https://kif.emu.dk/private_xactanalysefreqshow.do?inodeid=1174017&variables={*1...



Relaterede dokumenter
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Total ,00% Gennemsnit 1,44. Total ,00% Gennemsnit 1,67

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

Uddannelsesmiljø. Antal timer du i alt om ugen 1. - på din uddannelse? 2. - på erhvervsarbejde? 3. - på motion eller sport?

Besvarelse af Spørgeskema

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

Resultatudtrækket er foretaget 24. februar Følgende emner indgår i resultatvisningen:

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Evaluering, Kerneopgaver, samskabelse og koblingskompetence, E : Distributionsmail sendt til 16 respondenter Besvarelsesprocent: 100%

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Undervisningsevaluering, tandplejeruddannelsens første år (modul 1 4),

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Spørgeskema Uddannelsesmiljø i TAMU

1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? 2. Hvor meget af det udleverede pensum har du læst?

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Trivselsevaluering 2010/11

Respondenter Procent Erhvervsjura 21 77,8% Regnskabsanalyse 25 92,6% Organisationsudvikling 25 92,6% Brancheanalyse 26 96,3% I alt ,0%

3. Hvilken arbejdsform synes I, at I får mest ud af? Og hvorfor? (fx PBLøvelser. forelæsning.

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Sammenfatning af undersøgelse af skolens arbejdsmiljø blandt elever og studerende.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter

Studentertrivselsundersøgelse 2014

Rapport fra udvekslingsophold

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema PUF, Hold 2, MPG-uddannelsen, E11

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Evaluering, Markedsgørelse af den offentlige sektor, F15

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Undervisningsevaluering Kursus

Personligt Udviklingsforløb (PUF), E : Distributionsmail sendt til 41 respondenter : Rykkermail sendt til 35 respondenter

1. Hvor mange timer pr. uge bruger du typisk på følgende gøremål?

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

UVM II. 1. Er du mand eller kvinde. 2. Alder. 3. Hvis du samlet set skulle give skolen som helhed karakter fra 1-5, hvor 5 er bedst, 1 of 20

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar Med kvalitative svar.

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Tilfredshedsundersøgelse 2013

3. og 4. årgang evaluering af praktik

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår Underviser: Christian Schulz

Evaluering, Politik og Administration, forår 2019, 6. semester

Evaluering af BA Politik og Administration Forår 2013

Resultater i antal og procent

Samlet besvarelse fra uddannelsesmiljøundersøgelse december 2008

Resultater i antal og procent

Gør tanke til handling VIA University College. Studiemiljøundersøgelsen 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Handleplan Maj-juni 2017.

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Evaluering, Personligt Udviklingsforløb (PUF) E14

RAPPPORT VEDRØRENDE STUDERENDES UNDERVISNINGSMILJØ

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Personligt lederskab og coaching, E : Distributionsmail sendt til 19 respondenter : Rykkermail sendt til 13 respondenter

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

Q1 Er du mand eller kvinde

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester til

Evaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Forelæserne har alle virket meget engagerede og generelt set været gode til at formidle deres respektive emner.

Projektarbejde. AFL Institutmøde den Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV

LÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Aarhus Maskinmesterskole

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Uddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Ekstern evaluering af Makroøkonomi 2 Langt sigt Forelæsninger, efterår 2003 Underviser: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Evaluering, 1. Sem. E14 Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Med Pigegruppen i Sydafrika

Indeklima og medbestemmelse

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016

Semesterevaluering, politik & administration, 8. semester, fora ret 2014

10. SEMESTER AALBORG

Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således:

Coach dig selv til topresultater

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Evaluering modulet Personligt Udviklingsforløb (PUF)

Evaluering Sundhedsvæsenets organisation og ledelse, MPG/MPA-uddannelsen, F10 Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Evaluering, Mastermodulet E14

INSTRUKTØRKURSUS ØV DIG TIL HVER ENESTE GANG LAD VÆRE AT REGNE MED, AT DET HELE SIDDER PÅ RYGRADEN.

Hvordan synes du planlægning, sekretariat og moodle fungerer? - Hvordan synes du planlægningen af studiet fungerer?

Udkast til spørgeskema til studerende

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?

Transkript:

Side 1 af 71 Print analyse Luk vindue 1. Er du mand eller kvinde? Mand 15.0 12,5 Kvinde 105.0 87,5 I alt 120.0 100,0 2. Hvor gammel er du? 18-25 år 70.0 58,33 26-30 år 23.0 19,17 31-35 år 9.0 7,5 36-40 år 14.0 11,67 41-50 år 4.0 3,33 51 år eller derover 0.0 0,0 I alt 120.0 100,0 3a. Antal timer du i alt bruger på dit studium både ude og hjemme? - Antal timer du i alt bruger på dit studium - både ude og hjemme <10 timer 6.0 5,0 10-20 timer 14.0 11,67 20-30 timer 53.0 44,17

Side 2 af 71 30-40 timer 36.0 30,0 40-50 timer 9.0 7,5 > 50 timer 2.0 1,67 I alt 120.0 100,0 3b. Antal timer du tilbringer på uddannelsesstedet? - Antal timer, du tilbringer på uddannelsesstedet <15 timer 17.0 14,17 15-20 timer 52.0 43,33 20-25 timer 30.0 25,0 25-30 timer 19.0 15,83 30-40 timer 2.0 1,67 I alt 120.0 100,0 3c. Hvor langt har du til uddannelsesstedet? - Hvor langt har du til uddannelsesstedet? Angiv antal km. < 5 km 69.0 57,5 5-10 km 23.0 19,17 10-20 km 8.0 6,67 20-40 km 7.0 5,83 40-60 km 9.0 7,5 > 60 km 4.0 3,33 I alt 120.0 100,0

Side 3 af 71 3d. Hvor mange timer, bruger du på erhvervsarbejde? - Antal timer, du bruger på erhvervsarbejde 0 timer 49.0 40,83 1-5 timer 23.0 19,17 6-10 timer 34.0 28,33 11-15 timer 12.0 10,0 >16 timer 2.0 1,67 I alt 120.0 100,0 4. Hvis du samlet set skulle give dit studium karakter fra 1-10, (10 = bedst) hvilken karakter ville du så give? 1 0.0 0,0 2 1.0 0,84 3 6.0 5,04 4 8.0 6,72 5 13.0 10,92 6 15.0 12,61 7 38.0 31,93 8 27.0 22,69 9 6.0 5,04 10 2.0 1,68 Ved ikke 3.0 2,52 I alt 119.0 100,0

Side 4 af 71 5. Hvis du tænker tilbage måned for måned, har du da inden for det seneste halve år seriøst overvejet at opgive studiet? Ja 19.0 20,88 Nej 66.0 72,53 Ved ikke 6.0 6,59 I alt 91.0 100,0 5a. Hvad er de væsentligste årsager til dine overvejelser? Svar Den væsentligste overvejelse er at jeg ikke altid kan se mig selv som socialrådgiver. Andre interessante uddannelser. der er mange faktorer på spil.. hvordan klassen fungerer. kørsel frem og tilbage til skolen, kemien mellem en selv og lærerne. var usikker på om det var det rigtige -Den dårlig kommunikation der er på skolen. -Hvis man giver en kritik til lærererne bliver det ikke taget til efterretning, i stedet går de i forsvarsposition. For meget litteratur der skal læses, ingen fysisk formåen til at forbedrede sig godt nok til timerne, formålsløs undervisning som jeg ikke får udbytte af, ikke god nok undervisning i forberedelse af praktik, alt for meget fokus på det teoretiske fremfor det praktiske sociale arbejde Mine overvejelser har som sådan ikke noget med kvaliteten af studiet at gøre, men simpelthen fordi jeg har overvejet at tage en kreativ uddannelse i stedet for en boglig. for det første på grund af mange problemer i mit privat liv og for det andet komunikation med andre stiudenter i skolen Mærkelige ustrukturerede skemaer. uddannelsen synes jeg, er enormt ustruktureret, og meget undervisning lever under ingen omstændigheder op til, hvad jeg troede om det faglige, hvilket også påvirker min egen indsats.

Side 5 af 71 Manglende overskuelighed i undervisning. Det er ikke nok at få opgivet pensum og læse det, uden at anvende det i en eller anden sammenhæng.for mig går der alt for lang tid - inden jeg kan kæde det sammen eller også virker det nærmest ligegyldigt, og det fordre bestetm ikke min lyst til at læse den uoverskuelige mænde litteratur der bedes læst. Mindre kunne nok give det samme resultat hvis altså det blev brugt, og ikke var så baseret på at være abstrakt viden om socialt arbejde, herunder modeller i socialt arbejde, som i den grad fylder, men som ofte bliver for komplext for lærerene at undervise i. Det virker på mig som at jeg spilder min tid, og at der famles i blinde, dog sådan at forstå, at jo det er vigtigt med modeller i socialt arbejde, men lærerne skal også kunne undervise bredt i emnet og udenfor deres overheads og kunne svarre på sprøgsmål, der ikke lige fremgår i en tekst. Noget andet der har påvirket mig, er lærernes ofte manglende evne til at kunne lærer fra sig. Mange af vores lærer er såmændt søde, rare, forstående og ja vil os det bedste og gør sit bedste, men alligevel kan jeg blvie noget så frustreret over deres mangledne evne til at lærer fra sig, og så er der de som simpelhent ikke kan kan sige deres budskab klart og tydeligt, men springer rundt så de fremfor at skabe mening skaber meningsforstyrrelse, til stor irreratation for mig. Når man så spørger uddybende, får man en "søforklaring", der dels undre mig og dels skuffer mig. HVilket af og til bevirker, at jeg snupper lige en fridag. Jeg synes selve organiseringen af undervisningen er utrolig ustruktureret og det er frustrerende! Og så kan det også godt være lidt for teoretisk frem for at fremhæve praksis og det realistiske lidt mere jeg tror det bliver et meget hårdt psykisk arbejde. personlige problemer. kedelig undervisning og litteratur videnskabsteori er svært man mister lysten pga. sværhedsgraden. tidsprass Mistet motivation Jeg har været i tvivl om jeg kunne opnå det jeg gerne ville med min uddannelse, mht. fremtidige job-muligheder. I forbindelse med fremtidige jobønsker, har jeg ikke følt at undervisningen har været relevant. Desuden følte jeg mig dårlig tilknyttet til skolen under 2. semester, da det mest af alt gik ud på at skrive praksisstudieopgave og 1. års-opgave, og man derfor næsten ingen undervisning fik. Synes studiet har været kedeligt til tider på dette semester, manglende motivation fra min side. Træt af at være studerende og ingen penge have. Synes tilrettelæggelsen af undervisningen er ringe... føler ikke nye undervisere aner hvad vi kan og ikke kan... at jeg har følt mig skoletræt og haft en følelse af at man ikke kunne følge med i forhold til at få læst litteraturen til hver forelæsning/ seminar. samt at jeg har følt mig usikker på om jeg har nok fagligt med i bagageb når jeg skal ud i den lange praktik i foråret. samt har det været en meget svær periode i det jeg har været forholdsvis ny i klassen i det jeg har haft barsel, hvilket har gjort det meget svært at komme ind i en i forvejen, etableret klasse, der har gået rigtig lang tid hvor jeg har følt mig usikker i forhold til mine klassekammerater, hvilket jeg ikke før har været vant til. det har været meget demotiverende for mit studie det sidste år. Jeg troede, at jeg ville dumpe min eksamen + føler ikke altid at jeg hat forstået læsetoffet rigtigt Personlige problemer, sygdom. måden som danner gruppe på Er ikke sikker på om det er mig, da jeg ikke ønsker at arbejde indefor en forvaltning. 6. Vi beder dig tage stilling til følgende udsagn: - Mit studium er meningsfuldt for mig I høj grad 56.0 58,95 I nogen grad 36.0 37,89 Kun i mindre grad 2.0 2,11 Slet ikke 1.0 1,05 Ved ikke 0.0 0,0 I alt 95.0 100,0

Side 6 af 71 6. Vi beder dig tage stilling til følgende udsagn: - Samlet set lærer jeg nok på mit studium I høj grad 12.0 12,63 I nogen grad 62.0 65,26 Kun i mindre grad 18.0 18,95 Slet ikke 3.0 3,16 Ved ikke 0.0 0,0 I alt 95.0 100,0 6. Vi beder dig tage stilling til følgende udsagn: - Studiet lever op til den officielle beskrivelse af studiet (f.eks. studieplaner, studweb eller bekendtgørelse) I høj grad 17.0 17,89 I nogen grad 57.0 60,0 Kun i mindre grad 13.0 13,68 Slet ikke 1.0 1,05 Ved ikke 7.0 7,37 I alt 95.0 100,0

Side 7 af 71 6. Vi beder dig tage stilling til følgende udsagn: - Studiet lever op til mine egne forventninger I høj grad 17.0 17,71 I nogen grad 54.0 56,25 Kun i mindre grad 20.0 20,83 Slet ikke 4.0 4,17 Ved ikke 1.0 1,04 I alt 95.0 100,0 6. Vi beder dig tage stilling til følgende udsagn: - Der er klarhed omkring, hvad mit studiested forventer af mig som studerende I høj grad 16.0 16,84 I nogen grad 28.0 29,47 Kun i mindre grad 39.0 41,05 Slet ikke 10.0 10,53 Ved ikke 2.0 2,11 I alt 95.0 100,0

Side 8 af 71 6. Vi beder dig tage stilling til følgende udsagn: - Undervisere og studerende er gode til at afstemme deres forventninger til hinanden I høj grad 4.0 4,21 I nogen grad 24.0 25,26 Kun i mindre grad 52.0 54,74 Slet ikke 14.0 14,74 Ved ikke 1.0 1,05 I alt 95.0 100,0 6. Vi beder dig tage stilling til følgende udsagn: - Jeg arbejder sammen med andre om opgaver inden for studiet I høj grad 57.0 58,76 I nogen grad 29.0 29,9 Kun i mindre grad 11.0 11,34 Slet ikke 0.0 0,0 Ved ikke 0.0 0,0 I alt 95.0 100,0

Side 9 af 71 6. Vi beder dig tage stilling til følgende udsagn: - Jeg får opfyldt mit behov for at arbejde samme med andre I høj grad 54.0 56,84 I nogen grad 29.0 30,53 Kun i mindre grad 9.0 9,47 Slet ikke 2.0 2,11 Ved ikke 1.0 1,05 I alt 95.0 100,0 6. Vi beder dig tage stilling til følgende udsagn: - Jeg får opfyldt mit behov for at arbejde alene I høj grad 25.0 25,51 I nogen grad 34.0 34,69 Kun i mindre grad 25.0 25,51 Slet ikke 9.0 9,18 Ved ikke 5.0 5,1 I alt 95.0 100,0

Side 10 af 71 7. Hvilke læringssituationer får du mest udbytte af?(sæt op til fire krydser) Forelæsninger 47.0 11,16 Seminarundervisning 72.0 17,1 Foredrag 24.0 5,7 Gruppearbejde 52.0 12,35 Projekt 28.0 6,65 Opgaveskrivning 47.0 11,16 Læsegruppe 13.0 3,09 Praksisstudie 44.0 10,45 Praktiske øvelser 38.0 9,03 Refleksionsgruppe 15.0 3,56 Egen læsning/selvstudie 41.0 9,74 Ved ikke 0.0 0,0 I alt 95.0 100,0 7a. Andre (skriv hvilke): Svar Vi er Tre piger, som mødes to til tre gange om ugen. Som er en aftale i middagspausen. Her bruger vi en time på at reflekter over undervisningen og den litteratur vi andvender i vores studium. Dette har funkeret rigdigt godt siden 1/9-06. Det er en utrolig god og lærerigt metode. Det er en fantastisk god måde for, at få en større sammenhæng mellem teori og anvendelse. Efter vores mening øger det vores bevidsthed og faglige kompetencer samt en større faglige forståelse, derved husker vi bedre forskelle og lighedder samt andvendelses mulighedder. Derved bliver vi bedre rustet til hvordan vi bedst muligt kan andvende den teoretisk viden vi tilegner os og omsætte den i praksis og hvilke dilemmaer der kan være forbundet med det.

Side 11 af 71 Fremlæggelser efter endt gruppearbejde Feltbesøg Supervision FOr mig handler det meget om et samspil, der findes på holdet og mine medstuderendes egen indsats.det handler meget om, at fidne sammen med nogle som man kan arbejde sammen med,fritid sammen ( muligt at finde dage til studiearb.), intersse / indsats og at alle er lige interesseret i, at ville hinanden det bedste, og hjælpe derfra. Sproget har stor betydning, både fra lærer som fra studenrende. Der skal skal tales tydeligt og klar, hvis man skal blive forstået. For mig gælder det specielt, at jeg er afhænig af, at lærerne anvender mikrofon, hvilket flere er langtfra trygge ved. Det frustrere mig, at jeg skal bede om det, og at det skal diskuteres. Jeg tager simpelhent hjem de dage, hvor lærerne ikke vil anvende mikrofon, og efter gentagende gange er blevet opfordret- hvorfor sidde og spilde min tid. Foredrag som er arrangeret af DSR eller STUR som det med Naser Khader. Jeg lærer noget om kultur forskelle gennem en klassekammerat som er af anden etnisk oprindelse end dansk. små opgaver med fremlæggelse på de små hold. Supervision 8. Hvilke læringssituationer får du mindst udbytte af?(sæt op til fire krydser) Forelæsninger 26.0 12,32 Seminarundervisning 9.0 4,27 Foredrag 29.0 13,74 Gruppearbejde 11.0 5,21 Projekt 10.0 4,74 Opgaveskrivning 7.0 3,32 Læsegruppe 24.0 11,37 Praksisstudie 8.0 3,79 Praktiske øvelser 8.0 3,79 Refleksionsgruppe 48.0 22,75 Egen læsning/selvstudie 18.0 8,53 Andre (skriv hvilke): 0.0 0,0 Ved ikke 13.0 6,16 I alt 96.0 100,0

Side 12 af 71 9. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med undervisernes formidling i forhold til: - Fælles forelæsninger? Meget tilfreds 6.0 6,12 Tilfreds 46.0 46,94 Hverken tilfreds eller utilfreds 32.0 32,65 Utilfreds 10.0 10,2 Meget utilfreds 3.0 3,06 Ved ikke 1.0 1,02 I alt 96.0 100,0 9. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med undervisernes formidling i forhold til: - Seminarundervisning? Meget tilfreds 13.0 13,54 Tilfreds 54.0 56,25 Hverken tilfreds eller utilfreds 23.0 23,96 Utilfreds 3.0 3,12 Meget utilfreds 0.0 0,0 Ved ikke 3.0 3,12 I alt 96.0 100,0

Side 13 af 71 9. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med undervisernes formidling i forhold til: - Foredrag? Meget tilfreds 6.0 6,25 Tilfreds 40.0 41,67 Hverken tilfreds eller utilfreds 33.0 34,38 Utilfreds 4.0 4,17 Meget utilfreds 4.0 4,17 Ved ikke 9.0 9,38 I alt 96.0 100,0 9. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med undervisernes formidling i forhold til: - Faglig vejledning? Meget tilfreds 7.0 7,14 Tilfreds 25.0 25,51 Hverken tilfreds eller utilfreds 35.0 35,71 Utilfreds 19.0 19,39 Meget utilfreds 2.0 2,04 Ved ikke 10.0 10,2 I alt 96.0 100,0

Side 14 af 71 10. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med følgende forhold? - Undervisningens indhold Meget tilfreds 5.0 5,21 Tilfreds 58.0 60,42 Hverken tilfreds eller utilfreds 24.0 25,0 Utilfreds 8.0 8,33 Meget utilfreds 0.0 0,0 Ved ikke 1.0 1,04 I alt 94.0 100,0 10. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med følgende forhold? - Dine muligheder for at få indflydelse på undervisningens indhold Meget tilfreds 3.0 3,19 Tilfreds 22.0 23,4 Hverken tilfreds eller utilfreds 43.0 45,74 Utilfreds 19.0 20,21 Meget utilfreds 3.0 3,19 Ved ikke 4.0 4,26 I alt 94.0 100,0

Side 15 af 71 10. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med følgende forhold? - Undervisningens form Meget tilfreds 4.0 4,26 Tilfreds 45.0 47,87 Hverken tilfreds eller utilfreds 30.0 31,91 Utilfreds 10.0 10,64 Meget utilfreds 2.0 2,13 Ved ikke 3.0 3,19 I alt 94.0 100,0 10. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med følgende forhold? - Dine muligheder for at få indflydelse på undervisningens form Meget tilfreds 3.0 3,19 Tilfreds 21.0 22,34 Hverken tilfreds eller utilfreds 39.0 41,49 Utilfreds 19.0 20,21 Meget utilfreds 5.0 5,32 Ved ikke 7.0 7,45 I alt 94.0 100,0

Side 16 af 71 10. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med følgende forhold? - Den daglige information fra uddannelsesstedet via mail (f.eks. skemaændringer og aflysninger) Meget tilfreds 16.0 17,02 Tilfreds 41.0 43,62 Hverken tilfreds eller utilfreds 16.0 17,02 Utilfreds 14.0 14,89 Meget utilfreds 6.0 6,38 Ved ikke 1.0 1,06 I alt 94.0 100,0 10. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med følgende forhold? - Information om større ændringer i dit studieforløb Meget tilfreds 8.0 8,51 Tilfreds 33.0 35,11 Hverken tilfreds eller utilfreds 27.0 28,72 Utilfreds 11.0 11,7 Meget utilfreds 2.0 2,13 Ved ikke 13.0 13,83 I alt 94.0 100,0

Side 17 af 71 10. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med følgende forhold? - Studweb Meget tilfreds 41.0 43,62 Tilfreds 45.0 47,87 Hverken tilfreds eller utilfreds 8.0 8,51 Utilfreds 0.0 0,0 Meget utilfreds 0.0 0,0 Ved ikke 0.0 0,0 I alt 94.0 100,0 10. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med følgende forhold? - Indholdet af skolens hjemmeside Meget tilfreds 27.0 28,72 Tilfreds 48.0 51,06 Hverken tilfreds eller utilfreds 10.0 10,64 Utilfreds 3.0 3,19 Meget utilfreds 1.0 1,06 Ved ikke 5.0 5,32 I alt 94.0 100,0

Side 18 af 71 10. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med følgende forhold? - Bibliotekets service Meget tilfreds 30.0 31,58 Tilfreds 46.0 48,42 Hverken tilfreds eller utilfreds 13.0 13,68 Utilfreds 0.0 0,0 Meget utilfreds 0.0 0,0 Ved ikke 6.0 6,32 I alt 94.0 100,0 10. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med følgende forhold? - Betjening i skolens ekspedition Meget tilfreds 53.0 56,38 Tilfreds 28.0 29,79 Hverken tilfreds eller utilfreds 9.0 9,57 Utilfreds 3.0 3,19 Meget utilfreds 1.0 1,06 Ved ikke 0.0 0,0 I alt 94.0 100,0

Side 19 af 71 10. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med følgende forhold? - Betjening i skolens trykkeri Meget tilfreds 26.0 27,08 Tilfreds 31.0 32,29 Hverken tilfreds eller utilfreds 15.0 15,62 Utilfreds 4.0 4,17 Meget utilfreds 0.0 0,0 Ved ikke 20.0 20,83 I alt 94.0 100,0 10. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med følgende forhold? - Information fra studenterorganisationer, råd eller lignende Meget tilfreds 14.0 14,89 Tilfreds 47.0 50,0 Hverken tilfreds eller utilfreds 24.0 25,53 Utilfreds 3.0 3,19 Meget utilfreds 2.0 2,13 Ved ikke 4.0 4,26 I alt 94.0 100,0

Side 20 af 71 10. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med følgende forhold? - Dine egne muligheder for at planlægge og organisere dit studium Meget tilfreds 9.0 9,57 Tilfreds 41.0 43,62 Hverken tilfreds eller utilfreds 29.0 30,85 Utilfreds 7.0 7,45 Meget utilfreds 4.0 4,26 Ved ikke 4.0 4,26 I alt 94.0 100,0 10. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med følgende forhold? - Samarbejdet mellem dig og dine medstuderende Meget tilfreds 19.0 20,21 Tilfreds 46.0 48,94 Hverken tilfreds eller utilfreds 20.0 21,28 Utilfreds 8.0 8,51 Meget utilfreds 0.0 0,0 Ved ikke 1.0 1,06 I alt 94.0 100,0

Side 21 af 71 10. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med følgende forhold? - Studievejledningen under studiet Meget tilfreds 12.0 12,77 Tilfreds 28.0 29,79 Hverken tilfreds eller utilfreds 30.0 31,91 Utilfreds 9.0 9,57 Meget utilfreds 1.0 1,06 Ved ikke 14.0 14,89 I alt 94.0 100,0 10a. Har du nogle bemærkninger eller forslag til ovenstående spørgsmål, er du velkommen til at skrive dem her: Svar Jeg synes, at der er for ringe muligheder for kopiering på skolen, to kopimaskiner er alt for lidt. Når man ser i forhold til de antal studerende der er tilknyttet skolen. dette giver ofte store problemer med at få kopieret det ønskede materialle. Undervisningens indhold svinger meget fra underviser til underviser. Derfor er det svært at svare på. receptionen burde holde mere åbent i frokostpausen, da det er da vi studerende oftest har tid (også til at stå i kø) Der er ufattelig stor forskel på undervisernes indhold i undervisningen, så derfor er det umuligt at give et tilstrækkeligt svar på i hvor høj grad man er tilfreds - nogen trækker op, andre ned! I forhold til egne muligheder for at planlægge mit studie går utilfredsheden kun på at praktikken ligger på et fastsat tidspunkt i studiet - luksus udgaven ville være hvis man kunne afvikle praktikken f.eks et semester senere. Dette hænger kun sammen med, at jeg er nødtil at afbryde mit studie pga. barsel og gerne havde startet op igen med undervisning fremfor praktik. Generel for meget videnskabsteori, har svært ved at forholde mig til det, for hvor relevant er det i praksis. Hvis jeg ville mere end hvad en simpel socialrådgiver er, så ville/kunne man tage at videreuddanne sig. Hele uddannelsen burde vægte hvad det reelt set er vi skal ud at gøre når vi bliver færdige; kommunikation, konfliktløsninger, hvordan skriver man journaler,

Side 22 af 71 handleplaner bruger juraen m.m og så lære man bedst i praksis (mener jeg) Jeg syntes det er for fint og for højt et niveau, men det er nok hele uddannelsessystemet der er så overgearet. Og derfor tror jeg at mange mennesker bukker under for store krav og stress. Jeg har svært ved at sige, hvordan jeg har det med at få indflydelse på undervisningens form og indhold. Kan jeg overhovedet have indflydelse på det? I så fald vil jeg ikke være i stand til at sige, hvad der er hensigtsmæssigt. Det går jeg ud fra som givet, at I har ansat kvalificerede lærere til, og det er ment positivt. Jeg har talt med medstuderende, der ligesom mig er utilfreds med de mange mails, man faar fra STUR og DSR. Jeg ville meget imoedekomme, hvis de ville faa en sektion paa studweb, hvor de kan laegge alle deres referater ind i, saa interesserede medstuderende selv kan se efter. For mange forelæsninger i forhold til seminartimer - fx til en opgave man skal bruge 2 hele dage på og derpå KUN bruge 1,5 time på opsamling. Jeg ville ønske, at underviserne udspurgte os studerende mere om vores tilfredshed med og udbytte af undervisningens indhold. Nogle undervisere virker ikke til at fornemme, om vi studerende får noget ud af undervisningen, eller om den er relevant for os. Jeg oplever generelt, at jeg får alt for lidt ud af undervisningen. Det samme siger mange af mine medstuderende. Mht aflysninger af undervisning, er det for mig ikke altid muligt at få mail'en inden jeg tager hjemmefra, da jeg ofte tager afsted klokken seks om morgenen og aflysnings mailen ofte kommer omkring klokken otte, men dog har jeg ikke forslag til hvordan dette kunne være anderledes. Jeg kan ikke klage over informationsniveauet fra skolen, men synes det er meget utilfredsstillende at vi har haft rigtig mange skemaændringer i vort 3. semester. Der er ikke altid overens stemmelse mellem "holdenes skema" og så de modulplaner vi modtager fra modulkoordinatorerne. Det er uhensigtsmæssigt at receptionen holder pause i vores pause *Ved forespørgsler ang. andet/uddybende materiale er undervisere til tider blevet direkte fornærmet over, at vi end vover at foreslå en tilføjelse til skemaet. *Selvom skemaændringerne kommer i nogenlunde god tid, er det utrolig umotiverende, at ens uge bliver ændret 4 gange på én gang. Det er bare ikke i orden! ang. betjening i skolens reception, undrer det mig at man har valgt at holde lukket i middagspausen, som ellers er der vi som studerende har tid til at komme der. Synes det kunne være rart at få mere indflydelse i forhold til skemaet, altså at skemaet var mere fastlagt så man kunne planlægge ens liv ved siden af studiet! Og kunne være rart at lærerne i undervisningen var mere enige om tingene som foregår på stedet og at man kunne gå mere i dybden med litteraturen og ikke bare skimte alt. At man føler at man får noget ud af at komme til undervisning, og få mere udoverdet litteratur man har læst. i forhold til skolens ekspedition tænker jeg: receptionen det kan være meget svært at få fat i materialer der skal købes med deres begrænsede åbningstider, jeg har gået i op til en uge og ventet på et kompendium som jeg ikke kunne få fat i fordi jeg ikke havde timer i ern længere periode på tidspunkter hvor reseptionen havde åbent, derudover gik der over en uge før jeg kunne købe det da det i øvrigt var udsolgt og ikke blev optrykt på ny p.g.a ferieafvikling. ( det kan især være svært fordi man har så langt til skole og ikke kommer fordi `bare`for at købe et kompendium ) Den daglige information vedr. skemaæmdringer kunne være bedre - jeg skal tidligt at afsted om morgenen så jeg ikke altid når at få det at vide. Indimellem for skolens trykkeri ikke ikke lavet kompendierne i ordentlig tid, så man kanikke forberede sig i hgod tid. Tæt på til ferier, hvor man først kan købe kompendiet på dagen man starter efetr ferien, så kommer man uforberedt. Mht. undervisningens indhold og form er det meget svært at generalisere, da det i høj grad afhænger af underviseren. På mit 3. semester har jeg været skuffet over undervisernes manglende villighed til at lytte til konstruktiv kritik, og dermed give os studerende mulighed for medindflydelse. Formen er jeg klar over afhænger af ressourcer, da jeg som de fleste godt kunne ønske mig flere timer på seminarhold. studiet er meget rodet. nogle gang man føler at man er alen 11. Har du oplevet at have brug for faglig hjælp fra dine undervisere udenfor den formelle undervisning?

Side 23 af 71 Ja, flere gange 26.0 27,66 Ja, en enkelt gang 27.0 28,72 Nej 33.0 35,11 Ved ikke 8.0 8,51 I alt 94.0 100,0 11a. Har det været let eller svært at få faglig hjælp fra underviserne? Meget let 5.0 8,33 Let 13.0 21,67 Hverken let eller svært 21.0 35,0 Svært 13.0 21,67 Meget svært 1.0 1,67 Ved ikke 7.0 11,67 I alt 60.0 100,0 12. Hvordan oplever du samlet set de faglige udfordringer på dit studium? De er for små 29.0 25,22 De er passende 75.0 65,22 De er for store 5.0 4,35 Ved ikke 6.0 5,22

Side 24 af 71 I alt 115.0 100,0 13. Hvordan vurderer du arbejdsbyrden i de 3 semestre? - 1. semester? Meget stor 18.0 15,79 Stor 47.0 41,23 Hverken stor eller lille 29.0 25,44 Lille 12.0 10,53 Meget lille 5.0 4,39 Ved ikke 3.0 2,63 I alt 114.0 100,0 13. Hvordan vurderer du arbejdsbyrden i de 3 semestre? - 2. semester? Meget stor 10.0 8,77 Stor 32.0 28,07 Hverken stor eller lille 49.0 42,98 Lille 19.0 16,67 Meget lille 2.0 1,75 Ved ikke 2.0 1,75 I alt 114.0 100,0

Side 25 af 71 13. Hvordan vurderer du arbejdsbyrden i de 3 semestre? - 3. semester? Meget stor 34.0 29,82 Stor 53.0 46,49 Hverken stor eller lille 18.0 15,79 Lille 6.0 5,26 Meget lille 1.0 0,88 Ved ikke 2.0 1,75 I alt 114.0 100,0 13. Hvordan vurderer du arbejdsbyrden i de 3 semestre? - I eksamensperioden? Meget stor 37.0 32,46 Stor 38.0 33,33 Hverken stor eller lille 25.0 21,93 Lille 2.0 1,75 Meget lille 0.0 0,0 Ved ikke 12.0 10,53 I alt 114.0 100,0

Side 26 af 71 14. Har du yderligere kommentarer til undervisningen, kan du skrive her: Svar Jeg fortræker klart seminartimer, da der på de små hold er mulighed for at få stillet sin nysgerighed. Dette er derimod umuligt på storhold. Mange gange kan man sidde tilbage som et stor spørgsmålstegn, fordi det desværre ikke er et forum for diskussion. Dette synes jeg, er utroligt mangelfuldt på vores uddannelse. Vældigt godt, meget differentieret, måske mangler der nogle gange ensartethed og forudsigelighed, mere diciplin efterlyses både hos underviser og studerende! Større pædagogiske evner hos underviser i formidling og kommunikation! ud over alm accept af at ændringer kan forekomme, må jeg beskrive specielt 3sem's uendelige række af aflysninger (med manglende erstatningstimer) og andre ændringer i undervisningsplanen som særligt utilfredsstillende! desuden er der ikke nok undervisning (både seminarhold og forelæsninger), og når der endelig er, så er det oftest tidspile (hvis man har læst), eftersom en betragtelig del af undervisningen blot er oplæsning af OH. Tilmed bliver de fleste seminarholdsundervisninger oftest "krydret" med ligegyldige personlige oplevelser fra de studerende - det ville være passende om (enkelte) undervisere tog bleen af hovedet og skar igennem denne strøm af grød, og leverede en spændende undervisning. Undervisningen på 1. sem. omhandlede i høj grad socialt arbejdes historie, hvilket er relevant, men i betragtning af arbejdsbyrden på 3. sem. skulle man måske overveje at putte lidt mere kød på 1.sem. Det er af stor betydning at undervisningen er så varieret som den er, og at man har mulighed for at planlægge en masse selv gruppearb. refleksionsgrp. studiedage osv. Specielt når man har flere børn kan det nogle gange være svært at få hverdagen til at hænge sammen med et studie, og det ville ikke fungere, hvis ikke studiet var så fleksibelt, som det er. For meget gruppearbejde og læsestof især med for kort varsel Læsestoffet kommer meget i ryk.. hvis det kunne blive spredt mere ud over modulerne, så ville det være mere tilfredsstillende. Når vi får stillet opgaver (til evt. fremlæggelse eller skr. opgaver) ville det være rart, at få informationen om, hvad disse går ud på noget før, end det vi plejer. Jeg har oplevet, at vi ved, at det skal afleveres en opgave indenfor kort tid eller en fremlæggelse skal finde sted, men vi ved ikke, hvad disse skal omhandle, før vi skal i gang med dem. Og det kan nogle gange være frustrende i forbindelse med planlægning af tiden, hvor dette skal forberedes. Vi har for få timer, men ved godt at ressourcer og økonomi spiller ind. Der har været få tilfælde med utilfredshed mht. undervisningen, men det er drøftet med den enkelte lærer. 1 semester er alt for nemt!!! eksamen er for nemt...! Synes der er mange af underviserne der ikke er ret gode til at formidle til forelæsninger. Synes der er for stor litteratur liste (28 bøger kun til 3. semester), hvilket resulterer i, at man aldrig kommer ordenligt i dybden med nogetsom helst...og hvem kan nå at læse 28 bøger på et semester!!! Underviserne skal have som krav at skrive ekstensiv og intensiv på læseplanerne synes jeg!! Synes jura fylder alt for lidt i undervisningen, da det virker til at være yderst relevant at kunne lovgivningen som socialrådgiver. Jeg ser det som et stort problem at vores skema ikke er fastlagt længere tid frem, jeg har et fritidsarbejde(som mange andre). Det er frustrerende med de mange skema ændringer og gør det svært at få en hverdag til at hænge sammen. Der er for få undervisningstimer og største delen af dem er på storhold hvor undervisningen foregår som en monolog. De fleste lærer kan derfor heller ikke omstille sig når vi skal have seminarholdsundervisning og derfor bliver denne ogå af den art. OM det er fordi de ikke kan omstille sige eller om det er fordi vi har så få timer at de bliver nød til at gøre det sådan for at vi kan få det vigste med er det store spørgsmål. Ofte føler jeg at jeg møder op til undervisningen og lærer ikke noget nyt, men blot bliver undervist i det jeg havde læst, det er også ok, men nogne gange vil det være godt at komme udover det læste. Samtidig synes jeg at det hvor jeg lærer mest er når jeg har en case og jeg skal arbejde med den med alle fagområder. Problemet er blot at der ikke er særlig lang tid til at samle op på disse cases og derfo ved jeg ikke om det er det rigtige jeg har gjort. Så det vil være godt med flere cases og længere tid til a samle op, men her mener at jeg ikke at tiden skal bruges på lange foredrag fra os studerende men mere en opsamling på hvad er alle har gjort. Jeg ville ønske, jeg blev udfordret mere i undervisningen. At underviserne stillede større krav til os. At vi studerende blev bedømt langt oftere. Jeg vil gerne have en tilbagemelding på min faglighed, mine kundskaber etc. af underviserne. Især i tredje semester har der været meget læsestof i forhold til de timer vi har til undervisning Jeg mener ikke vi kommer godt nok omkring stoffet nogle gange. Vi har mange studie-/fridage i forhold til vores læsestof, hvilket er godt nogle gange så har man god tid til at læse men andre gange har man brug for at forholde sig praktisk til stoffet el. hvertfald få mere ud af det i forbindelse med undervisningen.

Side 27 af 71 Lærerne er ikke alt for gode til at skrive hvad der skal læses intensivt/ekstensivt.det synes jeg ville hjælpe meget da vi har meget vi skal læse Det kunne være rart hvis de enkelte undervisere var lidt mere "realistiske" med hensyn til læsebyrden. Nogle dage har der været opgivet over 500 sider til bare en undervisning. Dette også på dage hvor vi har mere end en undervisning, dvs. læsebyrden til en dag kan komme op på et urealistisk niveau. Det kunne være rart hvis underviserne indbyrdes kunne tjekke hvor meget de hver især opgiver så vi har en chance for at læse det opgivne. Specielt til eksamensperioden: Både op til og efterfølgende syntes jeg, det har været meget baseret på, den enkelte studerende, jeg ved godt, at man selv skal tage ansvar for egen læring og udd. og når det er sagt, vil jeg så sige, at det gør jeg skam også, men at være så meget overladt til sig selv,ja så kan man som jeg følte det; føle sig helt overladt til sig selv, og når jeg bad om hjælp, fik jeg at vide, at der var andre, der også havde brug for deres hjælp, det var 1. gang jeg bad om fx. vejledning. Den forskel der i forventninger og forståelse af, hvordan en "god opgave" skal se ud, fidner jeg er for forskelligt og igen er det så op til ens vejleder, at vejlede og ikke vildlede, som jeg nok syntes min egen gjorde. Med mine år på bagen, må jeg nok erkende, at jeg aldrig har mødt en mere stivnakket vejleder, der ville have det på sin måde. Det er skræmmende- der burde være mere ensartede regler. Læsestof mængden er meget svingende og indimellem er den voldsom og uoverskuelig for mig. For meget litteratur, svært at vurdere hvad er vigtigst. Får for lidt ud af at være på storhold, til gengæld stort udbytte på seminarhold. fordel litteratur. i perioder er der alt for meget og andre alt for lidt. det ville være på sin plads med en litteraturliste hvor det der er vigtigst står først så vi er sikre på at vi læser det der er vigtigst hvis man ikke har mulighed for at læse alt en dag. Vi har meget færre timer end jeg havde forventet, der er tit aflysninger eller ændringer, opgaver kommer tit for sent ud og læreren synes derfor ikke de kan stille de store krav til den : Løsning - udlevér til tiden! jeg føler ikke der bliver stillet de store forventninger til mig og dermed daler min interesse og entusiasme. Der er mange der bliver væk fra undervisningen, det har betydning for dynamikken og de gode diskussioner. Der har været alt for meget litteratur gennem hele 3. semester. Eksempelvis har der til en enkelt dag været 700 sider. Det er ganske enkelt umuligt at læse til en dag. Hvis underviserne skrev på undervisningsplanen, hvad der var vigtig læsning, og hvad der kan skimmes, ville det gøre vores læsning meget mere overkommelig. ang arbejdsbyrden finder jeg at vi har en del at læse der enten ikke er relevant for undervisningen eller blot gentager hvad vi har læst andre steder i pensum. Læsemængden er for stor, og uoverskuelig 1. semester, især i forhold til 2. sem, hvor man næsten ingen forelæsninger har. Man tvinges til, på 1. semester at fravælge noget, og det stiller en i et svært og umuligt valg mellem fag, da man i starten af uddannelsen ingen forudsætninger har for selv at kunne dele pensum op i "primært" og "sekundært" litt. Generelt synes jeg der er tale om en god, alsidig og interessant undervisning. til tider synes jeg dog at der har været meget rod med skemaer, hvilket i nogle tilfælde har skyldes sygdom som selvfølgelig ikke kan ændres. jeg kan dog ikke lade være med at tænke på at det til tider har været den administrative del det har haltet med. et eksempel er da vi skulle have gæstelærer ud fra et projekt i gellerup, som viser sig at holde ferie netop på dette tidspunkt. jeg vil mene at det burde have været muligt at undersøge nærmere om det inden tidspunktet var planlagt. derudover ser jeg tit de mange undervisningsfri dage som stærkt demotiverende. til sidst synes jeg desværre at det til tider virker som om lærerne ikke helt koordinerer deres arbejde internt Læsestoffet har været svingende, således at vi i perioder har haft enormt meget læsestof og i andre næsten intet. Kommentar til 2. sem. Under praksisstudiet var der, det sted vi var, kun planlagt 7 besøg og derfor føltes den tid der var sat af til det som lidt spildt, men der er selvfølgelig forskel på praksissteder og har da hørt mange som har oplevet meget og fået en masse spændende viden med i rygsækken. Desværre er der stor forskel på, hvad grupperne oplever alt efter, hvor de kommer hen. Måske kunne man for de grupper som oplever dette lave noget suplerende undervisning el. andre tiltag. Synes generelt at der er for meget litteratur at læse i forhold til hvor meget skolegang der er på studiet! Jeg synes desværre der er nogle få lærere der gør det hele lidt for svært i deres undervisning. Hold det på det niveau, at vi skal være socialrådgivere. Jeg føler nogle gange, at der ikke er sammenhæng i det man har læst til timerne og det der bliver undervist i. Men måske er det også sproget, der lige løfter det hele en tand op så man falder fra. ØV jeg syntes at arbejdsbyrden har været stor på alle semestre, men på hver deres måde. på 1. semester er der meget man skal sætte sig ind i når man er helt nystartet på studiet, og det kræver en vis tilvænning før man er indført i fagtermer og begreber, samtidigt har man også høje forventninger til sig selv når man lige er startet. 2. semester. der er meget fokus på praktikken og om man nu også får alt med derude,- hårdt når man også har familie derhjemme. 3. semester der er meget læsestof i perioder samtidigt mange opgaver hvilket giver en god læring men også kræver meget af en. eksamensperioden: STOR stressfaktor og jeg var meget tæt på ikke at gå op idet mn ikke hacde en fornemmelse af hvad der egentligt forventes af en at kunne. - jeg har allerede ondt i maven over at tænke på den næste!!! Det er lidt svært at svare på - det er lidt i perioder. Typisk i starten af perioden er byrden stor for det er ekstremt meget læsestof, - men som man nærmere sig slutningen er det ikke så slemt. I fht arbejdsbyrde kommer det meget i perioder, hvor jeg har følt at alle fremlæggelser, opgaver, øvelser m.m er kommet oveni hinanden mens der har været andre perioder - på alle 3. semestre - hvor jeg ikke har følt der har været nok at "rive i". Dette er ærgeligt, da det ofte medfører at i de pressede perioder (omkring nov. og dec. både på 1. og 3. sem), bliver flere opgaver fravalgt, da man ikke føler der er tid til det. Særligt her på 3. sem er det frustrerende, da vi står foran at skulle i praktik og derfor gerne vil udnytte alle muligheder for at "øve os" med opgaverne på skolen. Læsemængden er af og til urealistisk stor pr. dag og måske også unødvendig, det ville være en fordel at der blev sorteret i litteraturen evt som primær og sekundær.

Side 28 af 71 15. Kan du nå alle dine arbejdsopgaver i forbindelse med studiet på: - 1. semester? Ofte 53.0 46,9 Af og til 43.0 38,05 Sjældent 13.0 11,5 Aldrig 1.0 0,88 Ved ikke 3.0 2,65 I alt 113.0 100,0 15. Kan du nå alle dine arbejdsopgaver i forbindelse med studiet på: - 2. semester? Ofte 68.0 60,18 Af og til 31.0 27,43 Sjældent 13.0 11,5 Aldrig 0.0 0,0 Ved ikke 1.0 0,88 I alt 113.0 100,0

Side 29 af 71 15. Kan du nå alle dine arbejdsopgaver i forbindelse med studiet på: - 3. semester? Ofte 31.0 27,19 Af og til 36.0 31,58 Sjældent 40.0 35,09 Aldrig 6.0 5,26 Ved ikke 1.0 0,88 I alt 114.0 100,0 15. Kan du nå alle dine arbejdsopgaver i forbindelse med studiet på: - Kan du nå alle dine arbejdsopgaver i forbindelse med studiet i eksamensperioden? Ofte 33.0 28,95 Af og til 48.0 42,11 Sjældent 16.0 14,04 Aldrig 7.0 6,14 Ved ikke 10.0 8,77 I alt 114.0 100,0

Side 30 af 71 15. Kan du nå alle dine arbejdsopgaver i forbindelse med studiet på: - Føler du dig stresset på grund af studiet uden for eksamensperioden? Ofte 25.0 21,93 Af og til 51.0 44,74 Sjældent 30.0 26,32 Aldrig 6.0 5,26 Ved ikke 2.0 1,75 I alt 114.0 100,0 15. Kan du nå alle dine arbejdsopgaver i forbindelse med studiet på: - Har du oplevet at blive mobbet af medstuderende? Ofte 0.0 0,0 Af og til 7.0 6,19 Sjældent 11.0 9,73 Aldrig 92.0 81,42 Ved ikke 3.0 2,65 I alt 113.0 100,0

Side 31 af 71 15. Kan du nå alle dine arbejdsopgaver i forbindelse med studiet på: - Har du oplevet at blive holdt udenfor af medstuderende? Ofte 2.0 1,75 Af og til 13.0 11,4 Sjældent 15.0 13,16 Aldrig 82.0 71,93 Ved ikke 2.0 1,75 I alt 114.0 100,0 15. Kan du nå alle dine arbejdsopgaver i forbindelse med studiet på: - Har du oplevet at føle dig forfulgt af en eller flere af dine undervisere? Ofte 1.0 0,88 Af og til 6.0 5,26 Sjældent 8.0 7,02 Aldrig 96.0 84,21 Ved ikke 3.0 2,63 I alt 114.0 100,0

Side 32 af 71 15. Kan du nå alle dine arbejdsopgaver i forbindelse med studiet på: - Bruger du studievejledning i dit studieforløb? Ofte 3.0 2,63 Af og til 36.0 31,58 Sjældent 44.0 38,6 Aldrig 29.0 25,44 Ved ikke 2.0 1,75 I alt 114.0 100,0 15a. Hvad bruger du studievejledningen til? Praktiske ting i forbindelse med studiet (f.eks. studieordninger, udlandsophold, praktik) 0.0 0,0 Faglige ting i forbindelse med studiet (f.eks. opgaver og projekter, eksamenskrav) 0.0 0,0 Personlige ting (f.eks. stress, manglende mening med studiet, tvivl om at fortsætte) 0.0 0,0 Andet (skriv hvad): 0.0 0,0 I alt 0.0 0,0

Side 33 af 71 16. Hvis du tænker tilbage, har du så inden for det seneste halve år i forbindelse med dit studium - Følt dig glad og tilfreds? Ofte 43.0 38,05 Af og til 53.0 46,9 Sjældent 14.0 12,39 Aldrig 0.0 0,0 Ved ikke 3.0 2,65 I alt 113.0 100,0 16. Hvis du tænker tilbage, har du så inden for det seneste halve år i forbindelse med dit studium - Følt dig rolig og afslappet? Ofte 28.0 24,78 Af og til 54.0 47,79 Sjældent 22.0 19,47 Aldrig 7.0 6,19 Ved ikke 2.0 1,77 I alt 113.0 100,0

Side 34 af 71 16. Hvis du tænker tilbage, har du så inden for det seneste halve år i forbindelse med dit studium - Følt dig veloplagt og haft overskud? Ofte 20.0 17,7 Af og til 57.0 50,44 Sjældent 31.0 27,43 Aldrig 2.0 1,77 Ved ikke 3.0 2,65 I alt 113.0 100,0 16. Hvis du tænker tilbage, har du så inden for det seneste halve år i forbindelse med dit studium - Følt dig ensom? Ofte 9.0 7,96 Af og til 24.0 21,24 Sjældent 33.0 29,2 Aldrig 45.0 39,82 Ved ikke 2.0 1,77 I alt 113.0 100,0

Side 35 af 71 16. Hvis du tænker tilbage, har du så inden for det seneste halve år i forbindelse med dit studium - Følt dig nervøs? Ofte 14.0 12,39 Af og til 30.0 26,55 Sjældent 44.0 38,94 Aldrig 22.0 19,47 Ved ikke 3.0 2,65 I alt 113.0 100,0 16. Hvis du tænker tilbage, har du så inden for det seneste halve år i forbindelse med dit studium - Følt dig langt nede? Ofte 8.0 7,08 Af og til 25.0 22,12 Sjældent 41.0 36,28 Aldrig 36.0 31,86 Ved ikke 3.0 2,65 I alt 113.0 100,0

Side 36 af 71 16. Hvis du tænker tilbage, har du så inden for det seneste halve år i forbindelse med dit studium - Haft søvnbesvær? Ofte 16.0 14,16 Af og til 35.0 30,97 Sjældent 19.0 16,81 Aldrig 42.0 37,17 Ved ikke 1.0 0,88 I alt 113.0 100,0 16. Hvis du tænker tilbage, har du så inden for det seneste halve år i forbindelse med dit studium - Haft mavepine/maveproblemer? Ofte 6.0 5,31 Af og til 12.0 10,62 Sjældent 28.0 24,78 Aldrig 64.0 56,64 Ved ikke 3.0 2,65 I alt 113.0 100,0

Side 37 af 71 16. Hvis du tænker tilbage, har du så inden for det seneste halve år i forbindelse med dit studium - Haft koncentrationsbesvær? Ofte 24.0 21,24 Af og til 41.0 36,28 Sjældent 32.0 28,32 Aldrig 14.0 12,39 Ved ikke 2.0 1,77 I alt 113.0 100,0 16. Hvis du tænker tilbage, har du så inden for det seneste halve år i forbindelse med dit studium - Haft svært ved at huske? Ofte 19.0 16,81 Af og til 38.0 33,63 Sjældent 37.0 32,74 Aldrig 18.0 15,93 Ved ikke 1.0 0,88 I alt 113.0 100,0

Side 38 af 71 16. Hvis du tænker tilbage, har du så inden for det seneste halve år i forbindelse med dit studium - Haft svært ved at tænke klart? Ofte 10.0 8,85 Af og til 35.0 30,97 Sjældent 40.0 35,4 Aldrig 27.0 23,89 Ved ikke 1.0 0,88 I alt 113.0 100,0 17. Føler du dig som en del af et fællesskab på studiet? Ja, i høj grad 30.0 26,55 Ja, i nogen grad 52.0 46,02 Kun i mindre grad 21.0 18,58 Nej, egentlig ikke 10.0 8,85 Ved ikke 0.0 0,0 I alt 113.0 100,0

Side 39 af 71 18. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med... - Den sociale kontakt med en eller flere af dine medstuderende? Meget tilfreds 43.0 38,05 Tilfreds 42.0 37,17 Hverken tilfreds eller utilfreds 20.0 17,7 Utilfreds 5.0 4,42 Meget utilfreds 3.0 2,65 Ved ikke 0.0 0,0 I alt 113.0 100,0 18. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med... - Den sociale kontakt med en eller flere af dine undervisere? Meget tilfreds 4.0 3,54 Tilfreds 28.0 24,78 Hverken tilfreds eller utilfreds 65.0 57,52 Utilfreds 7.0 6,19 Meget utilfreds 1.0 0,88 Ved ikke 8.0 7,08 I alt 113.0 100,0

Side 40 af 71 18. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med... - De sociale aktiviteter på studiet (f.eks. fester, fredagsbar, årlige arrangementer)? Meget tilfreds 20.0 17,7 Tilfreds 47.0 41,59 Hverken tilfreds eller utilfreds 21.0 18,58 Utilfreds 7.0 6,19 Meget utilfreds 2.0 1,77 Ved ikke 16.0 14,16 I alt 113.0 100,0 19. Hvilken karakter fra 1-10 ( 10 = bedst) vil du samlet set give det psykiske undervisningsmiljø på højskolen? 1 2.0 1,77 2 0.0 0,0 3 3.0 2,65 4 4.0 3,54 5 15.0 13,27 6 6.0 5,31 7 30.0 26,55 8 32.0 28,32 9 16.0 14,16

Side 41 af 71 10 2.0 1,77 Ved ikke 3.0 2,65 I alt 113.0 100,0 20. Har du idéer eller forslag til, hvordan det psykiske undervisningsmiljø kan forbedres på højskolen, er du velkommen til at skrive dem her: Svar Mindre læsestof, mere relevant. Således at elverne får mulighed for at få læst alt litteratur istedet for at de kun nårdet halve og dermed føle sig utilstrækkeligt. Feks. har jeg oplevet studiekammerater der har haft det psykisk dårligt og ikke været til undervisning i længere perioder. Dette er overhovedet ikke blevet registreret af undervisere. Derfor har disse studerene fået lov til at gå og have det skidt og ovenikøbet komme bagefter med studierne og haft en følelse af ikke at være manglet. Mit råd: holdd lidt mere øje med om folk er her eller ej. At underviserne var mere modtagelige for forslag til undervisningsmetoder. At de fx. ikke så ofte kun læser op fra overheads. At de var mere modtagelige for kritik. Ret ofte føler man at underviserne er utilfredse med de studerende, uden at der dog kommer en ordentlig dialog igang omkring det. Mange undervisere virker uopmærksomme på god pædagogik i undervisningen. Man opfordrer os til at deltage, komme med inputs og tilbagemeldinger, men jeg har foreksempel indenfor desidste uger oplevet 2 undervisere, der reagerede på saglig kritik og forespørgelser, på en meget nedladende, nedsættende og ubehagelig måde - det var i begge tilfælde ikke behageligt at opleve!! - fjern resterne af de frustrerende "bløde" elementer i både undervisningen og underviserne (evt styrk tilkobling til uni fremfor pæd.sem) - genindfør det tilladelige i at spise i klasselokalerne Folk er jo forskellige så det er lidt svært at sige, men jeg synes, at det ville være en ide om I reelt vægtede refleksionsgruppearbejdet så højt som det umiddelbart virker til at I synes det burde vægtes. Det jeg mener er, at I fra starten "holder lidt mere i hånd" ift. refleksionsgrupperne - så man kommer godt fra start og reelt får udnyttet den mulighed refleksionsgrupperne jo er. Mange af timerne vælger I f.eks at lægge i ydertimerne, hvilket ikke er optimalt ift. den gode indflydelse disse grp. kan være hvis de fungerer. Derudover skal I måske overveje hvem det er I sætter til at opstarte disse grupper - ikke alle er lige egnede til at undervise/lære fra sig på en respektfuld måde ift. at arb. i refleksionsgrp. godt kan være lidt grænseoverskridende. MEN meget dejligt at man får en ny mulighed for dette på 3sem. ifm. supervision - hvilket har været fantastisk. Lad vær med at ændre i undervisningsskemaerne så tit - det er forvirrende/irriterrende. Når der ikke er mødepligt, så husk at alt information fra lærerne skal også mailes. Lad vær med at lave tovejskommunikation på storhold - det er ikke det rette forum....at folk tager mere initiativ til at være med i ting. De ældre medstuderende hentyder ofte til ting i gruppearbejdet som om de ved bedre, netop fordi de er ældre. Det er irriterende, da dette ikke altid er tilfældet! Synes man burde have lagt sådanne ting bag sig, når man er på en videregående uddannelse og være mere åben over for alle aldersgrupper. der mangler et generel holdningsskift i fht om man møder til timerne og hvordan man møder; klar til at lære eller sidder bare og hænger... og det glæder og så lærerne!!! en lærer der kommer ti min for sent og sætter sig og HÆNGER på en stol resten af timen er ikke særlig forderne for læring!! og lærere må gerne gå ud over det læste stof og IKKE kun læse op af deres overheads... Mere tid - der er for meget læsning når man har så mange undervisningstimer om ugen Jeg tror det vil være en ide at lave flere fælles øvelser og gruppearbejde på skolen. Gerne på tværs af holdene. Vi kender ikke engang navnene på hinanden. Måske fælles diskutioner om holdninger til uddannelsen. Jeg føler at en del studerende har en negativ holdning især til undervisning/undervisere, og stemningen bærer præg af meget "brok" og generel lav arbejdsmoral. Det kan være svært at bevare sit humør og positive indstilling, hvis den generelle holdning på holdene er negativ. Faktisk synes jeg ikke jeg kender folk på holdet, og det har ikke været muligt at danne en studiegruppe. Det mener jeg ellers vil være hensigtsmæssigt for mit studie. Er selv meget engageret i forskellige aktiviteter på skolen, så mener at det er vejen til et bedre psykisk arbejdsmiljø for alle, uanset alder. Det skaber en fornemmelse af fællesskab og giver en mulighed for at gå til andre studerende på andre semestre efter vejledning ved spørgsmål. nej

Side 42 af 71 Bedre aftaler og regler omkring gruppearbejde, fx. kunne en gruppekontrakt (specielt den der skal indgå til praksisstudieopgaven/gruppe) laves sammen med vejlederen. Dermed gøres det mere tydeligt at reglerne skal overholdes og bliver en fælles byrde og øger chancen for et bedre forløb. Jeg ved ikke om det hører herunder. Men flere gruppelokaler, for ofte når vi har gruppearbejde bliver vi nød til at tage hjem til en af os studerende fordi vi ikke kan være på skolen. Derudover skal underviserne være bedre til at tage konstruktiv kritik på sig. Vi (vores storhold)oplever ofte at når nogle kommer med foreslag til ting vi kunne gøre anderledes bliver underviseren sur og begynder at "hakke" på vedkommende. Der skal være mere struktur og orden, det er meget frustrende når timerne meget ofte bliver aflyst, flyttet osv. Kvaliteten af underviserne svinger også meget... Ville være optimalt på en skole, der vægter gruppearbejde så meget, at der var flere grupperum, stille steder, hvor man som gruppe kunne sætte sig hen og koncentere sig - Det mangler der virkelig!!!! At man stopper med at tale nedsættende om det at være socialrådgiver. At det er så stressende, at man skal være stærk osv... At vi blvier talt til som voksne, og lader "børnene" være børn, det er ikke lærernes ansvar, at opddrage på dem, ej heller fordi de ikke kommer til undervisning. At undervisningen gøres interessant og spændende - at vi medinddrages. Flere af jura lærerne især er fantasktisk til at få alle med. Det virker for hele holdet, der er ro, klar tydelig tale, alle følger med, man kan vitterlig hører knappenålen falde, og alle venter på næste sætning fra læren... der ligeså godt kan finde finde på at spørge en af de fremmødte studerende... De har heller ikke på noget tidspunkt sagt, at jura er kedeligt... I forbindelse med gruppeinddeling kunne det være godt at bruge lidt tid på teorier om gruppeprocesser, netop omkring det som sker i gruppedannelsen. Hvilke faser man går igennem og det som sker, hvis man ikke tror man kommer med i en gruppe. Hvad det betyder at føle sig holdt udenfor eller blive vraget til en gruppe... At lærerne medvirkede til større åbenhed omkring konfliktløsning ved gruppedannelse. Har haft svært med at finde ud af at danne grupper etc indbyrdes på holdet, dette har givet dårlig stemning og påvirker miljø og humør mere holdundervisning mindre læsestof så der er tid til at dyrke det sociale med medstuderende. både i form af opgaver, fremlæggelse og diskussion-timer. men også uden for skolen fester,fritid mm. i perioder føles det som om jeg ikke har noget liv fordi jeg bare læser og læser savner det sociale. jeg arbejder ikke og er ikke sammen med venner fordi jeg vil læse alt hvad der skal læses og kan ikke nå det andet. det er hårdt psykisk ikke at være sammen med andre og lave noget andet en at læse.bliver stresset og depri af det... så skal der være tid til sjov kan alt ikke blive læst og så stresser jeg fordi jeg vil gøre det bedste jeg kan. Lærerne er generelt dårlige til at tage imod konstruktiv kritik, selvom de selv opfordrer til den, jeg har selv oplevet at blive hængt ud fordi jeg kommenterede undervisningen. Der var mange studerende ved en forlæsning der sad og mumlede i krogene og kedede sig meget. Jeg var den eneste der turde stille spørgsmål om relevansen af emnet på det tidspunkt og oplevede så at læreren ville have mig til at forklare det hele ( underforstået " når jeg nu synes jeg var så dygtig" ) Det var ubehageligt, og jeg har oplevet andre studerende få meget hurtig svar på tiltale. Flere lærere går i forsvarsposition med det samme. Det klæder dem ikke og respekten for vedkommende daler hurtigt, og dermed interessen for deres undervisning. Det kunne være rart, hvis underviserne blev lidt bedre til at modtage konstruktiv kritik; der er en del af dem, der ikke just besidder den evne. Konstruktiv kritik er jo netop ment som en måde at "snakke om tingene hvis nogen går og tumler med noget på", og det er ikke altid, man føler, man kan det, hvis en underviser går i forsvarsposition, så snart kritikken går på noget, man ønsker ændret. Når man skal have en opgave i slutningen af modulet, vil det være rart allerede at få lagt den ud sammen med undervisningsplanen. Det vil mindske stressniveauet, da mam derved har nemmere ved at planlægge hvornår man kan lave opgaven. At aftale på forhånd om man vil have en 1/2 time eller 1 times pause. at lufte ud oftere i rummene at læren havde en skema og holde sig til det at gøre rent efter sig for pokker!!! jeg ved ikke om jeg er den bedste at spørge om netop det da jeg for tiden døjer med en depression. jeg har dog længe tænkt at det kunne være rart med nogle varmere farver i lokalerne derudover kunne det være rart hvis der i anledning af rygeforbuddet kunne etableres et halvtag der i det mindste kunne skærme for regnen, men det er jo selvfølgelig ikke proplem så længe de ansatte frit kan ryge på deres kontorer Færre forelæsninger - flere holdundervisningstimer. arbejdsbyrden...hvis den var lidt mindre ville man ikke føle sig træt og uoplagt det meste af tiden! Måden praksisstudie og praktikken ligger på gør lidt at det er svært at få kendskab til hele ens klasse Jeg syntes der er meget stress på for at nå det hele, og en konstant dårlig samvittighed over ikke at nå det man gerne vil - det er det hårdeste ved at studere. der burde være mere fokus på nytilkomne i de forskeellige klasser. selvfølgelig har man selv en stor del at ansvaret for at integrere sig i klassen, men man får absolut ingen hjælp i den henseende fra højskolen. og går man samtidigt til de fester der bliver holdt på skolen så er det endnu sværere. måske kunne en undslusnings/tilknytnings person fra den enkelte klasse valges til at varetage den slags "opgaver", for højskolen er godt klar over hvem der er de nye ved semester start. Måske kunne lærene tone deres personlige politiske holdninger lidt ned i undervisningen. Som tidligere nævnt, har der været et par episoder med undervisere som har "slået ned" på de studerende, som har rakt hånden op og givet deres mening til kende. Dette er ABSOLUT ikke befordrende for det psykiske arbejdsmiljø, da det kan være grænseoverskridende at skulle komme med kommentarer til undervisningen, foran både underviser og storhold. Dette bør der tages hånd om, så de studerende ikke bliver "skræmt" i fht at sige deres mening! obligatoriske elevsamtaler/studievejledning