HVORFOR ER SPROGET VIGTIGT? LIDT OM DEN SPROGLIGE UDVIKLING, OG HVORDAN VI ARBEJDER MED AT GIVE ALLE, BÅDE ET- OG TOSPROGEDE BØRN DET BEDSTE AFSÆT I DERES SPROGLIGE UDVIKLING. Sprog er nøglen til verden Citatet er hentet fra en artikel i Børn og Unge, men fortæller meget præcist, hvorfor det er så vigtig at have fokus på sproget, i barnets udvikling. Sprogkundskaber påvirker læring på alle områder, især hvordan vi tænker sproget er således et vigtigt værktøj i udviklingen. Vi bruger sproget til at udtrykke følelser, empati, intentioner, og motivation. I løsning af konflikter er sproget helt centralt. I 2007 udarbejdede Århus Kommune en Handlingsplan for sprog og læsning, og i 2011 lancerede Socialministeriet Sprogpakken. Denne skærpede indsats er udarbejdet på baggrund af nyere forskning, som bygger på, at sproglig udvikling hænger tæt sammen med børnenes senere læse- og skriveudvikling. Jo mere sprog og kendskab til skriftsprog børnene får med i rygsækken, des hurtigere knækkes den alfabetiske kode, som er en forudsætning for den senere læsning. Den sproglige udvikling (I meget korte træk): Fra børnene er helt små er de i en rivende udvikling sprogligt. Det helt lille barns sprog består af lyde, som danner grundlag for den senere orddannelse. Ord er opbygget af lyde (fonemer). Barnet hører lydene som en sammenhængende masse, og skal heraf udlede enkeltstående ord i sammenhængen. Fx at Erdusulten er Er du sulten. De skal lære at afkode betydning af ordene, at sulten betyder det samme uanset hvem der siger det. De skal lære betydningen af tonelejet og intentionen. Bliver det sagt sødt, vredt, spørgende eller opfordrende? Et barn på 2 år har i gennemsnit et ordforråd på ca. 200 ord. Ord som de kan forstå (receptivt), og en hel del de kan udtrykke (produktivt). Det går virkelig stærkt med ordtilegnelsen, og man kalder denne periode Ordspurten. Så begynder barnet at sætte ord sammen til små sætninger. Senere kobles grammatikken på (bøjning af ord i tid, ental/flertal, tillægsord mv.). Udover dette læres kommunikationens spilleregler at tale efter tur, at bruge sproget hensigtsmæssigt til at udtrykke følelser og behov, at tage hensyn til andre, at kunne lege og forhandle legetøj og roller, at kunne fortælle om oplevelser der er sket og skal ske (metasproglig udvikling) osv. Det tidlige skriftsprog: Skal vi lære børn at skrive allerede i vuggestue og børnehave? Ikke i undervisningsforstand. Udgangspunktet er, at det foregår i noget barnet er optaget af her og nu, og som sådan, noget barnet har en naturlig nysgerrighed og interesse for. Vi vækker blot interessen på en vedkommende og naturlig måde, på samme måde som det talte sprog er det. Sprog og skriftsprog følges ad. Børn lærer fra helt små, at tekst
betyder tale, og at teksten fastholder en betydning, uanset hvem der læser for dem. Vi læser bøger for dem, som de selv lærer at læse. Hvor ofte ser vi ikke børn sidde at læse for sig selv eller andre? De efterligner de voksne, og peger på teksten i læseretningen, og kan huske teksten. Børn møder tekst alle steder. I butikker, på emballage og mange andre steder. De lærer at aflæse logoer. De fleste børn kender vist McDonalds berømte M, og sikkert mange andre. I garderoben ser de hver dag deres navn på skrift. Børn ser de voksne skrive, og ved at tale højt om det vi skriver (fx når vi skriver breve, huskesedler, navn på ting, skriver på tavler m.m.), vækkes interessen på en vedkommende og naturlig måde for børnene. I børnehaven laver vi af og til ordkort, med udgangspunkt i det der er nært og kært. Når børnene tegner far og mor, søskende, dem selv, Lynet, prinsesse, et dyr, eller det de er optaget af her og nu, skrives ordet på et ordkort som barnet får. Det betyder noget for børnene. De føler værdsættelse og betydning af deres præstation, ligesom en kopiering, eller rettere genskabelse af ordet, giver mestringsglæde. Ofte legeskriver børnene, og det er vigtigt at spørge dem, hvad de har skrevet. For dem er det meningsfyldt og har betydning. Senere bliver legeskrivningen til små symboler, og næste skridt er de egentlige bogstaver. Nogle eksempler på skriftsprog i praksis: I vuggestuen introduceres børnene for skriftsproget med både navn og foto på deres egen stol, ligesom de også har i deres garderober. Hvert barn har et lamineret A4 ark med foto og navn på. Dette bruges til formiddagssamlingen på den måde, at den voksne holder et ark op, peger på navnet i læseretningen og siger Her står Peter, er han her i dag? Børnene oplever ikke bare det er bogstaver, men deres eget navn, og at det betyder noget, ligesom de begynder at affotografere eget navn. I børnehaven er der billeder på tavlen af alle mariehøns og markmus, sammen med navnekort. Disse bruges på forskellig måde. I starten handler det om, at kunne finde sit eget navn i blandt alle navne der ligger foran dem, og så placere det på tavlen ved billedet. Vores erfaring er, at de hurtigt har tillært sig også andre børns navne, og kommenterer bogstaver de kender fra eget navn, og der er rigtig mange bud på, hvordan de afkoder navnekortene. Er det et kort eller langt navn? Er der to navne på samme kort? Børnene er rigtig kreative i deres løsninger. I førskolegruppen arbejdes der med skriftsprog på flere forskellige måder. Et eksempel er at planlægge indholdet af samlingen, sammen med børnene. Der bliver sat ordkort på det der skal ske den dag. Fx Synge, Læse osv. Børnene lærer hurtigt at afkode ordene, og er nået til at kunne se nye ord i ordet. Fx at der også står Is i ordet Spise. Et andet eksempel er Ugens ord. Ordet er skrevet på ordkort der ligger foran børnene når de spiser. Igennem hele ugen vil samtalen under spisningen bl.a. handle om, hvad betyder ordet? Er der andre ord der betyder det samme (synonymer- eks.: Er der andre ord der betyder det samme som Flot )? Kan samme ord betyde forskellige ting (homonymer- eks.: En slange kan både være et krybdyr men også til vand)? Hvad er det modsatte af ordet (antonym eks.: kold/varm) osv.
I børnehaven har vi arbejdet med skriftsproget et stykke tid nu. De foreløbige erfaringer viser: - At børnene gør det fordi de har lyst, og har en naturlig nysgerrighed. Det er lidt af voksenverdenen der åbenbarer sig for dem. - At børnene føler det er vedkommende, og tager udgangspunkt i dem selv og det de er optaget af. - At børnene er videbegærlige, og spørger om det de vil vide mere om. De beder selv om ordkort, kommenterer bogstaver eller ord de kender spontant. - At de voksne synes det er spændende, og har implementeret det som en naturlig del i hverdagen. - At de voksne følger børnene i deres udvikling, og giver mulighed for nye udfordringer. De voksnes rolle: Sprog læres i samspil med andre, men barnet har brug for hjælp fra voksne. Det er de voksne der omgiver barnet, både hjemme og i institutionen, der har ansvaret for barnets sproglige udvikling. Sprogpakkens Understøttende sprogstrategier giver et rigtig godt afsæt til de daglige samtaler med barnet. Eksempelvis: Følg barnets interesse (det der optager barnet her og nu), brug åbnende spørgsmål (spørg også om noget andet end det I kender svaret på), vent på barnets svar, fortolk og udvid det barnet siger (eks. Se bold, Ja, vil du spille bold ), hjælp med at sætte ord på og forklar de ord barnet ikke kender i forvejen, relater til noget barnet kender, leg med sproget når det er muligt (rim/remser, sange og sanglege) osv. Vi sætter fokus på sproget i hverdagssituationerne. Vi sætter sprog på det vi gør i situationen (Til samling med forskelligt indhold, spisning, garderoben, på puslebordet ved bleskift osv). Vi inviterer til dialog, med oprigtig interesse for det barnet har på hjerte, og med spørgsmål at give barnet lyst til at fortælle mere og bruge sproget mest muligt. Et par eksempler på praksis i institutionen: At spille billedlotteri er ikke bare hyggeligt tidsfordriv. Der er megen læring og udvikling i denne aktivitet. Fx bliver en brik med et flag til det danske flag, som hedder Dannebrog. Det kan udvikle sig til ord vi leger med og undres over, og som vi sammen må undersøge bagefter. Hedder det somaliske flag så Somali-brog? Et andet eksempel er at læse historier. De svære ord forklares og vises konkret (fx sukker både er noget man kan gøre, og noget man kan spise, og hvordan gør vi, når vi snubler osv.) Næste gang historien fortælles, inddrages børnene med det de husker fra sidst. Næste gang igen, kan barnet måske fortælle med og overtage fortællingen. Denne oplæsningsform kaldes dialogisk oplæsning. Sprogvurdering: I 2007 vedtog Socialministeriet, at forældre til alle børn med dansk som modersmål mellem 3 og 3,4 år skal tilbydes en sprogvurdering af barnet. Det er et tilbud, men Århus Kommune opfordrer alle til at deltage, således at alle børn får den bedst mulige støtte i deres videre sprogudvikling, og så tidligt som muligt.
Sprogvurderingen giver et billede af barnets udviklingstrin, og et godt udgangspunkt for de næste udfordringer vi kan give barnet. En sprogvurdering involverer forældre, som skal observere deres barn, og på udleverede papirer afkrydse det de oplever. I børnehaven udføres vurderingen af en voksen barnet kender og er tryg ved, primær pædagogen. Resultatet af en sprogvurdering indsendes til sprogkonsulenten i Børn og Unge afdelingen, og bruges statistisk. I 2012 skærpedes den frivillige deltagelse til, at hvis personalet har en bekymring om et barns sproglige udvikling, så kan forældre ikke modsætte sig det, og hvis de hindrer at det bliver udført, kan der trækkes i børneydelsen. Dansk som andetsprog: I Skovkanten er der børn med flere forskellige modersmål, og som har dansk som andetsprog. Alle disse børn har brug for 2 eller flere sprog i deres hverdag. Erfaringer fra modersmålet bruges i tilegnelsen af et nyt sprog. Fx ved man måske, hvad en ting hedder, og hvad den skal bruges til på modersmålet, men mangler det danske ord (ordforråd). Grammatikken på modersmålet overføres i formuleringer til det nye sprog, afprøves, og rettes med tiden, mere korrekt til det nye sprog (omvendt ordstilling, bøjning af ord osv.). Udover sproget skal børnene også forholde sig til, at der kulturelt kan være forskellige måder hverdagen fungerer på. At forstå og anerkende flere kulturer, og se dem som en ressource, som vi alle kan drage nytte af i et ligeværdigt fællesskab, er en betingelse for, at børnene trives og udvikles både hjemme og i institutionen. De har meget og mange ting, at skulle forholde sig til, i tilegnelsen af nyt sprog, og de har brug for voksen støtte og guidning i denne proces. I 2004 vedtog Undervisningsministeriet under 4A, at alle tosprogede børn fra de er 3 år, skal modtage sprog undervisning i daginstitutionerne, ligesom alle skal sprogscreenes senest som 3,4 årige. I dag henhører loven under Dagtilbudsstyrelsen 11. Alle resultater indsendes til sprogkonsulenten i Børn og Unge afdelingen. Ved skolestart foretages en ny test som danner grundlag for det videre forløb her. Udviklingen følges op på barnet. Med vedtagelse af loven, tildeltes der ekstra ressourcer til sprog undervisning (her i huset kaldet Sproggrupper ). Der er således tilført ekstra timer til personalet, til varetagelse af dette. Det er med andre ord en ekstra ressource vi har i institutionen, og ikke taget fra den samlede normering. TRAS (Tidlig Registrering Af Sprog): TRAS bruges til både et- og tosprogede børn, hvor vi har en fokuseret indsats omkring sproget. Det er ikke noget vi laver på alle børn, hvor vi generelt følger den sproglige udvikling.
TRAS er en vurdering af, hvor barnet befinder sig her og nu i den sproglige udvikling og bruges internt i institutionen som et arbejdsredskab i det videre forløb. Sprogvejleder: I Dagtilbud Vestergård (som består af 5 daginstitutioner samt dagplejen) er der 4, til formålet, uddannede sprogvejledere, og som tilsammen har til opgave at give kollegial sparring til varetagelse og udvikling af sprogarbejdet. Det kan være vejledning i konkret pædagogisk sprogarbejde med et eller flere børn, at opdatere og informere om sprog og sprogarbejde fx på personalemøder m.m. Forældre er ligeledes velkomne til at henvende sig, men ofte er det primær pædagogen man taler med først, hvis man har spørgsmål, en tvivl eller bekymring om noget. Primær pædagogen kender og følger barnets udvikling. Udover sprogvejledning, er der sprogundervisning af tosprogede børn. Talepædagog: Det kan være nødvendigt at søge råd, vejledning og vurdering fra fx. talepædagog. Dette foregår altid i samråd med forældrene. Første led i proceduren er Konsultativt forum (Fastlagte møder i institutioner med deltagelse af dagtilbudslederen, psykolog, talepædagog, primær pædagog, og meget gerne forældrene til barnet), og hvor det man søger en afklaring på, drøftes. På mødet aftales det videre forløb, hvis der er behov for det, og om barnet skal henvises til fx talepædagog eller andet. Hvis I har fået lyst til at vide mere om sprog (end denne kortfattede introduktion, trods 5 sider, presset meget sammen), så er www.sprogpakken.dk et besøg værd. Sæt lidt tid af for det er interessant læsning, og der er en hel del informationer man kan få her. God fornøjelse. Birthe, pædagog i børnehaven og sprogvejleder.