra - puljen. Det tildelte beløb udgør kr. 64.493 på den skole der har fået det mindste beløb til kr. 1.538.173 på den skole der har modtaget det største beløb. I alt er der anvendt kr. 6.345.339. Midlerne har bidraget til, at den naturfaglige undervisning på skolerne kan foregå i mere tidssvarende rammer og med moderne og tidssvarende nagelfast undervisningsudstyr fra interaktive tavler til hæve-sænke elevborde. Projektet er endelig afsluttet i april 2010, og regnskab er indsendt til og godkendt af Velfærdsministeriet. 16
Pædagogisk Central Pædagogisk Central er center for Varde Kommunes 24 skolers fællessamling. Derudover fungerer stedet som koordinator for nyindkøb til samtlige skolebiblioteker, ligesom vi sørger for at det enkelte skolebibliotek har det nødvendige udstyr til biblioteksdrift (udlånsmaskiner, scannere, printere) Pædagogisk Central varetager opgaver, som hensigtsmæssigst udføres centralt, idet der via fælles indkøbssystem, centralt budget og fælles edb-system sikres en bedre udnyttelse af de ressourcer, området har til rådighed. Desuden sikrer fællessamlingen, at samtlige kommunens skoler har adgang til aktuelle læremidler af alsidig karakter. Pædagogisk Centrals arbejdsområder: Materialebestilling, registrering og distribution af materialer til skolerne både bøger indkøbt til skolebibliotekerne og materialer fra fællessamlingen. Udlån af klassesæt, læsekurser, billedbogsbokse mv. fra skolernes fællessamling. Materialer til skolerne fra eksterne samarbejdspartnere distribueres herfra. Skolebibliotekernes fælles budget føres og opfølges. Digitale læremidler vurderes og indkøbes til kommunens skoler, oftest med mængderabat. Der er fokus på samarbejde med folkebiblioteket også i den retning. Møde- og kursusvirksomhed for skolebibliotekarer og andet pædagogisk personale arrangeres og afholdes (10-15 møder pr. år). Nye materialer fra UC-Syd udstilles, så kommunens lærere kan orientere sig heri. Koordinering af indkøb på skolerne, så fejlindkøb kan undgås/minimeres Fællessamlingens omfang: Skolernes fællessamling består pt. af 120 klassesæt, 63 læsekurser i kasser, 33 børnehaveklassesæt, to naturkasser, elektronisk materiale (mikrofoner, GPS-spil mv.) samt vandreudstillinger som kan støtte op omkring det enkelte skolebiblioteks aktivitets- og udviklingstiltag. Udlån i 2009. Udlånet fra Pædagogisk Central til skolerne fordobledes fra 2008 til 2009, således at der i 2009 blev udlånt ca. 900 kasser med læsekurser, klassesæt og billedbogskasser til skolerne. Desuden blev der i 2009 via Pæd. Central indkøbt, registreret og distribueret ca. 10.000 bøger til skolerne. Denne meget positive udvikling ses fortsat. Fokusområder i 2009/10: I det forløbne skoleår har Pædagogisk Central haft særligt fokus på følgende: 1. Opstart af projekt om fælles målsætning på skolebibliotekerne, som har fokus på skolebibliotekarernes rolle som inspiratorer, vejledere og sparringspartnere på skolerne. 2. En udvidelse af vores tilbud dels i forhold til digitale læremidler, dels i forhold til vandreudstillinger. 3. Pædagogisk Centrals støttende rolle i forhold til læseudviklingen hos eleverne. 4. En støttende rolle i forhold til opbygning af inspirerende læringsrum på skolebibliotekerne. 17
Skolebazar Torsdag den 24. september 2009 fremviste 25 folkeskoler og 6 andre virksomheder med tilknytning til skoleverdenen guldet fra deres egen skole i form af en udstillingsstand. Formålet med skolebazaren var ud over at synliggøre specifikke indsatsområder fra hver skole, at vidensdele på praksisplanet og at være et led i styrkelsen af folkeskolens image. Der var i Helle hallerne ca. 700 deltagere: byrådsmedlemmer, skolebestyrelser, lærere, pædagoger og ledere samt repræsentanter fra forvaltningen og relevante faglige foreninger. PUsT var initiativtager og arrangør af Skolebazaren. Standene sprudlede af kreativitet, og det vidnede om en meget stor kommunal samling af gode ideer. Der var skoler, der viste noget om klasserumsledelse, andre demonstrerede udeskolekonceptet. Nogle fremviste IT-hjælpemidlers brug i undervisningen. Flere skoler havde emnet trivsel på programmet. En enkelt skole viste skole-hjem vejledning for tosprogede. Læseundervisning var også temaet på flere af standene. Arbejdsgruppen for Børn med særlige forudsætninger havde også fået tildelt en stand. Aftenen sluttede af med et foredrag af professor ved Pædagogisk Universitet Per Fibæk Laursen, som talte om Lærerrollen og den gode lærer. Skole-IT Det blev i 2009 besluttet, at der skulle oprettes en decideret skole-it-afdeling, hvis opgave er at servicere kommunes folkeskoler i forhold til etablering, drift, vedligehold og udvikling af skolernes muligheder for anvendelse af it-baserede undervisningsmidler. Kablingen af alle skoler var afsluttet ved udgangen af skoleåret 2009/2010, og alle skoler er således nu koblet op på det samme it-system og har adgang til den samme standard basis programpakke. Samlet råder skolerne over ca. 2100 elevcomputere fordelt på 800 stationære og 1300 bærbare maskiner. Der arbejdes hen imod en målsætning, hvor der maksimalt er 4 elever pr. computer. Af den pædagogiske aftalestyring fremgår det, at der skal udarbejdes en overordnet it-plan for Varde Kommunes skolevæsen. Til at løse denne opgave har der i skolechefens regi været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for skoleledelserne, lærerne, skole-it-afdelingen og med en konsulent fra Pædagogisk Udviklingsteam som tovholder. Denne arbejdsgruppe præsenterede et udkast til overordnet it-plan for skolevæsnet på skoleledermødet i juni 2010. Skoleledergruppen tog ukastet til efterretning, og den kommunale it-plan for skolevæsnet blev fremsendt til politisk behandling/godkendelse i Udvalget for Børn og Undervisning i august 2010. Planen udsendes herefter til skolerne med henblik på at disse igangsætter arbejdet med udvikling af egne mål på it-undervisningsområdet i overensstemmelse med den Pædagogiske Aftalestyring. Temadag Børnehaveklasseledere På baggrund af et ønske fra børnehaveklasseledere i kommunen blev der i oktober 2009 arrangeret en temadag for børnehaveklasseledere. Begrundelsen for et fælleskommunalt arrangement for netop denne medarbejdergruppe var dels de ændringer der lovgivningsmæssigt var vedtaget (obligatorisk børnehaveklasse, Nye Fællesmål II for børnehaveklassen, lovkrav om sprogscreening i 18
børnehaveklassen samt den kommende helhedsskole), dels at mange børnehaveklasseledere især på mindre skoler ikke har kolleger med samme ansvarsområder med deraf følgende behov for andre muligheder for kollegial udvikling og sparring. Dagen blev planlagt i et samarbejde mellem børnehaveklasseleder Lotte Karlsen og Pædagogisk Udviklingsteam og temaerne var Fælles Mål, sprogscreening og helhedsskole. Der deltog børnehaveklasseledere fra næsten alle skoler. Den efterfølgende evaluering af temadagens indhold og udbytte var så positivt at skolechefen har besluttet at skolernes børnehaveklasseledere også i skoleåret 2010/2011 tilbydes at deltage i en fælleskommunal temadag. Unge Politik Ungestrategi for Varde Kommune en strategi og handleplan for, med og af de unge I den overordnede Børne- og Ungepolitik fra 2007 fremgår af succeskriterierne, at der skulle udarbejdes en Ungepolitik i Varde Kommune. Der blev derfor på møde i Udvalget for Børn og Undervisning d. 9. september 2009 besluttet et kommissorium for politikarbejdet. Efterfølgende blev der nedsat en tværgående styregruppe og en arbejdsgruppe med repræsentation fra Ungdomskolen, Virksomheden Børn Unge og Familie, Staben Kultur og Fritid, Team Arbejdsmarked og Integration og Pædagogisk udviklingsteam. Der blev dernæst med en konsulent fra PUsT som tovholder udarbejdet et forslag til en ungestrategi for Varde Kommune. Forlaget er inspireret af flere initiativer : Marselisborganalysen af unge kontantlønsmodtagere Ungekonferencen for fagprofessionelle i Varde Kommune september 2009 Ideseminar for unge 17.marts 2010 på Varde Gymnasium Evalueringsrapport for UTA-projekt Relevante eksisterende politikker: Børne- og ungepolitikken, Erhvervsstrategien, Ungdomsskolens værdigrundlag, Sundhedspolitikken, Integrationspolitikken. Kultur- og Fritidspolitikken, Handicappolitikken, Trafiksikkerhedsplaner mm. Nye unge ny ungdomspolitik Børne- og kulturchefforeningens skrift. Et nyt handlingsorienteret afsnit under hvert kapitel: inspiration til det fremtidige arbejde, er fyldt med ideer fra bl.a. idé-seminaret for unge i marts måned. Forslaget ligger klar til politisk behandling i august og skal i efteråret 2010 sendes i høring. Strategien forventes færdigarbejdet ved årsskiftet 2010-2011. 10. klassecenter i Campus Skoleåret 2009-2010 blev det år, hvor byggeriet af Campus Varde gik i gang. På kommunens og gymnasiets hjemmesider har man kunnet følge byggeriet via webcamera. Se http://webcam.varde-gym.dk/fullsize.jpg Rejsegildet blev afholdt den 31.august 2010. På det indholdsmæssige har arbejdsgruppen for 10. klasse igangsat udarbejdelsen af pædagogiske tanker og ideer. 19
Lederstillingen er opslået men ansættelsesproceduren er sat i bero indtil der foreligger en endelig afklaring af den igangværende strukturelle debat. Frem til denne afklaring varetages opgaven med forberedelse, etablering og markedsføring af Campus 10. klassecenter af skolechefen bistået af faglig konsulent. Tre grupper, som blev dannet i forbindelse med udarbejdelse af idekatalog til byggeriet, bliver i efteråret 2010 genoplivet. Det drejer sig om grupper vedrørende temaerne: Elevfællesskab, personalefællesskab samt pædagogisk samarbejde og udvikling Endvidere har der været drøftelser vedrørende eliteidrætshold på tværs af ungdomsuddannelserne i Campus, men dette er politisk midlertidigt sat på stand by. 20
Kompetenceudvikling Kursuskatalog Kataloget henvender sig til alle ansatte i Varde Kommune, der beskæftiger sig med børn og unge. Blandt katalogets tilbud vil man kunne finde såvel fagspecifikke kurser som kompetenceudviklingstilbud, der henvender sig til faggrupper på tværs. Det sidste i et ønske om at kunne medvirke til etableringen af et fælles sprog på børne- og ungeområdet i Varde Kommune. Mange af kursustilbuddene er etableret på basis af ønsker fra dagtilbud og skoler. Således er en del KOMPAS-relaterede kurser (kurser med sammenhæng til tidlig indsats / rummelighed / inklusion/ relationsdannelse mm.) Der blev udbudt 62 kurser (heraf 6 fra museet) 34 kurser blev gennemført med deltagelse af 777 personer Hertil kommer Mål og Indholdsbeskr. SFO (4 kurser) med deltagelse af 141 personer Dialogisk oplæsning (Puljedagplejere) med deltagelse af 32 personer Disse kurser var ikke en egentlig del af kursuskataloget. I alt har 950 personer været på PUsT-kurser + supplerende kurser. I alt fik 153 personer desværre afslag 1121 personer har deltaget i eller udvist interesse for Kursuskatalog 2009/2010 + de supplerende kurser. 21
Øvrige projekter med eksterne midler / puljemidler Breddeidræt Kulturministeriet har valgt Varde Kommune, som 1 ud af 7 breddeidrætskommuner i 2010/2011. Breddeidrætsprojektet indeholder 14 delprojekter, fordelt over forskellige forvaltningsområder. Herunder Idræt, leg og bevægelse i SFO og Mere bevægelse til alle. Idræt, leg og bevægelse i SFO har til formål at få mere bevægelse og aktiv leg ind i SFO ernes hverdag. Der er fokus på, at bevægelse er mere og andet end traditionel idræt og at såvel aktive som mere inaktive børn, får lyst til at bevæge sig. 6 af kommunens SFO er certificeres ved DGI som Idræts, leg og bevægelses SFO, mens 36 pædagoger fra 17 øvrige SFO er, deltager i et 12 timers kursusforløb ved DGI. Der planlægges en SFO-rigsdag i skoleåret 2011/2012, hvor vidensdeling vedr. idræt og bevægelse er på programmet, ligesom der udarbejdes et idé- og erfaringskatalog. Som et selvstændigt Breddeidrætsprojekt, er der tilknyttet en koordinator, som løbende evaluerer og udvikler på projektet, formidler viden samt skaber kontakt mellem forvaltninger, skoler, SFO er og kommunens frivillige foreningsliv. Mere bevægelse til alle er forankret på Årre Skole. Her ønsker man at inddrage fysisk aktivitet i andre fag end idræt og målet er at sikre, at skolens elever bevæger sig mindst 30 min. om dagen i det tidsrum de er i skole og SFO. Hele personalegruppen har deltaget i kursusaktiviteter, der har klædt dem på til at iværksætte bevægelsesaktiviteter i hverdagen. Samtidig samarbejder skole, SFO og lokale foreninger om, at etablere udendørs rum for bevægelse, i form at aktivitetspladser med fokus på leg og læring samt en folkesundhedsplads, hvor både skolens elever og byens borgere får adgang til udendørs trænings- og legeredskaber. Naturfagsmaraton For andet år i træk havde elever fra 5. og 6. klasse mulighed for at deltage i Naturfagsmaraton. Naturfagsmaraton er et undervisningsprojekt der strækker sig over 8 10 uger, hvor eleverne i faget Natur og Teknik arbejder med at udvikle forskellige kreative og innovative løsninger til åbne opgaver. Opgaverne er udviklet af firmaet Skolevisioner i Silkeborg og det er gennem et samarbejde mellem Pædagogisk Udviklingsteam og dette firma at konceptet er stillet til rådighed for kommunens skoler. Da det samtidig lykkedes at indgå en sponsoraftale med Danfoss og Vestas var det gratis for skolerne at deltage. 360 elever fordelt på 18 klasser fra forskellige skoler deltog i afslutningsdagen i Lykkegårdshallen, hvor eleverne konkurrerer om, hvem der har fremstillet den bedste løsning på de stillede opgaver, som i 2009/2010 bl.a. omhandlede elektriske kredsløb, vindenergi, hastighed, identifikation af fuglestemmer, vægtstangsprincipper m.v. Under hele forløbet skal eleverne føre elektronisk logbog, hvor opgaver, overvejelser, erfaringer, iagttagelser og resultater dokumenteres. 6. klasse fra Nordenskov skole blev samlet vinder af Naturfagsmaraton 2010 i Varde. Skolerne tilbydes også i 2010/2011 deltagelse i Naturfagsmaraton dog i dette skoleår mod delvis egenbetaling. 22
Space SPACE projektet er et forskningsprojekt mellem SDU, Region Syddanmark og fem kommuner i regionen. Varde kommune deltager med 4 skoler. 2 sammenligningsskoler, som er Blåvandshuk skole og Ølgod Byskole. De 2 interventionsskoler er Sct. Jacobi og Lykkesgårdskolen. Projektet søger at undersøge, hvordan de fysiske og organisatoriske rammer påvirker børnenes niveau for fysisk aktivitet. Der interveneres på 4 hovedområder, hvilket betyder, at de to interventionsskoler får forbedret deres fysiske rammer i forhold til Playspot, skolens udeområder, aktiv transport og foreningsfitness. Desuden arbejdes der med det der kaldes organisatoriske ændringer. Det er fx lærere, der uddannes til at sætte legen i gang i frikvartererne, obligatoriske udefrikvarterer og legepatruljer. Målgruppen er børn fra 6-8 kl., idet man ved, at det er i denne aldersgruppe, der sker et stort fald i niveauet for fysisk aktivitet. Dog forventes det, at indsatsen smitter af på de øvrige elever på skolen. Projektet laver bl.a. før- og eftermålinger af børnenes kondition, fysisk styrke og mængden af aktivitet. Målingerne foretages på alle skoler, og forhåbningen er, at man efter projektperioden på 2 år kan konkludere, at man via gode fysiske og organisatoriske rammer kan øge niveauet for fysisk aktivitet. Stavemaraton I skoleåret 2008/2009 deltog 10 overbygningsskoler i Varde Kommune i projekt Stavemaraton. I april 2008 fik Varde Kommune bevilliget 314.719 kr. via Satspuljemidler fra Undervisningsministeriet Stavemaraton var et projekt for 10 overbygningselever på hver skole, der trængte til et staveløft for at kunne klare kravene til Folkeskolens afgangsprøver. Projektet byggede på et koncept fra Brorsonskolen. Eleverne var ikke typiske specialundervisningselever Alle involverede lærere og ledere deltog i en temadag på Myrthuegård i november 2008. Udvælgelsen af elever byggede dels på stavetest og dels på motivation i forhold til elevernes eget ønske om forbedring. Under processen, som bestod af en tre dages hyttetur med efterfølgende intensiv opfølgning i en 3 ugers periode på skolen, arbejdedes der også på at forbedre elevernes selvværd. Alle skoler (forældre, elever, lærere og ledelse) udtrykte på evalueringsmødet i august 2009 stor tilfredshed med projektet, som har forankret sig i den enkelte skoles kultur, og næsten alle skoler ønskede fremadrettet at implementere Stavemaraton ud fra egne midler efter de centrale midler var brugt. Stavemaraton har været fulgt af et hold forskere fra Teori- og Metodecentret og er koordineret af en pæd. udviklingskonsulent fra PUsT. I juni 2010 udkom en skriftlig evalueringsrapport om projektet. I skoleåret 2010-11 er der fra Undervisningsministeriet bevilliget midler til et projekt Læsestratego, hvor 4 skoler på tværs går sammen om et projekt for læsesvage elever fra 6.-7. årgang. Denne gang er målgruppen dog elever, der tidligere har modtaget specialundervisning men konceptet tager udgangspunkt i ideerne fra Stavemaraton 23
Du vælger selv Lions og Varde Kommune gik sammen om misbrugsforebyggelse på en helt ny måde. Mere end tyve 7. klasser i Varde Kommune fik i februar 2009 mulighed for at opleve misbrugeres ulykkelige liv på en endog meget nærværende facon. Den alternative undervisning om blandt andet misbrug tog sit udgangspunkt i dramatisk teater på dialogbasis, hvor eleverne kom meget tæt på situationer i misbrugeres hverdag. Det handlede blandt andet om politiafhøring, vold på diskoteker og en realistisk skadestuesituation, hvor der blandt andet vistes, hvordan en udpumpning fandt sted. Eleverne deltog i arrangementet i dagtimerne, og om aftenen blev deres forældre inviteret, så de kunne se, hvad deres børn havde deltaget i. Både Ungdomsskolen, PUsT, Center for Sundhed og misbrugskonsulenterne bidrog særdeles aktivt i afviklingen af dagene for 23 klasser, der var plads til. Tilmeldingen var efter først-til-mølleprincippet, og der blev desværre ikke blevet plads til alle. Arrangementet blev så stor en succes, at det gentages næste skoleår. Denne gang afvikles det på Varde Kaserne. 24