Delevaluering Projekt Sund Mand

R A P P O R T Delevaluering Projekt Sund Mand Udarbejdet af Sundhedscenter Vest August 2015

D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 1.2. Målgruppen... 3 2. Foreløbig data... 4 2.1. Blodtryksmåling... 4 2.2. BMI (Body Mass Index) og taljemål... 5 2.3. Langtidsblodsukker... 6 2.4. Kolesterol... 6 2.5. Lungefunktion og rygning... 7 2.6. Alkoholadfærd... 9 2.7. Kondital og fysisk aktivitet...10 2.8. Mental sundhed...11 2.9. Kategorisering af borgerne (rød, gul og grøn)...11 3. Udfordringer og erfaringer i projektforløbet...12 3.1. Udfordringer...12 3.1.1. Forsinkelse...12 3.1.2. Samarbejde på tværs af organisationer...12 3.1.3. Opfølgning på borgeres evne til at ændre livsstil...13 3.2. Andre erfaringer...13 3.2.1. Datasystemet...13 3.2.2. Invitationerne digitalt eller med fysisk post?...14 3.2.3. Den gode historie...14 5. Opfølgende tilbud til deltagerne hvad sker der bagefter?...14 6. Tidsplan for fremtidige evalueringer...15 8. Samarbejdspartnere...15

D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 3 1. Indledning Projekt Sund Mand er et projekt med fokus på egenomsorg, hvor der tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser til Ringkøbing-Skjern Kommunes mænd i alderen 40, 45 og 50 år over en treårig projektperiode fra 2014-2017. Potentielt vil 3600 mandlige borgere modtage en invitation under projektperioden, og målsætningen er at ca. 1800 borgere (ca. 5) har været til undersøgelse ved projektets afslutning. Kort fortalt indbefatter en forebyggende helbredsundersøgelse en række fysiologiske tests (f.eks. blodtryksmåling, kolesterol- og langtidsblodsukkermåling, lungefunktionstest, m.m.), besvarelse af et spørgeskema (omkring alkohol- og rygevaner, fysisk aktivitetsniveau samt mental sundhed) samt en afklarende samtale med den sundhedsfaglige medarbejde. Borgerne kategoriseres slutteligt som grønne, gule eller røde borgere, hvor grøn = ingen bemærkninger, gul = sundhedscentret kan tilbyde hjælp til at ændre livsstil, rød = lægekontakt anbefales. Ønskes en dybere beskrivelse af projektet, kan dette læses i projektbeskrivelsen (som kan erhverves hos Sundhedscenter Vest). Projektet er et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Region Midt og de praktiserende læger i kommunen, og det er forankret hos Sundhedscenter Vest. Endvidere er Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, med til at levere datasystem og rådgivning gennem projektperioden. Formålet med denne delevaluering er at fremvise de første data fra undersøgelserne i en deskriptiv form. Således vil et sundhedsmæssigt billede blive tegnet af de mænd, som projektet beskæftiger sig med (40-50-årige). Ydermere har evalueringen til formål at videredele og diskutere de udfordringer, som er opstået undervejs i processen. Dette er set i lyset af de sundhedsfaglige medarbejderes erfaringer. 1.2. Målgruppen Indtil videre er der i perioden november 2014 august 2015 blevet undersøgt 414 mænd, der er 429 bekræftede aftaler og 802 inviterede borgere, hvilket dags dato vil give en deltagelsesprocent på ca. 53,49%. I indeværende evaluering medtages data fra 285 borgere 1, og de fordeler sig således: 40-årige 45-årige 50-årige Antal 164 121 0 Tabel 1 viser fordelingen af undersøgte mænd efter alder. 50-årige fremgår ikke af denne sample (n = 285). 1 Ved enkelte datasæt vil der forekomme færre borgere i samplerne, da ikke alle deltagende borgere har besvaret alle spørgsmål i spørgeskemaet. Fx under civilstatus og uddannelsesniveau.

D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 4 Den gennemsnitlige mand som deltager i Projekt Sund Mand er 180,8 cm høj og vejer 90,01 kg. 5 er faglærte og 3 har en kort eller mellemlang uddannelse. Heraf er 69% gift, er ugift og 11% er skilt (n = 168). 2. Foreløbig data Følgende afsnit giver et overblik over resultaterne fra de gennemførte tests samt spørgeskemabesvarelserne. Dette er dog kun et udkast af de mange forskellige data som indsamles løbende gennem projektperioden, og en større del af disse præsenteres i den endelige slutevaluering 2. 2.1. Blodtryksmåling Af nedenstående figur 1 fremgår det, at 19,4% af de deltagende borgere har et forhøjet blodtryk. Det svarer cirka til, at hver femte mandlige borger kan gå rundt med forhøjet blodtryk, som er med til at øge risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdom. Blodtryk 9 8 7 6 5 3 1 Normalt Forhøjet Alvorligt forhøjet 40-årige 45-årige Figur 1 illustrerer fordelingen af blodtryksmålingerne fra normal til forhøjet (n = 283). 2 Der tages forbehold for ændringer i evalueringsstrukturen.

D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 5 2.2. BMI (Body Mass Index) og taljemål Af figur 2 fremgår det, at samlet set er 66,6% af deltagerene kategoriseret overvægtig eller meget overvægtig. Største delen af deltagerne har derfor en vægt, der overstiger idealvægten. 6 5 3 1 Body Mass Index undervægtig normal overvægtig meget overvægtig 40-årige 45-årige Figur 2 viser BMI beregningerne for deltagerne (n = 284). Samme billede tegner sig i nedenstående figur som illustrerer at 56% af mændene har en taljeomkreds der er kategoriseret over normalvægt heraf er 30,6% kategoriseret svært overvægtige. Taljemål 5 45% 35% 3 25% 15% 1 5% < 94 cm 94 cm - 102 cm > 102 cm Normalvægt Moderat overvægt Svær overvægt Figur 3 viser taljemål fordelt i tre kategorier (n = 284).

D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 6 2.3. Langtidsblodsukker 1 10 8 6 Langtidsblodsukker (HbA1c) Normal Forhøjet Meget forhøjet 40-årige 45-årige Figur 4 viser data fra måling af HbA1c (n = 284). Generelt har der ikke været mange tilfælde af forhøjet langtidsblodsukker. I de fleste tilfælde, hvor der har været målt en forhøjet HbA1c-værdi, har været hos i forvejen diabetes-diagnosticerede borgere. Der har til dags dato været ca. 3-4 tilfælde af forhøjet langtidsblodsukker, hvor deltageren ikke har været bevidst omkring dette. 2.4. Kolesterol 7 6 5 3 1 Kolesterolmålinger - 5 mmol/l 40-årige 45-årige < 5 mmol/l >= 5 mmol/l Figur 5 viser total kolesterol i forhold til en grænseværdi på 5 mmol/l (n = 282).

D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 7 Kolesterolmålinger - 6 mmol/l 10 9 8 7 6 5 3 1 40-årige 45-årige < 6 mmol/l >= 6 mmol/l Figur 6 viser total kolesterol i forhold til en grænseværdi på 6 mmol/l (n = 282). Af figur 5 fremgår det, at samlet set har 41,8% af deltagerne et kolesteroltal (total kolesterol) på eller over 5 mmol/l. Da en værdi under 5 mmol/l normalt er ønskværdigt, synes det at være en stor del af målgruppen, som har (let) forhøjet kolesterol. Heraf fremgår det af figur 6, at 12,1% har et kolesteroltal over 6 mmol/l, som kan karakteriseres som kritisk forhøjet. 2.5. Lungefunktion og rygning Lungefunktionstest 10 9 8 7 6 5 3 1 40-årige 45-årige Normal Forringet Figur 7 viser data fra lungefunktionstesten (n = 284). Figur 7 viser, at ca. 9,9% af deltagerne i målgruppen har en forringet lungefunktion. Andelen med forringet lungefunktion er højere ved de 45-årige i forhold til de 40-årige.

D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 8 6 5 3 1 Oversigt over rygevaner Aldrig røget Daglig ryger Ugentligt Sjældnere end 1/uge Figur 8 viser rygevanerne hos deltagerne (n = 277). ex-ryger Samlet set ryger 25,99% af de adspurgte borgere ugentligt eller dagligt. Dette stemmer samtidigt tilnærmelsesvist overens med Sundhedsprofilen, hvor Ringkøbing-Skjern har 19% daglige rygere (både mænd og kvinder) 3. Lungefuntion ift. rygevaner 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 90,16 92,31 83,64 16,36 9,84 7,69 Daglige Rygere Ex-rygere Aldrig røget Normal Forringet Figur 9 viser en sammenligning af rygevaner og lungefunktion (n = 259). Hvis resultaterne for lungefunktionen sammenlignes med rygevanerne hos målgruppen, ses der i figur 9 en lille stigning i forringet lungefunktion fra aldrig røget til daglig rygning. 3 Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner Bind 1; Larsen, F. m.fl., 2014; side 38.

D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 9 2.6. Alkoholadfærd Risikovurdering af alkoholvaner 8 Normal risikoadfærd Øget risikoadfærd Figur 10 illustrerer risikoadfærd inden for alkoholvaner (n = 245). Højrisikoforbrug (>21 genstande/uge) 5% 95% Under Over Figur 11 illustrerer andelen der kategoriseres med et højrisikoforbrug af alkohol (n = 245). Figur 10 viser, at ca. af målgruppen har alkoholvaner, som vurderes til at vise tegn på alkoholproblemer. 5% vurderes samtidig i figur 11 til at have et højrisikoforbrug af alkohol (>21 genstande/uge). Dette stemmer i nogen grad overens med Sundhedsprofilen 4 fra 2014, hvor 13% af kommunens borgere (både kvinder og mænd) vurderes til at have tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) og 6% har et højrisikoforbrug (>14/21). Til sammenligning viser 21% af mændene i Region Midt tegn på alkoholproblemer og 9% har et højrisikoforbrug. 4 Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner Bind 1; Larsen, F. m.fl., 2014; side 74-86.

D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 10 9 8 7 6 5 3 1 Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug? Ja Nej Ved ikke Figur 12 viser andelen hvor mange som er motiverede for at nedsætte alkoholforbruget (n = 242). Af ovenstående figur fremgår det, at 6,2% ønsker at nedsætte alkoholforbruget og at 85,5% ikke ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug. Tal der igen matcher dem i Sundhedsprofilen 5, hvor fordelingen hedder 6% for ja og 86% for nej. 2.7. Kondital og fysisk aktivitet 35% 3 25% 15% 1 5% Kondital Meget Lav Lav Middel Høj Meget Høj Figur 13 viser estimerede kondital fra Aastrands cykeltest (n = 282). Samlet set har ca. 43% af borgerne et kondital der er lavt eller meget lavt, hvorimod kun ca. har et kondital der er højt eller meget højt. 5 Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner Bind 1; Larsen, F. m.fl., 2014; side 90.

D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 11 2.8. Mental sundhed 7 6 5 3 1 Mental Sundhed Dårlig Moderat God Figur 14 viser den mentale sundhed (n = 217). 9% af deltagerne får estimeret en dårlig mental sundhed. 28% har en moderat mental sundhed og 63% en god mental sundhed. 2.9. Kategorisering af borgerne (rød, gul og grøn) 6 Kategorisering af borgerne 5 3 1 Grøn Gul Rød Figur 15 viser den endelige kategorisering af deltagerne (n = 285). Af ovenstående figur fremgår det, at 3 ud af 4 deltagere kategoriseres som gule eller røde borgere, og kun en fjerdedel af alle deltagerne har en livsstil, som ikke skaber udfordringer for egen sundhed. Over 5 anbefales et lægebesøg på baggrund af resultaterne. Af disse røde borgere bør det ydermere noteres, at mange i denne gruppe ligeså kan kategorisere sig som gule borgere, hvilket ikke fremgår af figur 15.

D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 12 3. Udfordringer og erfaringer i projektforløbet I følgende afsnit fremlægges og diskuteres de udfordringer, som er opstået undervejs i processen. Ligeledes reflekteres der over andre relevante erfaringer i forhold til et projekt som dette. 3.1. Udfordringer 3.1.1. Forsinkelse Grundet en senere igangsættelse af driften end først planlagt på omkring seks måneder, bliver det med den nuværende deltagelsesrate svært at nå at få inviteret og undersøgt hele den ønskede målgruppe inden for projektperioden. Pr. dags dato er projektet cirka et halvt år forsinket i forhold til at nå målet grundet den senere igangsættelse (jf. afsnit 3.1.2. og 3.2.1.). Dog stemmer den ønskede mængde undersøgelser pr. år godt overens med virkeligheden. Derfor præsenteres følgende aktuelle og potentielle løsningsforslag nedenfor. Der er allerede foretaget få justeringer, som har hjulpet processen på vej: Der er sket en omstrukturering i de administrative arbejdsopgaver med f.eks. udsending af invitationer og daglig borgerkontakt, hvilket i større grad varetages af administrationen hos Sundhedscenter Vest. Dette letter arbejdsbyrden hos den sundhedsfaglige medarbejder, således at et større fokus kan pålægges undersøgelserne. Derudover er endnu en sundhedsfaglig medarbejder koblet til undersøgelserne, således undersøgelseslokalet så ofte som muligt er i drift. Hvad kan ellers gøres: For at få undersøgt hele den ønskede målgruppe kan det være en fordel at søge om ekstra økonomiske midler til at forlænge projektperioden. Her vil en forlængelse på yderligere seks måneder være relevant med den nuværende undersøgelsesrate. En beslutning som i samarbejde skal tages af henholdsvis Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midt, som er de to partnere i Projekt Sund Mand. 3.1.2. Samarbejde på tværs af organisationer Opstarten af et projekt er ofte en undervurderet proces, hvilket ikke har været meget anderledes i dette projekt. Med forskellige opstartsvanskeligheder kom projektet en del senere i gang end forventet. Den primære grund er samarbejdsprocessen med forskellige partnere. I Sund Mand projektet var de to udslagsgivende grunde til en forsinket igangsættelse formuleringen af en samarbejdsaftale mellem Region Midt og de praktiserende læger, som skulle formalisere de praktiserende lægers tilkobling til de forebyggende helbredsundersøgelser generelt i Regionen, samt en undervurdering af den

D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 13 tid det ville tage Aarhus Universitet at have datasystemet klar til brug. Sidstnævnte var grunden til at projektet blev igangsat de første tre måneder i en mere manuel form uden brug af datasystemet. Dette kunne lade sig gøre, men besværliggjorde driften på flere punkter fra invitationerne til selve undersøgelserne. Dog har der været andre fordele ved en ikke digitaliseret drift som beskrives nærmere i afsnit 3.2.1. Datasystemet. Sådanne samarbejdsprocesser bør i fremtidige lignende projekter indregnes i tidsplanen (og budget), da det er svært at se hvordan processen kan optimeres yderligere, da Projekt Sund Mand har været afhængig af en ekstern samarbejdsaftale uden nogen form for indflydelse. 3.1.3. Opfølgning på borgeres evne til at ændre livsstil Der opstår en udfordring med at følge op på om borgerne foretager livsstilsændringer i lyset af deres resultater ved den forebyggende helbredsundersøgelse. Både på om de selvstændigt vælger at foretage forandringer i dagligdagen eller at få dem til at deltage i aktuelle tilbud hos Sundhedscenter Vest (f.eks. rygestop og vægtstophold) eller gennem eksterne partnere (f.eks. motionstilbud hos idrætsforeningerne eller i fitnesscentrene). I slutevalueringen vil det være ideelt at tage kontakt til tidligere deltagere i form af enten et kvalitativt interview eller mere kvantitativt i form af spørgeskemaer for i højere grad at få klarlagt effekten af de forebyggende helbredsundersøgelser i Ringkøbing-Skjern Kommune. 3.2. Andre erfaringer 3.2.1. Datasystemet Datasystemet har, på trods af ventetiden før det var klar til brug, fungeret godt, og er med til at gøre undersøgelserne standardiserede. Systemet er simpelt og har med løbende småjusteringer været en gevinst for projektets daglige drift. Det har endvidere en stor indvirkning på deltagernes tilmeldingsprocedure, og er i en digital tid med til at gøre det enkelt for deltagerne at bekræfte eller finde en ny tid samt besvare spørgeskemaet online. I indeværende projekt har der grundet en ventetid på datasystemet været en manuel proces i starten af driftsperioden. Disse erfaringer har vist, at man via den mere digitale form kan misse nogle relevante diskussioner med borgerne omkring besvarelserne i spørgeskemaet (fx omkring fysisk aktivitet), da man i det nye system ikke får mulighed for at se og gennemgå besvarelserne ud over det, som datasystemet vælger at fremhæve i den endelige resultatfolder. Når det er sagt, er det dog stadig fordelagtigt at anvende den digitale form, pga. nemmere deltagertilmelding samt øget standardisering.

D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 14 3.2.2. Invitationerne digitalt eller med fysisk post? Der har fra projektets start været tvivl omkring rekrutteringen og brugen af fysiske breve i stedet for e-boks henvendelser. Det til trods for at al kommunikation fra kommunen til borgerne overgik til digital post i 2014. Styrken ved at modtage et fysisk brev og usikkerheden ved om brugen af digital post har ramt alle borgerne endnu, har været beslutningsgrundlaget for at sende invitationerne ud med fysisk post. Den reelle effekt af dette tiltag har ikke været målbar, og på sigt vil det i takt med den digitale udvikling være uundgåeligt at overgå til invitationer via e-boks. 3.2.3. Den gode historie Den bedste historie ved projektet må være den diversitet som målgruppen repræsenterer. Ikke kun i faglig forstand, men også rent socialt og praktisk under undersøgelsen. Således har de sundhedsfaglige medarbejdere arbejdet med tolke, både døve- samt fremmedsprogstolke. Der har været hele familier, der er kommet ind samlet for at støtte manden/faren. Tvillingepar som helst ville have lavet undersøgelsen sammen i stedet for hver for sig. Der har været borgere i kørestole, hvor kun dele af de forskellige tests var mulige at gennemføre samt mange flere historier magen til disse. Fælles for dem alle har været en stor lyst til at blive klogere på sig selv og ens livsstils påvirkning på egen sundhed. 5. Opfølgende tilbud til deltagerne hvad sker der bagefter? Fremtiden for Projekt Sund Mand byder, i kølvandet på en god igangsættelse af driften, på et større fokus på opfølgende tilbud, som kan tilbydes de borgere, hvor det vil være relevant. Pt. har Sundhedscenter Vest i denne sammenhæng tilbud/rådgivning omkring rygestop, vægttab og alkoholmisbrug. Endvidere udvikles der hele tiden nye muligheder, som f.eks. en køkkenskole for far og børn. Foruden Sundhedscentrets egne tilbud forsøges der at samarbejde med både idrætsorganisationer og -foreninger, om at lave motionstilbud som kan inkludere (ikke eksklusivt) motionsuvante mænd. Der arbejdes pt. på at starte fodboldfitness op for bl.a. projektets mandlige deltagere i samarbejde med DBU og to større fodboldklubber i kommunen. Et tilbud der sættes i gang i starten af efteråret 2015 (for mere information omkring dette kontaktes Sundhedscenter Vest).

D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 15 6. Tidsplan for fremtidige evalueringer Projekt Sund Mand vil som udgangspunkt blive evalueret to gange mere. Der vil blive foretaget endnu en delevaluering i 2016 samt en slutevaluering ved projektets afslutning. Der arbejdes ud fra planen i figur 16. Næste delevaluering vil være med fokus på at sammenligne projektets data med dem i Sundhedsprofilen for Ringkøbing-Skjern Kommune, foruden at lave en generel opfølgning på projektet. Endvidere vil der være et større fokus på at sammenligne borgernes civilstatus samt uddannelsesmæssige og faglige baggrunde med de faktuelle data fra undersøgelserne. I den endelige slutevaluering vil projektets succeskriterier blive evalueret i sammenhold med en analyse af de data, som er indsamlet gennem den treårige projektperiode. Endvidere vil Sundhedscenter Vest, som tidligere nævnt, bestræbe sig på at indsamle kvalitativt eller kvantitativt materiale fra tidligere deltagere i projektet, for at få en vurdering af interventionens påvirkning på borgerens livstil. Slutteligt vil der forekomme generelle iagttagelser om udfordringer ved implementeringen af et sundhedsprojekt som Sund Mand. Der tages forbehold for at dispositionen af hver af de to kommende evalueringsprocesser revideres løbende. Aug. 2015 Første delevaluering. Deskriptiv, til PR brug, m.v. Medio 2016 Anden delvaluering Sund Mand vs. Sundhedsprofil en. Kvantitativ: Fx uddannelse, geografi, m.v. 2017 Slutevaluering Sund Mand vs. Danmarks Statestik. Mål: 3600 inviteret - ca. 1500 undersøgt. Figur 16 illustrerer evalueringsplanen for Projekt Sund Mand. 8. Samarbejdspartnere