Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning

Relaterede dokumenter
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

VELKOMMEN. Fra viden til handling

Implementering med kvalitet Quality Implementation Framework (QIF) i en dansk kontekst

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

EFFEKTLEDELSE I ODENSE KOMMUNE

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

IMPLEMENTERINGS- MODEL

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Effekt og dokumentation af indsatser

Hvordan måler vi vores indsats?

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Børn og Families Strategiplan

Afrapportering af. Evaluering af indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i Tønder Kommune. Tønder Kommune

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Status på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet

Redskaber der kan kvalificere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

Rådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Strategisk arbejde med velfærdsteknologi. Specialkonsulent Anne Pagh Social & Sundhed

LKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU

Faglig ledelse og styring: en huskeliste i omlægningsarbejdet til en tidlig forebyggende indsats!

EVALUERING AF PROJEKTER

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

EFFEKT I ODENSE KOMMUNE. Introduktion til det politiske arbejde med effekter

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Hvordan kan en god dialog mellem evaluator og projektejere sikre organisatorisk viden?

Forandringsteori for Frivilligcentre

Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Hvordan kan vi se det? - Recovery-screening af behandlingstilbud. Vingstedseminar 6. maj 2015

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Håndbog om implementering

Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

Børn og familie udførerområdet Aftalemål November 2016

Informationsmøde - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge. Den 30. september 2019

IMPLEMENTERINGSMODEL PROTOTYPE 2017

Aarhusfortælling og Aarhusmål

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

FREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav

DATAINFORMERET LEDELSE

GENEREL INDLEDNING. Udvikling af god virksomhedsservices

Research Light. Programteori til vidensbasering af egen praksis. cand. techn. soc. Pia Bille

Ledelseskommissionens anbefalinger. Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør Viborg Kommune

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015

Handleplan for børnefamilieområdet. Marts 2019

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Februar 2016

Velkommen til Workshop 2

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

MOBILE DIGITALE LØSNINGER PÅ SOCIALOMRÅDET INVITATION TIL INDLEDENDE MØDE

Sundhedsaftalen :

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet

Metoder til evaluering og dokumentation

ELEMENTER I EN BUSINESS CASE. Vejledning

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Ny skole Nye skoledage

Tværgående indsatser 2009

Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Digitalisering - hvordan håndterer vi det i SU?

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION

Transkript:

Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning

Hvem er vi? Andreas Stounbjerg: Fuldmægtig i Ressourcestyring 41858768/ ansis@aarhus.dk Jeppe Bødker Thvilum: Fuldmægtig i Ledelse og Politisk Betjening, 41872692 / jebt@aarhus.dk Runa Bjørn: Udviklingskonsulent og projektleder i Udviklingsenheden. 41856382 / rub@aarhus.dk

Hvad skal I have med hjem? Viden om Evalueringer i et ikke super evalueringsvant miljø Evaluability assesment Kapacitetsopbygning selv på baggrund af en ikke-implementeret evalueringsmodel Hvilke ressourcer det kræver at ville implementere en fælles evalueringsmodel

Dagens menu 1. Modellen 2. Hvordan gik det så?

1. Præsentation af den fælles evalueringsmodel

Hvorfor et fælles evalueringskoncept? Vi fik ikke nok værdi ud af evalueringer Et ønske om at have fokus på ledelsens behov for handling på baggrund af evalueringerne. Generelt politisk fokus på effekter

Det fælles evalueringskoncept Styrket fokus på kvaliteten af evalueringerne og læring på tværs af evalueringer Orientering mod tidlig måling Øget fokus på effekten af indsatserne Styrket ledelsesmæssig bevidsthed Øget fokus på skalering og læring Stærkere bevidsthed om anvendelsen af eksisterende data

Socialforvaltningens evalueringsmodel Idefase Før indsatsstart Indsats Indsatsafslutning Opfølgning Projektforløb Materialer Lille evaluerings model Reflektionsspørgsmål udfyldes Reflektionsspørgsmålene skal bidrage til at skabe større klarhed omkring, hvorvidt indsatsen bør igangsættes Reflektions spørgsmål Reflektions spørgsmål Idebeskrivelse Hypoteser fastsættes Forandringsteori* udarbejdes Fast fokus: Hvordan påvirker indsatsen Socialforvaltningens tværgående mål? Implementeringsplan udarbejdes ROYE-model forandringsteorimodel Spørgsmål til understøttelse af implementeringsplan Fastsættelse af hypoteser Udfyldelse af ROYE-model Fastsættelse af førmåling Hvad er status på de områder, som man gerne vil ændre på/forbedre inden indsatsen sættes i gang? Eksempler på førmåling Tekstbeskrivelse Målinger Eksisterende data Effektvurdering Indsats udføres Evaluering Evalueringen skal indeholde: Måling og evaluering af indsatsens effekt Belysning af implementeringsforudsætninger Evalueringen kan indeholde: Lokale spørgsmål Procesevaluering Hvorvidt indsatsen blev implementeret efter hensigten (fidelitet) Rapportskabelon Rapport skrives (1: 2: 10) Andet kort materiale Skalering Hvilke elementer skal viderebringes? Hvilke elementer skal justeres? Hvilke elementer skal udgå? Er der særlige implementeringsforudsætninger, der skal tages højde for? Skaleringsspørgsmål Skaleringsspørgsmål besvares Stor evaluerings model Reflektions spørgsmål Hypoteser fastlægges Forandringssteori udfyldes Kvantitativ data Kvalitativ data Økonomidata Brugertilfredshed Effektvurdering Rapport skrives (1: 3: 30) Skaleringsspørgsmål besvares * Formålet med en forandringsteori er at opstille klare og realistiske mål på kort og langt sigt samt at tydeliggøre sammenhængen mellem en indsats aktiviteter og ønskede resultater i et projekt. Ved brug af forandringsteorien kan der ligeledes opstilles indikatorer og succeskriterier. På den måde er en forandringsteori et godt fundament til at evaluere effekten af et projekt.

Eksempler på datakilder Børn og Voksen-systemet (foranstaltninger SL 52 og 11.3 Underretninger Effektvurderinger ASI/ASI-forsorg Skolefravær Skolesundhed.dk Fremmøde i daginstitutioner Sigtelser/Kriminalitetspoint Forsørgelsesgrundlag

Refleksionsspørgsmål Spørgsmål Svar 1 Foreløbig overskrift på indsats 2 Formål med indsats 3 Målgruppe for indsats 4 Hvorfor er der behov for indsatsen? (Hvem har behovet, størrelse og omfang, aktuelt behov eller tendenser på behov i fremtiden) 5 Hvilke lignende indsatser har vi allerede og uden for MSB og Aarhus Kommune? 6 Hvilke overordnede effektmål for borgeren skal indsatsen forbedre? (sæt kryds) Læring og selvforsørgelse Netværk og medborgerskab Personlig udvikling 7 Hvordan kan der på kort sigt måles på, om indsatsen har været succesfuld i forhold til opnåelsen af den forventede effekt? 8 Hvordan kan der på langt sigt måles på, om indsatsen har været succesfuld i forhold til opnåelsen af den forventede effekt?? 9 Hvem er ansvarlig for indsatsen? 10 Hvem skal indsatsen udvikles og gennemføres sammen med? 11 Forventet start og slut for indsatsen? 12 Hvilke økonomiske ressourcer kræver indsatsen (Eks. Bygninger, lokaler, IT, kompetencer)? Beskriv herunder: - Etableringsomkostninger - Driftsomkostninger 13 Hvilke organisatoriske ressourcer kræver indsatsen?

Snak med sidemanden 1. Giver det overhovedet mening at have én fælles evalueringsmodel? 2. Hvordan ville en fælles model klare sig, i jeres organisation?

2. Hvordan er det så gået?

Implementeringstilgang PDSA Planlægning af udrulning af 1. bølge Sikre opbakning fra ledelsen Evalueringsteam Systematisk gennemgang af evalueringsinitiativer i pilottest Faglig understøttelse i at anvende modellen Løbende opfølgninger på, hvordan modellen fungerer i praksis

Når modellen møder virkeligheden? Forandringsmesser På rette vej Malmøgade

Drivkræfter i implementeringsprocessen Stærkt ledelsesmæssigt fokus og forankring Prioritering af ressourcer til projektet Løbende erfaringsopsamling og tilpasning

Barrierer i implementeringsprocessen Ikke kendt eller prioriteret af alle chefer Tradition for løbende udvikling og tilpasning af praksis Udfordring at måle effekt for en lille målgruppe og vi har kun små målgrupper Registreringsdisciplin konkurrerer med kerneopgaven Hvordan motiveres fagprofessionelle? Hvordan motivere borgerne? Svært at holde momentum over tid

Læring Ledelsen nødvendig, men det lange seje træk kommer fra medarbejderne Højnet kvalitet i projekterne grundet styrket tidlig fokus Øget brug af validerede redskaber Kapacitetsopbygning og opdragelse af organisation Øget fokus på hvad evidensdagsordenen kræver Drejning af organisationen tager tid, men der er stor værdi i mere fokuseret anvendelse af evalueringer

Næste skridt Udrulning af 2. bølge Udbredelse til hele organisationen Undervisning af medarbejdere i modellen og i evaluringstænkning Oprette evalueringsunivers Stærkere IT-understøttelse, pædagogiske hjælperedskaber og E-læring Øget udbredelse af validerede redskaber Opbygning af database med resultater Drøftelse af om én model er nok

Tak for opmærksomheden Spørgsmål kommentarer?