SKOLE- OG BØRNEFORVALTNINGEN Børne- og Kultursekretariat Sagsnr. 83285 Brevid. 806428 Ref. LHJ Dir. tlf. 46 31 40 08 lenehj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af pilotprojekt med forsøg med madordninger i daginstitutioner 6. oktober 2009 1. Projektbeskrivelse Som følge af finanslovsaftalen for 2008 skal Roskilde Kommune senest den 1. januar 2011 indføre obligatorisk madordning i alle daginstitutioner på 0-6 års området. For at få belyst hvilke modeller for madordninger, der kan indføres i kommunens daginstitutioner, har tre af Roskilde Kommunes daginstitutioner deltaget i et pilotprojekt med forsøg med madordning fra Fru Hansens Kælder. I pilotprojektet er der blevet afprøvet to modeller for madordning en mix-model og en færdig-model. I mix-modellen får institutionen både leveret råvarer og færdig tilberedt mad, således at en del af maden laves fra bunden og en del opvarmes i institutionen. I færdig-modellen leveres færdigtilberedt mad, således at maden kun skal opvarmes i institutionen. For begge modeller er udgangspunktet en fælles menuplan og en dertilhørende opskriftsamling. Uanset hvilken model der afprøves, er det således den samme mad der serveres, mens selve produktionen af maden er forskellig. Madordningen er baseret på en fire ugers menuplan med fuldbespisning som gentages. Menuplanen består af morgenmad, frokost med to dage med varm mad og tre smør selv dage med en lun ret og mellemmåltider. I projektperioden er mix-modellen afprøvet i Børnehuset Mælkevejen og færdig-modellen i Børnehaven Svanen og Børnehaven Firkløveren. Pilotprojektet skal afdække hvilke udfordringer der, for de to modeller for madordninger, ligger i forhold til drifts- og anlægsøkonomi, logistik, indretningskrav til institutionernes fysiske rammer, madens kvalitet, efteruddannelse af medarbejdere og dialog og kommunikation med leverandøren. Forberedelserne til etablering af madordningerne, herunder etablering af køkkenerne, kurser til medarbejdere, orientering til forældre, indkøb af service m.v. er foregået i perioden 9. februar- 4. maj, mens afprøvningen er madordningerne er foregået i perioden 4. maj 26. juni 2009. 2. Beskrivelse af pilot-institutionerne Børnehuset Mælkevejen er en integreret institution med 13 vuggestuebørn i alderen 0-3 år og 24 børnehavebørn i alderen 3-6 år. Børnehuset Mælkevejen har i dag madordning for vuggestuebørnene. Institutionen får leveret råvarer og maden laves fra bunden. Børnehuset Mælkevejen har en køkkenfaglig medarbejder ansat 15 timer om ugen. Børnehaven Svanen har 66 børnehavebørn i alderen 3-6 år, og har i dag ingen madordning. Børnene har madpakker med hjemmefra. Børnehaven Firkløveren har 53 børnehavebørn i alderen 3-6 år, og har i dag ingen madordning. Børnene har madpakker med hjemmefra.
3. Metode for evalueringen af pilotprojekt med forsøg med madordninger i daginstitutioner For at afdække hvilke udfordringer der, for de to modeller for madordninger, ligger i forhold til drifts- og anlægsøkonomi, logistik, indretningskrav til institutionernes fysiske rammer, madens kvalitet, efteruddannelse af medarbejdere og dialog og kommunikation med leverandøren, består evalueringen af følgende dele: Anlægsøkonomi og indretningskrav til institutionernes fysiske rammer Driftsøkonomi Bedømmelse af madens kvalitet, mængde og egnethed til målgruppen Forbruget af tid i forhold til det pædagogiske arbejde Evaluering af kommunikation med leverandøren 4. Anlægsøkonomi og indretningskrav til institutionernes fysiske rammer Som forberedelse til etablering af madordninger i de tre institutioner, er køkkenerne i de tre institutioner blevet gennemgået i forhold til madordningens, fødevarestyrelsens og arbejdstilsynets krav til køkkener i daginstitutioner. Gennemgangen af køkkenerne er foretaget i samarbejde med bygningsafdelingen i Teknisk Forvaltning, leverandøren af madordningen Fru Hansens kælder og ekstern køkkenrådgiver, og omfatter analyse og vurdering af køkkenlokale, gulve, lofter, vægge, køkkenelementer, bordplader, vaske, vand, afløb, strøm, udsugning og depot/lagerfaciliteter. Kravene til køkkenerne afhænger først og fremmest af, hvilken slags mad, man ønsker at tilberede. Børnehuset Mælkevejen har et produktionskøkken. I køkkenet produceres mad til 13 vuggestuebørn, maden laves fra bunden. I forsøgsperioden blev mix-modellen afprøvet, således at en del af maden blev lavet fra bunden og en del blev opvarmet i institutionen. Samtidig blev madordningen udvidet til også at omfatte 24 børnehavebørn. I forhold til det eksisterende køkken stillede madordningen krav til større køle- og frysekapacitet. I Børnehuset Mælkevejen var anlægsudgiften således begrænset til indkøb af hårde hvidevarer. Udgiften hertil var på 25.978 kr. ekskl. moms. Børnehaven Svanen har et almindeligt husholdningskøkken. Børnehaven Svanen har 66 børnehavebørn. Børnene har madpakker med hjemmefra og i køkkenet serveres kun morgenmad og eftermiddagsmad i form af udskåret frugt og grønt, og der laves mad til lejlighedsvise arrangementer. I forsøgsperioden blev færdig-modellen afprøvet, der blev leveret færdigtilberedt mad (frost og køl), således at maden kun skulle opvarmes i institutionen. I forhold til det eksisterende køkken stillede madordningen krav til større ovn, køl, frys, udsugnings- og opvaskefaciliteter, nye bordplader, større depot og lagerfaciliteter. Udgiften hertil var på 128.660 kr. ekskl. moms. Børnehaven Firkløveren har et almindeligt husholdningskøkken. Børnehaven Firkløveren har 53 børnehavebørn. Børnene har madpakker med hjemmefra og i køkkenet serveres kun morgenmad og eftermiddagsmad i form af udskåret frugt og grønt, og der laves mad til lejlighedsvise arrangementer. I forsøgsperioden blev færdig-modellen afprøvet, der blev leveret færdigtilberedt mad (frost og køl), således at maden kun skulle opvarmes i institutionen. Da Børnehaven Firkløveren skal udvides med to vuggestuegrupper i løbet af 2009, tog gennemgangen af det eksisterende køkken udgangspunkt i de fremtidige fysiske rammer og børnetal. I forhold til det eksisterende køkken stillede madordningen (under hensyn til det fremtidige børnetal) krav til større lokale, større ovn, køl, frys, udsugnings- og opvaskefaciliteter, og større depot og lagerfaciliteter, hvilket betød at det var nødvendigt at rive det eksisterende køkken ned samt inddrage et personaletoilet for at få m2 nok til det nye køkken. Udgiften hertil var på 475.302 kr. ekskl. moms.
Institution Anlægsudgifter ekskl. moms Anlægsudgifter pr. barn Børnehuset Mælkevejen 25.978 kr. 702 kr. Børnehaven Svanen 128.660 kr. 1949 kr. Børnehaven Firkløveren 475.302 kr. 6172 kr. 4.1 Sammenfatning Forsøgsinstitutionernes fysiske rammer er meget forskellige og køkkenløsningerne har dermed også været meget forskellige. Kravene til køkkenerne afhænger først og fremmest af, hvilken slags mad man ønsker at tilberede. Forsøget har vist at det er vigtigt, at gøre sig klart om maden skal laves fra bunden, om den skal være færdig tilberedt eller om det skal være et miks mellem disse modeller, da mix- og færdigmodellerne stiller forskellige krav til køkkenerne. En vigtig forudsætning for etablering af en madordning er at køkkenfaciliteterne er velfungerende og rigtig dimensioneret i forhold til den slags mad, som man ønsker at tilberede. Forsøget har vist, at det er en god ide at inddrage rådgivere med køkkenfaglig baggrund i processen med etablering af køkkenerne, da kendskabet til arbejdsgangene i køkkenet er en vigtig forudsætning for velfungerende køkkenfaciliteter. 5. Driftsøkonomi I Forsøgsperioden er der blevet afprøvet to modeller for madordning, en mix-model og en færdig-model. I mixmodellen får institutionen både leveret råvarer og færdigtilberedt mad, således at en del af maden laves fra bunden og en del opvarmes i institutionen. I færdig-modellen er der blevet leveret færdigtilberedt mad, således at maden kun skulle opvarmes i institutionen. For begge modeller var udgangspunktet en fælles menuplan og en dertil hørende opskriftsamling. Madordningen har været baseret på en fire ugers menuplan med fuldbespisning, som er blevet gentaget. Menuplanen har bestået af morgenmad, frokost med to dage med varm mad og tre smør selv dage med en lun ret og mellemmåltider. Fru Hansens Kælder havde estimeret kostprisen for fuld bespisning pr. barn pr. dag til 24 kr. I forsøgsperioden er alle indkøb, dvs. morgenmad, frokost og mellemmåltider foretaget hos Fru Hansens Kælder. For nogle produkter har der været mulighed for at vælge alternativer, hvilket kan give variationer i kostprisen inden for de samme modeller. Institution Børnehuset Mælkevejen Børnehaven Svanen Børnehaven Firkløveren Kostpris pr. barn pr. dag 19,50 kr. mixmodellen 20,44 kr. færdigmodellen 22,50 kr. færdigmodellen En madordning kræver personaleressourcer til tilberedning, anretning, oprydning, opvask, rengøring og til egenkontrol, derfor har alle tre institutioner fået tildelt ekstra timer til madordningen i forsøgsperioden. Børnehaven Svanen og Børnehaven Firkløveren har fået tildelt 0,33 timer pr. barn pr. uge til madordningen samt 2½ time til registrering i en evalueringslogbog. Børnehuset Mælkevejen har udover deres nuværende køkkentimer fået tildelt syv ekstra timer efter det gældende tildelingsprincip for køkkentimer. Børnehaven Firkløveren har oplevet, at det At indføre en madordning er et meget ressourcekrævende projekt, og vi synes det er vigtigt, at der til den permanente ordning prioriteres godt med køkkenressourcer. Vi havde fordelt vores ressourcer på en person med køkkenerfaring. Vedkommende havde et godt overblik over hvornår maden skulle i ovnen og hvad man kunne forberede. Rengøringen og egenkontrol tager meget tid især, når vi er uerfarne.
I Børnehaven Svanen har de også oplevet at en madordning kræver mange ressourcer. Køkkentimerne var godt fordelt på en person, men rengøring og opvask tager lang tid. Nogen gange var det nødvendigt at være to personer til at hælde på, da de store beholdere var svære og varme at hælde fra. Det er også vigtigt at ovnen passer til retten der skal serveres. Vi oplevede at måtte tage vores gamle ovn i brug for at få varmet alt maden på en gang. Vi mener at 24 timer pr. uge passer til 66 børn. Institution Antal køkkentimer Lønsum i forsøgsperioden Børnehuset Mælkevejen 22 timer pr. uge 32.427 kr. Børnehaven Svanen 24 timer pr. uge 34.742 kr. Børnehaven Firkløveren 20 timer pr. uge 28.953 kr. En madordning kræver service, så maden kan anrettes i skåle, på fade og børnene kan spise af tallerkner m.m. I Børnehaven Svanen og Børnehaven Firkløveren har børnene udenfor projektperioden haft madpakker med. I Børnehuset Mælkevejen har der været madordning til vuggestuebørnene og børnehavebørnene har haft madpakker med. Til brug for madordningen har det derfor været nødvendigt for de tre institutioner at indkøbe ekstra service. Institution Børnehuset Mælkevejen Børnehaven Svanen Børnehaven Firkløveren Indkøb af service 8.751 kr. 20.607 kr. 19.133 kr. I Forsøgsperioden har Børnehaven Svanen og Børnehaven Firkløveren som følge af madordningen oplevet et stigende vand og elforbrug. Affaldsmængden har også været så stor, at det har været nødvendigt at få ekstra renovation. 5.1 Sammenfatning Når der skal udarbejdes driftsbudget for madordninger, er der flere faktorer, som det er vigtigt at tage højde for. I en opstartsperiode er det en afgørende faktor at personalet i institutionerne får god tid til at vænne sig til den nye ordning og de mange nye opgaver. Når personalet bliver mere rutineret, vil det blive mindre tidskrævende. Det er naturligvis en forudsætning at køkkeninventar passer til institutionens størrelse og at alle forhold vedr. arbejdsmiljø også er tænkt ind. Forsøget har vist, at prisen for fuld bespisning pr. barn holder sig under den estimerede pris på 24 kr. pr. barn. Derudover har forsøget vist, at der med madordningen er et øget vand-, el- og renovationsbehov, som det er vigtigt at tage højde for, når der skal udarbejdes driftsbudget for madordninger. Indkøb af service er også en udgiftspost, som det er vigtigt at være opmærksom på, når der skal etableres en madordning. 6. Bedømmelse af madens kvalitet, mængde og egnethed til målgruppen For at kunne bedømme madens kvalitet, mængde og egnethed til målgruppen har både køkkenpersonalet og det pædagogiske personale i forsøgsperioden ført logbog over de enkelte måltider. I logbogen er de enkelte måltider dvs. mellemmåltider og frokostmåltider blevet bedømt i forhold til udseende, smag, konsistens og mængde. Bedømmelsen af mellemmåltiderne bygger på 41 logbogs besvarelser og bedømmelsen af frokostmåltiderne bygger på 53 logbogs besvarelser.
Som det fremgår af nedenstående figurer, har bedømmelserne af maden overvejende været meget positive og kun ganske få har bedømt den til ikke at være tilfredsstillende. Institutionerne har overvejende bedømt maden til at være indbydende, smage godt og være tilpas med hensyn til konsistens og mængde. Bedømmelse af udseende - mellemmåltider Bedømmelse af udseende - frokostmåltider 2% 32% indbydende ok 38% indbydende ok 68% neutral uappetitligt 6 neutral uappetitligt Bedømmelse af smag - mellemmåltider Bedømmelse af smag - frokostmåltider 5% 3% 44% 56% lækkert ok neutral ikke tilfredsstillende 45% 47% lækkert ok neutralt ikke tilfredsstillende Bedømmelse af konsistens - mellemmåltider Bedømmelse af konsistens - frokostmåltider 2% 2% 4% 4% tilpas for groft for fint tilpas for groft for fint ikke besvaret 98% 9 Bedømmelse af mængde - mellemmåltider 8% Bedømmelse af mængde - frokostmåltider 3% 19% passende for meget for lidt ubesvaret 11% 7 passende for meget for lidt 89% I logbogen var der mulighed for at komme med supplerende bemærkninger til bedømmelserne af de enkelte retter. Af bemærkningerne fremgår det bl.a., at det var rigtig sjovt med enokisvampe, børnene syntes, at de var sjove og smagte godt. Med hensyn til tomatsuppe m. pasta, flutes og ærter sagde rigtig mange ad, men alle spiste 2-3 gange. Børnene kunne godt have spist meget mere af boller i karry. Børnene ville ikke spise broccoligratinen, de
bryder sig ikke om mad, der er blandet (ser rodet ud). Det var ikke et hit med solsikkerugbrød. Børnene spiser mere, når det er mørkt rugbrød. De er også trætte af spegepølse og kødpålæg. Som supplement til logbog besvarelserne er der blevet gennemført fokusgruppeinterviews i hver af de tre institutioner. Hvor institutionerne er blevet spurgt om hvordan de har oplevet madens kvalitet, hvad de har oplevet som god kvalitet og hvad der kunne forbedres. I Børnehaven firkløveren er maden blevet modtaget meget positivt. Vi oplevede generelt at maden var af god kvalitet. Skolebrødene og fingergrønt var rigtig godt. Stok af broccoli i små stave gik som varmt brød. Tur madpakkerne var også helt i top. Vi kunne godt have tænkt os flere kartofler, især i en tid med nye kartofler. Vi ville også gerne have mindre kødpålæg. Pølsernes variation var ikke så stor og de smagte ens. Vi vil hellere have mindre kødpålæg og i en bedre kvalitet og smag, f.eks. øko-spegepølse. Noget rugbrød blev hurtigt tørt. Fremover vil vi gerne selv stå for at koge ris og pasta, da vi ikke synes, det blev godt i ovnen. Nogle grøntsager skal skæres i mindre stykker. I Børnehaven Svanen er maden også blevet modtaget meget positivt. Generelt synes vi at maden var af god kvalitet, også set i lyset af vores forventninger til færdigmad. Der var gode fiskefrikadeller, også størrelsen. Der var god kylling og kalkungryde, gode boller i karry og tomatsuppen var et hit. Fiskepålægget og sildepostejen gik lidt trægt i starten men efterhånden kunne børnene godt lide det. Børnene kunne også godt lide tærterne, selvom vi solgte dem som pizza. Fremover kunne det være godt at have mindre sovs i lakselasagnen. Vi vil hellere have mindre kødpålæg og flere slags grøntsager. Vi vil også gerne selv stå for at koge pasta og ris i gryde. Broccoli i stave var bedst hvis de var kogte. Børnehuset Mælkevejen er mix-modellen blevet afprøvet, og de har oplevet, at kvaliteten generelt har været ok, og børnene har især været glade for laks, spyd, jordskoksuppe og kødsovs. Rådejen til gulerodsboller var fantastisk. Der har også været noget som børnene ikke var særligt begejstrede for såsom wokret og råkost, det spiser vuggestuebørn ikke, der er for besværligt. Vi kunne ønske flere grøntsager integreret i selve retten. Hvis grøntsagerne skal serveres for sig selv, kunne det være en god ide at skære dem ud i sjove figurer, det kunne måske lokke mere ned. 6.1 Sammenfatning I forsøgsperioden har børn og personale i Børnehaven Svanen og Børnehaven Firkløveren afprøvet færdigmodellen. Institutionerne har ikke tidligere haft madordning og kender kun til madpakker. En madordning indebærer mange nye ting, der tager lang tid for hver enkelt at adaptere. Den forholdsvise korte forsøgsperiode har derfor en vis indflydelse på resultaterne og mange af bemærkningerne ville formentlig være anderledes efter en længere forsøgsperiode og må retfærdigvis forstås som udtryk for de implicerede børn og voksnes første møde med madordningen. På trods af dette har bedømmelserne af maden overvejende været særdeles positive og kun ganske få har bedømt den til ikke at være tilfredsstillende. Det er værd at bemærke, at leverandørens (Fru Hansens Kælder) vurderinger mht. madens konsistens og mængde overvejende har været rigtige. 7. Forbruget af tid i forhold til det pædagogiske arbejde Til dækning af tidsforbruget til madordningen har institutionerne fået tildelt ekstra timer i forsøgsperioden. Personalet i Børnehaven Svanen og Børnehaven Firkløveren har været på påkrævet hygiejne kursus, og der har været afholdt kurser omkring mad og pædagogik for hele personalegruppen i de tre institutioner inden opstarten af forsøgsordningen.
For at kunne bedømme forbruget af tid i forhold til det pædagogiske arbejde har det pædagogiske personale i forsøgsperioden skrevet lærings- og praksisfortællinger i forhold til historier om mad, spisning og børnenes miljø ned. Som supplement til disse fortællinger er der videre blevet gennemført fokusgruppeinterviews i hver af de tre institutioner. Hvor institutionerne er blevet spurgt til forbruget af tid i forhold til det pædagogiske arbejde, går der tid til eller fra børnene? Har I prioriteret anderledes i forhold til aktiviteter? Er der kommet nye aktiviteter til i forbindelse med madordningen? Har I haft AHA oplevelser med hensyn til børnene, maden, smageoplevelser? I Børnehaven Firkløveren har personalet oplevet at de har brugt meget tid på madordningen, men at tiden ikke er gået fra børnene, den er brugt anderledes. Vi synes madordningen giver nogle input til pædagogikken, der er masser af muligheder for at øve sociale kompetencer, fællesskab, hjælpe og dele. Det sproglige læringsmiljø har fået mere opmærksomhed fordi vi taler om maden, hvad den smager af, hvilke grøntsager der er, hvad der er sundt. Vi har også brugt tid på at børnene var med i processen, dække bord, tælle kopper, rydde af osv. Det har været en naturlig proces. Vi er også som voksne blevet mere opmærksomme på vores position som rollemodel for børnene. Hvis vi siger Uhm tør de også prøve at smage. Vi har brugt flere ressourcer på maden fordi vi ikke var rutinerede mht. køkkenfunktionen. Smør selv dagene tog lang tid, både tilberedelse og afvikling. Vi har også brugt flere ressourcer på pædagogikken i forbindelse med maden, men de pædagogiske processer i forbindelse med madordningen har givet mere tid til børnene. Vi har prioriteret færre spontane arrangementer i forsøgsperioden til fordel for nye aktiviteter omkring maden. Vi har fået mere fokus på mellemmåltiderne. De fylder mere, det er hyggeligt, og der er en god stemning. Vi har haft nogle AHA oplevelser med madordningen. Tilbagemeldinger fra forældrene er at børnene ikke er nær så sultne om eftermiddagen og de har fået mere energi. Nogle børn har fået succesoplevelser med at kunne smøre/ skære selv og spise noget de ikke har prøvet før, og tidligere småspisere har spist løst Generelt har børnene spist masser af mad, også grøntsager. I Børnehaven Svanen har personalet også oplevet, at de har brugt meget tid på madordningen. Ordningen har fyldt meget, vi har skullet bruge mere tid til planlægning og færre spontane aktiviteter. Vi har prioriteret nogle almene dagligdags aktiviteter fra fx læsning af historier, men til gengæld har vi haft mulighed for at snakke mere med børnene om maden. Vi blev overraskede over børnenes positive indstilling til maden. De spiste løs fra første dag. Madordningen gav mulighed for ligeværd blandt børnene fordi de spiste det samme. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man melder en madordning ud til forældre og hvordan man forbereder sig på forløbet. Vi fik god respons fra forældre, vores bestyrelse bakkede forsøget op, og der var ingen skjulte madpakker i garderoben. Når vi skulle spise oplevede vi en god stemning omkring bordet, børnene var nysgerrige og interesserede. De spiste løs. Det har været godt for dialogen med børn og forældre at vi havde billederne fra Fru Hansens Kælder, så kunne vi snakke om dagens måltid ud fra billedet. Vi har oplevet, at mange børn har forandret sig, de er blevet mere selvhjulpne, selvom smør selv dagene tog lang tid. Vi oplevede, at det var godt, at vi havde fået et oplæg i personalegruppen fra den pædagogiske konsulent, så vi fik taget startvanskeligheder i opløbet. Vi har lagt vægt på at signalere MAD NOK til forældrene, så de ikke skulle være bekymrede for om deres børn fik mad nok. I Børnehuset Mælkevejen har de også oplevet at de har brugt meget tid på madordningen. Vuggestuen mærker ingen forskel i personaleforbrug, da de i forvejen har en køkkendame. Der er ingen tvivl om, at der bruges væsentligt mere tid i børnehaven på praktisk arbejde. Børnehaven er nødt til selv at rydde op og vaske op, det bruges der rigtig meget tid på. I den korte forsøgsperiode, nåede det ikke at blive en naturlig del, at lade børnene være med til f.eks. at ordne grøntsager og deltage i bagning som de gør nu i forberedelse af eftermiddagsmaden,
det skal vi blive bedre til. Det har givet anledning til mange gode snakke om forskellig mad, og de fleste børn har været villige til at smage på nye ting, så det har været positivt. 7.1 Sammenfatning En madordning får betydning for tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Der er mange muligheder for at tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer i forbindelse med spisning. Temaer fra læreplanen som sproglig udvikling, sociale kompetencer, kulturelle kompetencer og motoriske færdigheder kan indgå som en del af læringsmiljøet i forbindelse med måltidet. Dette kræver dog en bevidsthed fra det pædagogiske personale. I nogle tilfælde er det forbundet med at bryde med pædagogisk vanetænkning at forlade madpakken. Erfaringerne fra forsøget viser, at det vil være en god ide at koble indføring af madordninger med oplæg og dialog med det pædagogiske personale. Det er også vigtigt at kigge på pædagogens rolle som formidler i forbindelse med madordningen. De skal være gode til at formidle det glade budskab til børn og deres forældre. 8. Kommunikation med Leverandøren Fru Hansens kælder Gennem hele projektperioden har der været et tæt samarbejde med leverandøren Fru Hansens Kælder og de tre institutioner og Børn og Kultur. Fru Hansens Kælder har deltaget i forberedelsesfasen med etablering af køkkener, udarbejdet materiale til egenkontrol, køkkenservice og præsentationsmateriale til forældre, afholdt kurser i varebestilling og tilberedning af maden og været i løbende dialog med de tre institutioner i forsøgsperioden. Børnehaven Firkløveren har oplevet at Fru Hansens Kælder har været utroligt hjælpsomme. Vi har fået en god introduktion til alt lige fra varebestilling til køkkenrutiner. Kontakten til Fru Hansens Kælder har været rigtig god. Vi har kunnet ringe når som helst. De har været gode til at handle hurtigt og problemløse. For Børnehaven Svanen har samarbejdet og kommunikationen også fungeret rigtig godt. Vi har haft et blændende samarbejde med Fru Hansens Kælder. Vi har fået meget hjælp, og alle har været meget søde og imødekommende. 8.1 Sammenfatning Lige fra projektets start har der været fokus på kommunikationen mellem institutionerne og Fru Hansens Kælder. Der har været introduktion både til varebestilling, samt hvordan man anretter maden på fade mv. Erfaringerne fra forsøget viser, at det er vigtigt, at institutionerne kan få råd og vejledning efter behov. Kommunikationen med leverandøren bør prioriteres højt, når der indføres nye madordninger. 9. Konklusion Pilotprojektet med forsøg med madordninger i daginstitutioner har generelt været en stor succes, som vi kan lære meget af til de fremtidige madordninger. På fire overordnede områder har forsøget vist resultater, som er vigtige og som bør inddrages i gennemførelsen af fremtidens madordninger i Roskilde kommune. I forhold til etablering af køkkener har forsøget vist at kravene til køkkenerne først og fremmest afhænger af hvilken slags mad, man ønsker at tilberede. Forsøget har vist, at det er vigtigt, at gøre sig klart om maden skal laves fra bunden, om den skal være færdig tilberedt eller om det skal være et miks mellem disse modeller. En vigtig forudsætning for etablering af en madordning er at køkkenfaciliteterne er velfungerende og rigtig dimensioneret i forhold til den slags mad, som man ønsker at tilberede. Forsøget har vist, at det er en god ide at inddrage rådgivere med køkkenfaglig baggrund i processen med etablering af køkkenerne, da kendskabet til arbejdsgangene i køkkenet er en vigtig forudsætning for velfungerende køkkenfaciliteter.
I forhold til driftsøkonomien er der flere faktorer, som det er vigtigt at tage højde for, når der skal etableres madordninger. I en opstartsperiode er det en afgørende faktor at personalet i institutionerne får god tid til at vænne sig til den nye ordning og de mange nye opgaver. Når personalet bliver mere rutineret, vil det blive mindre tidskrævende. Derudover har forsøget vist, at der med madordningen er et øget vand-, el- og renovationsbehov, som det er vigtigt at tage højde for, når der skal udarbejdes driftsbudget for madordninger. Indkøb af service er også en udgiftspost, som det er vigtigt at være opmærksom på, når der skal etableres en madordning. I forhold til madens kvalitet har forsøget vist, at Fru Hansens Kælder kan levere en ydelse som er reel både i forhold til kvalitet og pris. I forsøget er der afprøvet to modeller for madordning både en mix- og en færdig-model. Det er vores erfaring, at færdig-modellen er mest velegnet til institutioner, som aldrig har haft en madordning. Mix modellen vil også være velegnet til nye institutioner, hvor køkkenfunktionen skal etableres fra bunden. Institutioner med eksisterende madordninger og rutineret køkkenpersonale kan have sværere ved at tilpasse produktionen til mix-modellen. I forhold til det pædagogiske perspektiv har forsøget vist, at der er mange muligheder for at tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer i forbindelse med spisning. Temaer fra læreplanen som sproglig udvikling, sociale kompetencer, kulturelle kompetencer og motoriske færdigheder kan indgå som en del af læringsmiljøet i forbindelse med måltidet. Dette kræver dog en bevidsthed fra det pædagogiske personale. I nogle tilfælde er det forbundet med at bryde med pædagogisk vanetænkning at forlade madpakken. Erfaringerne fra forsøget viser, at det vil være en god ide at koble indføring af madordninger med oplæg og dialog med det pædagogiske personale. Det er også vigtigt at kigge på pædagogens rolle som formidler i forbindelse med madordningen. De skal være gode til at formidle det glade budskab til børn og deres forældre.