Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med at kommunikere på net og mobil. Det er vigtigt at huske de positive sider, selvom oplægget viser nogle af de negative sider af børn og unges sociale liv online. Formålet med oplægget er: At vise, at digitale medier fylder i børn og unges sociale liv At vise, hvilke udfordringer medierne giver børn og unge At give ideer til, hvordan voksne kan involvere sig og støtte positiv brug af digitale medier Spørgsmål til salen: Start med at stille disse spørgsmål ud til de tilhørende. Er dit barn på Facebook? Er du selv? Ved du, hvor mange sms er dit barn sender om dagen? Markeringer giver et godt billede af de voksnes kendskab til børns hverdag Fakta: Facebook-brug bliver seriøs fra 10-12 års alderen. Det er almindeligt blandt unge teenagere at sende over 100 sms er om dagen. Danske børn bruger i gennemsnit 113 minutter om dagen online (EU Kidsonline undersøgelse 2010) Slide 3 Tre pointer for at vise, at voksne ikke kan lægge deres egen opfattelse af internettet ned over deres børn: Første pointe: Medierne er nødvendige i børn og unges liv: Det er et vilkår, at online kommunikation er del af børns dagligdag. Hvis man ikke er online, kan man ikke følge med i de daglige hændelser. Det kan sammenlignes med, hvis man ikke havde fjernsyn i 1980 erne.
Den amerikanske forsker Dania Boyd sammenligner mediebrug med tøjbrug: nogle går rigtig meget op i det og bruger det til at markere identitet, andre ser det bare som en nødvendighed, men det viser stadig nogen om, hvem de er Slide 4 Tre pointer for at vise, at voksne ikke kan lægge deres egen opfattelse af internettet ned over deres børn: Anden pointe: På nettet viser man, hvem man er Nettet giver uanede muligheder for at vise sig frem og udveksle med andre. Børn og unge bruger spil, chat, Facebook, Youtube til at eksperimentere med deres identitet. De bruger også nettet til at arbejde med deres status. Det sker i virtuelle verdener og spil og det sker på Facebook og Youtube. Ens sociale status kan være meget forskellig i klassen og på nettet. Nogle uge bruger meget tid på at arbejde med status på Facebook. Slide 5 Tre pointer for at vise, at voksne ikke kan lægge deres egen opfattelse af internettet ned over deres børn: Tredie pointe: Børn og unge skelner ikke værdimæssigt mellem online og offline Der er en tydelig generationsforskel i forhold til mediebrug. Børn og unge har ikke et indbygget kodeks, der siger, at det er mere værdifuldt at tale sammen face to face end at chatte eller sms e. Nogle børn og unge mener, at et knus over mobiltelefonen er ligeså meget værd som et fysisk knus. Det giver diskussioner i mange familier. Slide 6 Smartphones Når børn og unge har en smartphone med netadgang, kan de i princippet være online hele tiden. Der er ikke lavet undersøgelser om, hvordan det påvirker børn og unges adfærd, men man kan forestille sig, at unge kommer til at bruge mere tid online. Slide 7 Hvad laver børn og unge på nettet: Spil og virtuelle verdener Mange forældre synes ikke, at børnene skal bruge meget tid på at spille. Men faktisk kan man lære mange ting i virtuelle verdener, som man ikke lærer ved at se fjernsyn. Og der er så mange forskellige verdener, at alle kan finde noget, der passer Man kan for eksempel spille krigspil, spille fodbold, passe heste, lave biler, lege fotomodel Meget læring ved at spille: Et interaktivt alternativ til passive medier Skabe, undersøge og forstå en ny verdens systemer (transport, penge, osv.) Øve sig i at have ansvar for områder/ting
Øve sociale kompetencer Lege med identitet for eksempel ved at klæde sig ud Slide 8 Eksempel på spil / virtuelle verdener GoSuperModel er et dansk produceret univers for de 10-13 årige piger FIFA er en virtuel verden for drenge, der elsker fodbold Disneys Club Penguin henvender sig til de mindre børn. Her kan de starte med at lave deres egen figur Slide 9 Sociale netværk eller sociale medier kan være Twitter, Linkedin eller Google+, men for de unge lige nu er det stadig mest Facebook. Der er mange grunde til, at Facebook har slået igennem. Når det især appellerer til unge, er det fordi det egner sig til at være i tæt kontakt med venner. Måske også fordi det egner sig så godt til at kigge ind i andres privatliv og altså at spejle sig i andre. Hvad laver man? Er tilgængelig Viser hvem man er Tjekker venner og bekendte Deler links, spil, apps, billeder, videoklip Skriver eller modtager kommentarer Chatter Møder nye venner og kærester Laver aftaler Slide 10 Rasmus Seebachs profil på Facebook Slide 11 Hver dag kommer der masser af nye medier og apps på markedet. Det er umuligt at holde styr på dem alle, og det er der heller ikke nogen, der forventer, at du skal. Spørg i stedet dit barn, hvilke medier og apps, det bruger og bed på en interesseret måde om en digital rundvisning. Vis positiv interesse i stedet for negativ kontrol. Så bliver det nok også nemmere at holde sig opdateret på dit barns digitale færden fremover Slide 12 Som forælder kan det være nyttigt at vide lidt om de mest brugte medier udover Facebook. Instagram er en app, hvor man deler billeder fra sin hverdag med venner / dem man "følger."
- På Instagram følger mange også personer, de ikke kender i virkeligheden, fordi vedkommende lægger flotte billeder op. Fortæl dit barn, at man ikke behøver lade dem, man selv følger, få adgang til ens egne billeder. - På Instagram er det vigtigt at slå privatindstillingerne til - ellers har alle brugere på app'en adgang til ens personlige billeder. Her har brugeren f.eks. lagt et barndomsbillede op. Det er ikke sikkert, hun ville synes, det var rart, at fremmede havde adgang til billedet. - Snak med dit barn om, hvilke billeder man bør lægge op. Fortæl barnet, at selvom man kun har givet venner adgang til billedet, så er det stadig lagt på internettet, og man må derfor gå ud fra, at det ikke bare kan slettes igen. Man bør derfor kun lægge billeder på Instagram, som man ikke har nogen grund til senere at fortryde. Slide 13 Snapchat er en populær app blandt børn og unge. Man tager et billede - ofte af sig selv - skriver en lille tekst på det og sender det til ens venner. Det kan være en hyggelig godnat-hilsen, og det er dejligt at se et billede af sine venner i stedet for bare at læse en besked. Billedet er synligt for modtageren i maks. 10 sekunder. Det forleder nogle til at tro, at billedet derefter forsvinder helt væk - og at man derfor kan sende dristigere billeder. Tal med dit barn om, at man skal bruge samme omtanke på Snapchat som på Facebook og internettet generelt. Det er altid muligt for modtageren af billedet at tage et screenshot (foto af skærmen), hvis vedkommende ønsker at bevare billedet. Selvom man kun sender billeder til sine bedste venner, skal man altid tænke sig om, før man trykker send. Slide 14 Hvad laver børn og unge på nettet: viser sig frem De større børn er i fuld gang med at finde ud af hvem de er, og nettet giver alle muligheder for at spejle sig i andre. De unge laver det samme på nettet som de gør i ungdomsklubben: tjekker hinanden ud, forsøger at nærme sig den, de er forelskede i, forsøger at se så godt ud som muligt og have nogle interessante meninger. Men de bliver også sårbare, når de viser sig frem på nettet. Tonen kan være meget kontant, og ikke alle unge har blik for konsekvenserne af online kommunikationen. Slide 15 Eksempler på steder, hvor man kan vise, hvem man er: Speek et forum med fuldt offentlige profiler ligesom Arto.
Youtube stedet, hvor man kan lægge sin egen video op. Slide 16 Geolokation På både google og Facebook og Foursquare kan man vise, hvor man er. Det kan bruges til at finde sine venner, men først og fremmest bruges det til at markere, at man befinder sig et sted, der giver status. For eksempel er der rigtig mange, der tjekker ind på Facebook, når de er på Roskilde Festival. Mange gør det også i dagligdagsaktiviteter som cafebesøg. Slide 17 3 grunde til at det kræver erfaring at færdes online Der er god grund til at voksne bør involvere sig i deres børns online liv. For selvom børnene måske færdes hjemmevant på internationale spilsider, så er det ikke sikkert, at de har modenhed til at forstå alle konsekvenser af deres handlinger. Her er tre forklaringer på, hvorfor digital kommunikation kræver erfaring, som børn ikke altid har: På sms skal man klare sig uden kropssprog Man siger, at kropssproget udgør 93% af kommunikation - fagter, holdning, stemme, øjne. Kun 7% er de rene ord. Sms er altså en ret krævende form for kommunikation - måske er det ikke så mærkeligt, at der ofte sker misforståelser og eskalering af konflikter netop på sms og Facebook. Grænsen mellem privat of offentlige er flyttet Nettet giver uanede muligheder for at dele billeder, beskeder, links, video osv. Det betyder også, at man ikke har kontrol med de ting, man lægger ud på nettet. Hverken billeder eller beskeder. Det kræver godt overblik at kunne forudse konsekvenserne af alle sine handlinger online Ikke alt er, hvad det giver sig ud for at være Internettet er adgang til både godt og skidt. Som barn kan det være svært at gennemskue, når hjemmesider eller personer giver sig ud for at være noget andet, end de er. Hvis man er lidt for tillidsfuld, kan man blive snydt for sine penge eller udnyttet seksuelt på nettet. Slide 18 Hvad kan der ske? De væsentligste risici online. Ligesom offline skal børn og unge gøre sig nogle erfaringer på den hårde måde. Vi undgår nok ikke at børn oplever at blive snydt eller misforstået online, men når det gælder de alvorlige risici online som seksuelle overgreb og mobning, skal voksne spille en rolle for at forebygge. Slide 19 Konflikter på net og mobil
Der er mange eksempler på, at børn og unge bliver uvenner i skolen, og bruger net og mobil som et redskab i konflikten. Skænderiet fortsætter på chatten eller mobilen når de kommer hjem, nogle gange i form af trusler det er nemmere at true en anden med tæsk på sms, end hvis man står ansigt til ansigt. Når konflikter foregår digitalt er det sværere for forældre og lærere at opdage det og følge med. Udveksling af beskeder på sms kan foregå i det skjulte, og små konflikter kan vokse sig store meget hurtigt. Svært for en voksen at vide, om der skal gribes ind eller ej. Eksempel: Det sker ofte, at veninder udleverer password til deres profil, som del af venindekultur og fortrolighed. Når det så går galt i venskabet misbruges passwordet til at lave om i profilen, og konflikten har udviklet sig til chikane. Slide 20 Fakta om digital mobning Slide 21 Mobbedefinition vigtigt at det er et gruppefænomen. Slide 22 Digitale medier kan ændre mobbemønstre - nogle gange til det værre. Ingen fred efter skole: De unge er konstant online og derfor konstant udsat, hvis de bliver mobbet. Det kan foregå hvor som helst og når som helst. At slukke er også ensbetydende med at man udelukker sig yderligere fra det sociale fællesskab, så det er ikke en mulighed. Acceleration og offentliggørelse: Brugen af internet og mobil betyder, at et mobbeoffers udsatte position forstærkes ved, at øgenavne eller fotos meget hurtigt kan spredes til mange. Afstand: Parterne står ikke ansigt til ansigt som i traditionelle mobbesituationer. Uden kropssprog, stemmeføring mv. går meget af kommunikationen tabt. Det gør, at det, der kommunikeres kan virke meget hårdt. Konsekvens: Man hopper lettere med på legen - også børn/unge der normalt ikke ville gøre det i ansigt til ansigt situationer. Slide 23 Hadesider på Facebook Facebook kan bruges til at hænge andre ud offentligt. Det er ofte en side, som er anonymt oprettet, og hvor der står et udsagn om en person som for eksempel mads er nederen. Andre kan så, anonymt igen, like siden det må være meget sårende at vide at så mange har været inde og støttet mobberne. Det kan være svært at få fjernet denne slags sider fra Facebook. Hvis I kommer ud for denne slags, så kontakt Red Barnets hotline, da de kan kontakte Facebook direkte. Slide 24 Privatliv og grænser Tal for alvorlige grænseoverskridende oplevelser
Sexting = at sende sexede/udfordrende fotos på sms. Unge piger sender for eksempel nøgenbillede til veninder for at opnå status, men forstår ikke konsekvenserne af, at billederne bliver offentliggjort. Det kan have en høj pris. Det er relevant at have dialog med de helt unge om grænser: Hvad ønsker de at signalere, og er det faktisk de signaler, de udsender? Føler de sig presset til at overtage en kultur, de egentlig ikke har lyst til at overtage? Er de bevidste om, at billeder på nettet kan kopieres og misbruges i andre sammenhænge? Slide 22 Det er vigtigt at lære de unge om Slide 25 Eksempel på en Hot or not side, hvor unge ligger billeder op af sig selv eller andre. Derefter kan alle gå ind og give billedet point, og der gives ofte flest point til de mest sexede/udfordrende billeder. Der findes en række af denne slags sider, både danske og udenlandske. Slide 26 Netmøder og seksuelle overgreb Tallene viser, at de fleste børn og unge har fine oplevelser med at møde netvenner i virkeligheden Det er heldigvis kun få, der oplever de alvorlige seksuelle overgreb, men risikoen er der. K s historie viser hvordan unge frivilligt går med til grænseoverskridende seksuelle ting, fordi den voksne er dygtig til at manipulere unge piger og drenge til at tro på, at de er noget helt specielt. Slide 27 Nogle forældre har berøringsangst i forhold til børnenes sociale liv på chat, netmødesteder og mobil. De er så imponerede over, hvad deres børn kan rent teknisk, at de tænker: Det har du fuldstændig styr på. De glemmer den umodenhed, en 12-årig har overfor det sociale spil der foregår på nettet. Det er vigtigt at se bagom medierne. Internet og mobil skaber nok forandringer i kommunikation og kultur, men det er kun redskaber. Slide 28 og 29 Forældrerådene indeholder både sikkerhedsråd og regler for god stil. Slide 30 Diskuter hvad skolens muligheder og rolle er.
Slide 31 og 32 www.sikkerchat.dk sikkerchat-hjemmesiden er undervisningsmaterialer, men der er også en side til forældre. Slide 33 Kontakt og opfølgning