Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 1.1: Vester Skerninge børnehus afdl. Mariehønen og Filippahuset Børnehave 3 6 årige 1.2: udgangspunktet er ca. 2 mdr. Januar og februar 2016 det vil foregå i dagligdagen 1.3: Alle fastansatte medarbejdere. De får hver deres opgaver/roller ind i aktionen, hvor de skal finde materiale og dele med hinanden til gensidig inspiration. 1.4: Verdens børn 1.5: 3 6 årige 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.1: Udvidet bevidsthed og læring/viden om hvordan børn lever i andre lande. Værdier, mad, musik, kunst, levevilkår mm Styrket egen identitetsdannelse æstetik og forskellige følelser. 2.2: Vi inddrager læring og viden fra Aktive børn i dagtilbud, med afsæt i grund lege, musik og fysisk udfoldelse. 2.3: 2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. Side 1 af 5
3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 3.1: Kulturelle udtryksformer Natur og naturfænomener Krop og bevægelse 3.2: Kulturelle uudtryksformer, fordi vi sætter fokus på andre måder at leve på Natur og naturfænomener da vi vil være meget udenfor, hvor vi igen går på opdagelse i, hvad andre nationaliteter leger med i naturen, spiser mv. Krop og bevægelse, da vi vil lege lege fra andre verdensdele og sætte fokus på hvordan man er fysisk aktive rundt omkring i verden. 4.1: 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.2: 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. Side 2 af 5
5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 5.1: Børnene inddrages i at vælge, hvilke landes børn, de gerne vil høre om. At børnene inddrages med at formidle deres viden om de forskellige lande 5.2: - formidling og dialog med børnene om hvordan børn lever i de forskellige lande. - Maleværksted med forskellige måder at male på, hvor der bl.a. males dyr fra de forskellige lande. - Musik fra forskellige lande, hvor vi synger og spiller sammen med børnene, viser og evt. laver forskellige instrumenter, som kommer fra forskellige lande. - grundlege, som er ens i alle lande, hvad leger de med, hvor vi har en bold har andre en sten. 6.1: Vi fortæller på børneintra, hvad vi har talt om og lavet i løbet af ugen, samt opfordrer forældrene til at tale med børnene om det. Vi inviterer dem ind til at fortælle om de lande de har særligt kendskab til eller lege, musik mv. Vi inviterer dem til at bidrage med ting, frugt ol. fra det land vi arbejder med, de informeres i god tid, om hvilket land vi har. 6.2: Vi fortæller om, hvad vi skal den næste periode, og inddrager dem i hvilke lande, dyr mv. vi skal arbejde med der fortæller vi samtidig hvad vi gerne vil have at de lærer, og hører hvad de gerne vil lære. 7.1: Vi arbejder ud fra nærmeste udviklingszone, med øje for det enkelte barn, der laves grupper, så alle børn er en del af dette fællesskab. Der justeres i formidlingen/fortællingen i forhold til de enkelte børn, så de alle får en oplevelse af at være en aktiv del af forløbet. Side 3 af 5
8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 8.1: Vygotskij psykolog lagde vægt på mennesket som kulturvæsen. Han bruger begrebet "Zonen for nærmeste udvikling". Der er en balancegang mellem det barnet selv lærer og det barnet lærer med hjælp fra omgivelser og andre personer. At kende til egen og andres kultur og levemåder, påvirkes og udvikles ens egen Identitetsdannelse, dette har Erik H. Erikson, sat ind i en større teoretisk sammenhæng. Hvor kommunikation imellem mennesker er en vigtig faktor. Forskningen dokumenterer, at motion og bevægelse øger børns indlæring. Samtidig styrkes deres sociale kompetencer og hjernens udvikling. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 9.1: Der er fokus på om børnene bruger den nye viden og selv kan være med til at formidle dette i deres hverdag, kan de se ny sammenhænge. Bliver de mere bevidste om / styrket i deres egen identitetsdannelse, ved at få ny viden om andre måder at være i verden på. Hvordan det kommer til udtryk, må vi se, da det kan være meget forskelligt. 9.2: Personalet har fokus på at se efter tegn ligesom der skal være fokus på de fortællinger forældrene kommer med. 9.3: Det vil primært være ved fortælling og billede dokumentation. 9.4: Vi vil konstant være i dialog med børnene og stille nysgerrige spørgsmål til den enkelte, så vi får deres perspektiv på deres egen læring. Side 4 af 5
10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1: 10.2: 10.3: 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 5 af 5