Udkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet

Relaterede dokumenter
Studieordning for kandidatuddannelsen i

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse. Økonomi for ledere. Kursusafdelingen

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse. Økonomi for ledere. Kursusafdelingen

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Global Refugee Studies

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)

Modulbeskrivelse for modul 11

Modul 4: Erhvervsret. Obligatorisk 5 ECTS. Placering 3. Semester. Modulansvarlig Jens Thøgersen

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Fagbeskrivelse. Modul: Brugerinddragelse i praksis og forskning. User involvement in health practice and research

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

(link til HD-studieordninger her:

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag

Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau

Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Oplæg til første-behandling af kandidat-uddannelsen i Sundhedsteknologi i S-studienævnet:

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Semesterevaluering for 2. semester kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

Udkast til afslag på godkendelse

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

12. Modulbeskrivelse

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed

Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 2. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Kursus om kvalitetsudvikling og klinisk beslutningstagning

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

master i rehabilitering

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

Modulbeskrivelse for modul 11

Forudsætninger Se 7 i Studieordning for den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD 1. del ved Aalborg Universitet gældende fra 1. september 2016.

Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

1.0. Indledning Rammer for modulbeskrivelsen

Uddannelsesevaluering, Bacheloruddannelsen i Idræt, sommeren

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

MATCHMAKING School of Medicine and Health

Projektaktiviteter på E-business

Transkript:

Udkast til studieordning for 3. og 4. semester på Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet

3. semester kandidat klinisk videnskab og teknologi Projektenhed Afprøvning og implementering 18 ECTS Kursus Biostatistik 3 ECTS Kursus Projektledelse 3 ECTS Kursus IKT-støttede sundhedssystemer 3 ECTS Kursus Innovation 3 ECTS Temabeskrivelse: Projektenheden på 3. semester Tema: Afprøvning og implementering. Omfang: 18 ECTS At bidrage til at den studerende kan forstå og anvende videnskabelige metoder til afprøvning eller praktisk implementering af ny teknologi i sundhedssektoren. Mål: Den studerende skal ved den afsluttende prøve kunne analysere en problemstilling i sundhedssektoren som relaterer til anvendelse af ny teknologi, og som fører til udarbejdelse af et løsningsdesign der kan afprøves og/eller implementeres i en konkret kontekst. Det resulterende system evalueres ved anvendelse af modeller. Der tages udgangspunkt i et konkret teknisk og/eller sundhedsfagligt problemområde inden for sundhedssektoren. Der arbejdes med konkrete udviklings-, afprøvnings- og implementerings-problemer med særligt fokus på praktisk afprøvning eller implementering. Problemerne indbefatter i princippet både tekniske, sundhedsvidenskabelige, organisatoriske og kommunikative aspekter. Der vil normalt være hovedvægt på tekniske og sundhedsvidenskabelige aspekter. Projektet kan f.eks. beskæftige sig med afprøvning af teknologi til studier af sundhedsvidenskabelige fænomener (f.eks. fysiologi), eller med sundhedsfaglige effekter og aspekter af anvendelse og implementering af klinisk teknologi (f.eks. behandlingseffekter). Projektarbejdet dokumenteres i form af en videnskabelig artikel med relaterede redigerede appendiks.

Kurser Biostatistik II At gøre den studerende i stand til at identificere samt analysere typiske statistiske problemstillinger i medicinsk forskning og sundhedsteknologi At give baggrund for at den studerende kan anvende statistiske metoder på konkrete problemstillinger indenfor medicinsk forskning og sundhedsteknologi Testteori, incl. grundlæggende teori bag hypotesetests Ikke-parametriske metoder for tests Ikke-parametriske metoder for regression og korrelation Longitudinale studier og repeated measurements Projektledelse At gøre den studerende i stand til på en struktureret og effektiv måde at varetage alle dele af et projektforløb At give den studerende kendskab til terminologi indenfor projektledelse og kendskab til projektforløbets 3 hovedfaser projektopstart, projektplanlægning og projektgennemførelse Projektopstart o præcisering af projektbegrebet o projektafgrænsning o fastsættelse af formål og mål for projektet o typiske faser i et projektforløb o interessent- og ressourceanalyse o sammensætning af en projektorganisation o opstart af projekt og projektgruppe Projektplanlægning o tids- og aktivitetsplanlægning, herunder IT-værktøjer o projektets kritiske vej/aktiviteter

o handlingsplaner o projektrapportering Projektgennemførelse o projektlederens rolle og ledelsesmæssige opgaver o gruppe/team udvikling o konflikter og konflikthåndtering i projekter o afslutning af projekter, herunder evaluering og implementering Innovation At styrke den studerendes grundlag for selv at skabe innovation At skabe forståelse hos den studerende for hvordan hele processen fra idé til forretning forløber At udvikle de studerendes evne til at udnytte deres faglighed i videns- og oplevelsesøkonomien At give den studerende kendskab til hvordan der kan rejses midler til f.eks. forskning og udvikling af teknologi At give den studerende forudsætning for at kunne bevæge sig i spændingsfeltet mellem industrien og sundhedssektoren At sætte den studerende i stand til at agere dels på industriens, dels på sundhedssektorens side ifbm. udvikling og/eller implementering af sundhedsteknologi Gennemgang af hvad innovation kan være, brug af eksempler Virksomhedsstart - konkrete værktøjer til opstart og drift af virksomhed Forretningsplaner Tilbud til iværksættere Fonde & puljer Ansøgninger Krav om dokumentation

IKT- støttede sundhedsydelser At give den studerende forståelse for kliniske informationssystemer, med specielt fokus på problemer forbundet med implementering At give den studerende kendskab til hvorledes medicinsk data og information kan bruges til at skabe ny viden til brug i dels klinisk forskning, dels klinisk praksis At gøre den studerende i stand til at analysere konkrete IT-baserede kliniske informationssystemer med henblik på evaluering/validering Introduktion af begreber og termer indenfor sundhedsinformatik Eksempler på data Kliniske databaser Elektronisk patientjournal (EPJ) SNOMED Brugergrænseflader og deres betydning i klinisk praksis Databeskyttelse/sikkerhed

4. semester kandidat klinisk videnskab og teknologi Projektenhed Klinisk videnskab og teknologi 30 ECTS Temabeskrivelse: Projektenheden på 4. semester Tema: Klinisk videnskab og teknologi. Omfang: 30 ECTS At bidrage til at den studerende kan anvende videnskabelige metoder til analyse, syntese samt afprøvning og/eller praktisk implementering af metoder og teknologi i sundhedssektoren. Mål: Den studerende skal ved den afsluttende prøve kunne demonstrere videnskabeligt niveau i forbindelse med analyse, syntese, afprøvning og/eller implementering af teknologi i sundhedssektoren. Den studerende skal kunne anvende videnskabelige metoder til at evaluere sundhedsteknologiske systemer. Den studerende skal kunne redegøre for de valgte metoders og teoriers rækkevidde og anvendelighed. Der tages udgangspunkt i et konkret teknisk og/eller sundhedsfagligt problemområde inden for sundhedssektoren, samt tilhørende empiri. Der arbejdes med konkrete udviklings-, afprøvnings- og implementerings-problemer med særligt fokus på de videnskabelige aspekter. Projektarbejdet skal have en videnskabelig karakter, og der skal indgå en kritisk anvendelse af teorier og metoder. Anvendelsen skal resultere i en vurdering af de valgte teoriers rækkevidde og anvendelighed, og eventuelt bidrage til forbedring af teorien. Projektet kan f.eks. beskæftige sig med anvendelse af teknologi til studier af sundhedsvidenskabelige fænomener (f.eks. fysiologi), eller med sundhedsfaglige effekter og aspekter af anvendelse af klinisk teknologi (f.eks. behandlingseffekter). Projektarbejdet dokumenteres i en projektrapport, gerne suppleret med en videnskabelig artikel.