Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår skal du tilmelde dig ordningen? o Hvornår kan du få efterløn o Du bliver automatisk tilmeldt ordningen når du fylder 30 år 6 Efterlønnen i tal o Hvad får du udbetalt i efterløn o Hvor meget skal du betale til efterlønsordningen 7 Hvordan forrentes dine efterlønsbidrag o Hvor meget får du for dine indbetalte efterlønsbidrag 7 Du får dine penge tilbage hvis du ikke går på efterløn o Hvis du vil springe fra ordningen o Hvis uheldet er ude o Efterlønsbeviset din garanti 8 Bliv på jobbet og få en skattefri præmie o Arbejde kan betale sig 9 Den særlige 2 års-regel o Kan man både gå på efterløn og optjene skattefri præmie? 10 Arbejde i efterlønsperioden o Særlig ret til forlængede dagpenge 10 Arbejde i udlandet 11 Modregning af dine pensionsordninger o Hvis du ikke opfylder 2 års-reglen o Hvis du opfylder 2 års-reglen 3

Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig med informationer, så du forhåbentlig får nemmere ved at træffe valget, om du skal betale til efterlønsordningen. Vi har naturligvis ikke tage højde for alle tænkelige situationer, og lige præcis din situation kan være så speciel, at du måske ikke syntes at pjecen er fyldestgørende. Derfor skal vi understrege, at du naturligvis altid vil være velkommen til at kontakte os telefonisk eller personligt, ligesom vi skal henvise til a-kassens og Arbejdsdirektoratets hjemmesider for yderligere informationer: A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog: www.ajks.dk Gammel Strand 46, 1202 København K. Telefon 33 42 80 01 Mandag-fredag 10-15 Arbejdsdirektoratet: www.adir.dk Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K. 4

Efterløn hvorfor Du har mange år til du eventuelt kan opnå ret til efterløn. Selv om den beslutning om eventuelt at skulle gå på efterløn ligger langt ude i fremtiden, skal den reelle beslutning tages mange år tidligere. For at kunne gå på efterløn når du fylder 62 år, skal du have taget beslutningen inden du fylder 30 år. Dette skyldes at der er en forudsætning for at kunne modtage efterløn at du begynder at betale efterlønsbidrag senest fra den dag du fylder 30 år. Når du tilmelder dig efterlønsordningen, har du muligheden for at få udbetalt efterløn i 5 år fra du når efterlønsalderen og til du når folkepensionsalderen. Du kan alternativt få udbetalt en skattefri præmie, hvis du ikke går på efterløn eller udskyder din overgang til efterløn. Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret Der er mange der stiller spørgsmål ved efterlønnens fremtid. Fastholdes den i den nuværende form, vil vilkårene ændre sig, eller er den afskaffet, når du bliver ældre. Folketinget har med et bredt flertal blandt partierne i december 2006 lavet en aftale om fremtidens efterløn. Med baggrund i denne aftale må det forventes at efterlønnen er sikret mange år ud i fremtiden. Svarene er der dog ingen, der kender med sikkerhed, men du er til gengæld sikker på at dine efterlønsbidrag er din ejendom, og du vil altid kunne flytte dine indbetalinger over på en privat pensionsopsparing. Efterlønsbidraget er med andre ord en opsparing, som du vil få glæde af senere i livet, på den ene eller anden måde. Hvem, hvad, hvornår - om efterløn Efterløn hvad er det egentlig Efterløn kan sammenlignes med dagpenge, men du skal blot ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Efterløn er med andre ord en anden mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet end den almindelige folkepensionsalder på 67 år giver mulighed for. Med efterløn kan du vælge helt eller delvis at stoppe med at arbejde, når du fylder 62 år. Det kræver dog, at du har indbetalt efterlønsbidrag til efterlønsordningen senest fra du fylder 30 år og i sammenlagt 30 år. Det er derfor at du allerede nu skal beslutte dig for om du ønsker at have denne mulighed. 5

Hvornår skal du tilmelde dig ordningen? Du skal starte med at indbetale efterlønsbidrag senest når du fylder 30 år, da det er en forudsætning for ret til efterløn nå du fylder 62 år. Du skal dog ikke betale efterlønsbidrag i mere end 30 år. Så du vil få mulighed for bidragsfrie perioder, da der er 32 år fra du fylder 30 til du fylder 62 år. Hvornår kan du få efterløn? Du vil, efter de regler der blev vedtaget i folketinget i slutningen af 2006, kunne gå på efterløn når du fylder 62 år. Det er dog sandsynligt at efterlønsalderen vil blive højere. I de regler der blev vedtaget af folketinget i 2006, vil efterlønsalderen og folkepensionsalderen blive hævet, hvis levealderen vil stige yderligere. Første gang Folketinget skal ændre alderen er i 2015 med virkning fra og med 2025 (stigningen kan ikke overstige 1 år). Herefter skal Folketinget hvert 5. år hæve efterlønsalderen, hvis levealderen fortsat stiger. Når Folketinget hæver efterlønsalderen får den først virkning 10 år efter. Du bliver automatisk tilmeldt ordningen når du fylder 30 år Efterlønsordningen forudsætter at du er medlem af arbejdsløshedskassen. Vi opkræver efterlønsbidraget automatisk sammen med dit a-kassekontingent, når du fylder 30 år med mindre du skriftligt framelder dig efterlønsordningen. Det er dog vigtigt at pointere, at der er en forudsætning for ret til efterløn at du starter indbetalingen når du fylder 30 år. Der er i efterlønsreglerne en fortrydelsesordning, men den forudsætter at du har været medlem uafbrudt af arbejdsløshedskassen siden du fyldte 24 år og efterløn efter denne fortrydelsesordning vil betyde en lavere efterløn. Medlemmer, der er født i perioden 1. januar 1976 31. december 1977, skal senest begynde at betale efterlønsbidrag når de fylder 32 år. Efterlønnen i tal Hvad får du udbetalt i efterløn Efterlønssatsen er afhængig af, hvornår du går på efterløn. Hvis du går på efterløn når du når efterlønsalderen, får du, inden fradrag for dine pensioner, 91 % af højeste dagpengesats. Det svarer i 2009 til ca. 171.600 kr. om året før skat (du skal ikke betale 8 % arbejdsmarkedsbidrag af efterløn). 6

Hvis du ikke går på efterløn når du når efterlønsalderen, skal du have et efterlønsbevis. Hvis du herefter venter mindst 2 år og arbejder i mindst 3.120 timer (deltidsforsikrede 2.496 timer), kan du få efterløn med den højeste dagpengesats. Det svarer til ca. 188.500 om året før skat (du skal ikke betale 8 % arbejdsmarkedsbidrag af efterløn). Der er også lempeligere fradrag for dine pensioner. Hvor meget skal du betale til efterlønsordningen Efterlønsbidraget, som du skal betale hver måned udgør i 2009 kr. 423 for fuldtidsforsikrede og kr. 282 for deltidsforsikrede Efterlønsbidraget kan trækkes fra i skat Du kan trække efterlønskontingentet fra i skat på samme måde som med a- kassekontingentet. Hvordan forrentes dine efterlønsbidrag Dine efterlønsbidrag forrentes ikke med en fast procentsats. Efterlønsbidragene reguleres med samme sats som arbejdsløshedsdagpengene, der reguleres efter lønudviklingen i Danmark. Hvor meget får du for dine indbetalte efterlønsbidrag Som fuldtidsforsikret betaler du i 2009 kr. 5.076 i efterlønsbidrag pr. år (deltidsforsikrede kr. 3.384) Uforrentet svarer det til en samlet indbetaling på kr. 152.280 i 30 år. Til sammenligning udgør efterlønnen i 2007: Efterløn som 62-årig 171.600 kr. pr. år. eller i alt 858.000 kr. Efterløn som 64-årig 188.500 kr. pr. år. eller i alt 565.500 kr. Afkastet er meget stort i forhold til, hvad du i løbet af de 30 år indbetaler. Hvis du ikke overgår til efterløn eller udskyder din overgang med mindst 2 år, har du mulighed for at optjene en skattefri præmie på op til kr. 135.720, der udbetales når du når folkepensionsalderen. 7

Du får dine penge tilbage hvis du ikke går på efterløn Hvis du vil springe fra ordningen Finder du i løbet af dit arbejdsliv ud af, at du vil frasige dig retten til efterløn, kan du få de indbetalte efterlønsbidrag overført til en arbejdsmarkedspension. Du har garanti for at pengene er dine. De overførte bidrag bliver forrentet svarende til lønudviklingen på det danske arbejdsmarked. Du vil ikke kunne få udbetalt beløbet kontant, men derimod kun til en pensionsordning. Du vil således først kunne få udbetalt beløbet når du går på pension. Hvis uheldet er ude Efterlønsbidraget er som tidligere nævnt din personlige ejendom. Dette gælder også, hvis du skulle blive tilkendt førtidspension og dermed være afskåret fra at kunne modtage efterløn. I så fald vil du kunne få tilbagebetalt bidraget. I tilfælde af død går bidraget til boet. I begge tilfælde skal der betales en afgift på 30 % til staten. Det skyldes at du har haft skattefradrag for dine efterlønsbidrag. Efterlønsbeviset din garanti Efterlønsbeviset er en erklæring fra arbejdsløshedskassen om, at du opfylder betingelserne for at kunne gå på efterløn den dato, hvor efterlønsbeviset er udstedt. Det betyder, at du har ret til efterløn, selvom du bliver syg og ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, sådan som overgang til efterløn ellers kræver. Du får mulighed for at få beviset, når du når efterlønsalderen. Du skal være opmærksom på, at der findes en 2-års regel, som gør det mere favorabelt at udskyde overgangen til efterløn med 2 år efter at du har modtaget dit efterlønsbevis. Det kan du læse mere om i næste afsnit. Bliv på jobbet og få en skattefri præmie Arbejde kan betale sig Hvis du udskyder eller helt undlader at gå på efterløn, vil du modtage en skattefri præmie på op til 135.720 kr. (deltidsforsikrede kr. 90.420 - ved 37 timer om ugen). Vi udbetaler beløbet som et engangsbeløb når du når folkepensionsalderen. 8

Hvor meget kan du optjene Præmien er på 11.310 kr. (deltidsforsikrede 7.535 kr.) for hver gang du har arbejdet 481 timer (deltidsforsikrede også 481 timer), svarende til 37 timer om ugen i 3 måneder. For at opnå den højeste præmie, skal du have arbejdet på fuld tid i 3 år, svarende til 5.772 timer. Timerne kan tidligst optjenes 2 år efter du har nået efterlønsalderen, da du skal opfylde 2 års-reglen, før du kan påbegynde optjeningen af den skattefrie præmie. Den særlige 2 års-regel Efterlønsordningen opererer med en særlig 2 års-regel, der har betydning for: Højere sats ved udbetaling af efterløn Muligheden for optjening af skattefri præmie Fradraget i efterløn i forhold til dine pensionsordninger For at opfylde 2 års-reglen, skal man efter at efterlønsbeviset er udstedt, have haft 3.120 arbejdstimer (deltidsforsikrede 2.496 timer). Reglen kan dog tidligst opfyldes 2 år efter at efterlønsbeviset er udstedt. Efterlønsbeviset kan normalt udstedes når du når efterlønsalderen. Din efterløn vil som udgangspunkt være 91 % af de højeste dagpenge. Hvis du derimod opfylder 2 års-reglen, vil du være berettiget til 100 % af de højeste dagpenge (kan tidligst ske 2 år efter at du har nået efterlønsalderen) 2 års-reglen har også betydning for optjeningen af den skattefrie præmie, da du først kan påbegynde optjeningen til præmien, efter at du har opfyldt 2 årsreglen. Dette betyder at du tidligst kan påbegynde optjeningen 2 år efter at du har nået efterlønsalderen. Dine pensionsordninger fradrages i vidt omfang i din efterløn, hvis du går på efterløn før du opfylder 2 års-reglen. Hvis du venter med at gå på efterløn til efter du opfylder 2 års-reglen, vil fradraget for dine pensionsordninger være lempeligere. Kan man både gå på efterløn og optjene skattefri præmie? Efterlønsordningens fleksibilitet gør det muligt for dig at mikse de tidligere nævnte muligheder. Du kan f.eks. fravælge at gå på efterløn når du når efterlønsalderen og i stedet modtage et efterlønsbevis. Det betyder at du efter 2 år kan begynde at optjene skattefri præmie. Hvis du så 2 år senere beslutter at gå på efterløn, får du skattefri præmie for de foregående 2 år og efterløn frem til folkepensionsalderen. 9

Hvis du ønsker at kombinere de to ordninger, skal du ikke tage stilling, før du ønsker at gå på efterløn. Arbejde i efterlønsperioden Du kan arbejde så meget du vil i efterlønsperioden. De timer, du arbejder, vil blive fratrukket i dine efterlønsudbetalinger. Det betyder at du for hver arbejdstime modregner en times efterløn. Da man oftest får mere i løn end i efterløn, kan det godt betale sig at arbejde. Hvis du f.eks. arbejder 5 timer om ugen, får du efterløn for 32 timer. Vi fradrager først arbejde efter, at der er foretaget fradrag for pension. Du vil også kunne arbejde fuld tid i perioder, og vælge at vende tilbage til efterlønnen igen, det står dig frit for. Hvis du opfylder 2 års-reglen vil de arbejdstimer du har, mens du er på efterløn, også kunne bruges til optjening af skattefri præmie. Arbejde i udlandet. Hvis du vælger at arbejde en periode i udlandet, indskrænker dette ikke nødvendigvis dine muligheder for retten til efterløn på et senere tidspunkt. Det er dog afgørende hvilket land du får arbejde i. Hvis du arbejder i et EØS-land Hvis du får arbejde i et EØS-land (d.v.s. EU, Norge, Island og Lichtenstein), vil du som hovedregel blive arbejdsløshedsforsikret der. Det betyder, at du ikke kan betale til efterlønsordningen i den periode, hvor du opholder dig i udlandet. Du har dog som hovedregel mulighed for at betale bidragene med tilbagevirkende kraft, når du kommer tilbage til Danmark. Hvis du arbejder uden for EØS Skal du arbejde uden for EØS, kan du fortsætte med at være medlem af arbejdsløshedskassen. Det betyder, at du kan begynde eller fortsætte med at betale efterlønsbidrag, mens du er i udlandet. Arbejde i Danmark før overgang til efterløn Du skal være opmærksom på, at du ikke kan komme direkte fra et job i udlandet og få ret til efterløn i Danmark. Det skyldes, at man skal have en del af sine arbejdstimer i Danmark i perioden op til, at man ønsker at gå på efterløn. 10

Reglerne på dette område er ret indviklede, men du er selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os. Modregning af dine pensionsordninger Hvor meget der vil blive fradraget i efterlønnen for dine pensionsordninger, afhænger af to ting, dels hvornår du går på efterløn og dels hvilken type pensionsordning der er tale om. Fradragene er opdelt i to hovedgrupper, så der reelt er tale om to forskellige typer af efterlønsordninger: Hvis du ikke opfylder 2 års-reglen, vil vi fradrage for alle dine pensionsordninger. Fradraget bliver foretaget uanset om pengene udbetales eller ej, og uanset om pensionen er privattegnet eller led i et ansættelsesforhold. (efterlønnen udgør maksimalt 91 % af højeste dagpenge og der kan ikke optjenes skattefri præmie). Hvis du opfylder 2 års-reglen, vil vi kun fradrage for pensionsordninger med løbende udbetaling, der er led i et ansættelsesforhold f.eks. ratepension. Desuden skal pensionen komme til udbetaling i efterlønsperioden, før vi foretager fradrag for den (efterlønnen udgør maksimalt 100 % af højeste dagpenge og der kan optjenes skattefri præmie). Efterløn en fleksibel ordning med muligheder Reglerne i efterlønsordningen er omfattende og kan for selv den bedste være indviklet at finde rundt i. Vi håber alligevel, at du har dannet dig et indtryk af, om efterlønsordningen er en ordning, som du kan forestille dig at få glæde af. Det er vigtigt at pointere, at ordningen er fleksibel i den forstand, at du kan sammensætte din efterlønsperiode på den måde, der passer til dine behov, når du nærmer dig efterlønsalderen. Du kan f.eks. benytte dig fuldt ud af efterlønnen, mikse efterløn med skattefri præmie eller helt fravælge efterløn og få dine penge igen gennem din pension. Mulighederne er mange, men den eneste beslutning, du behøver tage nu, er om du vil tilmeldes ordningen eller ej. Og da de indbetalte bidrag betragtes som værende dine, behøver du ikke at være nervøs for, hvad der sker med 11

dine penge, hvis du af en eller anden årsag vil melde dig fra ordningen, eller hvis efterlønsordningen på et tidspunkt ændres. Folk med indsigt i investeringer af pensionsmidler fortæller gentagne gange, at der ikke findes en mere sikker og bedre forrentet investering end efterlønnen. Men om den er noget for dig er din beslutning. Skulle du have tvivlsspørgsmål, inden du træffer dit valg, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os. 2. januar 2009 12