ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen, jobsamtale eller holde en tale. Men angst bliver til en psykisk sygdom, når den fylder meget gennem længere tid og forhindrer dig i at udføre hverdagens aktiviteter, passe et arbejde eller have et socialt liv. Ca. 250.000 danskere har angst her og nu. Så du er ikke alene, hvis du har angst selvom det godt kan føles sådan. Der findes god behandling mod angst. Og du kan selv gøre en indsats for at få det bedre. Hvorfor får man angst? Angst skyldes en blanding af medfødt sårbarhed og belastninger i livet. Det kan være omsorgssvigt, overbeskyttende forældre, mobning, stress, skilsmisse, psykisk sygdom eller dødsfald i familien, der udløser angst. Nogle mennesker er født med et mere følsomt nervesystem og udvikler lettere angst. Hvordan viser angsten sig? Angst kan komme som panikanfald eller som en mere vedvarende ængstelse, fx for at tale med fremmede, få en dødelig sygdom eller for, at der skal ske noget forfærdeligt med en selv eller ens nærmeste. Man kan også få angst, når man skal med bussen, købe ind eller være sammen med mange mennesker. Hvordan behandles angst? Kontakt din læge, hvis du har mistanke om, at du har angst. Lægen kan vurdere, hvilken behandling, der kan hjælpe dig. Lettere angst kan tit behandles med viden ved at du lærer din angst at kende. Livsstilsændringer spiller også en stor rolle (mere søvn og motion, mindre stress og alkohol). Tegnene på angst er fx: Hjertebanken, rysten, svimmelhed, sved og rødmen, ondt i maven og evt. diarre. Uro, ængstelse, panik og døds angst. En følelse af, at man er ved at miste forstanden eller ved at dø. Katastrofetanker om, hvad der kan gå galt med en selv eller ens nærmeste. En trang til at flygte og undgå de situationer, der giver angst.

Kunne jeg lave noget om i dag, ville jeg ønske, jeg havde haft et større mod til at fortælle mine nærmeste om min angst noget før. Kristina, 26 år

Samtaleterapi især kognitiv terapi, som blandt andet påvirker måden at tænke på kan lære dig at styre angsten og forstå den bedre. Medicin kan være nødvendig i en periode og bør altid kombineres med samtaleterapi. Spørg din læge, om du kan få en henvisning til samtaler hos en psykolog eller psykiater. Tal om din angst Søg hjælp og støtte hos familie og venner, hvis du oplever angst og bekymringer. Vælg en person, du er tryg ved, når du vil i gang med at tale om din angst. Det kan også hjælpe at snakke med andre, der oplever angst det kan give perspektiv på angsten, og I kan dele jeres erfaringer med hinanden. Med hjælp fra en psykolog har jeg lært, at man kan arbejde med angsten, at den kan være en styrke, og at den kan opleves som et kærligt fingerpeg fra kroppen om, at der er grund til at skrue lidt ned for tempoet. Lisbeth, 61 år Forskellige former for angst: Panikangst: pludselige uventede angstanfald, oftest af 10-20 minutters varighed. Agorafobi: angst for at være alene uden for hjemmet, fx på gaden, i butikker, tog og busser. Socialfobi: angst i samvær med andre mennesker, typisk angst for at blive kritisk iagttaget. Enkeltfobi: angst for enkelte ting som fx højder eller edderkopper. Generaliseret angst: vedvarende ængstelse og bekymring for fremtiden og for små og store begivenheder i hverdagen. OCD (tvangstanker og tvangshandlinger): gentagne, ubehagelige og uønskede tanker, fx om snavs og bakterier og/eller gentagne handlinger og ritualer, fx overdreven håndvask. PTSD: langvarig angsttilstand med bl.a. flashbacks og mareridt efter voldsomme, livstruende begivenheder, fx trafikulykker, overfald, krig eller omsorgssvigt i barndommen. Sygdomsangst/helbredsangst: tilbagevendende angst for at lide af en alvorlig sygdom.

GODE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Det kan du selv gøre, hvis du har angst Tal med dine nærmeste om, hvordan du har det, så er du allerede godt på vej. Lær mere om sygdommen og fokuser på dine ressourcer. Find ud af, hvad der belaster dig, og få hjælp til at tackle det. Brug afslapningsøvelser og vejrtrækningsteknikker til at berolige dig selv. Pas på dig selv: hold fast i sund kost, motion og søvn. Undgå at dulme angsten med alkohol. Angsten bliver værre bagefter. Hold igen med koffeinholdige drikke (kaffe, sort te, cola), som kan forstærke angsten. Husk: Man kan ikke dø af angst det føles bare sådan. Det kan du gøre i forhold til dit arbejde Tal med din leder om at ændre de arbejdsforhold, der belaster dig især hvis din angst er udløst af stress på arbejdet. Bed evt. om hjælp til at afgrænse dine opgaver i en periode. Hold så vidt muligt kontakten til din arbejdsplads, hvis du er sygemeldt. Det kan du gøre som pårørende Bliv fortrolig med sygdommen symptomer, forebyggelse og behandling. Bevar roen der er ingen reel fare på færde. Hjælp med at fastholde en sund livsstil, arbejde, familie- og fritidsaktiviteter. Vis omsorg, men hjælp personen med at udfordre angsten i det små. Vær tålmodig. Undgå at sige tag dig nu sammen eller slap nu af. Respekter hinanden og giv plads men sæt også grænser. Hold fast i dit eget liv og dine interesser, så vidt det er muligt. Tal med andre, der er i samme situation som dig.

FÅ MERE VIDEN Har du brug for rådgivning eller en snak? Ring til Psykiatrifondens telefonrådgivning på 3925 2525. Det er gratis, og du kan være anonym. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev på psykiatrifonden.dk. Så får du nyheder og gode råd hver måned. blive støttemedlem og få vores blad i postkassen fire gange om året. Meld dig ind på psykiatrifonden.dk. læse vores blogs på blog.psykiatrifonden.dk. få øvelser og gode råd i vores mentale motionscenter på tænkdigstærk.dk. følge os på Facebook og dele budskaber og viden. Læs mere på psykiatrifonden.dk Psykiatrifonden er en humanitær organisation, som støtter og styrker mennesker med psykisk sygdom og sætter mental sundhed på dagsordenen både hos den enkelte og i samfundet. Psykiatrifonden Hejrevej 43 2400 København NV Tlf. 3929 3909