Evaluering af ny organisering af støtteindsatser for børn 0-5 år 1. Evalueringsdesign Den 1. august 2012 blev ressourcerne til at etablere tilbud og støtteindsatser for børn med særlige behov og for tosprogede børn udlagt til dagtilbuddene og institutioner. Ressourcerne var tidligere placeret centralt bl.a. i et støttekorps. Hensigten med den nye organisering var bl.a. at understøtte udviklingen af inkluderende børnemiljøer. Som beskrevet i beslutningsoplægget, der blev godkendt i børn og skoleudvalget den 17. januar 2013, skal den nye organisering evalueres i 2014. Derfor er der udarbejdet et evalueringsdesign, der kommer til at danne ramme for evalueringen. Evalueringen vil være centreret om 2 hovedelementer: 1) Målsætninger og forudsætninger for inklusion i hvilken grad er de fastlagte målsætninger og forudsætninger for arbejdet med inkluderende fællesskaber blevet indfriet? 2) Tildelingsmodel understøtter fordelingen af ressourcer arbejdet med at skabe inkluderende fællesskaber decentralt i dagtilbuddene? Herudover vil der i evalueringen være fokus på indsatser for tosprogede børn, familiestuen og ressourcegrupper, herunder visitationen. 1.1 Målsætninger Der er opsat målsætninger for den nye organisering af støtteindsatser herunder udviklingen af inkluderende børnemiljøer. I forhold til målsætningerne er der opstillet indikatorer, der folder målsætninger ud i mere konkrete tegn på udvikling. I arbejdet med opsætning af indikatorer er der taget udgangspunkt i tilbagemeldinger fra Kick-off arrangementet med Bjørg Kjær 1, i midtvejsevalueringen af VIDA og i Bjørg Kjærs bog Inkluderende pædagogik god praksis og gode praktikere. 1 Til kick-off arrangementet deltog ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra dagtilbuddene og tværfaglige samarbejdsparter, eksempelvis PPR, sundhedsplejen m.fl. 1
Målet er, at mangfoldighed værdsættes, således alle børn lærer at forstå og håndtere det, som er anderledes end dem selv. Målet er, at alle børn deltager i socialt forpligtende, udviklende og lærende fællesskab, hvor det enkelte barns livsvilkår, forudsætninger og historie respekteres og værdsættes. Målsætninger Målet er, at forældre bliver inddraget som barnets vigtigste ressource og bliver bevidste om, hvordan de selv kan medvirke til barnets udvikling og inklusion. Målet er at støtte børnenes trivsel, læring og udvikling i dagtilbuddet ved at skabe mulighed for tidligt at iværksætte rettidige, differentierede og fleksible indsatser, hvor barnet kan forblive en del af fællesskabet. Målet er, at etableringen af tidlige fleksible indsatser for barnet i dagtilbuddet kan reducere senere mere indgribende foranstaltninger for barnet. Indikatorer Der etableres forpligtende relationer mellem børn og voksne og andre børn. Børn samarbejder tæt med andre voksne og andre børn. Børn med særlige behov indgår i fællesskaber via vejledt deltagelse. Der tages ansvar for børn med særlige behovs læring. Løbende dialog om barnets udvikling. Procedurer for hvordan bekymringer bringes frem i forhold til institutionen. Der arbejdes i mindre grupper og i organiserede fællesskaber. Plads til hensyntagen til individuelle behov i løbet af dagen. Arrangere forældreaktiviteter hvor alle forældre kan bidrage. Møde forældrene på måder,der skaber tillid. En høj grad af information i forældresamarbejdet. 2
1.2 Forudsætninger for den nye organisering og implementering I reorganiseringen af støtteindsatser for børn med særlige behov er det vigtigt at fremhæve, hvilke forudsætninger, der skal være til stede i dagtilbud og institutioner for at skabe inkluderende miljøer. I beslutningsoplægget vedr. den nye organisering er det præciseret, at det er et krav til de decentrale enheder, at indsatsen organiseres og pædagogikken udfoldes, således alle børns læring, trivsel og udvikling kan ske i et inkluderende miljø. Med henblik på at undersøge, hvorvidt forudsætningerne er blevet forankret i dagtilbud og institutioner er der opstillet indikatorer, der er tegn på, at forudsætningerne er til stede. Forudsætninger Ressourcesynet skal ligge til grund for praksis. Organisering af et differentieret læringsmiljø med integration af specialpædagogisk viden og redskaber. Personalets inklusionskompetence. Forældre, som ressource i inklusionsarbejdet. Ledelse og organisering skal understøtte inklusionsarbejdet. Tidlig og fleksibel indsats betydning af den tværfaglige indsats. Den pædagogiske læreplans betydning for arbejdet med inklusion. Indikatorer At ledelsen har sat inklusion på dagsordenen og lavet handleplan for implementering. Der arbejdes med fleksible grupper med udgangspunkt i alder, køn, udviklingstrin, interesser, relationer og særlige behov. Personalet forholder sig reflekteret til egen praksis bl.a. via video Personalet møder barnet på eget udviklingstrin og sikrer barnets læring derfra. Involvering af forældre som vigtige, aktive og deltagende aktører i at styrke børnenes udvikling. I læreplanen er der beskrevet hvilke aktiviteter, der fremmer inklusion. 3
1.3 Ressourcer (tildelingsmodel) Som en del af den nye organisering af støtteindsatser blev såvel de økonomiske som personalemæssige ressourcer udlagt til de decentrale enheder. Der er dog stadigt nogle få ressourcer centralt til de fælles mere specialiserede tilbud som Lucernevejens Børnehave, ressourcegrupper mv. Fordelingsmodellen blev ivrigt drøftet i forbindelse med udarbejdelsen af oplægget til den nye organisering af støtteindsatser. Følgende grundelementer i tildelingsmodellen vil blive analyseret og vurderet i evalueringen: Fastsatte børnetal det undersøges, hvorvidt der skal arbejdes videre med et fast børnetal i fordelingen eller om det skal reguleres ift. det faktiske børnetal i løbet af året. 10/90 fordeling mellem vuggestuer og børnehaver det undersøges, hvordan indsatserne fordeler sig mellem vuggestuebørn og børnehavebørn i 2013 og 1. halvår af 2014. Socialt belastningsindeks 60/40 det undersøges, hvorvidt der er sket ændringer i det sociale belastningsindeks, og der på denne baggrund er behov for justeringer. Afsatte midler til Lucernevej - det undersøges om der er balance mellem det budgetterede beløb og den faktiske betaling. Ressourcegrupper (egenbetaling 2 ) + familiestue Omfang og behov for henholdsvis ressourcegrupper og familiestue undersøges. De tidligere dagtilbud Hørhaven og Jennumparken er ikke en del af den nuværende tildelingsmodel, men har til sammen fået 348.000 kr. til arbejdet med tosprogede børn, hvor beløbet er baseret på de sidste års tildelinger (2010 og 2011). De to dagtilbud Jennumparken og Hørhaven er fra. 1. juni 2013 blevet en del af henholdsvis dagtilbud Midt og Dagtilbud Norvest. Det bør derfor i evalueringen overvejes, hvorvidt de to institutioner fremadrettet skal indgå i den samlede fordelingsmodel. 1.4 Tosprogede børn I forhold til indsatsen for tosprogede børn er der ansat en tosprogspædagog, der står for en tværkommunal indsats, der bl.a. omfatter en sprogvurdering af (3-5 årige børn), der ikke frekventerer et dagtilbud jf. dag- 2 Hvis et barn optages i en ressourcegruppen, vil dagtilbuddet eller institutionen, der henviser barnet, få en årlig udgift på 55.000 kr. 4
tilbudsloven 11. Derudover har institutionerne mulighed for at få vejledning af tosprogspædagogen i forhold til egen indsats. Ressourcerne til at iværksætte sprogstimulerende indsatser for tosprogede børn er fordelt på baggrund af 2 års fordelinger. I forhold til tosprogede børn vil der i evalueringen være et særligt fokus på antal af tosprogede børn med behov for en sprogstimulerende indsats samt organiseringen af indsatsen decentralt. 5
2. Evalueringsdesign Hensigten er at indgå i et samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Eva. Samarbejdet skal bestå af sparring bl.a. i forhold til de kvantitative og kvalitative undersøgeler som eksempelvis spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterview, samt bearbejdning og analyse af data. Herudover tager evalueringsdesignet udgangspunkt i de erfaringer, som allerede er indsamlet ved eksempelvis gennemførsel af inklusionstilsynene og inklusionsforløbet med VIA. 2.1 Evalueringens interessenter I forbindelse med den ny organisering af støtteindsatsen er der en række parter, der har taget del i processen. Disse parter bør derfor indgå i evalueringen. Nedenfor er de respektive interessenter oplistet samt deres bidrag til evalueringen. Børn (herunder børn med særlige behov): Oplevelse af trivsel. Forældre: Oplevelse af forældresamarbejdet samt læringsmiljøet. Medarbejdere: Vurdering af faglige kompetencer, forældresamarbejdet samt børnemiljøet. Ledere: Vurdering af kompetencer hos medarbejderne, organisering, samt børnemiljø. Tværfaglige samarbejdspartnere (PPR, sundhedsplejen, familierådgivere): Oplevelse af samarbejdet og læringsmiljøet. 2.2 Valg af evalueringsdesign Ved evaluering af offentlige indsatser efterspørges der ofte svar på spørgsmålet: Virker det? Effektevaluering er derfor i høj kurs i offentligt regi. Det kan dog være særdeles vanskeligt at foretage en effektevaluering på dagtilbudsområdet, da mange faktorer kan indvirke på en opnået effekt. En given effekt kan derfor ikke nødvendigvis tilskrives interventionen - i dette tilfælde en ny organisering af støtteindsatsen. Et alternativ til effektevaluering er virkningsevaluering, der søger at afdække årsags-virkning forhold. Ved brug af virkningsevaluering er der i modsætning til effektevaluering - mulighed for at inddrage konteksten i de enkelte institutioner. En virkningsevaluering fokuserer på, hvad det er i indsatsen, der virker for hvem hvornår og under hvilke betingelser. Virkningsevaluering har derfor den klare fordel i forhold til andre evalueringsdesign (eksempelvis målopfyldelsesevalueringer/præstationsmålinger), at den ikke blot forholder sig til, om en given indsats virker, men hvorfor indsatsen virker. Virkningsevaluering har dermed et for- 6
bedringsorienteret og lærende formål, der lægger op til et videre arbejde med den lokale implementeringsproces. 2.3 Udvælgelse af institutioner Der udvælges 12 institutioner, der skal indgå i evalueringen som repræsentanter for alle 68 institutioner 3. Sideløbende med reorganiseringen af støtteindsatser har flere institutioner været tilknyttet forskningsprojektet VIDA, der har fokus på arbejdet med sårbare børn og familier. I forbindelse med udvælgelse af institutioner er det derfor vigtigt både at udvælge VIDA-institutioner (både VIDA-Basis og VIDA-Basis+ institutioner), kontrolinstitutioner for VIDA-projektet samt institutioner, der ikke indgår i VIDA-projektet. Parametre for udvælgelse af institutioner Repræsentation af institutioner, der deltager i VIDA og står udenfor. Repræsentation af tosprogede børn og deres familier. Socioøkonomiske faktorer. Repræsentation af både kommunale, selvejende og private institutioner. Repræsentation fra forskellige dagtilbud. Repræsentation fra dagplejen. 2.4 Undersøgelsesdesign (datagrundlag) Undersøgelsesdesignet vil bestå af tre delelementer: Indledningsvis vil der indsamles en række børnetilkendegivelser, hvorefter der dels vil blive foretaget en spørgeskemaundersøgelse og dels en række fokusgruppeinterviews. Indledningsvis vil der indsamles en række børnetilkendegivelser. Undersøgelsen indledes på denne måde ud fra den argumentation, at børn som de primære interessenter er med til at sætte rammen for den videre undersøgelse. EVA vil i denne fase inddrages som sparringspartner, idet de qua et projekt vedrørende inddragelse af børneperspektiver i kvalitetsudvikling af dagtilbud har en unik viden om, hvordan der spørges ind til børns oplevelser. Børnetilkendegivelserne vil blive indsamlet i de udvalgte institutioner med henblik på skabe sammenligningsgrundlag for de efterfølgende fokusgruppeinterviews. 3 Af disse 68 institutioner er 48 kommunale, 12 selvejende og 8 private. 7
Herefter vil der blive udsendt spørgeskemaer til alle daginstitutioner i Randers Kommune. Spørgeskemaerne skal dels rettes mod medarbejdere og forældre. Spørgeskemaundersøgelsen vil have karakter af en målopfyldelsesevaluering, da den skal give et billede af, hvorvidt målsætninger og forudsætninger for inklusion er indfriede. Efter spørgeskemaerne vil der blive foretaget fokusgruppeinterviews med de udvalgte institutioners ledere, medarbejdere, forældre og børn. Formålet med fokusgruppeinterviewene er at uddybe de tendenser, der kan spores i spørgeskemabesvarelserne. Ved at foretage fokusgruppeinterviews med afsæt i spørgeskemaundersøgelsen opnås kontekstuel viden om, hvorfor/hvorfor ikke målsætningerne og forudsætningerne for inklusion er indfriede. 2.5 Særskilt evaluering af tildelingsmodel Evalueringen af tildelingsmodellen baseres bl.a. på løbende indberetninger af data vedr. børn med særlige behov og tosprogede børn fra dagtilbud og institutioner, ligesom tildelingsmodellen og evt. justeringer af denne vil blive drøftet i lederfora og forældrebestyrelser, samt med medarbejderrepræsentanter. I forhold til dagplejen, visitation, ressourcegrupper, familiestue og Lucernevejens børnehave vil evalueringen ske i dialog med de ledere og medarbejdere, der er tæt på tilbuddene. Der vil være fokus på antal børn, der anvender tilbuddene herunder deres behov for tilbuddene, samt tilbuddenes samspil med det øvrige dagtilbudsområde. Erfaringerne og konklusioner fra hovedevalueringen af målsætninger og forudsætninger vil indgå i evalueringen af tildelingsmodellen, idet der ligeledes kan ske justeringer af tildelingsmodellen på baggrund af ovennævnte erfaringer og konklusioner. 2.6 Særskilt evaluering af indsatser for tosprogede børn Evalueringen af indsatser for tosprogede børn tænkes i så vidt muligt omfang ind i den øvrige evaluering, således at tosprogede børn og familier indgår som en del af børns tilkendegivelser, spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterview. Derudover vil der være fokus på den tværkommunale indsats, hvor evalueringen vil ske i tæt dialog med de ledere og medarbejdere tæt på indsatserne for tosprogede børn. 8
3. Forløb for evalueringen Evalueringen vil fortrinsvis blive udarbejdet af Børn, Skole og Kulturforvaltningen. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er dog under hele evalueringsforløbet inddraget som sparringspartner og vil stå for dele af udførelsen. Børn, Skole og Kulturforvaltningen vil stå for at samle den endelige rapport. 3.1 Børns tilkendegivelser Som tidligere nævnt vil EVA bidrage med vejledning i forhold til den metodiske tilgang. Selve indsamlingen af børnetilkendegivelser vil Børn, Skole og Kulturforvaltningen stå for. 3.2 Spørgeskemaundersøgelse EVA vil give sparring i forhold til spørgsmålene i spørgeskemaet. Efter dataindsamlingen vil EVA analysere og konkludere på data fra spørgeskemaundersøgelsen. Med henblik på at Børn, Skole og Kulturforvaltningen har adgang til data fra spørgeskemaundersøgelsen - og ud fra ressourcemæssige betragtninger - vil defgo.net blive anvendt til spørgeskemaundersøgelsen. Der vil blive udsendt postkort til forældre og medarbejde (og eventuelt ledere) med brugernavn samt kode, så de kan besvare spørgeskemaet. Medarbejderne vil kunne finde spørgeskemaet på broen, mens forældre skal tilgå spørgeskemaet gennem dagtilbuddets eller institutions hjemmeside. 3.3 Fokusgruppeinterviews Interviewguides vil blive udviklet i et samarbejde mellem Børn, Skole og Kulturforvaltningen og EVA. Den eksterne sparring har til hensigt at højne kvaliteten af interviewguiden. EVA vil stå for selve udførelsen af fokusgruppeinterviews. Hensigten med at anvende en ekstern part til foretagelse af interviews er i, at et forhåndskendskab mellem interviewdeltagere og interviewer kan påvirke interviewsituationen og dermed potentielt begrænse interviewpersonernes frie udtalelse. 9
3.4 Tidsramme Nedenstående tidsramme er meget overordnet, men giver et billede af processen, samt hvornår i 2014 de forskellige dele af evalueringen gennemføres. Børns tilkendegivelser februar/marts 2014 Spørgeskema forældre marts/april 2014 Spørgeskema medarbejdere marts/april 2014 Fokusgruppeinterview blanding af forældre, medarbejdere og ledere april/maj 2014 Færdig rapport august 2014 10