Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl
Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser flyttes i stigende grad over i digitale medier, ligesom de sociale medier hele tiden udvider omfanget af vores daglige digitale forbrug og interaktion. At begå sig på sociale medier er en kompetence alle har brug for at udvikle, og målet med dette undervisningsforløb er at udvikle elevernes kompetencer til at navigere i den komplekse og foranderlige digitale verden. Undervisningsmaterialet er udviklet til folkeskolens 7. til 10. klassetrin og kan, alt efter underviserens ønske, spænde over 3-9 lektioner. Undervisningsmaterialet Materialet består af: 1. Tre online prezi- præsentationer 2. Tre animationsfilm 3. Nærværende lærervejledning med baggrundsviden og forslag til opbygning af forløbet. Materialet er bygget op som tre moduler med hver sit tema, nemlig 1. Det digitale fællesskab 2. De digitale fodspor 3. Den digitale identitet Hvert modul er endvidere delt op i fem del- elementer, som didaktisk set spænder over flere metoder. Det er muligt for underviseren at inkludere alle disse fem del- elementer i undervisningen, ligesom det er muligt at gennemføre undervisningen med inddragelse af enkelte del- elementer. Den rækkefølge som del- elementerne er beskrevet i, i det følgende, anviser et naturligt forløb for undervisningen, men det er også muligt for underviseren at bytte om på rækkefølgen af del- elementerne.
De fem del- elementer er: 1. Et læreroplæg 2. En kort animationsfilm 3. Klassediskussion 4. Gruppearbejde 5. Opsamling De fem del- elementer er alle indeholdt og illustreret i prezi- præsentationen, som kan være et værktøj til at strukturere undervisningen. De fem del- elementer er desuden beskrevet i nærværende lærervejledning, der også udstyrer underviseren med nødvendig baggrundsviden til undervisningen. IT- udstyr Forløbet er, i tråd med materialets indhold, baseret på et website. For at kunne gennemføre forløbet kræves der et SmartBoard eller en projektor.
Vejledning til de tre moduler Nedenfor vil de tre moduler blive beskrevet. Som nævnt ovenfor består hvert modul af 5 del- elementer, og til hvert modul hører en prezi- præsentation. Hver prezi- præsentationen er opdelt i fem dele et til hvert del- element. Hver modul har en prezi- præsentation som ovenfor. Hver gul cirkel tilsvarer ét af de fem del- elementer. Modul 1: Det digitale fællesskab 1.1. Læreroplæg forskellen på online og offline fællesskaber Skriv på tavlen: Hvilke online og offline fællesskaber deltager eleverne i? Der findes både online og offline fællesskaber, og ligesom der er forskelle mellem dem, er der også
ligheder. Et fællesskab kan være mange ting: En fodboldklub, en familie eller en gruppe venner. Danmark er også et fællesskab, EU ligeså. Der findes også en række online fællesskaber. På Facebook er man en del af et verdensomspændende fællesskab, men der findes også mindre fællesskaber: Datingsider, online spil- portaler, osv. Spørgsmål til klassen: Hvilke forskelle er der på online og offline fællesskaber? De væsentligste forskelle mellem online og offline fællesskaber er, 1. at der kan være stor geografisk distance mellem deltagerne i et online fællesskab, 2. at der er et medie (en computer, telefon, el. a.) mellem deltagerne, og 3. at deltagelse i et online fællesskab kræver en profil. Spørgsmål til klassen: Kender I nogen eksempler på at online fællesskaber har gjort en forskel i en offline virkelighed? Der kan være stor status i at være en del af nogle online fællesskaber, mens andre er tabubelagte. For eksempel kan datingsider være tabubelagte, mens der kan være stor status i at være en del af Facebook. Online fællesskaber er ikke isolerede fra offlineverdenen. Online fællesskaber kan gribe ind i offlineverdenen på en negativ eller positiv måde. Cyber- mobning og hadegrupper har negative konsekvenser for de involverede, mens f.eks. revolutionære grupper i undertrykkende regimer kan samles anonymt i online fællesskaber og planlægge handlinger, der har positive konsekvenser for deres land sådan som det f.eks. skete under det arabiske forår. 1.2. Film (Klavs spiller WOW) Vis eleverne den tilhørende film. Filmen har to slutninger, og der kan (ved afstemning) vælges hvilken en der skal ses. Eller man kan se begge slutninger. NB: Filmens to slutninger ender begge dårligt. Det er altså ikke et spørgsmål om at vælge den rigtige slutning, men om at begge valg har konsekvenser. I princippet kunne begge slutninger have været positive. Det afgørende er, at eleverne reflekterer over konsekvenserne af det valg, der træffes.
1.3. Social på nettet (klassediskussion) I klassen: Genfortæl filmen og diskuter de spørgsmål, der fremgår af de i prezi- præsentationen. Desuden kan nogle af filmens øvrige pointer diskuteres: 1. At brud med online fællesskaber kan være ligeså sårbare som brud med offline fællesskaber 2. At handlinger i onlineverdenen kan have konsekvenser i en offlineverdenen. 3. At en profil på nettet repræsenterer et rigtigt menneske. 1.4. Gruppearbejde (Gør det fedt for hinanden) I grupper diskuteres det, hvordan et godt online fællesskab skal være. Grupperne finder frem til tre uskrevne regler, som bør gælde for online opførsel. Det kunne f.eks. være: 1. Upload kun billeder af andre som du ville uploade af dig selv 2. Hav modtageren i tanken når du chatter 3. Undgå at spamme 1.5. Opsamling (Kan I blive enige?) Diskuter gruppernes tre uskrevne regler, bliv enige i klassen om de tre bedste, og upload disse til hjemmesiden: Det Digitale Spejl Modul 2: De digitale fodspor 2.1. Læreroplæg Hvad er digitale fodspor Når vi bevæger os rundt på nettet, efterlader vi os hele tiden fodspor. Alle bevægelser på nettet bliver lagret et- eller- andet sted. Ens bevægelser på nettet bliver i øvrigt koblet til den IP- adresse, man har (altså computerens digitale navn, så at sige,) og derfor kan ens bevægelser kobles til den
specifikke computer man bruger og dermed til den der bruger den! Derfor er det naturligvis vigtigt at tænke over, hvilke fodspor man efterlader sig. Når du besøger en hjemmeside, kan ejeren se i hvilket land og by du sidder, hvilken hjemmeside du kom fra, hvilken browser du bruger og meget mere. Spørgsmål til klassen: Hvordan kan en hjemmeside- ejer drage fordel af at se hvor du kommer fra, hvilken browser du bruger, etc.? Vi er også selv med til at efterlade os fodspor på nettet. Når vi 'tagger' et billede på Facebook, når vi 'geo- tagger' os selv (skriver hvor vi befinder os henne), når vi opretter profiler, osv. Med disse handlinger fodrer vi så at sige nettet med oplysninger om os selv, som andre kan drage fordel af. Hvordan bruges digitale fodspor? De bruges bl.a. til at målrette reklamer, sådan at de reklamer der popper op på vores skærm er i overensstemmelse med vores præferencer. Har vi f.eks. besøgt en række hjemmesider som sælger mobiltelefoner, er det højst sandsynlig, at der vil komme mobil- reklamer på vores skærm. Mange hjemmesider er gratis økonomisk set men vi kan sige, at vi betaler med de informationer vi giver hjemmesiden. Facebook kan f.eks. sælge de informationer, vi giver om os selv til reklame- virksomheder. Ikke alle fodspor er dårlige. Justin Bieber er et eksempel på, hvordan digitale fodspor kan komme os til gode. Han lagde videoer ud af sig selv på youtube, hvor han sang og spillede, og han fik så meget opmærksomhed, at der til sidst var en producer der kontaktede ham med et tilbud. Nu er han kendt over det meste af verden! Spørgsmål til klassen: Kan I give eksempler på nogen, der har haft gavn af de fodspor de har sat? 2.2. Film (Klavs og videokameraet) Vis eleverne den tilhørende film. Filmen har to slutninger, og der kan (ved afstemning) vælges hvilken afslutning, der skal ses. Eller man kan se begge slutninger.
NB: Filmens to slutninger ender begge dårligt. Det er altså ikke et spørgsmål om at vælge den rigtige slutning, men om at begge valg har konsekvenser. I princippet kunne begge slutninger have været positive. Det afgørende er, at eleverne reflekterer over konsekvenserne af det valg, der træffes. 2.3. Hvilke fodspor er i orden (klassediskussion)? I klassen: Genfortæl filmen og diskuter de spørgsmål, der fremgår af slidet i prezi- præsentationen. Desuden kan nogle af filmens øvrige pointer diskuteres: 1. At vi ikke har kontrol over hvad og hvordan vores digitale fodspor bruges. 2. At digitale fodspor kan have meget stor indflydelse på vores offline- liv fx job, relationer, etc. 3. At vi kan sætte digitale fodspor for andre, således at det får konsekvenser for dem konsekvenser som vi heller ikke har kontrol over. 2.4. Gruppearbejde (Drømmejobbet) Fortæl din sidemand om dit drømmejob, og diskuter hvilke digitale fodspor der kunne forhindre dig i at få jobbet, og hvilke der kunne hjælpe dig til at få jobbet? Diskuter også: Hvis din bedstemor googler dig, hvad skal hun så helst ikke finde? 2.5. Opsamling (Kan I blive enige?) Diskuter de fodspor grupperne har talt om og find frem til fem gode og fem dårlige digitale fodspor, man kan sætte. Jeres Top 5 over henholdsvis positive og negative fodspor uploades til hjemmesiden: Det Digitale Spejl.
Modul 3: Den digitale identitet 3.1. Læreroplæg - Vi har alle en identitet, men vi har forskellige måder at præsentere og opføre os på. Når vi er til te hos vores bedsteforældre, opfører vi os på én måde, og når vi er sammen med vores klassekammerater, opfører vi os på en anden måde. Ligesådan er det på nettet. Vi har forskellige profiler, afhængig af hvilke fællesskaber og kontekster vi indgår i. Det er der ikke nogen i vejen med, det er kun et spørgsmål om, at man tænker over at ens profil er egnet til den kontekst, man indgår i. Det handler grundlæggende om, at vi har brug for at blive opfattet forskelligt i forskellige sammenhænge. Vi kan skelne mellem tre forskellige begreber: 1. Identitet er den, jeg er 2. Profil er sådan, som jeg gerne vil ses af andre 3. Image er sådan, som jeg bliver opfattet af andre Forskellen mellem et online og et offline fællesskab er som sagt, at der er et medie mellem mennesker i et online fællesskab. Mediet filtrerer noget fra, særligt den kropslige mimik. Vi bruger ikke vores kropssprog i en online kommunikation (i hvert fald kun i symbolform, smilies, m.m.). Mange af vores sanser er med andre ord filtreret fra. Spørgsmål til klassen: Hvad er anderledes, når du kommunikerer online med dine venner? Vi kan skelne mellem tre forskellige slags profiler. En autentisk, en anonym og en avatar. På Facebook er det vigtigt, at man fremstår så autentisk som muligt, mens man f.eks. på en datingprofil er mere anonym og kun fremstiller de sider af sig selv, som er væsentlige for sammenhængen - nemlig ens allerbedste sider. En avatar er i højere grad forskellig fra, hvordan man er i virkeligheden; det er en figur man styrer f.eks. i et spil, men det er på sin vis også en selvfremstilling, da man jo er den, der styrer figuren og dermed også er ansvarlig for hvordan figuren opfører sig, og hvad den siger. 3.2. Film (Dilemmaet)
Vis eleverne den tilhørende film. Filmen har to slutninger, og der kan (ved afstemning) vælges hvilken en der skal ses. Eller man kan se begge slutninger. NB: Filmens to slutninger ender begge dårligt. Det er altså ikke et spørgsmål om at vælge den rigtige slutning, men om at begge valg har konsekvenser. I princippet kunne begge slutninger have været positive. Det afgørende er, at eleverne reflekterer over konsekvenserne af det valg, der træffes. 3.3. Klassediskussion (Hvad gør du?) I klassen: Genfortæl filmen og diskuter de spørgsmål, der fremgår af slidet i prezi- præsentationen. Desuden kan nogle af filmens øvrige pointer diskuteres: 1. I online fællesskaber gælder det samme som i offline fællesskaber, nemlig at du skal afpasse din opførsel efter sammenhængen. Nogle gange skal man f.eks. være meget ærlig og åben. Andre gange er det bedre at være mere tilbageholdende. 2. Relationer i online fællesskaber skal opbygges i samme tempo som i offline fællesskaber. 3.4. Gruppearbejde (Giv din mening til kende) Vis klassen de forskellige typer online profiler, som man kan have. I grupper skal eleverne finde ud af, hvilke type de er, og hvilke type de gerne vil være. Derefter laver de en facebook- status- opdatering, der passer til den type online profil de har valgt. 3.5. Opsamling (Hvad nåede vi frem til?) En god profil er en profil, der passer til det online fællesskab, som man indgår i. Skriv på tavlen: Fem gode råd til hvordan en god facebook- profil er. De fem gode råd uploades til Det Digitale Spejl.
Nyttig baggrundsviden til læreren Hvad er web 2.0? Web 2.0 betegner den anden generation af de tjenester der er udbudt på Internettet. Web 1.0 (altså første generation af tjenester) betegner det første stadie i Internettes udvikling hvor indholdspræsenterende hjemmesider blev linket sammen og dannede et netværk af information for brugeren. Web 2.0 (en term der har været brugt siden 2004) har en ekstra dimension i forhold til web 1.0, nemlig den sociale dimension. Her kan brugeren deltage aktivt og samarbejde om den information der præsenteres. Det gøres f.eks. gennem bruger- kommentarer, blogs, chats, etc. En net- avis i web 2.0 præsenterer ikke længere blot nyheder på en statisk hjemmeside, den lader også sine læsere kommentere på artiklen sådan at de bliver medproducenter af informationen på hjemmesiden. Denne dynamiske interaktion mellem medie og bruger er web 2.0s væsentligste karakteristika. Hvad er et socialt medie? De sociale medier er web 2.0. De sociale medier kan beskrives som de medier hvor der skabes en online interaktion mellem brugere. Kommunikationen går med andre ord begge veje, præcis som den gør i social interaktion udenfor den digitale verden. Det nok mest kendte og veletablerede sociale medie er Facebook, men også datingsites, blogs, Twitter og bruger- kommentarer på Youtube er udbredte sociale medier. Hvad er digitale kompetencer? Kompetencer i forbindelse med IT er tit kompetencer knyttet til programmering, design, brug af programmer, etc. Sådanne kompetencer kalder vi digitale færdigheder. Dette forløb handler ikke om digitale færdigheder, men om digitale kompetencer. Digitale kompetencer forstår vi som den kunnen der er nødvendig for at agere og navigere i web 2.0. Hvordan interagerer man socialt over nettet? Hvad er god og dårlig opførsel på et socialt medie? Hvilke forventninger har dine medbrugere til dig, og hvilke har du til dem? Eller med andre ord: De almindelige sociale
kompetencer som vi kender fra offlineverdenen, blot overført til en onlineverdenen! Digitale færdigheder og digitale kompetencer giver sammenlagt en digital dannelse. Men her skal det handle om digitale kompetencer udelukkende.