Mentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede Sødisbakke 29.08.17
Præsentation Line Sangild Thimmer cand. psych., arbejder med terapi, psykoedukationsgrupper, testning, undervisning og projekter og har særlig interesse indenfor traumeområdet. Har gennem 10 år arbejdet indenfor døgninstitutionsområdet, herunder med mennesker med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse.
Dagens program Mentalisering og ikke-mentalisering Mentalisering Mentaliseringssvigt Øvelse: mentaliseringssvigt PAUSE 10 min Udviklingen af mentaliseringsevnen Præmentaliserende modi Det udviklingsfremmedne samspil Øvelse: still face Mentalisering og målgruppen PAUSE 10 min Mentaliseringsbaseret pædagogik ÅBENT-indstillingen Interventionsspektrummet Øvelse: ÅBENT
Mentalisering og ikke-mentalisering
Et spørgsmål om, hvad der sker inderst inde
Mentalisering Nysgerrighed Gad vide hvorfor? Hvad mon? Hvorfor mon? Hypotesedannelse SELV Følelser Behov Mål Grunde Tanker ANDEN Følelser Behov Mål Grunde Tanker Kilde:%Mentaliseringsguiden&(Hagelquist,%2015)%
Mentaliseringsdimensionerne Selv Følelser Indre Automatisk Anden Fornuft/kognition Ydre Kontrolleret à Gentle Teaching SELV Følelser Behov Mål Grunde Tanker ANDEN Følelser Behov Mål Grunde Tanker Kilde:%Mentaliseringsguiden&(Hagelquist,%2015)%
Mentalisering: deninitioner Implicit og eksplicit fortolkning af egne og andres handlinger som meningsfulde på baggrund af intentionelle mentale tilstande (fx ønsker, behov, følelser, antagelser og fornuft) At have sind på sinde At være opmærksom på egne og andres mentale tilstande At forstå misforståelser At se sig selv udefra og den anden indefra At se bag om adfærd
Mentaliseringseksempler fra Sødisbakke Ældre beboer forvirret over Tlytning. Han er urolig, står op af sengen og går nat efter nat forvirret rundt à jeg er utryg, kender ikke lejligheden og skal på toilet à personale opsætter lyssøjler (ser bag om adfærd) Beboer føler trang til og fornøjelse ved at smække med døre indenfor à får en skrottet bil (sind på sinde) Mentaliserende overvejelser: - skal den unge, kvindelige socialpædagog være kontaktperson for og bade den unge mand med autisme? (selv/anden) - Er det ømhed, når en beboer fysisk lægger sig oven på en pædagog, eller har det seksuelle undertoner? (forstå misforståelse)
Ikke-mentalisering
Ikke-mentalisering: Mentaliseringssvigt Mentalisering Mentalisering Mentaliseringssvigt.%Kilde:%Mentaliseringsguiden%(Hagelquist,%2015)% % SELV Følelser Behov Mål Grunde Tanker ANDEN Følelser Behov Mål Grunde Tanker Kilde:%Mentaliseringsguiden&(Hagelquist,%2015)%
Mentaliseringssvigt Alle mennesker oplever mentaliseringssvigt og alle oplever engang imellem at vende tilbage til præmentaliserende tænkemåder. Mennesker, der har været udsat for traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret, udvikler en skrøbelig mentaliseringsevne, som let bryder sammen. Asymmetrisk relation medarbejderens ansvar at fastholde et mentaliserende samspil. Den, der først opdager et mentaliseringssvigt, har pligt til at forsøge at genskabe et mentaliserende samspil!
Øvelse: mentaliseringssvigt Beskriv kort en situation fra dit privatliv/arbejdsliv, hvor din mentaliseringsevne var udfordret. Hvad tænkte du? Hvad følte du? Hvad gjorde du? Hvad var det i denne situation, der særligt triggede dig? Er dine reaktioner i denne situation typiske for dig, når du føler dig presset? Find tegn, der i fremtidige situationer kan fortælle dig, at din mentaliseringskapacitet er ved at svigte. Hvordan kan du berolige dig selv?
Udviklingen af mentaliseringsevnen
Præmentaliserende modi Teleologisk modus Går udviklingsmæssigt forud for mentalisering Psykisk ækvivalens-modus Vi går tilbage til præmentaliserende modi, når vi stopper med at mentalisere Vi kan være i disse modi 1. enkeltvis eller i grupper 2. af længere eller kortere varighed Forestillingsmodus BLA BLA BLA Z Z Z
Teleologisk modus Teleologisk modus Fra ca. 9 måneder Udvikler fornemmelse for selv og andre som teleologiske aktører Forståelse for handlinger som formålsbestemte og målrettede Spædbarnet forventer, at handlinger er rationelle Hos voksne Jeg skal se det, før jeg tror det Mentale tilstande som ønsker og og affekter må nødvendigvis udtrykkes i handling
Psykisk ækvivalens-modus Psykisk ækvivalens-modus Fra ca. 3årsalderen Lighedstegn mellem virkeligheden og mentale tilstande Det, der er tænkt, er virkelighed Hos voksne Manglende modtagelighed overfor alternative perspektiver
Forestillingsmodus Fra ca. 5årsalderen Som om tænkning Mentale tilstande frakoblet virkeligheden Hos voksne For lidt kontakt Pladespiller Forestillingsmodus BLA BLA BLA Z Z Z
False Belief test falske antagelser
Det udviklingsfremmende samspil Det er i kraft af emotionel forbundethed, at et spædbarn opdager både sig selv og andre Kontingent spejling: at der er overensstemmelse mellem omsorgspersonens spejling og spædbarnets mentale tilstand Fra kropsligt selv til mentalt selv
Det udviklingsfremmende samspil: markeret spejling Markeret spejling: omsorgspersonen spejler barnets og ikke egne mentale tilstande Markeret spejling er afgørende for affektregulering og dannelsen af en fornemmelse af et selv At kende til egne mentale tilstande er vigtigt ift. at kunne genkende og respondere på andres mentale tilstande Etikette med følelse Markeret spejling Refleksion Følelsesmæssig tilstand Genkendelse
Det udviklingsfremmende samspil: afvigende spejlingsstile Overinvolveret kommunikation BARN Følelsesmæssig tilstand MOR Markeret spejling Refleksion Genkendelse Angst hos barn à angst hos mor Angsten spejles umarkeret Følelsen reguleres ikke men intensiveres Det fremmede selv BARN Etikette med følelse Følelsesmæssig tilstand MOR Markeret spejling Refleksion Genkendelse Angst hos barn à vrede hos mor Mor markerer vreden Fremmed etikette: angst = vrede
Det udviklingsfremmende samspil: Still Face
Det udviklingsfremmende samspil: Still Face-øvelse Gå sammen med sidemanden (A & B) A: Fortæl om noget, der engagerer og interesserer dig. Fx hvad du godt kan lide ved dit arbejde B: Skift til still-face, når jeg siger til
Mentalisering i relation til udviklingshæmmede Beboer Manglende omstillingsparathed Svært ved at sætte ord på følelserne Den trygge base altafgørende Intimiderende og grænseoverskridende at andre altid skal bestemme over en (Ex skemaer - / +) Svært ved at hjælpe sig selv Risiko for stress, ensomhed, lavt selvværd Personale Manglende udvikling OG krav om udvikling à frustration blandt personale Detektivarbejde Spejling der hvor han/hun er Understøtte >< fare for at umyndiggøre Handle-mode Sænke tempoet SELV Følelser Behov Mål Grunde Tanker Kilde:%Mentaliseringsguiden&(Hagelquist,%2015)% ANDEN Følelser Behov Mål Grunde Tanker
Klip: Jeg bestemmer!
Autisme og mentalisering Ikke mangel på indre liv, men svært ved at skabe mening omkring og give udtryk for indre verden på baggrund af andres Forøget sansemotorisk perception, mindsket social information Kontrolleret mentalisering: det kan trænes men skal holdes ved lige Mentalisering avler mentalisering og den ulige fordeling kræver særligt meget af omgivelserne
Autisme og mentalisering: egne udsagn Primary impairments self-reported by autistic persons Secondary difficulties = DSM/ICD-10 nosography Altered perception and information processing Social interaction problems Emotional regulation problems Communication difficulties Restricted and repetitive behaviors
Klip: De åndssvages historie
Mentalisering og traumer Traumer: når indre og ydre ressourcer er utilstrækkelige til at håndtere en udefrakommende trussel (van der Kolk, 1989) Beboer l l l Historisk Øget risiko for overgreb Nemmere behandling Personale l l Vold Magtanvendelser Behandling Psykoedukation
Mentaliseringsbaseret pædagogik Indstilling præget af tillid En tryg tilknytningsrelation Nysgerrighed på beboerens mentale tilstande
Mentaliseringsbaseret pædagogik
ÅBENT-indstillingen Forudsætning for det udviklingsfremmende samspil Den have, mentaliseringsbaseret behandling gror i Et ÅBENT sind
It s not about the nail
ÅBENT-indstillingen MODEL ET ÅBENT SIND Åbenhed Balance Empati Den professionelle møder barnet uden forforståelse og med en ikke-vidende indstilling. Man afstår fra kritik og fra at fortælle barnet, hvordan han/hun har det. Åbenhed: Tilsidesættelse af egne forforståelser Balance: selv/anden, kognitiv/affektiv etc. Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge har typisk svært ved at balancere mellem at være i deres eget sind og i den andens sind. Også andre områder kan være præget af ubalance såsom relationer, valg og kognition. Den professionelle forsøger at skabe balance ved at tale til barnet og ved at reflektere. Empati: At registrere andres emotionelle reaktioner og at reagere Empati vedrører ét aspekt ved mentalisering, nemlig at sætte sig i den andens sted. Jo mere den professionelle en sted, passende emotion forsøger atmed sætte sig i barnets jo tryggere vil han/hun føle sig. Nysgerrighed: Ydmyg, ikkevidende udforskning af beboerens og egne mentale tilstande Nysgerrighed Den professionelle er nysgerrig på barnets sind og forventer ved at spørge til mentale tilstande, at barnet har et sind. En væsentlig pointe er, at man ikke kan have en bedre ide om, hvad der foregår i den andens sind, end den anden selv har. Tålmodighed En mentaliseringsbaseret indsats er langvarig, og tilbageskridt må forventes. Det tager tid for barnet at turde tro på, at det kan være gavnligt at have tillid og turde åbne sig. Tålmodighed med beboeren og med sig selv
Interventionsspektret Følelsesmæssig intensitet Høj Mentalisering Lav Støttende og empatisk Udforskning (og udfordring) Basal mentalisering Lav Høj Mentalisering af relationen
Interventionsspektret Støttende og empatisk Udforskning (og udfordring) Basal mentalisering Mentalisering af relationen Validerende, ikke-vidende, respektfuld og oprigtig Hjælpe med at give adfærd mening, identiticer følelser Den andens perspektiv bringes i spil ( IdentiTicer mønstre i ) relationen
Samtaletekniske principper Skabe den optimale følelsesmæssige temperatur til renleksion Foretag modtræk IdentiTicer ikke-mentalisering Balance på dimensionerne Selv Følelser Indre Automatisk Anden Fornuft/kognition Ydre Kontrolleret
Samtaletekniske principper Stop op og stå stille - undersøg: 1. Genetabler mentalisering, når den svigter 2. Vær nysgerrig på mentaliseringssvigtet Stop op, spol tilbage, udforsk: 1. Bruges når en samtale er på vej ud af kontrol 2. Spol tilbage til der, hvor beboeren sidst mentaliserede BLA BLA BLA Z Z Z
Interventioner: Opsummering At se bag om adfærd have sind på sinde IdentiNicer ikke-mentalisering gå tilbage til sidste gang beboeren mentaliserede BALANCE (selv/anden, indre/ydre, kognition/emotion, automatisk/ kontrolleret) Vær nysgerrig, ikke-vidende, ærlig Betragt problemet sammen sid på stol ved siden af Tag ansvar: retlekter og reparer, bed ikke beboeren om at tage ansvar Hvis du er i tvivl, gå tilbage til at være støttende
Øvelse: ÅBENT-indstillingen Åbenhed Gå sammen med sidemanden (A og B) A: Fortæl om noget, der engagerer og interesserer dig. Fx hvad du godt kan lide ved dit arbejde B: Spørg ind med en ÅBENT-indstilling Balance Empati Følelsesmæssig intensitet Høj Mentalisering Lav Støttende og empatisk Nysgerrighed Udforskning (og udfordring) Tålmodighed Basal mentalisering Lav Høj Mentalisering af relationen
Mentalisering indebærer: - at have sind på sinde - at se bag om adfærden opnås ved: - at registrere, kategorisere og regulere følelser - at forstå sig selv ved at blive forstået af et andet menneske - gennem princippet om, at mentalisering avler mentalisering
Tak for i dag J