Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 8, november 2011 27. feb 2012
Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets markedspotentiale 22 Syn på økonomien og egen udvikling 25 Eksport 32 Baggrund og metode 38
Hovedkonklusioner (I) Kendskabsmåling af Væksthusene november 2011 Lave forventninger til økonomien i 2012 Undersøgelsen viser, at virksomhedsejerne generelt har et mere negativt syn på den økonomiske situation i Danmark sammenlignet med de seneste målinger. Mange har negative eller ingen forventninger til den økonomiske udvikling i 2012. Flest tror, at økonomien vil forblive status quo i 2012, og der er kun en meget lille andel, der tror, at økonomien vil udvikle sig positivt. Virksomheder forventer stigning i egen omsætning og ansatte i løbet af 2012, 13 og 14 Denne tendens modsvares dog af en anden tendens: De fleste forventer en stigning i egen omsætning i 2012, 2013 og 2014. 21% forventer en årlig stigning på 5-10%, og 11% forventer en stigning på 10-15% årligt. 15% forventer en lille, men dog en stigning, på under 5 % årligt. Virksomhederne forventer samtidig samlet set, at de vil øge antallet af ansatte i de kommende år. Denne tendens har været gældende siden 2010. Brugere af Væksthuset har både højere forventninger til antal ansatte i femtiden, og udviklingen i omsætningen, end ikke-brugerne af Væksthusene. Flertallet af virksomhederne eksporterer ikke. Målingen viser, at 25% eksporterer til lande indenfor EU, og 18% eksporterer til lande udenfor EU. Flest eksporterer til landene i umiddelbar nærhed af Danmark: Tyskland med 51%, Sverige med 50%, Norge med 36%, Finland med, Storbritannien med. I gennemsnit eksporterer hver virksomhed til 4,27 lande. Langt de fleste har ikke benyttet sig af offentlig rådgivning i forbindelse med eksport, hvilket kan hænge sammen med, at langt de fleste svarer, at de ikke har oplevet barrierer i forbindelse med eksport. 3
Hovedkonklusioner (II) Kendskabsmåling af Væksthusene november 2011 Kendskab og brug af Væksthusene er stabilt Andelen af brugere af Væksthusene har siden 2010 været stabilt. Andelen af brugere har været jævnt tiltagende for hele perioden og er nu på sit højeste (). Kendskabsgraden har ligeledes været stabil siden 2010 og er i dag på 43%. Brugerne og ikke-brugerene er positivt indstillet Væksthusenes brugere er generelt set positive overfor Væksthusene. Det viser sig blandt andet ved, at brugerne samlet set, og på tværs af målingerne, i overvejende grad er indstillet på at ville kontakte Væksthusene igen. Dette på trods af at andelen er faldet siden målingen i maj 2009. Ikke-brugerne vurderer også i overvejende grad Væksthusene som en professionel sparringspartner. Fra fokusgrupperne kan det fremhæves, at det særligt er den indledende kontakt med målgruppen, der har betydning for vurderingen af Væksthusene som en professionel sparringspartner. Den skal være konkret, direkte og have fokus på effekterne af et muligt samarbejde. Et flertal af ikke-brugerne har ingen planer om at ville gøre brug af et Væksthus. Omvendt viser målingen, at 35% tror eller helt sikkert vil kontakte et Væksthus. Dette tyder på, at det er et væsentligt potentiale for at øge den samlede markedsandel af brugere. 4
Hovedkonklusioner (III) Kendskabsmåling af Væksthusene november 2011 Væksthusene har et udpræget iværksætter image Siden forrige måling oplever flere, at Væksthusene er med til at styrke deres muligheder for vækste. Der er dog samtidig en relativt stor andel, der svarer Slet ikke, hvilket ud fra fokusgrupperne kan forklares med, at mange virksomhedsejere er i kontakt med Væksthusene som en indledende del af det at starte deres virksomhed. Væksthusenes tilbud opleves i fokusgrupperne i overvejende grad at være målrettet virksomheder i opstartsfasen af deres virksomhedsliv. Dette opleves positivt blandt virksomheder, men giver ikke et dækkende billede af Væksthusenes tilbud, samt associeres ikke som en direkte medvirkende faktor til deres eventuelle vækstmuligheder. Der viser sig således et udviklingspotentiale for Væksthusene i at tydeliggøre deres tilbud (endnu) mere. Dette fremhæves i øvrigt også i den kvantitative måling af ikkebrugerne, der svarer, at blandt andet bedre information om Væksthusene kunne få dem til at kontakte dem i fremtiden. Det stemmer også overens med konklusionerne i de tidligere undersøgelser. 5
Kendskab I det følgende vises udviklingen i kendskab og brug af Væksthusene siden 2008.
Kendskab og brug fordelt på runder Samlet set viser figuren, at kendskab og brug af Væksthusene siden 2010 har ligget stabilit på tværs af målgrupper set i forhold til de første målinger. Det uddybes på næste side. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 10% 0% 76% 24% 1 6% Oktober-november 2008 54% 46% 33% 13% November-December 2008 Maj 2009 66% 34% 14% 40% 60% 40% November-december 2009 59% 41% 26% 15% Juni 2010 50% 50% 33% 1 November-december 2010 58% 42% Juni 2011 25% 1 5 43% 23% November 2011 Bruger Kender Kender ikke Kendskabsgrad (Kender + bruger) 7
Kendskab Samlet set viser figuren, at kendskab og brug af Væksthusene siden 2010 har ligget stabilit på tværs af målgrupper Ovenstående graf viser, at antallet er brugere af Væksthusene samlet set i november 2011 er på sit højeste niveau siden målingernes start i 2008. Der er sket en stigning fra 2008 på 6 % til det nuværende niveau på. Et tal, som må siges, at være tilfredsstillende. Antallet af dem, der angiver at kende Væksthusene, er faldet en smule i forhold til de seneste målinger foretaget juni 2010 og frem. Samlet set er antallet dog også her steget fra 1 til 23% for hele perioden. Dette hænger bla. sammen med, at antallet af ikke-kendere af Væksthusene er faldet væsentligt siden målingernes start i 2008. Her er tallet faldet fra 76% ikke-kendere til 5 ikke-kendere. Niveauet på de 57 % har været stabilit siden juni 2010. Niveauet af kendskabsgraden har ligeledes været stabilt siden 2010 set i forhold til de første målinger, endda med en lille stigning til 43 %. Samlet set er denne steget fra 24% til 43%. 8
Brugeroplevelsen I dette afsnit fokuseres på udviklingen i brugernes oplevelse af Væksthusene over tid.
Professionel sparingspartner fordelt på runder Tabellen viser, at flest oplever Væksthuset som en professionel sparringspartner Oplevede du Væksthuset som en professionel sparringspartner? / Runder (N=1263) 100% I høj grad 90% I nogen grad 80% 70% 45% 38% 38% 51% 51% 46% 4 48% I mindre grad Slet ikke 60% Ved ikke 50% 25% 24% 40% 30% 10% 0% 29% 15% 3% 8% Oktober 2008 9% 9% November 2008 5% 8% 24% Maj 2009 21% 14% November 2009 26% 5% 8% 10% Juni 2010 2 8% 10% 9% November 2010 29% 11% 6% Juni 2011 29% 6% 9% 8% November 2011 10
Tilfredshed fordelt på runder: Net Promotor Score Sandsynlighed for at "ville anbefale" og Net Promoter Score Vil du anbefale væksthuset til andre? N=383 Passive (1-6) 38% 39% Andelen, der i særlig høj grad vil anbefale Væksthuset, er faldet fra juni til november 2011 fra 42 % til 39%. Neutral (7-89 19% 23% november 2011 juni 2011 Andelen af dem, der i ringe grad vil anbefale Væksthuset, er imidlertid steget fra 38 % til 39 %. Promotor (9-10) 39% 42% NPS er derfor aftaget fra 3% til 1 %. 0% 40% 60% Net Promotor Score (NPS) er baseret på et spørgsmål, hvor respondenterne er blevet bedt om at angive, i hvor høj grad de er villige til at anbefale Væksthuset til andre på en skala fra 1-10, hvor 10 er i høj grad, og 1 er slet ikke. NPS udregnes ved at trække dem, der i ringe grad (1-6) er villige til at anbefale fra dem, der i særlig høj grad (9-10) er villige til at anbefale Væksthuset. Der er pga. databrud ikke opgjort NPS længere tilbage end de to seneste målinger. 4% 3% 2% 1% 0% 3% 1% Net Promotor Score N=383 juni 2011 november 2011 11
Professionel sparingspartner Tabellen viser, at flest oplever Væksthuset som en professionel sparringspartner 48% af de adspurgte svarer i dag I høj grad, når de skal svare på, hvorvidt de oplever Væksthusene som en professionel sparringspartner. Siden nov. dec. 2009 har dette tal ligget stabilit. 29% svarer I nogen grad. Dette er samme niveau, som da den første måling blev gennemført i 2008. Antallet af dem, der svarer I mindre grad, er siden opstarten af målingerne i 2008 faldet fra 15% til 6%. Efter stigende tal i de sidste to målinger er denne kurve nu knækket. Andelen af dem, der svarer Slet ikke, er samlet set steget fra 3% til 8%. Niveauet har siden målingen i dec. nov. 2008 ligget stabilt. Andelen af adspurgte, der svarer Ved ikke, har ligget på et stabilit niveau siden juni 2010 og ligger i november 2011 på 9%. Dette, efter et væsentligt højere niveau i nov. dec. 2008 og maj 2009, hvor tallet var helt oppe på 24%. Dette underbygges af de kvalitative fund fra de to eksplorative fokusgrupper. Flest, der har været i kontakt med et Væksthus, oplevede, at kontaken var professionel. Ud fra de kvalitative fokusgrupper kan dem, der svarer I mindre grad og Slet ikke, evt. forklares med, at den indledende kontakt fra Væksthusene til virksomhederne ikke har været været målrettet præcist nok. Den indledende kontakt med Væksthusene er essentiel i relation til, hvorvidt målgruppen gør brug af Væksthusenes tilbud, og hvorvidt Væksthusene generelt opleves som en relevant og professionel sparringspartner. På baggrund af fokusgrupperne kan det konkluderes, at kontakten skal være konkret og opleves som tilpasset den enkelte virksomhed. Hvis den indledende kontakt er skæv i forhold til virksomheden, opleves det som oftest meget negativt. Virksomhederne giver samlet set udtryk for, at deres tid er en vigtig ressource. De vil kun bruge tid på relevante tilbud. Derfor skal det stå lysende klart for dem, hvad de kan bruge Væksthusene til. 12
Styrker Væksthusene mulighederne for vækst i virksomhederne? Andelen, der svarer I høj grad og I nogen grad, har været nogenlunde stabil over de sidste to runder. Det uddybes på næste side. Har din kontakt med Væksthuset forbedret din virksomheds muligheder for vækst? / Runder (N=1263) 100% 90% 11% 16% 18% 16% 21% 13% 16% 21% I høj grad I nogen grad 80% 70% 60% 50% 23% 30% 25% 10% 8% 25% 12% 26% 13% 16% 23% 12% 9% I mindre grad Slet ikke Ved ikke 40% 2 30% 24% 31% 29% 24% 39% 3 34% 10% 12% 18% 28% 18% 16% 13% 12% 15% 0% Oktober 2008 November 2008 Maj 2009 November 2009 Juni 2010 November 2010 Juni 2011 November 2011 13
Muligheder for vækst i virksomhederne Siden forrige måling er andelen, der svarer positivt steget og flere oplever at Væksthuset styrker deres vækstpotentiale. 21 % oplever I høj grad, at deres kontakt med Væksthuset har forbedret deres vækstmuligheder. Sammen med resultatet fra målingen i juni 2010 er dette det højest opnåede niveau siden målingernes start i 2008. Samlet set er udvilklingen gået fra 11% til 21%. Andelen af adspurgte, der svarer I nogen grad, ligger på, hvilket er samme niveau som ved første måling i 2008. Kun 9% svarer I mindre grad, hvilket er et markant fald sammenlignet med første måling i 2008, hvor tallet var 30%. Gennemgående har tallet ligget fra 8% i maj i 2009 til 19% i nov. dec. 2010. Indenfor det seneste år er tallet således faldet fra 19% til 9%. Andelen, der svarer Slet ikke, er samlet set steget fra 24% til 34 %. I de seneste to målinger er dette tal faldet fra 39% i nov. dec. 2010 til 34% i nov. 2011. Sammenlignet med første måling er andelen af dem, der svarer Ved ikke, stabilt. Disse tal underbygges af de kvalitative fund. Den relativt høje andel, der svarer Slet ikke kan forklares med, at mange virksomhedsejere er i kontakt med Væksthusene som en indledende del af det at starte deres virksomhed. Generelt oplever målgruppen, at Væksthusenes tilbud primært er målrettet virksomheder i opstartsfasen og tilbyder konkret hjælp til nystartede virksomheder, hvilket ikke direkte forbindes med at være en medvirkende faktor ti l deres evt. vækstmuligheder. 14
Kontakt til Væksthusene Tabellen viser, at langt de fleste svarer positivt i forhold til, om de vil kontakte Væksthuset igen. Det uddybes på næste slide. Vil du tage kontakt til Væksthuset igen? / Runder (N=1240) 100% Ja, helt sikkert 90% 80% 33% 44% 50% 48% 44% 43% 39% 40% Ja, det tror jeg Nej, det tror jeg ikke 70% Nej, helt sikkert ikke 60% 50% 40% 30% 48% 31% 31% 34% 33% 28% 38% 35% 10% 0% 11% 8% Oktober 2008 14% 11% November 2008 10% 9% Maj 2009 13% 6% November 2009 15% 8% Juni 2010 13% 16% November 2010 11% 12% Juni 2011 14% 11% November 2011 15
Kontakt til Væksthusene Tabellen viser, at langt de fleste svarer positivt i forhold til, om de vil kontakte Væksthuset igen. Flest vil Ja, helt sikkert tage kontakt til Væksthuset igen, hvilket svarer til 40%. Der er sket et fald fra 50% siden maj 2009. Samlet for hele målingsperioden er andelen steget fra 33% til 40%. Andelen af dem, der svarer Ja, det tror jeg, er 35%. Samlet set er dette tal faldet fra 48% i 2008 til de nuværede 35%. Samlet set er folk i hele perioden i overvejende grad indstillet på at ville tage kontakt til Væksthuset igen. Niveuaet for både dem, der svarer Nej, det tror jeg ikke og Nej, helt sikkert ikke, har siden målingernes start i 2008 ligget lavt og nogenlunde stabilt dog med små stigninger. Andelen af dem, der svarer Nej, det tror jeg ikke er gået fra 11% til de nuværende 14%. Andelen af dem, der svarer Nej, helt sikkert ikke, er gået fra 8% til de nuværende 11%. I de kvalitative fokusgrupper svarer deltagerne primært, hvad der svarer til Ja, det tror jeg eller Nej, det tror jeg ikke, i forhold til, om de vil kontakte Væksthusene igen. Dem der svarer Ja, gør det typisk, fordi de har oplevet, at Væksthusene kunne tilbyde dem praktisk og konkret hjælp i opstartsfasen af deres virksomhed, og derfor har en forventning om, at Væksthusene kan tilbyde dem yderligere hjælp. Af andre begrundelser nævnes, at de har kendskab til puljer, de kan søge gennem Væksthusene og derfor vil kontakte dem, eller fordi Væksthusene tilbyder gratis kurser, der opleves som relevante. De, der svarer Nej, helt sikkert ikke, er også repræsenteret i fokusgrupperne. Dette svar begrundes primært med, at konsulenterne i Væksthusene ikke opleves at have formået at give kvalificeret sparring på branchespecifikt niveau eller på anden måde tilføre virksomhedsejeren ny og relevant viden. Enkelte forklarer endvidere, at den indledende kontakt med Væksthusene ikke blev fulgt op, hvilket betyder, at de ikke ønsker at kontakte Væksthusene igen. Håndteringen af den indlende kontakt har stor betydning for den potentielle brugers samlede oplevelse og vurdering af Væksthusene. 16
Ikke-brugere I det følgende afsnit ses på ikkebrugerne. Der ses på deres opfattelse af Væksthusene som professionelle, om de kunne finde på at tage kontakt til et Væksthus og i så fald, hvad der skulle til.
Ikke-brugere + professionel sparringspartner Tabellen viser samlet set, at en stor del af ikke-brugerne oplever Væksthusene som en professionel sparringspartner Tror du, at Væksthuset vil kunne give dig en professionel sparring? / Runder (N=2234) 100% 90% 80% 70% 30% 9% 25% 10% 31% 11% 24% 12% 30% 1 29% 9% 31% 9% 31% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 60% 50% 40% 30% 11% 12% 15% 22% 1 11% 13% 13% 10% 11% 11% 12% 16% 10% 22% 10% 41% 30% 32% 38% 36% 24% 32% 29% 0% Oktober 2008 November 2008 Maj 2009 November 2009 Juni 2010 November 2010 Juni 2011 November 2011 Tabellen viser, at fraregnet svarkategorien Ved ikke, oplever flest ikke-brugere i høj eller nogen grad Væksthusene som en professionel sparringspartner. Dette svarer til henholdsvis 9% og 31% i målingen foretaget i november 2011. 29% af ikke-brugerne svarer, at de ikke ved, om Væksthusene er en professionel sparringspartner. På tværs af alle målinger ligger tallene samlet set stabilt. I forhold til alle svarkategorier er der således kun mindre forskelle på tværs af kendskabsmålinger. 18
Ikke-brugere + kan du finde på at tage kontakt til et væksthus? Tabellen viser samlet set, at flest ikke-brugere ikke forventer at tage kontakt til et Væksthus Kan du finde på at tage kontakt til Væksthus / Runder (N=1872) 100% 90% 6% 6% 9% 10% 11% Ja, helt sikkert Ja, det tror jeg 80% 70% 32% 31% 3 34% 33% 30% 35% 28% Nej, det tror jeg ikke Nej, helt sikkert ikke 60% Ved ikke 50% 40% 33% 29% 23% 30% 28% 31% 26% 28% 30% 10% 0% 9% Oktober 2008 2 November 2008 23% Maj 2009 22% November 2009 13% 16% Juni 2010 25% 3% November 2010 24% Juni 2011 24% 12% November 2011 Tabellen viser, at flest ikke-brugere svarer, at de ikke tror, eller at de helt sikkert ikke kan finde på at tage kontakt til et Væksthus. Dette svarer henholdsvis 24% og 28%. 28% svarer omvendt positivt, at de tror, de kan finde på at kontakte et Væksthus, og svarer, at de helt sikkert kan finde på det. Både andelen af dem, der svarer Ja, helt sikkert og Ja, det tror jeg er faldet svagt siden målingernes start i oktober 2008. 19
Ikke-brugere: Hvad kan få dig til at kontakte Væksthuset? Næste slide uddyber dette Runde 1 Runde 2 Hvad kunne få dig til at tage kontakt til Væksthus / Runder (N=1872) 34% 19% 22% 38% 1% 3% 5% 19% 3% 2% 6% 3% 2 1 16% 15% Hvis væksthusets tilbud blev mere vedkommende for mig Hvis jeg blev bedre informeret om væksthusets tilbud Hvis jeg mødte dem på en stand Hvis jeg blev anbefalet det af andre Hvis jeg blev personligt kontaktet via brev Runde 3 Runde 4 Runde 5 30% 25% 3 36% 35% 1% 4% 3% 3% 3% 2% 6% 11% 13% 1% 5% 5% 5% 2% 25% 6% 16% 9% 33% 1 23% Hvis jeg blev personligt kontaktet direkte via telefon Hvis jeg blev personligt inviteret til et arrangement Ingen ting - Væksthuset er ikke et vedkommende tilbud for mig Andet Runde 6 25% 21% 3% 6% 6% 6% 15% 35% Runde 7 21% 28% 3% 10% 13% 11% 15% 23% Runde 8 28% 24% 5% 6% 5% 6% 1 22% 0% 10% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 20
Ikke-brugere: Hvad kan få dig til at kontakte Væksthuset? Bedre information og vedkommende tilbud er vigtige for potentielle brugere af Væksthusene Tabellen viser, at de, der ikke har været i kontakt med et Væksthus, kunne finde på at kontakte et Væksthus i fremtiden "Hvis jeg blev bedre informeret" eller "Hvis Væksthusets tilbud blev mere vedkommende for mig". Henholdsvis 24% og 29% svarer dette. Derudover er der 1, der svarer "Ingenting - Væksthuset er ikke et vedkommende tilbud for mig", og er således en målgruppe, der ikke er modtagelig for nogle af Væksthusenes nuværende tilbud. Den åbne kategori Andet er anvendt hyppigt i den seneste måling fra november 2011. Nogle af de ting, der nævnes i denne kategori er; Hvis der var brug for rådgivning, "Hvis man startede i en anden branche og derfor kunne bruge en sparringspartner eller "Hvis jeg skulle udvide virksomheden. Tabellen viser samtidig, at det overordnet set er de samme svarmuligheder, de adspurgte ikke-brugere finder relevante, som ved tidligere målinger. 21
Væksthusenes markedspotentiale I dette afsnit ses på Væksthusenes potentielle brugere, og om der kan siges noget om Væksthusenes markedspotentiale.
Markedspotentiale Væksthusenes markedspotentiale skal især findes indenfor yngre Anpartsselskaber Væksthusenes markedspotentiale defineres som dem, der kender, men ikke bruger Væksthusene. Hvis der ses på gruppen, der kender Væksthuset, og har en forventet stigning i omsætning på mere end, så udgør Væksthusenes markedspotentiale 13 %. Hvis man ser på de virksomheder, der har en forventet stigning i omsætning på mere end 10%, så udgør Væksthusenes markedspotentiale 32 % af dem, der kender Væksthusene, men ikke bruger dem. Ud af disse 32 % kunne 36 %, eller 26 virksomheder, finde på at tage kontakt til Væksthuset. Hvor meget forventer du, at din virksomheds omsætning vil stige med i henholdsvis 2012, 2013 og i 2014? (N=226) Hvor meget forventer du, at din virksomheds omsætning vil stige med i henholdsvis 2012, 2013 og i 2014? (N=226) 32% Under 10 % Over 10% 13% Under Over 62% Ved ikke 81% Ved ikke 23
Væksthusenes markedspotentiale og nuværende brugere Det er især yngre virksomheder indenfor Finansiering, ejendomshandel og erhvervsservice, der udgør et markedspotentiale. Væksthusenes brugere kommer især fra brancherne Industri, Handel & transport og Finansiering, ejendomshandel & erhvervsservice. Virksomheds alder Erhvervslivet Virksomheder, der forventer mere end 10 % stigning i omsætning Virksomheder, der har være igennem et længere forløb hos et Væksthus 79% 36% 54% Over 5 år Under 5 år 21% 64% 44% Ansatte 1-4 ansatte 49% 4 30% Over 5 52% 53% 36% Branche Landbrug og fiskeri 6% 3% 1% Industri råstofindvinding og 11% 10% 25% forsyning Bygge og anlæg 15% 16% 6% Handel og transport 3 3 24% Information og kommunikation 4% 12% Finansiering, ejendomshandel og erhvervsservice Sundhed, undervisning, kultur og fritid 18% 25% 24% 10% 3% 6% Note: Tabellen sammenligner erhvervsstrukturen blandt de virksomheder, der har svaret, at de forventer en stigning i omsætning på mere end 10% med erhvervsstrukturen resten af erhvervslivet, og virksomheder, der har været igennem et længere forløb hos et Væksthus (længst til højre). Der er 3 % (84) af Væksthusenes kunder, hvor der ikke er oplyst nogen branchekode. Der er 2%, hvor der ikke har noget oplyst startår og 34% har ikke oplyst antal ansatte. 24
Syn på samfundsøkonomien & egen udvikling I dette afsnit belyses virksomhedens generelle syn på økonomien og deres forventninger til egen omsætning og jobskabelse. Desuden ses på virksomhedernes adgang til kapital.
Forventninger til den danske økonomi Flest har ingen eller negative forventninger til økonomien i 2012. Virksomhederne er blevet markant mere skeptiske overfor udviklingen. Hvordan forventer du økonomien vil udvikle sig indenfor det næste år? (N=5102) 60% 50% 40% 30% 10% 0% 52% 4 45% 44% 42% 41% 44% 3 36% 31% 1 12% 10% 14% 16% 2% 3% 3% 4% 4% november 2009 juni 2009 november 2010 juni 2011 november 2011 Økonomien vil udvikle sig meget positivt/ meget positivt Økonomien vil forblive status quo Økonomien vil udvikle sig negativt/ meget negativt Ved ikke Samlet set viser tabellen, at 44% tror, at økonomien vil forblive status quo i 2012. Virksomhederne er, sammenlignet med tidligere, blevet markant mere skeptiske overfor udviklingen i økonomien samlet set. Der er således kun 16 %, der tror, at økonomien vil udvikle sig positivt (og der er 0 %, der mener, at økonomien vil udvikle sig meget positivt). Dette understøttes af de kvalitative fokusgrupper, hvor de fleste ligeledes har ingen eller negative forventninger til økonomien. I forlængelse heraf skal det nævnes, at det er forskelligt, hvilke effekter dette har på virksomhedernes egne forventninger til 2012. Flere ser muligheder for egen vækst på trods af en dårlig samfundsøkonomi. Andre oplever et stigende pres i form af svindende ordrer og kapital. 26
Forventninger til udvikling i ansatte Median af ansatte i dag og forventede antal ansatte om 3 år. 11 10 Hvor mange ansatte er der i dag i din virksomhed? Og Hvor mange ansatte forventer du der er om 3 år? (N=4087) 10 9 8 7 6 5 4 4 6 8 8 6 6 7 Median af ansatte i dag Median af forventede antal ansatte om 3 år 3 2 1 0 Juni 2010 November-december 2010 Juni 2011 November 2011 Der er for hele perioden tale om, at virksomhederne samlet set har forventninger om, at antallet af ansatte vil forøges over tid. Samlet set er forventningen til stigningen i antallet af ansatte steget i forhold til juni 2010, og der er derfor forsat en generel tendens til, at antallet af ansatte vil øges over de næste 3 år. Denne tendens gør sig gældende til trods for, at virksomhedernes generelle syn på udviklingen i økonomien er blevet mere pessimistisk. 27
Forventninger til udvikling i ansatte fordelt på brugere og ikke brugere Brugerne af Væksthusene har typisk en forventning om, at forøge antallet af ansatte med 4 personer, hvorimod ikke brugerne har en forventning om at øge antallet med 2 personer Hvor mange ansatte er der i dag i din virksomhed? Og Hvor mange ansatte forventer du der er om 3 år? (N=1004) 13 12 12 11 10 9 8 7 6 8 7 9 Median af antal ansatte i dag Median af forventede antal ansatte om 3 år 5 4 3 2 1 0 Brugere Ikke brugere 28
Adgang til lånekapital Flest har ingen eller negative forventninger til økonomien i 2012 Hvordan oplever du virksomhedernes aktuelle adgang til (låne)kapital sammenlignet med for ca. to år siden? (N=5088) Det er blevet meget nemmere at låne kapital Det er blevet lidt nemmere at låne kapital Det er hverken blevet nemmere eller sværere at låne kapital Det er blevet lidt sværere at låne kapital Det er blevet meget sværere at låne kapital Ved ikke 1% 1% 1% 1% 1% 6% 13% 11% 8% 3% 25% 2 21% 23% 18% 24% 22% 24% 30% 29% 28% 2 23% 31% 1 18% 16% 16% 19% 0% 5% 10% 15% 25% 30% 35% November 2011 Juni 2011 November 2010 Juni 2009 November 2009 Tabellen viser, at langt de fleste har en oplevelse af, at det enten er blevet lidt eller meget sværere at låne kapital. Henholdsvis svarer 24%,at Det er blevet lidt sværere, og 28% svarer, at Det er blevet meget sværere. Generelt er der sket en stigning i forhold til sidste måling i andelen, der mener, det er svært at låne kapital. Der er dog stadig flere, der mente, at det var blevet sværere i 2009, end der var ved den seneste måling. 25% svarer, at de oplever, at Det er hverken blevet nemmere eller sværere at låne kapital. Kun få oplever, at det er blevet lidt eller meget nemmere at låne kapital. Dette understøttes af de kvalitative fokusgrupper, hvor mange har negative forventninger til deres eventuelle adgang til lånekapital. Generelt oplever flere deltagere på tværs af fokusgrupperne, at bankerne er blevet mere ufleksible. 29
Problemer med at få adgang til (låne)kapital? Langt de fleste har ikke haft problemer med at få adgang til (låne)kapital Har din virksomhed oplevet konkrete problemer med at få adgang til (låne)kapital indenfor de sidste to år? (N=1004) 81% 79% Nej 79% 78% Ja, vi har fået lukket vores kassekredit Ja, vi har fået begrænset vores kassekredit Ja, vi har fået afslag på at optage et lån Ja, vi har fået afslag på at forhøje et lån Ja, andet - notér: 2% 7 1% 1% 1% 1% 4% 6% 5% 9% 9% 4% 4% 4% 4% 4% 5% 6% 6% 4% 0% 10% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% November 2011 Juni 2011 November 2010 Juni 2009 November 2009 Tabellen viser, at 81% ikke har oplevet konkrete problemer med at få adgang til (låne)kapital indenfor de seneste to år. Af de problemer, fåtallet har erfaret, gælder det primært, at de har fået afslag på et lån. Dette svarer. Det har været muligt at afgive flere svar. 30
Lånebehov indenfor de sidste to år Langt de fleste har ikke haft konkrete lånebehov Har din virksomhed haft et konkret lånebehov inden for de sidste to år? (N=1004) Ja 38% Nej 61% Ved ikke 1% 0% 10% 30% 40% 50% 60% 70% Tabellen viser, at 38% af de adspurgte har haft et konkret lånebehov indenfor de seneste 2 år. 61% har ikke. 1% svarer "Ved ikke". På grund af ændringer i måden, der er spurgt på, er det ikke muligt at sammenligne med tidligere runder. 31
Forventninger til omsætning Flest forventer en stigning i omsætning, dog færre end sidste runde Hvor meget forventer du, at din virksomheds omsætning vil stige i henholdsvis 2012, 2013 og i 2014? (N=4087) Ingen stigning Under 5 pct. årlig stigning 5-10 pct. årlig stigning 10-15 pct. årlig stigning 15-20 pct. årlig stigning 20-25 pct. årlig stigning 25-30 pct. årlig stigning Over 30 pct. årlig stigning Ved ikke/ Vil ikke svare 3% 2% 3% 3% 3% 6% 5% 6% 5% 9% 11% 10% 11% 9% 9% 11% 12% 12% 11% 14% 14% 13% 15% 18% 18% 19% 21% 24% 23% 24% 0% 5% 10% 15% 25% 30% November 2011 Juni 2011 November 2010 juni 2010 Der er i seneste måling en tendens til, at flere svarer, at de ikke forventer en stigning i omsætning i løbet af de næste 3 år. Der er dog samlet set tale om, at virksomhederne forventer en stigning i omsætning. forventer ingen stigning i årlig omsætning de næste tre år. 32
Andel der forventer mere end 20 % omsætningsstigning fordelt på brugere og ikke brugere En væsentlig større andel af Væksthusets brugere forventer, at deres omsætning vil stige mere end I de kommende år, end ikke-brugerne. 45% 40% 41% 35% 35% 34% 30% 30% 25% 15% 1 18% 16% 14% 10% 5% 0% Juni 2010 November 2010 Juni 2011 November 2011 Brugere Ikke brugere 33
Eksporterer virksomhederne? Langt de fleste virksomheder beskæftiger sig ikke med eksport. Eksporterer din virksomhed til andre lande? (N=1004) Ja, til andre lande inden for EU 25% Ja, til andre lande uden for EU 18% Nej 72% 0% 10% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Flest adspurgte eksporterer ikke. Dette svarer 72% (i 5 runde var dette tal 76%). Denne høje andel kan genkendes fra de kvalitative fokusgrupper. Eksport opleves her af flere som noget stort og potentielt besværligt, og kun enkelte beskæftigede sig med eksport. Det er dog noget, som flere fortæller, at de drømmer om dog mere eller mindre konkret. 25% svarer, at de eksporterer til lande inden for EU, og 18% svarer, at de eksporterer til lande uden for EU. Samme billede kan genfindes i 5. undersøgelsesrunde fra 2010. Her oplyste 21%, at de havde eksport til lande inden for EU, mens 13% havde eksport til lande udenfor EU. Det har været muligt at svare ja til, at man eksporterer til både lande indenfor og udenfor EU. I gennemsnit har hver person svaret 1,14 gange. Dette betyder, at hvis man eksporterer,eksporterer man som oftest enten til lande inden for eller uden for EU. 34
Eksport I det følgende ses på virksomhedernes eksport erfaringer.
Hvilke lande eksporterer virksomhederne til? Virksomhederne eksporterer som oftest til lande i umiddelbar nærhed af Danmark Hvilke lande eksporterer din virksomhed til? (N=251) Finland Sverige Tyskland Nederlandene Belgien Luxemburg Østrig Estland Letland Litauen Polen Slovakiet Tjekkiet Ungarn Rumænien Bulgarien Slovenien Storbritannien Irland Frankrig Spanien Portugal Italien Malta Grækenland Cypern Norge USA Kina Rusland Andre - notér hvilke: Ved ikke 3% 6% 6% 5% 6% 4% 4% 5% 4% 8% 8% 6% 8% 9% 9% 10% 10% 13% 13% 13% 14% 1 19% 0% 10% 30% 40% 50% 60% 30% 36% 50% 51% 36
Hvilke lande eksporterer virksomhederne til? Virksomhederne eksporterer som oftest til lande i umiddelbar nærhed af Danmark Tabellen viser, at flest eksporterer til landene i umiddelbar nærhed af Danmark: Tyskland med 51%, Sverige med 50%, Norge med 36%, Finland med, Storbritannien med. 19 % eksporterer til USA og 14% til Kina. 30% svarer, at de eksporterer til andre lande end de mulige. Herunder blandt andet Australien, Japan og Brasilien. Det har været muligt at afgive flere svar på dette spørgsmål. I gennemsnit har hver respondent svaret 4,27 gange, hvilket betyder, at de, der eksporterer, i gennemsnit eksporterer til 4,27 lande hver. 37
Barrierer i forhold til eksport De fleste, der eksporterer, har ikke oplevet barrierer i forbindelse med eksport Har din virksomhed oplevet barrierer i forbindelse med eksport, hvis ja, hvilke? (N=286) Nej, der er ikke barrierer Ja, langsom sagsbehandling Ja, krav om ekstra prøvning Ja, krav om ekstra certificering Ja, krav om nationale mærker Ja, uigennemskueligt bureaukrati Ja, Skatteregler Ja, momsregler Ja, forretningskultur Ja, korruption Ja, sprog Ja, udbudsregler Andre - notér: 3% 2% 3% 4% 4% 5% 5% 10% 11% 0% 10% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 6 Tabellen viser, at langt de fleste, der eksporterer, svarer Nej, der er ikke barrierer i forbindelse med eksport. Dette svarer hele 8. I den tidligere undersøgelse var dette tal 7 for dem, som havde eksport indenfor EU og 79% for dem, som havde eksport udenfor EU. Hvis respondeterne har oplevet barrierer, viser tabellen, at det typisk drejer sig om: forretningskultur hvilket 10% svarer, krav om ekstra certificering hvilket svarer, skatteregler og momsregler. Det er samme billede som sidst. Ovenstående svar er ligeledes nogle, der kan genkendes fra de deltagere i de kvalitative fokusgrupper der eksporterede. 38
Brug af offentlig rådgivning i forbindelse med eksport Langt de fleste har ikke benyttet sig af offentlig rådgivning i forbindelse med eksport Har din virksomhed benyttet sig af offentlige rådgivningstilbud i forbindelse med eksport? (N=286) Ja 21% Nej 7 Ved ikke 1% 0% 10% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Tabellen viser, at langt de fleste adspurgte ikke har benyttet sig af offentlige rådgivningstilbud i forbindelse med eksport. Hertil svarer 7. Omvendt svarer 21% "Ja" til, at de har modtaget rådgivning. 1% svarer "Ved ikke". I den tidligere undersøgelse havde 1 anvendt et offentligt tilbud i forbindelse med eksport. På baggrund af de kvalitative fokusgrupper kan det i denne sammenhæng nævnes, at mange virksomhedesejere/direktører generelt ikke har et særligt godt overblik over offentlige rådgivningsmuligheder. Dette gør sig også gældende i relation til eksport. 39
Baggrund og metode
Baggrund: Ejer, medejer eller direktør Er du kontrollerende ejer, medejer eller ansat som direktør i virksomheden? (N=1006) Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland 101 61 39 0 110 55 37 1 120 51 29 1 103 55 43 0 107 53 40 0 0 20 40 60 80 100 120 140 Ja, kontrollerende ejer Ja, medejer Ja, ansat som direktør Nej 41
Metode For at sikre såvel dybde som bredde i kendskabsanalyserne er der benyttet både en kvantitativ og en kvalitativ tilgang. Der gennemføres kvantitative telefoninterview med minimum 1.000 virksomheder pr. runde stratificeret på regioner og virksomhedsstørrelse (antal ansatte). Ringegrundlaget baseres på udtræk fra Experians virksomhedsdatabase (Det tidligere KOB). De kvantitative undersøgelser gennemføres hvert halve år. Første undersøgelse blev iværksat i forbindelse med Global Entrepreneurship Week (GEW), som foregik i uge 47 i 2008, og inden kommunikationsaktiviteterne blev igangsat. Denne måling fungerede dermed som en form for nulpunktsmåling. Dernæst efter GEW - gennemførtes endnu en kvantitativ interviewrunde (2. måling), og ca. et halvt år senere blev den 3. måling gennemført. 4. måling fandt sted i uge 48 50 i 2009 umiddelbart efter kampagnen MAXIMER Dit Potentiale. 5. måling blev gennemført i ugerne 23 26 i 2010. 6. måling blev gennemført i uge 47-50 2010, igen umiddelbart efter kampagnen i uge 46, som denne gang hed POWER til iværksættere og virksomheder i vækst. 7. måling fandt sted i uge 23-24 2011. Den seneste, og 8. måling fandt sted i November og december 2011. Interviewene er gennemført telefonisk med ejere, medejere eller direktører i virksomheder. Der er stratificeret ud fra geografi (minimum 200 i hver af landets fem regioner) samt virksomhedsstørrelse; der er en ligelig fordeling mellem små virksomheder (1-4 ansatte) og mellemstore virksomheder (5-99 ansatte). I hver undersøgelsesrunde er interviewene gennemført med et nyt udsnit af respondenter. 42
Dataindsamling Dataindsamlingen for de kvantitative undersøgelser, er foretaget i følgende perioder: 1. kvantitative interviewrunde: : Oktober november 2008, i alt 1.040 respondenter. 2. kvantitative interviewrunde: November december 2008, i alt 1.085 respondenter. 3. kvantitative interviewrunde: Maj 2009, i alt 1.011 respondenter. 4. kvantitative interviewrunde: November december 2009, i alt 1.012 respondenter. 5. kvantitative interviewrunde: Juni 2010, i alt 1.001 respondenter. 6. kvantitative interviewrunde: November december 2010, i alt 1030 respondenter. 7. kvantitative interviewrunde: Juni 2011, i alt 1052 respondenter. 6. kvantitative interviewrunde: November december 2011, i alt 1004 respondenter. Det kvantitative spørgeskema er vedlagt i bilagsdokumentet. Den kvalitative undersøgelse Der er i forbindelse med den 8. kendskabsanalyse gennemført 2 eksplorative fokusgrupper forud for den kvantitative undersøgelse. Resultaterne herfra er dels anvendt til at udvikle spørgeskemaet til den kvantitative undersøgelse, og dels efterfølgende brugt til at uddybe og kvalificere resultaterne af de kvantitative resultater. 43
44 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A 8000 AARHUS C DENMARK T: +45 87 30 95 00 E: TV@EPINION.DK EPINION SAIGON 11 TH FLOOR, DINH LE BUILDING 1 DINH LE STREET, DISTRICT 4, HCMC, VIETNAM T: +84 38 26 89 89 E: OFFICE@EPINION.VN