XXXX. Bachelorprojekt 2012. En strategisk analyse af Alm. Brand A/S

XXXX Uddannelse: xxxx Vejleder: xxxxx Bachelorprojekt 2012 En strategisk analyse af Alm. Brand A/S

1. INDLEDNING... 1 1.1 PROBLEMSTILLING... 1 1.2 PROBLEMFORMULERING... 2 1.3 AFGRÆNSNING... 2 1.3.1 Begrebsafklaring... 2 1.4 VIDENSKABSTEORI... 2 1.5 METODE... 4 1.5.1 Kvalitetsvurdering & Kildekritik... 5 1.5.2 Opgavestruktur... 7 2. VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE... 8 2.1 EJERFORHOLD... 10 3. ALM. BRAND A/S INTERNE FORHOLD...10 3.1 MISSION, VISION OG VÆRDIER... 10 3.2 STRATEGI... 11 3.3 KERNEKOMPETENCER... 11 3.5 PRODUKTPORTEFØLJE... 15 3.6 OPSAMLING... 16 4. ALM. BRAND A/S EKSTERNE SITUATION...17 4.1 POLITISKE OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FAKTORER, OG DERES BETYDNING FOR KONCERNEN.... 17 4.2 ØKONOMISKE OG DEMOGRAFISKE FORHOLD OG DERES BETYDNING FOR KONCERNEN... 18 4.3 SOCIALE OG KULTURELLE FORHOLD OG DERES BETYDNING FOR KONCERNEN.... 22 4.4 TEKNOLOGISKE OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD OG DERES BETYDNING FOR KONCERNEN... 24 4.5 OPSAMLING... 26 5. KONKURRENCESITUATIONEN I BRANCHEN...29 5.1 TRUSLEN FRA NYE UDBYDERE... 29 5.2 KUNDERNES FORHANDLINGSSTYRKE... 32 5.3 SUBSTITUERENDE PRODUKTER... 33 5.4 LEVERANDØRERNES FORHANDLINGSSTYRKE... 34 5.5 KONKURRENCEN I BRANCHEN... 34 5.6 OPSAMLING... 37 6. REGNSKABSANALYSE...38 6.1 A.B. KONCERNENS FINANSIELLE STILLING... 38 6.2 A.B. SKADESFORSIKRING FINANSIELLE STILLING... 38 6.3 A.B. L&P FINANSIELLE STILLING... 40 6.4 A.B. BANK FINANSIELLE STILLING... 41 6.5 OPSAMLING... 43 7. OPSAMLING PÅ A.B. KONCERNENS INTERNE OG EKSTERNE SITUATION...45 7.1 MODELANGIVELSE AF KONCERNENS INTERNE- OG EKSTERNE SITUATION, SAMT MULIGHEDER OG TRUSLER... 45 8. KONKLUSION...45 REFLEKSION...47 Illustrations- og bilagsliste

Executive summary The main purpose of this thesis is to make a strategic analysis of the Danish financial group Alm. Brand A/S. During the financial crisis in 2008, and the years after, the financial sector had suffered from significant losses due to write down on loans. Alm. Brand Bank (part of the Alm. Brand group) is among the Danish banks which has suffered from the financial crisis and was forced to write down on loans and take big losses. The motivation of this thesis is to determine how the group operates today despite the crisis in 2008. During the internal analysis of the group it is found that it has a wide range of financial products to offer its customers, which can be mixed across banking and insurance. The infrastructure and staff are adapted to maximize the full potential of the double customer strategy. This refers to the loyalty program that makes it advantageous for its customers to be a part of both the bank and non-life insurance division. Despite the wide range of products it is found that the group does not have a significant core competency which diversify them from their competitors, however the mixture of the different products is unique. The increased competition and customer mobility in the banking and non-life insurance markets is a threat towards the group. The liquidity and revenues are generated by the groups cash-cow non- life insurance. Approximately 66% of the total revenue comes from this division. It is essential that the group has its focus at keeping exiting customers in the non-life insurance as this will generate the required liquidity. The outlook for the European economy is still weak, and there is only a little increase in GDP in 2013. The uncertainties regarding the economy is a potential threat towards the bank division as this can cause an increase in write down on loans. The bank division is considered as a threat for the group, as the write downs are not yet controlled. The bank should in the near feature pay back its high yield loans issued by the Danish government in 2009 on approximately 11% per year. It is recommended that the bank will no longer participate in risky investments. It is furthermore recommended that the bank keeps a tight lending policy, to prevent further exposure. Despite the downside risks in the bank, it is not recommended to sell the bank as it creates synergies among the other business units. The life insurance is still contributing with a sustainable growth in earnings. This division is best in class in many key figures compared with its competitors. It is recommended that the group should try to capture market shares in the near feature. The outlook for the group is considered being positive. The organization is adapted to the new market conditions, and the infrastructure has been improved. If Alm. Brand manages to handle the challenges the next years the group will be in a stronger position in a competitive market, and the financial situation will be improved as well.

1. Indledning Siden den finansielle krise indtraf d.15. september 2008, efter krakket af Lehmans Brothers, har mange finansielle virksomheder kæmpet med tab og nedskrivninger. Investoren George Soros kalder finanskrisen for den værste af sin slags siden 30 erne; Vi står midt i den alvorligste finanskrise siden trediverne (George Soros, 2009). I ind- og udland har finanskrisen medført, at flere banker har, måtte lukke grundet store tab. Nogle af landets banker har klaret sig igennem finanskrisen ved hjælp af statens bankpakker, som blev udstedt i forbindelse med finanskrisen. Alm. Brand koncernen, som dette bachelorprojekt omhandler, har været hårdt ramt af finanskrisen. I koncernens seneste halvårsregnskab for 2012 fremgår det, at koncernen fortsat er præget af de tab og nedskrivninger som den finansielle krise har forårsaget. Koncernen beskæftiger i dag 1700 medarbejdere, hvor størstedelen er ansat på hovedkontoret i København, mens resten er ansat i filialer rundt om i landet (Alm Brand A/S). Koncernens forretningsområder omfatter; Forsikring, liv & pension samt Bank virksomhed. Alm. Brand har, grundet de vanskelige vilkår på de finansielle markeder, fremadrettet en række udfordringer, som skal løses før koncernen igen bliver profitabel på samtlige forretningsområder. Nærværende bachelorprojekt omhandler således en strategisk analyse af koncernen, med det formål at klarlægge dennes nuværende position på markedet. Som supplement til den strategiske analyse udarbejdes ligeledes en regnskabsanalyse, som søger at få klarlagt koncernens finansielle stilling. Formålet med nærværende bachelorprojekt er at udarbejde ovenstående analyser, således at der kan gives løsningsforslag til, hvorledes Alm. Brand bør håndtere de fremtidige udfordringer. 1.1 Problemstilling Det har været koncernens ønske at vokse sig større, hvorfor der i 2004 besluttes at give eksisterende forsikringskunder i koncernen et tilbud om at blive kunder i Alm. Brand Bank mod et nedslag i den eksisterende forsikringspræmie. Dette skulle øge incitamentet til at forblive kunder i koncernens forsikringsdel (Alm Brand A/S a, 2004). Som nævnt ovenfor har den finansielle krise påvirket koncernens resultat negativt. Banken tager stadig nye tab og nedskrivninger, grundet ændringerne i konjunkturerne. Udfordringer for Alm. Brand ligger således i at gøre de øvrige forretningsområder så profitable som muligt, samtidig med at tabene i banken mindskes. Nærværende bachelorprojekt vil som nævnt ovenfor være koncentreret om en strategisk analyse, der sammen med en regnskabsanalyse danner grundlag for en vurdering af koncernens nuværende situation. Side 1 af 65

1.2 Problemformulering Med afsæt i ovenstående vil nærværende rapport behandle Alm. Brand koncernens strategiske og finansielle situation. 1.3 Afgrænsning Der tages udgangspunkt i Alm. Brand koncernens tre forretningsområder; forsikring, liv & pension samt bank. Rapporten vil hovedsageligt være afgrænset til at omfatte perioden 2007-2011. Grundet opgavens omfang er fokus hovedsageligt lagt på BTC markedet, hvorfor BTB er nedprioriteret. For overskuelighedens skyld sammenlignes koncernen på udvalgte nøgletal i perioden 2009 2011. Der afgrænses således fra 2007 og 2008. Grundet opgavens omfang, og for sammenlignelighedens skyld, er der ikke anvendt kvartalsregnskaber fra 2012. Dette er fravalgt da det er nemmere at sammenligne data fra samme periode over en årrække. 1.3.1 Begrebsafklaring Alm. Brand forkortes i rapporten A.B. Liv & pension forkortes i rapporten l&p Nøgletalsforklaring kan ses i bilag 11-13 1.4 Videnskabsteori Der redegøres i dette afsnit for rapportens videnskabsteoretiske ståsted, da dette danner grundlag for, hvorledes opgaveskriver griber projektet an. Opgavens videnskabsteoretiske tilgang udgør fundamentet for opgaven, idet videnskabsteorien er bestemmende for opgavens metodologiske tilgang. Holm definerer videnskabsteori således: Videnskabsteori er den systematiske undersøgelse af, hvordan viden frembringes, begrundes og anvendes i samfundet (Andreas Beck Holm, 2011). Nærværende rapports videnskabsteoretiske overvejelser er inspireret af de to svenske forfattere og professorer Ingeman Arbnor & Björn Bjarke. Forfatterne arbejder grundlæggende med tre tilgange til den erhvervsøkonomiske metode og vidensproduktion i deres bog med titlen Methodology for Creating Business Knowledge. I den analytiske tilgang, som i bogen beskrives the analytical view, er fokus på at forklare og undersøge årsagssammenhænge, altså såkaldte kausal analyser. I denne metode antages det, at helheden er summen af de enkelte dele. Det analytiske syn arbejder således med tal og fakta, altså noget der kan kvantificeres. I bogen beskriver forfatterne, hvordan den analytiske tilgang opfatter verden: The analytical view is based on the assumption that reality is factive. There are objective facts and subjective facts. Both are looked at as true (Ingeman Arbnor & Björn Bjarke, 2009). Den analytiske tilgang er således tæt tilknyttet det positivistiske paradigme, hvor fokus er på fakta. I det systematiske syn, som i bogen kaldes The Systems view, er virkelighedsopfattelsen, at helheden ikke længere repræsenterer summen af delene, men at der kan opstå synergieffekter, der gør at delene tilsammen er større eller mindre end helheden, hvilket er en anden virkelighedsopfattelse end det Side 2 af 63

ovennævnte analytiske syn (Ingeman Arbnor & Björn Bjarke, 2009). I det systematiske syn er helheden således afhængig af de enkelte dele, og helheden kan derfor kun fortolkes, hvis de enkelte dele er eksisterende og til sammen udgør helheden. Aktørsynet, som er den sidste tilgang, kaldes i bogen for The Actors view. Den adskiller sig væsentligt fra både det analytiske og systematiske syn, idet aktørsynet betragter virkeligheden som en social konstruktion. Der tages udgangspunkt i, at en organisation er bygget op omkring en række aktører, og de handlinger som aktørerne foretager. Socialkonstruktionen kommer til udtryk igennem aktøernes handlinger, som konstruerer virkeligheden. Der kan argumenteres for, at aktørsynet er tilknyttet det hermeneutiske paradigme, idet tilgangen til virkeligheden sker subjektivt. I hermeneutikken søges efter en dybere forståelse af menneskers adfærd og handlinger, hvilket gør sig gældende i netop aktørsynet (Ingeman Arbnor & Björn Bjarke, 2009). Nærværende rapport bekender sig til en kombination af det analytiske syn og aktørsynet. Der kan argumenteres for, at opgavens regnskabsanalyse relaterer sig til det analytiske syn, i det der her arbejdes med årsagssammenhænge samt undersøgelse af kvantitative data. Ifølge det analytiske syn er virkeligheden faktiv, hvilket vil henviser til at regnskabsanalysen er uafhængig af dét subjekt, som udfører analysen. Opgavens strategiske analyse kan derimod relateres til aktørsynet, idet denne analyse søger at opnå forståelse for de menneskelige handlinger, der ligger bag systemet. Her er fokus således ikke på kvantitative men snarere på kvalitative data. Som nævnt tidligere er aktørsynet tæt forbundet med det hermeneutiske paradigme, og opgaven er også hovedsageligt tilknyttet dette paradigme. I det følgende gives en dybere redegørelse for, hvordan netop dette paradigme har betydning for tilgangen til nærværende rapport. I hermeneutikken er fokus ikke på at forklare, men derimod på at forstå og fortolke menneskelige aktiviteter (Finn Collin & Simo Køppe, 2007). Der findes i hermeneutikken to centrale begreber; fortolkning og mening. Det antages, idenfor det hermeneutiske paradigme, at der igennem fortolkning af menneskelige aktiviteter kan opnås forståelse for den mening, som ligger bag alle menneskeskabte fænomener (Finn Collin & Simo Køppe, 2007). Rapportens ontologiske ståsted er derfor primært funderet i den hermeneutiske tilgang, da virkeligheden her er et spørgsmål om fortolkning og forståelse. Der findes indenfor den hermeneutiske tilgang flere forskellige genrer. Denne opgave vil dog bekende sig til den filosofiske hermeneutik, som Hans Georg Gardamer er ophavsmanden bag (Lars Fuglsang & Poul Bitsch Olsen, 2009). Grundvilkårene for mennesket er, ifølge Gardamer, fortolkning og forståelse. Viden opstår igennem traditioner og historie. Det centrale element i den filosofiske hermeneutik er Gardamers forforståelsesbegreb; forståelsesbegrebet består af en række komponenter der til sammen konstituerer måden, hvorpå mennesker er til i verden og konstituerer betingelser for, hvordan mennesket kan erkende verden (Lars Fuglsang&Poul Bitsch Olsen, 2009). Til forforståelsesbegrebet er tilknyttet begreberne fordomme og Side 3 af 63

forforståelse. Gardamers teori er, at mennesket altid vil opleve verden på baggrund af de fordomme og forforståelser, som individet besidder og som er dannet igennem både historie og traditioner: Vores forståelse og udlægning af mening bygger altid på en allerede given forståelse af verden (Lars Fuglsang&Poul Bitsch Olsen, 2009). Hermeneutikkens fortolkende indgangsvinkel illustreres i den hermeneutiske cirkel, der betegner vekselvirkningen mellem del og helhed. Grundtanken bag den hermeneutiske cirkel er at enkeltdelene kun forstås ud fra selve helheden, og at helheden omvendt også forstås ud fra de enkelte dele. Sammenhængen mellem del og heldhed gør os i stand til at forstå og fortolke. Det er ikke rapportens formål at finde frem til én endegyldig sandhed. Forfatteren er bekendt med at regnskabsanalysen har positivistiske træk, men fortolkning og forståelse af det udarbejde data tilgås med en hermeneutisk indgangsvinkel. 1.5 Metode I Nedenstående afsnit redegøres for opgavens metodologiske overvejelser, idet det anses som værende vigtigt for opgavens validitet, at opgaveskrivers metodologiske fremgangsmåde er synlig og forståelig for læseren. På baggrund af opgavens problemfelt ønskes følgende besvaret: - Hvilke kernekompetencer besidder A.B. koncernen? - Hvorledes er A.B. koncernen positioneret på markedet for hhv. forsikring, l&p samt Bank? - Hvordan er koncernens finansielle stilling? og hvilke forretningsområder er rentable? - Hvorledes er fremtidsudsigterne for koncernen? Taksonomisk er rapporten opbygget omkring Blooms taksonomiske niveauer, hvilket indebærer, at opgaven indeholder en beskrivende, analyserende og vurderende del i kronologisk rækkefølge. I bachelorprojektets analyserende del anvendes en række modeller, der danner ramme om en analyse af virksomhedens interne, eksterne og konkurrencemæssige situation. De anvendte data, der bruges til udarbejdelse af modellerne, er hovedsageligt baseret på sekundære data, indsamlet via desk research. Det sekundære data består af årsregnskaber, halvårsregnskaber, samt kvartalsregnskaber, som alle er sekundære officiøse datakilder. Der vil ligeledes være anvendt artikler fra internettet, som har relevans for emnet. Artiklerne er fundet via online databasen InfoMedia. Dette sekundære data er ligeledes indsamlet via desk research. Den beskrivende del vil indeholde en kort præsentation af A.B. koncernen og dennes forretningsområder. Formålet med den beskrivende del er at præsentere A.B. koncernen som dette projekt omhandler, således at modtageren bliver fortrolig med den omhandlende virksomhed. Side 4 af 63

Den analyserende del er opbygget sådan, at der udarbejdes en intern analyse af virksomhedens situation. Herefter udarbejdes en analyse af virksomhedens eksterne situation, altså den del, som virksomheden ikke selv er i stand til at påvirke. Konkurrencesituationen i branchen analyseres dernæst. Afslutningsvis udarbejdes en analyse af A. B koncernens finansielle situation. Opgaven afsluttes med en konklusion og vurdering af A.B. koncernen. Til at belyse virksomhedens interne situation udarbejdes en værdikæde, der skal klarlægge virksomhedens kernekompetencer. Virksomhedens produktportefølje vil blive analyseret i en Boston model, således at produkterne vurderes på baggrund af rentabilitet, potentiale og markedsposition. Formålet med analysen af den interne situation er således at klarlægge, hvor virksomheden har sine stærke og svage sider, samt hvor der kan optimeres, for at gøre virksomheden mere profitabel. A. B koncernens eksterne situation analyseres på baggrund af en PEST model. Virksomhedens tre forretningsområder er eksponeret overfor en række faktorer i omverden, som koncernen ikke selv kan påvirke, men som kan have stor indflydelse på virksomhedens fremadrettede drift. De eksterne faktorer er vigtige at få belyst, da de kan rumme potentielle risici for koncernen. Konkurrencesituationen i branchen analyseres ved hjælp af Porters five forces. Modellen skal således klarlægge branchen, som A. B befinder sig i. Formålet med en analyse af konkurrencesituationen er dermed at vurdere, hvilke udfordringer og trusler koncernen står overfor. Koncernens finansielle stilling søges belyst igennem en regnskabsanalyse. Analysen vil kort dække koncernen som helhed. Der foretages derudover en videre analyse af de enkelte forretningsenheders finansielle stilling, og performance hvor denne måles med konkurrerende virksomheder indenfor samme branche. Analysen vil hovedsageligt være koncentreret om bankdelen. Rapportens analyserende del vil afslutningsvis blive opsamlet i en SWOT model, som skal klarlægge virksomhedens stærke og svage sider samt muligheder og trusler fra fjernmiljøet. Rapportens analyserende del omfatter afsnit 3,4,5 og 6 jf. illustration 1. Bachelorprojektet afsluttes med en konklusion og en refleksion over arbejdet med rapporten. 1.5.1 Kvalitetsvurdering & Kildekritik Det anvendte data er forsøgt indsamlet fra 2007 2011, således at validiteten af rapporten øges. Ligeledes er der i videst muligt omfang brugt artikler af nyere tid (2012), til at dokumentere de seneste tendenser. Rapporten er fokuseret omkring koncernen og dennes tre forretningsenheder. Det vurderes, at analyserne og modellerne giver et indblik i koncernens strategiske situation. Brugen af modeller og analyser kunne være mere dybdegående, hvis rapporten ikke havde inddraget alle tre forretningsenheder, men det vurderes ikke muligt at udtale sig om koncernen som helhed alene på denne baggrund. Den interne analyse er primært udarbejdet på baggrund af sekundært datamateriale fra koncernens årsrapporter. Reliabiliteten af denne information vurderes at være relativt lav, da den er udarbejdet til et Side 5 af 63

andet formål end at belyse projektets problemstillinger, derfor har opgaveskriver forholdt sig varsomt til den anvendte data, da denne er udarbejdet af koncernen selv. Til den eksterne analyse er der i videst muligt omfang brugt publikationer og statstikker, som søger at underbygge de eksterne forhold, som koncernen er eksponeret overfor. Brancheorganisationen forsikring og pension danner grundlag for megen af den statistik der er fundet vedrørende l&p og forsikringsenhederne. Reliabiliteten af disse statistiker vurderes lav, da brancheorganisationen forventes at vatetage forsikring- og pensionsselskabernes interesse. Det er dog umildbart svært at vurdere validiteten af de enkelte undersøgelser og statistikker, da den bagvedliggende information om stikprøverne og udvælgelsen oftest ikke er kendt. Det vurderes, at rapportens validitet styrkes ved brugen af officielle datakilder, da der er stor sikkerhed om den data, der er indsamlet. Det forventes ligeledes at informationerne herfra er subjektive. I regnskabsanalysen sammenlignes koncernens tre forretningsenheder med de markedsledende virksomheder indenfor de forskellige brancher. Data grundlaget er fra 2009 2011, og skal således afspejle hvordan koncernen klarer sig i forhold til konkurrenterne. Det vurderes, at validiteten øges, da analysens datagrundlag repræsenterer en treårig periode. Side 6 af 63

1.5.2 Opgavestruktur Bachelorprojektet er struktureret som vist nedenfor. Illustration 1: Opgavestruktur Kilde: Egen tilvirkning Side 7 af 63

2. Virksomhedsbeskrivelse Nærværende afsnit danner ramme om en virksomhedsbeskrivelse af A.B. koncernen. A.B. blev stiftet i 1792. Dengang var formålet at brandforsikre ejendomme i København området. Koncernen har i dag udviklet sig til en større finansiel koncern, der tilbyder serviceydelser indenfor forsikring, l&p, samt bank. Koncernen beskæftiger i dag 1.700 medarbejdere, hvor størstedelen er ansat på hovedkontoret i København, mens resten er ansat i filialer rundt om i landet (Alm Brand A/S). Koncernens hovedaktivitet består i at levere serviceydelser indenfor forsikring. I dag er A.B. forsikring det fjerde største i landet med en markedsandel på 10 % og bruttopræmieindtægter på 4.4 mia. kr. indenfor skadesforsikring (Alm Brand A/S b, 2012) L&p, som er ét af forretningsområderne, har i 2011 en omsætning på 724 mio. kr. Markedsandelene for l&p er pr. 2011 ca. 4,5 %. A.B. har de seneste år været omtalt i medierne grundet store tab og nedskrivninger i banken, som har påvirket resten af koncernens samlet resultat. Banken omsatte i 2011 for 867 mio. kr. (Alm Brand A/S b, 2012). Nedenfor er koncernens seneste omsætning og resultat efter skat skitseret for perioden 2007-2011 Illustration 2: Udvikling i omsætning og årets resultat for A.B. 2007-2011 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af: A.B. årsrapport 2011 s.7 http://www.almbrand.dk/idc/groups/abdk_web/documents/adacct/as_2012arsrappor t2011.pdf Side 8 af 63

Som et resultat af finanskrisen har aktiekursen ligeledes været påvirket i negativ retning. Koncernens aktiekurs for perioden 02-01-2007 14-12-2012 er angivet nedenfor. Illustration 3: Udvikling i A.B. aktiekurs i perioden 02-01-2007 14-12-2012 Aktie emission Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra Euroinvestor.dk http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq-omx-copenhagen/alm-brand/285268/historik Side 9 af 63

2.1 Ejerforhold A.B. af 1792 f.m.b.a er majoritetsaktionær i A.B. A/S med en ejerandel på 60 %. Foreningen er med begrænset ansvar, og A.B. koncernens forsikringskunder er automatisk en del af denne forening med de rettigheder, der følger af vedtægterne, dog uden forpligtelser (Alm Brand A/S c). Illustration 4: Koncernstruktur Kilde: Alm. Brands hjemmeside: http://www.almbrand.dk/abdk/omalmbrand/omkoncernen/koncernstruktur/index.htm 3. Alm. Brand A/S interne forhold I nærværende afsnit behandles koncernens interne situation, som er et delelement i den samlede analyse af koncernen. Dette afsnit behandler således de forhold, som virksomheden selv er i stand til at påvirke. 3.1 Mission, Vision og Værdier Det er for enhver virksomhed essentielt at formulere en mission, vision samt et værdigrundlag. Missionen er en kort beskrivelse af, hvorledes virksomheden vil dække sine kundernes behov og ønsker. Visionen er derimod en beskrivelse af en ønsket fremtidig situation. Virksomhedens værdigrundlag bør opfattes som det fundament, som virksomhedens mission og vision bygger på (Finn Rolighed Andersen, Bjarne Warming Jensen mfl., 2008) A.B.s mission er formuleret således; Alm. Brand ønsker, at kunderne kan få dækket alle deres finansielle behov et og samme sted. Samtidig skal de udbudte produkter og services være af høj kvalitet (Alm Brand A/S d). Koncernens vision indeholder nedenstående tre hovedpunkter punkter; (Alm Brand A/S e) interesserer sig for kundernes behov og giver dem det fornødne overblik og beslutningsgrundlag, når de skal vælge finansielle ydelser, Side 10 af 63

er opmærksomme på kunderne i dagligdagen, så de føler, at vi interesserer os for dem, hjælper og drager omsorg for kunderne på bedst mulig vis, når de står i en ny eller uventet situation Med afsæt i koncernens vision om Vi skal tage hånd om vores kunder stræbes efter at opnå en høj grad af kundetilfredshed. Kunderne kan se frem til betydelige besparelser, såfremt de samler flere af deres finansielle forretninger hos koncernen. Formålet er således at skabe loyale kunder i koncernen igennem dobbeltkunde-konceptet, som blev introduceret i 2004 (Alm Brand A/S a, 2004) Værdigrundlaget, som er fundamentet for missionen og visionen, indeholder følgende hovedpunkter; (Alm Brand A/S b, 2012) - Alm. Sund fornuft (Vi sætter os i kundernes sted, og vi holder hvad vi lover) - Gensidig respekt (Vi bruger hinandens viden, og erfaring samtidig lytter vi og respekterer hinanden) - Helhed og nærhed (Vi tænker i helheder og tilgængelighed) - Viljen til succes (Vi udvikler os fagligt og personligt, og sammen skaber vi resultater) 3.2 Strategi Før finanskrisen brød ud i 2008 var A.B. banks strategi at øge indtjeningen i banken igennem udlån til bl.a. ejendomsrelaterede projekter. Som et resultat heraf blev banken i 2009 ramt af store tab og nedskrivninger på bankens udlånsportefølje, grundet de ændrede markedsforhold. Tabene betød, at banken i 2009 ændrede strategi, der skulle sikre en nuludlånspolitik til ejendomsrelaterede projekter. Idéen var, at indtjeningen og væksten derimod skulle komme fra koncernens eksisterende kunder indenfor forsikring, l&p. Udlånene til små- og mellemstore virksomheder samt landbrugskunder var fortsat en del af strategien (Alm Brand A/S f, 2011). Fortsatte nedskrivninger og tab i banken har medført at A.B. Banks nuværende strategi pr 2011 er indskærpet, således at der er en nuludlånspolitik til landbrug, samt små- og mellemstore virksomheder. Fokus vil nu fremadrettet være på at nedbringe udlånsporteføljen med ca. 1 mia. kr. om året. Der satses således stadig på privatkunder i koncernens øvrige forretningsområder. (Alm Brand A/S b, 2012). Den overordnede koncernstrategi består i, at koncernens forretningsområder, skadesforsikring samt pensionsforretning, skal være drivkraften og indtjeningskilden i koncernen. Banken skal som nævnt ovenfor servicere private skadesforsikringskunder. Den administrerende direktør Søren Boe Mortensen har i et interview til Børsen nævnt, at bankens indtjening forventes positiv indenfor en årrække (Uffe Hansen, 2012). Overstående bevidner om vigtigheden i at vælge i den rette strategi, og at det kan være vanskeligt for selskabets ledelse at vælge, hvilken strategi selskabet fremover skal følge. 3.3 Kernekompetencer A.B. koncernen tilbyder kunderne en bred række serviceydelser indenfor l&p, forsikring og bank. Nedenfor er udarbejdet en værdikæde for koncernen, som i udgangspunktet ser anderledes ud end den traditionelle værdikæde, idet denne ingen ind- og udgående logistik har. Side 11 af 63

Illustration 5: Alm. Brand Koncernens Værdikæde Støtteaktiviteter: Virksomhedens infrastruktur Menneskelige ressourcer Teknologiudvikling Indkøb Primæreaktiviteter: Kilde: Egen tilvirkning Støtteaktiviteter: Virksomhedens infrastruktur: Nedenstående er fundet i selskabets årsrapport for 2011. A.B. A/S f, 2011 Koncernen er opbygget således, at der er fem forskellige geografiske placeringer i landet. Der er en direktør tilknyttet hvert distrikt, som har det overordnede kundeansvar. Administrerende direktør Søren Boe Mortensen har haft det overordnede koncernansvar siden 2001. Infrastrukturen er opbygget sådan, at den understøtter koncernens satsning vedrørende dobbeltkunde konceptet. De enkelte underafdelinger skal således kunne servicere kunderne på tværs af produktgrupper. En forbedring af koncernens forretningsgange og IT processer har medført et konkurrencedygtigt omkostningsniveau for koncernen. Bestyrelsen har vedtaget en arbejdsplan, der sikrer at der som minimum én gang årligt vurderes følgende elementer i koncernen: - Organisationen - Planer og budgetter - Risiko for besvigelser - Tilstedeværelse af interne regler og retningslinjer Side 12 af 63

Menneskelige ressourcer: Nedenstående er fundet i selskabet årsrapport for 2011. A.B. A/S f, 2011 Koncernens ledere gennemgår et omfattende uddannelsesforløb. Koncernen er af den overbevisning, at god ledelse er afgørende for de resultater, som medarbejderne skaber, idet god ledelse er med til at skabe trivsel og arbejdsglæde. Der foretages to gange årligt en undersøgelse blandt medarbejderne, hvor engagement og tilfredshed måles. Det personlige engergement skal således føre til, at kunderne oplever en øget service, hvad enten dette er i salgs- eller rådgivningssammenhænge. A.B. akademiet er omdrejningspunktet for udvikling og træning af medarbejdere og ledere. Koncernen opererer i en branche hvor produkterne oftest er komplekse både juridisk og fagspecifikt. Dette stille store krav til at medarbejderne løbende trænes og efteruddannes i de forskellige produkter Teknologi: A.B. har vagt Dell som udbyder af server-løsninger. Formålet er at kunne bearbejde og hente datamateriale på tværs af koncernens forretningsområder hurtigere end hidtil. Med den nye teknologi skal det således være muligt for medarbejderne i koncernen at se kundernes samlede engagement fordelt på forskellige produktgrupper (Dell, 2011). Som en del af virksomhedens CSR værdisæt har koncernen indført løbende måling og overvågning af el- og varmeforbrug, der skal sikre et minimalt spild til gavn for både miljøet og omkostningerne (Alm Brand A/S f, 2011). Indkøb: Køb af serviceydelser hos eksempelvis revisorer og jurister. Primæreaktiviteter: Produktsammensætning: Koncernen tilbyder en lang række forskellige finansielle løsninger på både BTB og BTC markedet. Det store produktsortiment henvender sig således til en bred målgruppe. En af A.B. koncernens konkurrencemæssige fordele vurderes at ligge i de mange forskellige produkter som koncernen tilbyder. Dette giver samtidig kunderne muligheden for at samle deres behov for finansielle løsninger unde ét. Skadesforsikring samt l&p er koncernens kerneforretning, hvorimod banken skal fungere som en ekstra service for kunderne, hvor der er mulighed for at samle alle forretninger under ét, og hvor faste og loyale kunder tilbydes en attraktiv ind- og udlånsrente. Markedsføring/Distribution: Der kan argumenteres for at de forskellige forretningsområder har forskellige distributionskanaler. Hos skadesforsikring er assurandørerne koncernens ansigt udadtil, og salget/markedsføringen sker igennem de ca. 300 assurandører indenfor BTC og BTB Der er i alt 11 bankfilialer hvor kunderne kan få personlig betjening. Side 13 af 63

A.B. benytter sig ligeledes af telemarketing, hvor salgspersonale booker møder til assurandørerne. Dette er også kaldt outbound telemarketing. Det vides dog ikke med sikkerhed, om denne opgave er outsourcet til et kontaktcenter. Der reklameres ligeledes for koncernens serviceydelser på A.B.s hjemmeside. Koncernen har et stærk brand som har eksisteret i mange år, og som størstedelen af befolkningen kender. Salg & Service: Koncernens salgsorganisation er opdelt efter forretningsområde, hvilket igen understøtter idéen bag dobbeltkunde konceptet, da hensigten med denne opbygning er krydssalg på tværs af forretningsområderne. Den geografiske opdeling på fem forskellige regioner skal således sikre et nært kendskab til kunderne og de lokale forhold. Salgsorganisationen er desuden opbygget med specifikke stabsfunktioner, der kan støtte salgsarbejdet ved at bidrage med specialviden, der sikrer kunderne den optimale service og valg af løsning. Kunderne kan tilgå deres netbank via smartphones, hvor der samtidig er mulighed for at handle værdipapirer. Skadeskunder kan følge deres skadesforløb online via det nye E-filial koncept. Opfølgning: A.B.s skadesforsikring har i 2011 oplevet en stigende utilfredshed blandt kunderne, hvilket har medført at man har iværksat en række tiltag der skal øge kundetilfredsheden. Man har ansat såkaldte kundeambassadører, der skal agere som kundens mand og nedbringe antallet af klager på privatområdet (Borsen, 2012). Generelt vurderes det, at resultatet af de opfølgninger som koncernen foretager, kan sendes tilbage i værdikæden for at optimere processen yderligere. Vurdering af A.B. koncernens kernekompetencer: Det har været svært at finde frem til én egentlig kernekompetence hos A.B. koncernen har ikke nogen produkter, som adskiller sig markant fra konkurrenternes, men de har en forholdsvis unik måde at kombinere produkterne på igennem deres dobbelt kunde koncept. Organisationen er opbygget således, at der er fokus på salg og service på tværs af organisationen. Koncernens IT systemer er nu ligeledes fuldt ud integreret med alle koncernens forretningsområder, således at dataudtræk foregår i løbet af få timer. Alle afdelinger har altså mulighed for at trække data fra de forskellige kundegrupper, således at kunderne kan få den optimale service. Koncernens kernekompetencer ligger dermed i den unikke måde at kombinere produkterne på, samtidig med at infrastrukturen og medarbejderne er gearet til dette koncept. Det vurderes ligeledes, at koncernen har et stærkt brand i navnet A.B. Side 14 af 63

3.5 Produktportefølje Koncernen har som nævnt tidligere en række forskellige serviceydelser. Nedenfor er udarbejdet en boston model, der inddeler produkterne i forskellige kategorier, således disse kan sammenlignes mht. markedsvækst og relativ markedsandel. Datagrundlag er fra koncernens årsrapport for 2011. Illustration 6: A.B. Portefølje Kilde: Egen tilvirkning med inspiration fra: Finn Rolighed Andersen, Bjarne Warming Jensen mfl. (2008). I International Markedsføring (3 udg., s. 59,61,71). Nykøbing F: Side 15 af 63

Som det ses af ovenstående, har A.B. koncernen primært tre forretningsområder, som der opereres indenfor. Boston modellen skitserer således ikke de enkelte produkter, men derimod hele forretningsenheder. Af bilag 1 fremgår det, at skadesforsikringsomsætningen udgjorde ca. 66 % af koncernens samlet omsætning. Skadesforsikringen har de seneste år bidraget med en stabil omsætning og indtjening, hvorfor denne forretningsenhed vurderes at være en malkeko (Cash Cow). Ledelsens forventning er, at denne forretningsenhed fortsat skal forsvare sin position på markedet som landets fjerde største skadesforsikringsselskab, dog har markedsandelen fra 2010-2011 været svagt faldende (Alm Brand A/S f, 2011). Markedsandelen er pr. 2011 opgjort til 10 %. Koncernens bankforretning har de seneste år været omtalt i medierne grundet store tab og nedskrivninger. Bankens omsætning udgør ca. 14 %, men bidrager med et negativ resultat på ca. 1.1 mia. kr. i 2011. Bankens markedsandel målt på udlån udgør ca. 0,70 %. Grunden til at banken muligvis ikke likvideres eller frasælges kan skyldes, at den skaber synergi i koncernen, og samtidig er den en del af koncernens strategi om dobbelt kunde konceptet. Livsforsikring, som er en del af l&p, har de seneste år bidraget med en stabil omsætning og indtjening. Livsforsikring bidrager med ca. 10 % af koncernomsætningen, men har en relativ lille markedsandel på 0,60 %. Ledelsens fremadrettede mål er at øge positionen indenfor l&p og blive kundernes foretrukne valg (Alm Brand A/S f, 2011). Koncernen har på nuværende tidspunkt ikke nogen stjerne i porteføljen, men det vurderes at livsforsikring muligvis kan blive en stjerne på længere sigt. Markedsandelen er relativt lille, og ledelsens målsætning er som nævnt tidligere at udbygge positionen på dette forretningsområde, hvorfor det vurderes at der vil være et fremadrettet potentiale i denne forretningsenhed. (Alm Brand A/S b, 2012) 3.6 Opsamling En del af koncernens mission er, at kunderne kan samles deres finansielle løsninger under ét. Koncernen har af flere omgange ændret strategien for banken, som på nuværende tidspunkt primært fokuserer på skadesforsikringskunder. Koncernens tiltag om dobbelt kunde konceptet er stadig højt prioriteret, og satsningen på konceptet gennemsyrer organisationens opbygning og de tiltag der er gjort for at forbedre infrastrukturen, forretningsgange samt videreuddannelse af medarbejdere. Satsningen på netop dette koncept kommer ligeledes til udtryk i virksomhedens støtte- og primæraktiviteter. Koncernen besidder ikke én kernekompetence, men har en forholdsvis unik konkurrencemæssige fordel i dobbelt kunde konceptet, altså den måde produkterne kan kombineres på. A.B.s portefølje består af skadesforsikring, l&p samt bank. Virksomhedens skadesforsikring har en placering som malkeko, medens banken er kategoriseret som hund. Livsforsikring er et spørgsmålstegn, men en potentiel fremtidig stjerne. Placeringen af skadesforsikring som malkeko understøtter koncernens ønske om at drivkraften og likviditeten skal komme fra kerneforretningen (skadesforsikring) medens banken skal skabe synergi herimellem. Side 16 af 63

4. Alm. Brand A/S eksterne situation Nærværende afsnit behandler A.B. koncernens eksterne situation. Afsnittet behandler således de forhold som virksomheden ikke selv er i stand til at påvirke. 4.1 Politiske og lovgivningsmæssige faktorer, og deres betydning for koncernen. Nedenfor analyseres de enkelte forretningsområder. L&p: I regeringens seneste skatteudspil ønskes en afskaffelse af fradraget til indbetalingerne på en kapitalpension. Det betyder til gengæld, at pengene er skattefrie ved udbetalingen. Hvis man har en eksisterende kapitalpension kan man konvertere denne til en aldersforsikring. Staten giver således en afgiftsrabat på 37,3 % 40 % = 2,70 procentpint (Dorthe Lønstrup, 2012), (SKAT, 2012). Ovenstående er et eksempel på, hvordan de politiske beslutninger kan påvirke både dem der sparer op til pensionen, og dem der skal sælge/rådgive om de forskellige former for pensionsopsparinger. Ligeledes må det forventes, at de politiske beslutninger på nationalt og globalt plan om den økonomiske situation ligeledes gør det vanskeligt at risikostyre og generere et positivt afkast af kundernes pensionsmidler. De politiske beslutninger ender oftest ud i en række lovændringer. Et område som eksempelvis pension er meget komplekst og stramt reguleret. Det kræver derfor, at medarbejderne løbende er opdateret på den seneste gældende lovgivning på området. Forsikring: Som nævnt tidligere udgør skadesforsikring ca. 66 % af koncernens samlede omsætning. Det betyder, at koncernen især er eksponeret overfor politiske tiltag vedr. forsikringsdriften. Der kan komme et lovforslag fra politisk side, som ønsker at gøre ulykkesforsikringer lovpligtige. Dette vil skabe et nyt marked blandt forsikringsselskaberne, som i dette tilfælde vurderes at tilføje A.B. koncernen værdi i form af øgede præmieindbetalinger. Det gælder generelt, at politiske tiltag kan ændre måden hvorpå de forskellige forsikringer sammensættes. Et politisk tiltag kan være at udbetalingerne på ulykkesforsikringerne skal forhøjes. En situation som denne vil muligvis få forsikringsselskabet til at hæve forsikringspræmien, hvilket kan resultere i, at kunderne finder en billigere udbyder på markedet. Forsikring er, ligesom pension, stramt reguleret, og her kræves det ligeledes, at medarbejderne besidder en specialviden indenfor netop dette område. Side 17 af 63

Bank: Det vurderes, at koncernens forretningsenhed, banken, er blandt de forretningsområder, som bliver reguleret mest politisk. Bankpakkerne, som blev etableret i forbindelse med finanskrisen, er et godt eksempel på politiske tiltag indenfor denne sektor. Af politiske tiltag kan nævnes den seneste skattereform, samt den nyligt indgåede aftale om et såkaldt investeringsvindue. Det forventes, at disse tiltag vil holde hånden under væksten og beskæftigelsen i 2012 og 2013 (Økonomi og indenrigsministeriet, 2012). Med det nye investeringsvindue er det således muligt at afskrive op til 115 %. Det vurderes, at dette vil øge investeringerne med 15-20 mia.kr. (Økonomi og indenrigsministeriet, 2012). Formålet med denne og den nye skattereform er at øge investeringerne, beskæftigelsen og hermed væksten. Dette betyder samlet set en øget efterspørgsel efter penge, hvorfor dette vurderes at være en ekstra indtjeningsmulighed for bankerne. De ovenstående forretningsenheder, inklusiv bankvirksomheden, er alle stramt reguleret af forskellige lovgivninger og bekendtgørelser. Enhederne er bl.a. omfattet af bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed 5 (Retsinformation, 2012). 4.2 Økonomiske og demografiske forhold og deres betydning for koncernen Nedenfor analyseres de enkelte forretningsområder. L&p: I en analyse udarbejdet af Yougov for AP Pension tyder den seneste måling på, at folk er mere ivrige efter at spare op til pensionen i krisetider (AP Pension, 2012). Den øgede lyst til at spare op vurderes at gavne A.B. koncernen. Det er især de unge, der er blevet mere bevidste omkring opsparing til pensionen, og denne målgruppe vil være attraktiv for pensionsselskaberne at få fat i (AP Pension, 2012). Den økonomiske krise og uroen på de finansielle markeder stiller meget store krav til risikostyring og investering af kundernes pensionsmidler. Det betyder også, at investeringsafkastet af kundernes pensionsmidler er eksponeret overfor en række risici, der gør det vanskeligt at forudsige fremtidige afkast. Det har for koncernen været muligt at skabe et afkast på 9 % for regnskabsåret 2011, hvilket er blandt de bedste i branchen (Alm Brand A/S b, 2012). Da kundernes pensionsmidler investeres i obligationer, aktier og fast ejendom vurderes det, at A.B. koncernen er afhængig af en fremadrettet positiv økonomisk udvikling i ind- og udland for at kunne skabe et tilfredsstillende afkast. Forsikring: Den økonomiske krise har medført en stigning i antallet af sager om forsikringssvindel. I A.B. koncernens regnskab fremgår det, at forsikringssvindel i 2006 udgjorde 15,3 mio. kr. mod 42,4 mio. kr. i regnskabsåret Side 18 af 63

2011. I en analyse, udarbejdet af Danmarks statistik for forsikring og pension, fremgår det, at 12,06 % af de adspurgte svarede ja til at have begået forsikringssvindel. Dette svarer til ca. 48.000 danskere (Forsikring Og Pension, 2011). Hos flere af landets største forsikringsselskaber oplever man den samme tendens Vi har aldrig fået så mange henvendelser før, og vi er ret sikre på, at det er den økonomiske krise, der er baggrunden (Michael Olsen og Kasper B. Andreasen, 2012). Det kan således ikke afvises, at der er sammenhæng mellem antallet af sager om forsikringssvindel og den økonomiske krise. Dette ses som en klar udfordring for A.B. Det vurderes, at den økonomiske krise ligeledes kan medføre, at både private og erhvervsdrivende fravælger ikke lovpligtige forsikringer. I en analyse fra 2010, foretaget af erhvervsorganisationen for forsikringsselskaber og pensionsinstitutter i Danmark, på baggrund af statistik indsamlet af Danmarks statistik, fremgår det, at især de unge under 21 år og unge i alderen 21-24 år fravælger indboforsikringen. Det er ca. 40 %, der fravælger en indboforsikring i begge aldersgrupper (Anna Elisabeth M. Jakobsen & Jan V. Hansen, 2010). Illustration 7: Andel af ejere og lejere uden indboforsikring Kilde: Erhvervsorganisationen for forsikringsselskaber og pensionsinstitutter i Danmark. Rapport om uforsikrede restgrupper belyst ved forbrugsundersøgelsen side 11. http://www.forsikringogpension.dk/presse/statistik_og_analyse/analyser/document s/analyserapport_2010_10.pdf En mindre undersøgelse, foretaget i 2012 af internetsiden Studerende online, underbygger resultaterne om at unge generelt ikke er dækket nok ind (Niklas Ingerslev, 2012). For koncernen ligger der fremadrettet en afsætningsmulighed i netop dette segment af unge uden indboforsikring. Bank: A.B. koncernen har siden finanskrisen kæmpet med bankens tab og nedskrivninger, som siden 2008 har forværret koncernens samlede resultat. Den økonomiske krise har haft stor betydning for bankens Side 19 af 63

resultat, idet tab og nedskrivninger på engagementer tilknyttet landbrug og fast ejendom har været stigende over de seneste år. Banken er generelt afhængig af at konjunkturerne forbedres. En stigning i beskæftigelsen, væksten og investeringer vil medføre stigning i den samlet efterspørgsel - og hermed også i efterspørgslen efter penge, og fast ejendom I den seneste analyse fra Økonomi- og indenrigsministeriet regner man med følgende udvikling i dansk økonomi: Illustration 8: Udvikling i Real BNP vækst, og Ledighed 2012-2013 (forecast) Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet i økonomisk redegørelse fra august 2012 side 9. Af ovenstående fremgår det, at der forventes en stigning i den reale BNP vækst fra 2012-2013, medens ledigheden forventes uændret fra 2012-2013 for Danmarks vedkommende. Der er i ovenstående illustration ikke noget, som tyder på at den økonomiske udvikling ændres signifikant det næste år. Dette betragtes som en klar udfordring for A.B., idet der stadig kan opstå nye tab og nedskrivninger. Ligeledes forventes det at private og erhverv er tilbageholdende med investeringer. De lave renter forventes at bidrage positivt til investeringer i fast ejendom, herunder nybyggeri. Huspriserne er dog stadig på et lavt niveau som det ses af nedenstående (Økonomi og indenrigsministeriet, 2012). Side 20 af 63

Illustration 9: Udvikling i huspriser 2006-2012 Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet i økonomisk redegørelse fra august 2012 side 14. Den fortsatte negative udvikling på boligmarkedet forventes at udgøre en risiko for A.B., idet der er risiko for yderligere prisfald på boligmarkedet. Udviklingen peger på, at folk ikke kan få solgt deres bolig, og nogle vil derfor muligvis misligholde deres låneaftale som følge af økonomiske problemer. I tilknytning til ovenstående udløber mange afdragsfrie lån i 2013, hvilket vurderes at kunne føre til yderligere tab og misligholdelse af lån (Frederik M. Juel, 2012). Især rentemarginalen er af betydning for bankernes indtjening. I perioder med lavkonjunktur nedsættes renten i samfundet for at øge beskæftigelsen, investeringerne og væksten med videre. Bankerne kan nu låne billigere af nationalbanken og samtidig holde en høj udlånsrente overfor kunderne, da risikoen for tab øges under en lavkonjunktur. A.B. har dog haft problemer med at opretholde en høj rentemarginal. I 2011 var den på 1,6 % mod 2.3 % i 2010. Illustration 10: Nationalbankens styringsrente 2008-2012 Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet i økonomisk redegørelse fra august 2012 side 60. Side 21 af 63

Ovenstående illustrationer peger altså ikke i retning af en foreløbig rentestigning, hvilket påvirker bankens rentemarginal positivt. 4.3 Sociale og kulturelle forhold og deres betydning for koncernen. Nedenfor analyseres de enkelte forretningsområder. L&p: Ældrebyrden vurderes at have en stor betydning for forretningsenheden l&p. Der bliver løbende flere borgere på 65 år eller derover, samtidig med at der bliver færre i den erhvervsaktive alder (Danmarks Statistik a, 2012). For koncernen kan det åbne for et nyt segment at unge mellem 20-39 år som endnu ikke har en pensionsopsparing. I afsnit 4.2 nævnes det, at især de unge er blevet bevidste om pensionsopsparing. Dette kan skyldes den megen opmærksomhed omkring ældrebyrden, idet flere unge er opmærksomme på, at de ikke kan vide sig sikre på deres muligheder for pension og offentlige ydelser, når de forlader arbejdsmarkedet. Illustration 11: Befolkningsfremskrivelse 2012-2050 Kilde: Danmarks statisk. Publikation nr. 231 af 2. maj 2012 om befolkningsfremskrivninger, 2012-2050. side 2. Det fortsatte fokus på ældrebyrden og den nuværende økonomiske situation kan medføre, at flere overvejer at få en pensionsopsparing for at være sikret en nogenlunde levestandard ved pensionering Det er dog en klar udfordring, at der bliver færre i alderen 40-64 år, og kun en lille tilvækst i alderen 20-39 år, da begge disse segmenter vurderes at være attraktive for pensionsselskaberne. Side 22 af 63

Forsikring: Som nævnt i afsnit 4.2 er der en stigende tendens til forsikringssvindel. Det er en klar trussel for koncernen, hvis der blandt befolkningen er udviklet en kultur, hvor eksempelvis forsikringssvindel sidestilles med udførelsen af sort arbejde. (Forsikring Og Pension, 2011). Målgruppen for skadesforsikring er personer på 30 år og opefter med ejerbolig og/eller bil (Alm Brand A/S h, 2012). I forhold til den ovennævnte befolkningsfremskrivning er det problematisk for skadesforsikringsdivisionen, at alderen 20-39 år kun er svagt stigende frem til 2030. Aldersgruppen 40-64 år er faldende. Dette betyder at der vil være en meget begrænset tilvækst i målgruppen 30 år eller derover i de næste mange år. Bank: Husholdningernes privatforbrug er svagt stigende fra 2012-2013. Privatforbruget er en vigtig faktor for udviklingen i økonomien. Forbrug skaber arbejdspladser, vækst og er med til at øge optimismen i samfundet. Dette øge efterspørgslen efter penge, hvorfor en stigning i privatforbruget må siges at være en fordel for A.B. bank. Forbrugertilliden er dog stadig på et lavt niveau i skrivende stund. Da der er sammenhænge mellem privatforbruget og husstandens formue, er alle tre illustrationer inddraget. Husstandens formue angiver ligeledes, at der en lille stigning i pensionsformuerne, hvilket kan tilskrives den økonomiske krise. Netop denne udvikling må forventes at gavne l&p. Samtidig forventes der i 2013 en lille stigning i boligformuen, hvilket kan skyldes stigende ejendomspriser, som er godt for A.B. bank, da det reducerer risikoen for yderligere tab og nedskrivninger relateret til netop fast ejendom. Husholdningens direkte finansielle formue er svagt stigende fra 2012-2013. Den er dog stadig negativ, hvilket kan skyldes tab på aktier og obligationer. Illustration 12: Udvikling i privatforbruget og forbrugertilliden samt husholdningen formue Kilde: Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet i økonomisk redegørelse fra august 2012 side 83 og 87 Side 23 af 63

4.4 Teknologiske og miljømæssige forhold og deres betydning for koncernen Nedenfor analyseres de enkelte forretningsområder. L&p: Det kræver løbende vedligeholdelse og udvikling af avancerede computersystemer for at holde styr på de data, som skal være tilgængelige for resten af koncernen. Ny teknologi kan gøre det hurtigere og lettere at tilgå data på tværs af koncernen. Koncernen står ikke overfor miljømæssige forhold i omverden, som udgør en risici i forbindelse med den fortsatte drift. Koncernen har siden 2009 øget indsatsen på CSR området, således at alle forretningsenheder er bevidste om miljøet, forbrug af energi, vand og papir. (Alm Brand A/S b, 2012). Forsikring: Telemarketing skal sikre, at der bliver booket et kundemøde hos en assurandør på privatområdet. Dette vurderes at være forsikringsenhedens store salgskanal med mulighed for mersalg. Ny teknologi kan muligvis optimere måden, hvorpå telemarketing foregår. Computersystemer bliver mere avancerede med tiden, hvilket på sigt kan forbedre de data som haves på nye såvel som gamle kunder. Til ovenstående bør alligevel nævnes klimaforandringer, som er en stor trussel mod forsikringsselskaberne. I nedenstående illustration ses de seneste års udbetalinger til vandskader for forsikringsselskaberne. I 2011 blev Danmark ramt af et kraftigt skybrud, hvilket forklarer stigningen i erstatningsudbetalinger (Forsikring Og Pension a, 2012). Illustration 13: Erstatninger forsaget af vandskader i perioden 2006-2011 Kilde: Erhvervsorganisationen for forsikringsselskaber og pensionsinstitutter i Danmark. http://www.forsikringogpension.dk/presse/statistik_og_analyse/statistik/for sikring/erstatninger/sider/erstatninger_for_vandskader.aspx Side 24 af 63

Selvom A.B. er genforsikret mod skybrud, storme og andre vejrlige fænomener, er combined ratio og erstatningsprocenten påvirket i negativ retning, hvilket fremgår af koncernens seneste årsrapport for 2011 (Alm Brand A/S b, 2012). Bank: Med udbredelsen af smartphones og tablets er der skabt et nyt marked for bankerne, hvor kommunikationen med kunderne foregår igennem applikationer på mobiltelefonerne. I en analyse fra Danmarks statistik fra 2012 over befolkningens internetforbrug fordelt på mobiltelefon og PC i alderen 16-74 år, fremgår det, jf. illustration 13, at 18 % af befolkningen anvender deres mobiltelefon til mobilbank, mod 79 % der bruger PC (Danmarks Statistik c, 2012). Betragter vi de tal, der ligger bag nedestående illustration, fremgår det, at aldersgrupperne 16-24 år og 25-34 år oftest anvender deres mobiltelefon til at tilgå netbank. Det er især fra 45 år og op til 74 år, som trækker ned, idet disse kun meget sjældent anvender deres mobiltelefon til netbank (bilag2). Sammenligner vi ovenstående med en undersøgelse gennemført af Danmarks statistik i 2011, fremgår det, at ca. 7 % af befolkningen anvender mobiltelefon til netbank (Danmarks Statistik b, 2012),(Bilag 3). Det kan derfor ikke afvises, at der er en stigende tendens som indikerer, at flere anvender deres mobiltelefon til netbank. Illustration 14: Internetforbrug fordelt på computer og mobiltelefon 2012 Kilde: Danmarks statistik. Publikation nr. 376 af 20. juli 2012 om It-anvendelse i befolkningen 2012. side 1. (se bilag 2 for data grundlag) Side 25 af 63

Der ligger således et stort marked for mobilbank, idet størstedelen af befolkningen endnu ikke har taget denne service til sig. Det giver samtidig koncernen mulighed for at målrette sin markedsføring og kommunikation. 4.5 Opsamling De omverdensfaktorer, som påvirker koncernens forretningsenheder, er samlet i illustration 15 nedenfor. Illustration 15: Opsamling på omverdensanalyse Forretningsenhed Omverdensfaktorer Påvirkning / Krav Liv & Pension Politiske beslutninger vedr kapitalpension Kræver opdaterede medarbejdere, og forandringsparathed. Politiske beslutninger vedr, den øknomiske krise i Sydeuropa. Området er generelt meget reguleret af diverse lovgivninger. Kan være svært at forvalte kunderns pensionsmidler. Omstillingsparathed, og medarbejdere der besidder special viden Flere unge er begyndt at spare op til pension Et nyt segment at satse på fremadrettet Uroen på de finansielle markeder Lav økonomisk vækst Ældrebyrden Ældrebyrden Ældrebyrden Større krav til IT udstyr Begrænset miljørisiko Kræver en fast strategi for riskostyring og investering Afkastet på kunderns pensionsmidler er afhængig af positiv økonomiske udvikling Unge bliver bevidste om vigtigheden af pensionsopsparing. Færre ældre. Relativ lille tilvækst i målgruppen. Løbende vedligeholde og investering i nyt udstyr, der kan samle alt kundedata i koncernen. Koncernen har en stærk CSR profil. Side 26 af 63

Forretningsenhed Omverdensfaktorer Påvirkning / Krav Skadesforsirking Politiske beslutninger har stor indflydelse Forsikring udgør 66% af den samlet koncernomsætning. Lovforsalg om lovpligtige ulykkesforsikringer Kan skabe et nyt segment Området er stramt reguleret Kræver medarbejdere som løbende er opdateret om samtidig besidder specialviden Flere unge er begyndt at spare op til pension Et nyt segment at satse på fremadrettet Forsikringssvindel Fravalg af indboforsikring Udviklet kultur "forsikringssvindel" Ældrebyrden Mere avanceret computersystemer Klimaforandringer fører til tab og hermed dårligere årsresultat Nye afsætningsmuligheder hos bl.a. unge uden indboforsikring. Fører til tab og hermed et dårligere årsresultat. Færre kunder i målgruppen Kan anvendes i forhold til telemarketing aktiviteter og indsamling af data Stor trussel, der medfører øget erstatningsudbetalinger, og hermed påvirker årets resultat. Side 27 af 63

Forretningsenhed Omverdensfaktorer Påvirkning / Krav Bank Lovgivning Bankpakker Stramt reguleret både lovgivningsmæssigt og politisk Ekstra kapital til bankerne Investeringsvindue Skal øge investeringerne. Dette kan skabe en øget efterspørgsel efter penge. Konjunkturerne Banken er afhængig af konjunktuerne, da der er bundet kapital i b.la. ejendomme. Lav rente Kun svag fremgang i BNP i 2013 Boligmarkedet Ledigheden Udløb afdragsfrie lån Svag stigning i privatforbruget Lille stigning i boligformuen påvirker rentemarginalen Kan forårsage yderligere tab og nedskrivninger Kun i svag fremgang, hvilket kan medføre flere. tab og nedskrivninger Forventes uændret i 2013, dette kan medføre nye tab og misligehodelse af lån, og holde forbruget tilbage Kan medføre yderligere tab og nedskrivninger. kan øge efterspørgslen efter penge Lavere risiko for tab på bl.a. ejendomme, og misligeholdele af lån. Lav forbruger tillid Kan forhindre øknomisk vækst, og hermed efterspørgslen efter penge. Brugen af mobilbank Flere unge er begyndt at bruge mobilbank. Mulighed for at nå et nyt segment, og få rettet markedsføring og kommunikation. Side 28 af 63

5. Konkurrencesituationen i branchen I nærværende afsnit analyseres konkurrencesituation på A.B. koncernens forretningsområder. 5.1 Truslen fra nye udbydere Nedenfor analyseres truslen fra nye udbydere på de tre forretningsområder. L&p: Der er de seneste år en tendens til, at der bliver færre pensionsselskaber jf. nedenstående illustration (Forsikring Og Pension b, 2012). Illustration 16: Antal pensionsselskaber 2003 2011. Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af; Erhvervsorganisationen for forsikringsselskaber og pensionsinstitutter i Danmark. Data hentet til Excel ark. http://www.forsikringogpension.dk/presse/statistik_og_analyse/statistik/selskaber/markedsandele/ Sider/Pensionsselskaber-markedsandelse.aspx Af ovenstående fremgår det, at den klare tendens peger mod færre pensionsselskaber. Formanden for erhvervsorganisationen for forsikringsselskaber og pengeinstitutter i Danmark nævner de skærpede regler på området som en årsag til, at vi fremover vil se færre pensionsselskaber. Lovgivningen gør det vanskeligt for de små udbydere (Gerd Buchhave, 2012). Der må ligeledes påregnes kapital som adgangsbarriere. Truslen fra nye udbydere vurderes derfor lav. Forsikring: Antallet af forsikringsselskaber er i perioden 2008-2011 svagt faldende som nedenstående illustration viser. (Forsikring Og Pension c, 2012). Side 29 af 63

Illustration 17: Antal forsikringsselskaber 2008-2011. Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af; Erhvervsorganisationen for forsikringsselskaber og pensionsinstitutter i Danmark. Data hentet til Excel ark. http://www.forsikringogpension.dk/presse/statistik_og_analyse/statistik/selskaber/markedsandele/sider /Skadeforsikring_i_alt_Kvartalsvise_markedsandele.aspx Som det fremgår af ovenstående, er der færre forsikringsselskaber i 2011. Dette kan ligeledes skyldes den stramme lovgivning på området. Markedsandelene for de 10 største selskaber udgør for 3 kvartal 89 %. Det vurderes derfor vanskeligt for nye udbydere at etablere sig på markedet (Forsikring Og Pension c, 2012). Illustration 18: Markedsandele forsikringsselskaber 3.kvartal 2011. Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af; Erhvervsorganisationen for forsikringsselskaber og pensionsinstitutter i Danmark. Data hentet til Excel ark. http://www.forsikringogpension.dk/presse/statistik_og_analyse/statistik/selskaber/markedsa ndele/sider/skadeforsikring_i_alt_kvartalsvise_markedsandele.aspx Side 30 af 63

Bank: Der er blevet færre pengeinstitutter ligesom det er tilfældet med pensionskasser og forsikringsselskaber. Nedenstående angiver antallet af pengeinstitutter i perioden 2001-2011 (Finanssektorens Arbejdsgiverforening, 2012). Illustration 19: Antal pengeinstitutter i perioden 2001-2011 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af; Rapport om Nordisk Bankstatistik udarbejdet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Data er fra side 3 i publikationen. https://www.fanet.dk/statistik/statistikker/nordiskbankstatistik/nordiskbankstatistik 2011.pdf Som det fremgår af ovenstående, er der i perioden 2001 2011 forsvundet 60 pengeinstitutter. Den finansielle krise har medført, at flere mindre banker og sparekasser er lukket eller opkøbt/fusioneret. Finanskrisen har ligeledes reguleret branchen med en stram lovgivning på området, der skal sikre at bankerne har en sund balance mellem ind- og udlån. Der er i forvejen mange aktører på markedet, og grundet den skærpede lovgivning og krav til kapital vurderes det ikke på nuværende tidspunkt attraktivt for nye aktører at komme ind på markedet. Den aktuelle krise i Sydeuropa formodes ligeledes at holde nye aktører på markedet tilbage. Det skal dog ikke afvises, at kapitalstærke udenlandske pengeinstitutter ser de nuværende konjunkturer som en mulighed for opkøb af nødlidende pengeinstitutter. Side 31 af 63

5.2 Kundernes forhandlingsstyrke Nedenstående afsnit omhandler kundernes forhandlingsstyrke på de tre forretningsenheder. L&p: Livsforsikring og pensionsopsparinger er oftest noget som den almene befolkning finder komplekst og delvist uinteressant. I en analyse, udarbejdet af Forsikring Og Pension fra 2009, begrundes den lave interesse for pensionsopsparing netop i uigennemskueligheden og kompleksiteten i produkterne (Forsikring Og Pension d, 2009). En pensionsopsparing er også kaldet et erfaringsgode, hvilket vil sige at tilfredsheden med produkterne først udtrykkes efter en bestemt periode, eller når det er brugt (typisk en årerække i dette tilfælde). Nedenfor er angivet et eksempel på, hvad kunderne synes om informationerne i de breve, som de modtager fra deres primære pensionsselskab. Illustration 20: Hvor spændende synes du, at informationerne i brevene fra dit primære pensionsselskab er for dig i din nuværende situation? Kilde: Erhvervsorganisationen for forsikringsselskaber og pensionsinstitutter i Danmark. Rapport om konkurrence i pensionsbranchen fra 2009. side 79 http://www.forsikringogpension.dk/presse/statistik_og_analyse/analyser/documents/analyser apport_2009-konkurrencen%20om%20pensioner.pdf Af ovenstående fremgår det, at man finder brevene mere interessante med alderen. Det er især den yngre generation, der synes at pension er uinteressant. På baggrund af ovennævnte vurderes kunderne i l&p-sektoren at have en lille forhandlingsstyrke, idet interessen for pensionsopsparing er relativt lav. Det er samtidig et komplekst produkt, hvorfor det kan være vanskeligt at gennemskue fordele/ulemper ved at flytte sin pension. Den lave kundemobilitet er medvirkende til at konkurrencen mindskes. Som nævnt i rapportens afsnit 4.2 tyder nye målinger dog på, at unge er begyndt at interessere sig for pensionen, hvorfor det ikke kan afvises at de tidligere tendenser fra 2009 i lavere grad er gældende i dag. Side 32 af 63

Forsikring: Mobiliteten i forsikringsbranchen vurderes at være høj modsat til l&p-sektoren. I dag er kunderne mere bevidste hvad angår pris og dækning. I en artikel fra Børsen fremgår det, at danskerne er blandt den befolkningsgruppe i EU som oftest skifter bil- og indboforsikring, efterfulgt af Storbritannien, Irland og Spanien. En internetside som forsikringsguiden.dk giver kunderne mulighed for at sammenligne de forskellige produkter hos udbyderne. Dette er med til at øge gennemskueligheden og hermed konkurrencen i branchen (Uffe Hansen, 2012). Bank: I en rundspørge, foretaget af DR, fremgår det, at hver tredje dansker overvejer at skifte bank. Denne tendens skyldes hovedsageligt den seneste kritik af bankerne og deres gebyrer samt deres behandling af kunderne. I mange pengeinstitutter er gebyrerne blevet forhøjet, idet den økonomiske krise mindsker lysten til at låne penge. Dette går ud over kunderne, som nu har fået nok og derfor ser sig om efter andre løsninger (Søren Larsen, 2012), (Steen Valgreen-Voight, 2012). Det er især flere af de store banker, som har været kritiseret med hensyn til gebyrer og behandling af kunder, og netop dette stiller spørgsmålstegn ved konkurrencen i branchen, og kundernes forhandlingsstyrke. Internetsiden mybanker.dk gør det ligeledes gennemskueligt for kunderne at vælge bank og sammenligne ydelser og renteniveau bankerne i mellem. Den øgede kundemobilitet, og lysten til at skifte banke øger konkurrencesituationen i banksektoren. 5.3 Substituerende produkter Nedenstående afsnit behandler substituerende produkter for de tre forretningsområder L&p: Der er generelt en række alternativer til den almindelige pensionsopsparing. Nogle danskere har måske mistet tilliden til banksektoren efter finanskrisen og ønsker derfor selv at disponere over egen opsparing. Det nuværende renteniveau og lave boligpriser gør det attraktivt at placere pengene i fast ejendom. Det er begrænset, hvad der kan substituere en pensionsopsparing, samtidig kræver de andre alternativer en grundig research, da det kan være dyrt at investere i eksempelvis fast ejendom på et forkert tidspunkt. Den lave grad af substitutionsmuligheder mindsker konkurrenceintensiteten i sektoren. Forsikring: Skadesforsikringsprodukterne er generelt standardiserede produkter, hvorfor de er svære at substituere. Dette betyder, at konkurrenceintensiteten i branchen forøges, og udbyderne bliver derfor nød til at Side 33 af 63

differentiere sig på tilbud, ekstra services for at skabe en præference blandt kunderne. Introduktionen af dobbeltkunde -konceptet hos A.B. er en måde at differentiere sig på. Bank: Det er umildbart svært at forestille sig, hvilke produkter der kan substituere de ydelser som bankerne i dag tilbyder. Som et resultat af finanskrisen har flere muligvis mistet tiltroen til bankerne, og den rådgivning som de har modtaget i forbindelse med investering. En konkurrent til bankernes rådgivning kunne være brug af uvildige rådgivere, som ikke varetager bankernes interesse. Erhvervs- og vækstministeriet har i august 2012 udgivet en rapport, der behandler netop denne problematik i den finansielle sektor. Det Radikale Venstre stillede d 4. marts et forslag til folketingsbeslutning om uvildig rådgivning i finansielle sager forslaget lyder på, at bankerne skal pålægges at opdele deres gebyrer i långivning og rådgivning. Det skal være muligt for kunderne at fravælge bankens rådgivning til fordel for anden rådgivning. Forslaget har således til formål at fremme konkurrencen mellem banker og uvildige rådgivere (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2012). 5.4 leverandørernes forhandlingsstyrke Det vurderes ikke, at leverandøernes forhandlingsstyrke er relevant i konkurrentanalysen, idet koncernen ikke ses som værende afhængig af én leverandør, hverken indenfor l&p, forsikring eller bankvirksomhed. A.B. har i 2011 indgået en aftale med Dell om serverløsninger til datahåndtering. Det vurderes ikke, at Dell er den eneste udbyder på markedet, der kan tilbyde denne løsning. Langt størstedelen af de større IT selskaber vil kunne tilbyde en tilsvarende løsning (Dell, 2011). 5.5 Konkurrencen i branchen Nedenstående afsnit behandler konkurrencesituationen i branchen for de tre forretningsområder. L&p: Konkurrencesituationen indenfor l&p er kendetegnet ved, at markedet består af tre store udbydere, som hver har en markedsandel på over 10 %. Samlet har de fire udbydere en markedsandel på 41,52 % og det øvrige marked 58,48 % (Forsikring Og Pension b, 2012). Dette fremgår af illustration 21 på næste side. Da markedet er koncentreret om få store udbydere og mange mindre udbydere, der hver har en begrænset markedsandel, vurderes der at eksistere monopolitistik konkurrence. Udbyderne differentierer sig ved tillægsydelser til det oprindelige produkt, nemlig pensionsopsparingen. På dette marked er der ingen overnormale profitter. Rivaliseringen i branchen går derfor på tillægsydelser og på selve oplevelsen fremfor kerneproduktet. Dette skyldes, at produktet pensionsopsparing er et forholdsvis homogent produkt. Side 34 af 63

Illustration 21: Markedsandele pensionsselskaber pr. 2011. Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af; Erhvervsorganisationen for forsikringsselskaber og pensionsinstitutter i Danmark. Data hentet til Excel ark. http://www.forsikringogpension.dk/presse/statistik_og_analyse/statistik/selskaber/markedsa ndele/sider/pensionsselskaber-markedsandelse.aspx Af ovenstående fremgår det, at markedet har tre ledende udbydere. I alt er der 31 mindre udbydere på markedet for l&p. Forsikring: Forsikringsbranchen er ligesom l&p præget af tre store udbydere, der tilsammen sidder på 50,04 % af markedet, medens de øvrige udbydere sidder på 49,96 % af markedet. Illustrationen nedenfor angiver de respektive markedsandele (Forsikring Og Pension c, 2012). Illustration 22: Markedsandele forsikring 3 kvartal. 2011. Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af; Erhvervsorganisationen for forsikringsselskaber og pensionsinstitutter i Danmark. Data hentet til Excel ark. http://www.forsikringogpension.dk/presse/statistik_og_analyse/statistik/selskabe r/markedsandele/sider/skadeforsikring_i_alt_kvartalsvise_markedsandele.aspx Side 35 af 63

Det vurderes, at der ligeledes på dette marked er monopolitisk konkurrence, dog kendetegnet ved Topdanmark, Tryg og Codan som de største udbydere. Der er ligesom i pensionsbranchen ingen overnormale profitter. Markedsandelene skal opnås igennem produktdifferentiering og udbud af ekstra services. Med satsningen på dobbelt kunde -konceptet forsøger A.B. at differentiere sig fra konkurrenterne. Produkterne og tillægsydelserne skal differentieres for at opnå en præference blandt kunderne, idet produkterne i sig selv er forholdsvis standardiserede. Det vurderes, at markedsandelene ligeledes kan øges via en intensiv markedsføringsindsats kombineret med innovation. Graden af innovation gør det muligt at skabe et blue ocean, hvor man er den eneste udbyder af et unikt produkt/service. Bank: Der er blevet færre pengeinstitutter med åerne grundet den finansielle krise. Markedet er dog fortsat karakteriseret ved at være domineret af Danske Bank efterfulgt af Nordea. Nedenstående illustrerer markedsandelene målt på arbejdende kapital for de fem største pengeinstitutter i Danmark. Disse tilhører gruppe 1 efter finanstilsynets seneste inddeling. Gruppe 1 er for pengeinstitutter med et arbejdende kapital over 60 mia. kr. (Finansraadet, 2012) Illustration 23: Markedsandel på 2011 for pengeinstitutterne målt på arbejde kapital. Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra Finanstilsynet. http://www.finanstilsynet.dk/da/tal-og-fakta/statistik-noegletalanalyser/noegletal.aspx Side 36 af 63

Grundet den finansielle krise er lysten til at låne penge aftaget. Dette har resulteret i, at kunderne oplever en stigning i gebyrerne hos bankerne. Kunderne har ligeledes oplevet, at behandlingen i banken er blevet dårligere, hvorfor kunderne nu i større grad overvejer at skifte bank. Markedet er karakteriseret ved monopolitisk konkurrence, dog med Danske Bank og Nordea som markedsledere. Pengeinstitutterne differentierer sig på pris, service, rådgivning og skræddersyede løsninger. Der forsøges således at opnå en præference blandt kunder, og dette kan skabes ved at tilbyde eksempelvis specialrådgivning indenfor landbrug eller investering i vindmøller og lignende. Med kundernes oprør mod bankernes gebyrer og behandling af kunder er konkurrencesituationen i branchen intensiveret. Med konkurrencen fra uvildige rådgivere intensiveres kampen om kunderne yderligere. Markedsandele kan opnås ved differentiering og en intensiveret markedsføringsindsats. En satsning på produktinnovation kan skabe en ny niche. Flere banker har i 2012 fusioneret for at tage kampen op med de større udbydere på markedet, og flere fusioner ventes på vej i de kommende år (Mai Zeilund Jessen, 2012). 5.6 Opsamling Koncernens forretningsenheder er karakteriserede ved at have relativt høje indgangsbarrierer, der stiller store krav til kapital. De tre sektorer er ligeledes stramt regulerede af lovgivningen, hvilket gør det besværligt for nye indtrængere at etablere sig på markedet. Den økonomiske krise giver mulighed for konsolidering i banksektoren, hvor flere banker i 2011 og 2012 vækster via opkøb/fusioner. Hos l&p er kunderne mindre mobile, hvilket skyldes den lave interesse for produktet pensionsopsparing. Samtidig indikerer undersøgelser fra 2009, at unge generelt ikke interesserer sig for pensionsopsparing grundet kompleksiteten i produkterne. Nyere undersøgelser peger på, at unge, grundet finanskrisen, er blevet mere bevidste om pensionsopsparinger. Kundernes mobilitet vurderes fortsat lav. Hos forsikrings- og bankkunder ses en øget mobilitet, idet kunderne er blevet mere bevidste om pris og services. Da størstedelen af omsætningen kommer fra skadesforsikring er det derfor essentielt at beholde kunderne i forretningen. Kunderne har indenfor bank og forsikring en stor forhandlingsstyrke. Det vurderes vanskeligt at substituere koncernens produkter indenfor l&p, forsikring og bank. Idet der kun er få muligheder på markedet, som kan substituere disse services. Truslen vurderes derfor som værende lav. Det er svært at differentiere sig på standardprodukter, så derfor forventer kunderne noget mere end selve kerneydelsen i produktet. Leverandørernes forhandlingsstyrke vurderes til at være ikke eksisterende. A.B. koncernens forretningsenheder befinder sig på et marked, hvor der er monopolitisk konkurrence. Dog er sektorerne præget af enkelte udbydere med markedsledende positioner. Markedet er ikke præget af overnormale profitter. Konkurrencen på markedet går blandt andet på pris, ekstra services, rådgivning og innovation. Fælles for forretningsenhederne er, at kampen om kunderne skal vindes ved at være innovativ, Side 37 af 63

og opdage uberørte nicher. Kunderne i dag er prisbevidste og forlanger mere end selve kerneydelsen. Trenden indikerer at der bliver færre konkurrenter, og konkurrencen om kunderne intensiveres. 6. Regnskabsanalyse Nærværende afsnit omhandler koncernen og de enkelte forretningsenheders finansielle stilling fra 2007 2011. Koncernens samlet regnskab er vist i bilag 4. 6.1 A.B. Koncernens finansielle stilling Nedenstående afsnit indeholder en kort regnskabsanalyse af A.B. Koncernen. Alle tallene er i mio. kr. med mindre andet er angivet. Koncernen formår i 2007 før finanskrisen at realisere et resultat efter skat på 714 mio. kr. I dette år er bankdelen stadig rentabel og bidrager med et resultat på 196 mio. kr. I årerne efter finanskrisens indtog kæmper koncernen med tab og nedskrivninger i bankdelen, som er den primære årsag til den negative udvikling i årets resultat. Det primære forretningsområde, skadesforsikring, udvikler sig positivt fra 2007 2011, hvor indtægterne i forhold til 2007 er stigende. Dette er ligeledes i overensstemmelse med ledelsens ønske om, at indtægterne hovedsageligt skal komme fra det primære forretningsområde. Det fremgår af bilag 4, at koncernomsætningen hovedsageligt kommer fra skadesforsikring. Indtægterne i banken falder fra 2008 og frem til 2011, og i de seneste regnskabsår er indtægterne i forhold til 2007 faldet med 30,19 % eller til indeks 69,81. De faldende indtægter kan ligeledes tilskrives finanskrisen samt ledelsens ønske om at reducere risikoen og andelen af udlån. Finanskrisen og de generelle makroøkonomiske forhold har resulteret i, at bankens resultat er forværret mellem 371,43 % 996,94 % i forhold til 2007. I 2011 er bankens resultat faldet med 688,78 % i forhold til 2007. De seneste års negative udvikling i årets resultat bevirker ligeledes, at egenkapitalforrentningen i koncernen forværres og er negativ i perioden 2008 2011. 6.2 A.B. skadesforsikring finansielle stilling I nærværende afsnit behandles skadesforsikrings-divisionens finansielle stilling, som sammenlignes på udvalgte nøgletal med de største konkurrenter Tryg, TopDanmark og Codan (Alm Brand A/S i, 2012). Som nævn tidligere er skadesforsikring det primære forretningsområde, og koncernens cash cow. I bilag 5 er års resultaterne fra skadesforsikring illustreret. Af bilag 5 fremgår det, at bruttopræmie-indtægterne har udviklet sig stabilt fra 2007 2011. I det seneste regnskabsår er bruttoindtægterne således steget med 4,24 % i forhold til 2007 til 4772 mio. kr. Det er primært brand & løsøre forsikringer til privat og erhverv, der hver bidrager med ca. 25 % af de samlede bruttopræmieindtægter. Det er dog også her, at de største erstatningsudgifter i 2011 er at finde. Erstatningsudgifterne er svagt stigende fra 2007 2011, og dette kan eksempelvis skyldes ændrede vejrforhold. Det kan heller ikke udelukkes, at den økonomiske krise ligeledes har påvirket erstatningsudgifterne, idet der blandt andet har været et stigende antal af sager om forsikringssvindel. Erstatningsudgifter i 2011 er kun steget med 149 mio. kr. siden 2010. Dette skyldes, at A.B. er genforsikret mod det skybrud, der ramte Danmark i juli måned 2011. Skaderne i forbindelse med Side 38 af 63

skybruddet var estimeret til at udgøre ca. 630 mio. kr, heraf modtaget genforsikring for 555 mio. kr. = 75 mio. kr. + gentegning 74 mio. kr.= samlet påvirkning 149 mio. kr. En genforsikringskontrakt kan sammenlignes med et finansielt instrument, hvor man på kapitalmarkeder forsøger at hedge sin risiko, det samme gør forsikringsselskaberne mod vejrlige forhold. De forsikringsmæssige driftsomkostninger er reducerede i perioden 2008 2011. Koncernen har siden finanskrisen forsøgt at reducere omkostningerne igennem organisationstilpasninger, hvorfor reduktionen i omkostningerne kan forklares (Alm Brand A/S b, 2012). Det forsikringstekniske resultat bliver i 2011 påvirket af et positivt resultat af genforsikring på 207 mio. kr. Det er ikke ualmindeligt, at en eventuel gevinst mellem det direkte forsikringsselskab og det indirekte forsikringsselskab deles mellem parterne (Finanstilsynet). Det forsikringstekniske resultat er således det bedste siden 2007. Resultatet før skat er ligeledes det bedste siden 2007 I det seneste regnskabsår formår skadesforsikring at levere et resultat på 460 mio. kr., hvilket er en klar forbedring i forhold til 2008-2010. Resultatet i 2011 kunne dog være forbedret yderligere, hvis der var opnået et højere investeringsafkast. Den økonomiske krise kan tilskrives en tilbagegang i investeringsafkastet, idet der er større usikkerhed og volatilitet på de finansielle markeder. I 2007, før finanskrisen, er der opnået et investeringsafkast på 153 mio. kr. Af bilag 6 fremgår det, at A.B. Forsikring har øget en bruttoerstatningsprocent. Denne er steget med 1,06 % i forhold til 2009. Tryg og TopDanmark har i 2011 en lavere bruttoerstatningsprocent, men målt relativt i forhold til tidligere år er disse steget med hhv. 1,09 % og 1,07 %. Hos Codan er bruttoerstatningsprocenten steget til 86 %, hvilket er en stigning på 1,14 % i forhold til 2009. Effekten af organisationstilpasningerne slår igennem i selskabets bruttoomkostningsprocent, som i 2011 udgør 15,20 %. Denne ligger på et konkurrencedygtigt niveau i forhold til Tryg og Codan. A.B. er således kun overgået af TopDanmark, som også i 2011 har den laveste combined ratio blandt selskaberne. Til ovenstående bør tilføjes, at A.B. og TopDanmark står stærkt på markedet, idet begge selskaber har tilpasset organisationen således omkostningerne minimeres og bruttoomkostningsprocenten falder. Selskaberne har to startegier; de kan vælge at følge for at nedbringe combined ratio yderligere. Selskaberne øger indtjeningen ved at holde omkostningerne nede, hvilket betyder, at de ikke er forpligtede til at følge de andre selskabers præmiestigninger. Dette bevirker, at selskabet bliver konkurrencedygtigt på prisen når de øvrige konkurrenter sætter prisen op, hvorfor dette kan skabe en ny kundetilgang fra de øvrige selskaber, hvilket øger brutto præmieindtægterne. En anden strategi er at følge den generelle prisudvikling og sætte priserne op ligesom konkurrenterne. Dette vil hurtigt slå igennem på combined ratio, hvis omkostningerne stadig holdes nede, og kunderne bliver i forretningen. A.B. bliver i 2011 overgået af TopDanmark, hvad angår forrentningen af egenkapitalen på hhv. 14,90 % og 16,80 %. Begge selskaber vurderes dog at have en væsentlig bedre forretning, end hvad der kunne opnås i alternativ rente ved placering af midlerne i kapitalmarkederne. Dette kan imidlertid ikke helt sammenlignes grundet de forskellige risici. Side 39 af 63

På operating ratio overgås A.B. ligeledes af Topdanmark i 2011. Nøgletallet bliver udregnet på samme måde som combined ratio, dog med den undtagelse, at investeringsafkastet lægges til bruttopræmieindtægterne i nævneren (Finanstilsynet a, 2011). Jo lavere operating ratio desto bedre årsresultat. Tallene for 2011 er hhv. 91,20 mod 89,20. Hos A.B. er operating forbedret væsentlig fra tidligere 98 i 2010. Dette skyldes i høj grad et bedre genforsikringsresultat samt et lavere omkostningsniveau. Et positivt afløbsresultat betyder, at det beløb der er hensat til tidligere skader er større end de faktiske udbetalinger i forbindelse hermed. En for stor hensættelse binder likviditeten, medens en for lille hensættelse vil mindske egenkapitalen, idet skaderne skal dækkes. Af bilag 6 fremgår det, at alle selskaberne har hensat mere end der er udbetalt. Solvensdækningen angiver, hvor meget basiskapitalen udgør i forhold til kapitalkravet, som fastsættes igennem lov om finansiel virksomhed og BEK nr. 966 af 12/10/2009 om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber (Retsinformation, 2009). Alle selskaberne har som minimum en basiskapital, der er to gange større en kapitalkravet i 2011. Som et resultat af finanskrisen indføres fra 2014 nye skærpede krav til forsikringsselskaberne i EU, det såkaldte solvency II (EU-Komissionen, 2011). Dette skal sikre bedre sammenhæng med kapitalkravet, og den risici som den pågældende virksomheder påtager sig. 6.3 A.B. L&p finansielle stilling I nærværende afsnit analyseres A.B. L&ps finansielle stilling på udvalgte nøgletal 2009-2011. Nøgletallene sammenlignes med markedslederne indenfor L&p. I bilag 7 er forretningsenhedens resultater opgivet for 2007-2011, medens nøgletallene er vist i bilag 8. Som det fremgår af bilag 7 er præmieindtægterne i forhold til 2007 faldet med ca. 3,47 %, dog vurderes det, at præmieindtægterne har udviklet sig stabilt i perioden. Det fremgår ligeledes, at investeringsafkastet i forhold til 2007 er væsentligt forbedret, og når højeste niveau i perioden i 2011. Investeringsafkastet i 2011 er forbedret grundet faldende renter og værdiregulering på selskabets ejendomme. Der er i 2011 noteret et tab på 10,3 % på aktier, primært på danske aktier. (Alm Brand A/S b, 2012). Udgifter til forsikringsydelser ligger en anelse over niveauerne 2007 2009, men har udviklet sig stabilt i forhold til året tidligere i 2010. A.B. mener dog, at forsikringsydelserne ligger på et for højt niveau og bør nedbringes (Alm Brand A/S b, 2012). I 2011 fremgår det, at livsforsikringshensættelserne udgør 401 mio. kr., hvilket et det højeste i perioden. Dette kan skyldes, at selskabet ikke hat afsat nok midler til at varetage forpligtelserne overfor kunderne. Regnskabet for 2011 er positivt påvirket af ændringer i det kollektive bonuspotentiale. Dette betyder, at pensionsselskabet har hensat et større beløb end først antaget til det kollektive bonuspotentiale. Dette skyldes formentligt, at der i 2011 er opnået et godt investeringsafkast, hvorfor der i mindre grad er brug for udjævning af kundernes gennemsnitsrenteprodukter, hvormed ændringerne i det kollektive bonuspotentiale påvirker årets resultat positivt. Det samlede resultat efter skat har udviklet sig særdels positivt i forhold til 2007, men er forringet i forhold til årene 2009 og 2010. i 2011 ender L&p på et samlet resultat efter skat på 105 mio. kr., hvilket af ledelsen betragtes som tilfredsstillende markedsforholdene taget i betragtning (Alm Brand A/S b, 2012). Side 40 af 63

Når A.B. sammenlignes med markedslederne indenfor branchen fremgår det af bilag 8, at L&p opnår det andet højeste afkast efter pensionsafkastskat i 2011, kun overgået af PFA. Egenkapitalforrentningen hos A.B. er faldet fra 2010 til 2011, men forrentningen af egenkapitalen ligger alligevel på det højeste niveau sammenlignet med konkurrenterne. Forrentningen er på 14,70 %. I 2011 er det kun PFA, som opnår en højere forrentning af kundernes midler. Hos PFA er denne på 10,50 %, medens den hos A.B. er på 6,90 % Af regnskabet i bilag 7 fremgår det, at de forsikringsmæssige driftsomkostninger i 2011 er faldet i forhold til tidligere år, hvilket kan henføres koncernens organisationstilpasninger, og øget fokus på lønsomhed og effektivitet. Dette slår igennem på L&ps nøgletal for omkostninger pr forsikret, som for A.B. ligger på det laveste niveau i forhold til konkurrenterne. Dette betyder også, at selskabet er førende på combined ratio. Selskabets operating ratio overgås i 2011 kun af Nordea. 6.4 A.B. Bank finansielle stilling I nedenstående afsnit behandles A.B. Banks finansielle stilling i perioden 2007-2011 og sammenlignes ligesom de øvrige forretningsenheder med konkurrerende selskaber indenfor samme branche på en række udvalgte nøgletal for perioden 2009 2011. Som nævnt tidligere i rapporten har netop banken trukket koncernregnskabet ned og hermed bidraget til en større debat om en eventuel afskaffelse af bankdelen. Som det fremgår af bilag 9, er bankens renteindtægter faldet fra 2009 og frem til 2011. I forhold til 2007 er renteindtægterne faldet med ca. 28 %, og udgør i 2011 867 mio. kr. Det ses, at renteindtægterne falder kraftig efter finanskrisen i 2008. Det fremgår ligeledes, at gebyr- og provisionsindtægterne er faldet i perioden, og de ligger i 2011 på det laveste niveau for perioden. Resultatet før omkostninger er i 2011 faldet med ca. 80 % i forhold til 2007, hvilket især skyldes øget kursreguleringer kombineret med faldende indtægter i banken. Omkostningerne er i 2011 på et forholdsvist lavt niveau, hvilket skyldes koncernens tilpasning af organisationen. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender har påvirket det samlet regnskab for banken negativt siden finanskrisen i 2008. Nedskrivningerne stiger til 1451 mio. kr. i 2009, hvilket er det højeste i perioden. En del af forklaringen findes i koncernens eksponering overfor landbruget og ejendomsinvesteringer. I fjerde kvartal 2011 har A.B. ændret praksis for nedskrivninger på ejendoms- og landbrugsengagementer, således at de nu følger finanstilsynets seneste praksis på området, dette har medført yderligere nedskrivninger på 400 mio. kr. (Alm Brand A/S b, 2012). I 2011 er bankens resultat efter skat på - 918 mio. kr., hvilket bevidner om en bank i fortsatte problemer. Udlånene er i perioden faldet fra 18.006 til 10.393 mio. kr. Dette skyldes koncernens ønske om at mindske sin eksponering og tab på udlån fremadrettet. De ændrede markedsforhold har ligeledes medført, at bankerne har strammet deres udlånspolitik, hvorfor vi ser en reduktion i udlånene. Side 41 af 63

Selskabets balance er i forhold til 2007 reduceret med 3.995 mio. kr. En årsag til dette ligger i, at banken ønsker at afvikle den ikke fortsættende del af udlånsporteføljen så hurtigt som muligt, dog under hensyn til kunder og A.B. En forklaring på bankens nuværende og tidligere økonomiske situation søges belyst igennem udvalgte nøgletal fra finanstilsynet i bilag 10. I henhold til lov om finansiel virksomhed 124, skal pengeinstitutterne opretholde en solvensprocent på mindst 8 %. Af bilag 10 fremgår det at A.B. Bank i perioden 2009 2011 har opretholdt en solvensprocent omkring 16 %, hvilket er det dobbelt af hvad lovgivningen kræver. Ingen af de konkurrerende virksomheder har i perioden haft problemer med at opfylde solvenskravet. Hos A.B. er solvensprocent væsentlig forbedret efter at banken i september 2009 modtog et statsligt kapitalindskud på 856 mio. kr. i forbindelse med bankpakke II. Lånet forrentes med en nominel rente på 11 % p.a. Lånet kan frem til d 24. september 2014 indfries til kurs 100 (Alm Brand A/S k, 2009). The European Banking Authority har i deres seneste stresstest af de europæiske banker fastsat en kernekapitalprocent på mindst 9 %. (European Banking Authority, 2011). Af bilag 10 fremgår det at A.B., og Nordea ligger tæt på mindstekravet på 9 % medens Danske Bank i 2011 opnår den højeste kernekapitalprocent. Jo højere kernekapitalprocent desto bedre er banken rustet mod tab, og ændringer i den globale økonomi. Bankens egenkapitalforretning er i hele perioden negativ, hvilket skyldes de nedskrivninger som banken har, måtte tage som konsekvens af finanskrisen. Det yderligere fald i forretningen i 2011, kan henvises til øget nedskrivninger på 400 mio. kr. Indtjeningen pr omkostningskrone ligger for A.B. i 2011 på 0,08, hvilket bør anses som utilfredsstillende i forhold til konkurrenterne. De øvrige konkurrenter har alle en indtjeningen over 1 kr. pr omkostningskrone i hele perioden. Nedskrivningerne i A.B. kombineret med faldende renteindtægter er blandt hovedårsagerne hertil. Bankens renterisiko angiver, hvor stor en del af kernekapitalen der tabes, hvis renten stiger med 1 procentpoint. I 2011 har A.B. og Nordea en negativ renterisiko. Hos A.B. har man på koncernniveau indsat en risikokomite, der dagligt skal overvågne koncernens risici på de finansielle markeder. Den negative renterisiko kan tilskrives en stram styring af koncernens risici, samtidigt med at man via finansielle instrumenter har formået at afdække sine positioner (Alm Brand A/S j, 2011). Valutapositionerne angiver hvor stor en andel positioner i fremmede valuta udgør af kernekapitalen. Jo større valutaposition desto mere eksponeret er banken overfor ændringer i valutakurserne. Af bilag 10 fremgår det at Nordea og Danske bank har en mindre valutaposition, og hermed en lavere valutarisiko. I lov om finansiel virksomhed 152 fremgår at pengeinstituttet skal have en forsvarlig likviditet. Minimumskravet er i henhold til lovgivningen 10 %. A.B. har den største overdækning, hvilket bevidner om at bankens likviditetsberedskab er på et tilfredsstillende niveau set i forhold til konkurrenter og den gældende lovgivning. Dette indikerer også at banken er klar til implementeringen af de nye krav om Side 42 af 63

solvens jf. Basel III og solvens II. Den høje overdækning skyldes primært at der i 2010 blev udstedt statsgaranterede obligationer for i alt 6 mia. kr. i forbindelse med bankpakke 2 (Alm Brand A/S b, 2012). Summen af store engagementer er defineret som engagementer der udgør mere end 10 % af baskapitalen. For A.B. Bank er der i alt 5 engagementer som alle kan relateres til finansiering af en række større ejendomsprojekter (Alm Brand A/S j, 2011). En nedbringelse af summen af store engagementer vil alt andet lige mindske risikoen for tab, og gøre koncernen mindre sårbar overfor enkelte engagementer. Af bilag 10 fremgår det at Jyske Bank har fjernet risikoen ved større engagementer. A.B. Bank bør i 2012 forsøge at nedbringe andelen yderligere, da det vurderes at den høje andel fortsat udgøre en stor risiko for banken. I 2011 er andelen på 68 %. A.B. Bank har i 2011 været hårdest ramt af årets nedskrivninger. I 2011 er nedskrivninger på 6 % medens de konkurrerende virksomheder ligger i omegnen af 1 %. Bankens strategi er at nedbringe udlånene fremadrettet for at undgå nye tab og nedskrivninger, hvorfor dette forklarer den negative udvikling i udlånsvæksten. Risikomæssigt vurderes dette at være en fornuftig beslutning, idet det er vigtigt at få afviklet den eksisterende portefølje uden at påtage sig ny risiko. Bankens udlån i forhold til egenkapital, kan sammenlignes med hvor gearet banken er på udlånssiden. Jo mindre andel i udlån i forhold til egenkapital desto bedre. Der skal med andre ord være tilstrækkelig egenkapital til at dække evt. tab på udlån. A.B. Bank har den laveste andel af udlån i forhold til egenkapital i 2011. Den lave andel skyldes koncernens førnævnte strategi om at mindske udlånene. 6.5 Opsamling Koncernen har i perioden 2007 2011 oplevet fremgang indenfor både skadesforsikring, l&p. Koncernens likviditet kommer fortsat fra skadesforsikring som har udviklet sig på et tilfredsstillende niveau i forhold til konkurrenterne. Organisationstilpasningerne i koncernen er mærkbare i de enkelte forretningsenheder, og i skadesforsikring har dette medført at man er blandt branchens bedste på combined ratio. I L&p hører A.B. til blandt de bedste i branchen, hvad angår afkast og forrentning af egenkapitalen. Resultatet i l&p er forbedret væsentligt i forhold til 2007, dog er der en mindre tilbagegang i 2011 sammenlignet med 2009 2010 Bankens renteindtægter er faldet med ca. 28 % i forhold til 2007. Nedskrivningerne trækker fortsat det samlet regnskab for banken ned. Banken har siden finanskrisen i 2008 været ramt af store tab og nedskrivninger på landbrug og ejendomsprojekter. Der er i 2011 nedskrevet ekstra 400 mio. kr. hvilket skyldes ændret praksis på området. De store tab i banken bevirker at A.B. på en lang række nøgletal er dårligere end konkurrenterne. Banken har stadige betydelige udgifter til det statsgaranteret lån som banken fik i 2009 på 856 mio. kr. med en rente på 11 % p.a. Med dette kapitalindskud vurderes banken at være klar til nye og skrappere krav jf. Basel III mv. Der vurderes fortsat at være en stor risiko for yderligere tab og nedskrivninger på bankens engagementer. Summen af store engagementer vurderes fortsat at udgøre en væsentlig risiko da denne er på 66 %. Samtidig er bankens eksponeret mere end konkurrenter overfor ændringer i fremmede valuta. Nedskrivningerne i banken er i perioden 2009 2011 fortsat på det højeste niveau sammenlignet med Side 43 af 63

konkurrenterne. Netop nedskrivningerne er svære at forecaste, hvorfor også bankens resultat de kommende år vil være svingende. Generelt er banken afhængig af en forbedring i de underliggende konjunkturer. Side 44 af 63

7. Opsamling på A.B. koncernens interne og eksterne situation I nedenstående er A.B. koncernens væsentligste stærke, svage sider samt muligheder og trusler opsamlet i en SWOT model, som opsamling på opgavens analyserende del. 7.1 Modelangivelse af koncernens interne- og eksterne situation, samt muligheder og trusler Illustration 24: Alm. Brand koncernen SWOT Model Stærke sider (Strengths) Interne situation Svage sider (Weaknesses) Kilde: Egen tilvirkning - Veletableret infrastruktur - Tilpasset organisation til de nye markedsforhold - Dobbelt kunde konceptet - Ændret strategi der satser på skadesforsikring (back to basic) - Stærkt brand - Bredt produktsortiment - Grundig uddannelse af medarbejderne - God indtjening i forsikring samt liv & pension - Afvikling af udlånsporteføljen i banken - Forsikring er best in class på combined ratio - Solidt afkast i liv & pension - Bank og forsikring er klar til skærpet krav fra Basel III og Solvency II - Markedsledende indenfor forsikring Eksterne situation Muligheder (Opportunities) - Flere unge sparrer op til pensionen - Fortsat lavt renteniveau - Flere anvender banken på mobilen - Lovgivningen - Konsolidering i banksektoren - mere fokus på pensionsopsparing - Øget konkurrence på koncernens forretningsområder - Banken er ikke rentabel - Ikke nogen egentlige kernekompetencer - Høj rente på lån af hybrid kernekapital - Summen af store engagementer i banken bør nedbringes - Afskrivningerne i banken er fortsat for høje - Faldende renteindtægter i banken Trusler (Threats) - Stigende antal sager om forsikringssvindel - Vejrlige forhold - Ingen udsigter til bedring i økonomien det kommende år - Fortsat stor politisk og økonomisk usikkerhed - Udløb af afdragsfrie lån - Lovgivningen - Ældrebyrden - Kunderne er blevet mindre loyale indenfor bank og forsikring - Øget konkurrence på koncernens forretningsområder - Truslen fra substituerende produkter Side 45 af 63

8. Konklusion A.B. koncernen bør fokusere på omsætningen og indtjeningen i skadesforsikring. Nedskrivningerne i banken er svære at forudsige og koncernen er således afhængig af at skadesforsikring skaber et solidt resultat der sikre koncernens likviditet. Koncernen skal således back to basic Den øgede kundemobilitet indenfor skadesforsikring, gør det nødvendigt for A.B. at fastholde de nuværende kunder i forretningen. Dette kan gøres ved at implementere forskellige loyalitetsprogrammer, der gør det fordelagtigt for kunderne at blive hos A.B. Koncernens seneste organisationstilpasninger har slået igennem på bundlinjen hos skadesforsikring, hvilket som nævnt tidligere har medført én af de laveste combined ratios i branchen. Denne omkostningsreduktion bevirker at koncernen ikke er nødsaget til at hæve præmierne for at dække omkostningerne. Det vurderes at koncernen muligvis kan øges kundetilgangen, og hermed præmieindtægterne ved at holde prisen konstant, når de konkurrerende udbydere varsler prisstigninger. Som koncernen har fremlagt i årsrapporten for 2011, så bør alle risici i banken minimeres, da der stadig er stor politisk og økonomisk usikkerhed omkring krisen i Europa. Banken bør ikke indgå i nye risikofyldte investeringer, og udlånspolitikken skal fortsat holdes stram. Koncernen skal således arbejde sig hen mod at blive mindre bank, og mere forsikringsselskab. Banken bør stadig beholdes i koncernen, da denne skaber synergi i mellem de øvrige forretningsenheder, og understøtter satsningen på dobbeltkunde konceptet. En lukning af banken vil medfører en kundeafgang fra forsikring. L&p bidrager med en stabil indtjening, og det vurderes at koncernen bør forsøge at øge markedsandelene. På netop dette område er A.B. ét af de bedste selskaber i branchen målt på bl.a. afkast af kundernes midler. Det vurderes at A.B. på dette punkt har en konkurrencemæssige fordel, som de bør udnytte til at få nye kunder. Koncernen vil igen blive rentabel, når oprydningen i A.B. Bank er færdig. Banken er stadig eksponeret overfor yderligere tab og nedskrivninger på udlån, alt afhængig af konjunkturerne. Banken skal så hurtigt som muligt tilbagebetale den dyre funding der er optaget i forbindelse med bankpakke II. Samtidig bør andelen af store engagementer mindskes, da denne udgøre en betydelig risiko for tab. Det har ikke været muligt at identificere én egentlig kernekompetence hos A.B. Selskabet har en lang historie, og en stor erfaring med skadesforsikring, som har været koncernens varemærke de seneste mange år. Det vurderes ikke at A.B. skadesforsikring udskiller sig væsentlig fra de øvrige konkurrenter på forsikringsdriften, koncernen har derimod en unik måde at kombinere forsikring, l&p samt bankvirksomhed. En klar fordel ligger således i koncernens store sortiment af finansielle produkter. Det vurderes at koncernen er på rette spor, og at ledelsen har iværksat de fornødne handlinger der skal sikre at koncernen i fremtiden kan klare sig i et marked, der er præget af øgede konkurrence, og samtidig indeholder en stor usikkerhed grundet krisen i Europa. Formår ledelsen af styre koncernen igennem krisen så vurderes det at koncernen fremover vil står stærkere både finansielt og konkurrencemæssigt. Side 46 af 63

Refleksion Illustration 25: Refleksion og evalueringsproces Side 47 af 63