Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel på mere end 40 pct. børn, hvis forældre var en del af overklassen eller den højere middelklasse. I dag er antallet steget til 90 skoler. Stort set alle disse skoler ligger i eller nord for. Af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 29. december 2012 og stud.polit Samira Nawa Analysens hovedkonklusioner Overklassens børn går i gennemsnit i en skoleklasse, hvor 11 pct. af eleverne er overklassebørn. Det skal sammenholdes med, at i alt udgør overklassens børn 3,6 pct. af alle de 14-årige. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel på mere end 40 pct. eller højere af børn af overklassen og den højere middelklasse. I dag er andelen af skoler, hvor 40 pct. eller flere af børnene er fra de øverste sociale klasser steget til 90 skoler. I 1985 var skoler fra Ringkøbing-Skjern, Slagelse og Lolland at finde blandt skoler med flest børn fra overklassen og den højere middelklasse. I dag er de helt ude af opgørelsen. 19 ud af de 20 skoler, der i dag har flest børn fra overklassen og den højere middelklasse, ligger i eller Nordsjælland. Den sidste skole er i Århus Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 30 29 11 07 jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 V 33 55 77 10 www.ae.dk
Opdeling af skolerne i Danmark Der er en stigende tendens til opdeling af skolerne i Danmark. For at undersøge opdelingen er børnene opdelt i fem sociale klasser, alt efter hvilken social klasse deres forældre har. Af boks 1 fremgår klassedefinitionerne. Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem 807.000 kr. og 1,2 million). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: leder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under 807.000 kr.). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 18-59 år er med i klasseopdelingen. Hvem går i klasse med hvem? Går overklassens børn oftest i klasse med andre overklassebørn, eller er det mere blandet? Dette er undersøgt ved at se på de 14-årige i skolerne. For hvert barn er det undersøgt, hvor stor en andel af barnets klasse, der udgøres af hhv. overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse og underklasse. Resultatet er vist i tabel 1. Af tabellen ses det, at overklassens børn i gennemsnit går i en skoleklasse, hvor 11 pct. af eleverne er overklassebørn. Det skal sammenholdes med, at i alt udgør overklassens børn 3,6 pct. af alle de 14- årige. Yderligere 20,8 pct. af børnene i en gennemsnitlig klasse for et overklassebarn er fra den højere middelklasse. Det er igen en overrepræsentation i forhold til det samlede gennemsnit, hvor den højere middelklasses børn udgør 12,9 pct. Omvendt er børn af arbejderklassen og underklassen underrepræsenteret i en gennemsnitlig skoleklasse for et barn af overklassen. Ser man i stedet på en gennemsnitlig skoleklasse for et barn af arbejderklassen, så udgør overklassens børn i denne skoleklasse i gennemsnit under 3 pct. af eleverne, mens over 45 pct. er andre børn fra arbejderklassen. 2
For børn af underklassen, der udgør andre børn af underklassen i gennemsnit knap 18 pct. af eleverne. Det er over 3 gange så mange som det gennemsnitlige antal børn fra underklassen i en klasse for et overklassebarn. Tabel 1. Hvem går i klasse med hvem?, 2009 Gennemsnitlig andel af hver socialklasse i barnets skole i pct. Overklassen Høj Middelklasse Middelklassen Arbejderklassen Underklassen I alt Overklassen 11,0 20,8 31,5 31,2 5,6 100,0 Høj. middelklasse 5,7 21,1 33,3 33,4 6,5 100,0 Middelklassen 3,3 12,6 37,0 39,8 7,3 100,0 Arbejderklassen 2,7 10,5 33,0 45,6 8,3 100,0 Underklassen 2,4 10,0 29,5 40,5 17,7 100,0 I alt 3,6 12,9 34,0 41,1 8,4 100,0 Pct. I tabel 2 er vist, hvem de 14-årige gik i klasse med i 1985. Der er en tendens til en stigende opdeling af skolerne. I 1985 var det ca. ¼ af eleverne for et gennemsnitligt overklassebarn, der selv var overklasse eller højere middelklasse. I 2009 var dette steget til knap 1/3. For underklassebørnene, var andelen af andre underklassebørn i skolen på 10 pct. i 1985, hvilket var steget til knap 18 pct. i 2009. Det skal dog bemærkes, at andelen af underklassebørn i det hele taget er steget fra 4,6 pct. til 8,4 pct. i perioden. Samtidig er også andelen af børn fra den højere middelklasse steget fra 9,4 pct. til 12,9 pct. Omvendt er andelen af børn fra arbejderklassen faldet, fra knap 54 pct. til 41 pct. Tabel 2. Hvem går i klasse med hvem?, 1985 Gennemsnitlig andel af hver socialklasse i barnets skole i pct. Overklassen Høj Middelklasse Middelklassen Arbejderklassen Underklassen I alt Overklassen 10,5 14,2 28,2 43,6 3,5 100,0 Høj. middelklasse 5,8 15,1 28,5 46,8 3,8 100,0 Middelklassen 3,8 9,4 31,7 51,1 4,0 100,0 Arbejderklassen 3,1 8,1 26,9 57,2 4,7 100,0 Underklassen 3,0 7,7 24,7 54,6 10,0 100,0 I alt 3,8 9,4 28,3 53,9 4,6 100,0 Pct. En anden måde at illustrere den øgede opdeling er vist i tabel 3. Her er der set på, hvor stor en andel af underklassens børn, som går i skoler, hvor minimum 1/3 af eleverne er fra underklassen. Det var der blot 2,5 pct., der gjorde i 1985, mens 13,6 pct. af underklassens børn i 2009 gik i skoler, hvor minimum 1/3 af eleverne var underklasse. Samme tendens ser man for overklassebørn. I 1985 gik 10 pct. af over- 3
klassebørnene i skoler, hvor minimum halvdelen af eleverne var overklasse eller højere middelklasse. I 2009 er dette tal steget til over 22 pct. Tabel 3. Klassekammeraternes sociale status 1985 2009 Pct. Andel underklassebørn, der går i klasse med min. en tredjedel andre underklassebørn 2,5 13,6 Andel overklassebørn, der går i klasse med min. 50 pct. andre børn fra overklassen/høj middelklasse Anm: Kun 14-årige (ultimo året) indgår i beregningerne Kilde: AE på baggrund af Danmarks statiks registre 10,1 22,4 Øget antal skoler er overrepræsenteret af overklassens og den højere middelklasses børn En tredje måde at illustrere, at børn af de øverste sociale klasser i stigende grad går i skole sammen, er ved at opdele de danske skoler efter, hvor stor en andel, der havde en repræsentation på min. 40 pct. fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel på mere end 40 pct. af børn af overklassen og den højere middelklasse. I dag er andelen af skoler, hvor 40 pct. eller flere af børnene er fra de øverste sociale klasser, steget til 90 skoler. Figur 1. Antal skoler, hvor mere end 40 pct. af børnene er fra de øverste sociale klasser Antal skoler 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1985 1990 1995 2000 2005 2009 Antal skoler 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Antal eliteskoler i DK Geografisk klumper eliteskolerne sig sammen I tabel 4 er top 20 skolerne for henholdsvis 1985 og 2009 vist. Af tabellen fremgår det klart, at de fleste af skolerne på top 20 ligger i Nordsjælland. Specielt skoler i,, Lyngby-Taarbæk og er gengangere på top 20 listerne, ligesom en række skoler i er det. I 1985 var kommunerne og i toppen med 11 ud af de 20 skoler. Udover et par københavnske og nordsjællandske skoler var en enkelt skole i Århus, på Lolland og i Næstved i top 20 over skoler, hvor den største andel af børnene kom fra overklassen eller den højere middelklasse. I 2009 er der kun en enkelt skole på top 20, som ikke ligger i eller nord for, nemlig Risskov i Århus. 4
Tabel 4. Top 20 skoler med flest fra overklassen og den højere middelklasse i 1985 og 2009 1985 2009 Vangeboskolen Sct. Joseph Søstrenes S/I Marie Kruses Furesø Bernadotteskolen Dronninggårdskolen Sankt Petri Gl Holte Mentiqa- for børn med s. forudsætninger Gladsaxe Skovlyskolen Virum Lyngby-Taarbæk Birkerød Privatskole Lyngby Private Lyngby-Taarbæk Trørødskolen Ingrid Jespersens Gymnasieskole Vallerødskolen Carolineskolen Kildegård Gymnasium Skovgårdsskolen Forældreskolen i Aarhus Århus Kildegård Gymnasium Privatskolen Nakskov Lolland Vangeboskolen Ny Holte Birkerød Privatskole Usserød Busses N. Zahles Gymnasieskole Risskov Århus Bernadotteskolen Bordings Friskole Dyssegårdsskolen Marie Mørks Hillerød Dronninggårdskolen Herlufsholm Kostskole Næstved Rungsted Rungsted Private Realskole Maglegårdsskolen Rungsted Krebs' I bilag A er skolerne yderligere opdelt på, om de er privatskoler eller folkeskoler. 5
Bilag A. Top ti skoler med flest børn fra overklassen og den højere middelklasse Tabel A1. Top 10 privatskoler med flest fra overklassen og den højere middelklasse, 1985 Marie Kruses Birkerød Privatskole Kildegård skole Forældreskolen i Århus Privatskolen Nakskov Furesø Århus Lolland N. Zahles Gymnasieskole Herlufsholm Kostskole Bordings Friskole Bernadotteskolen Næstved Marie Mørks Hillerød Kun skoler med minimum 16 14-årige elever Tabel A2. Top 10 privat skoler med flest fra overklassen og den højeremiddelklasse, 2009 Sct. Joseph Søstrenes S/I Bernadotteskolen Sankt Petri Mentiqa- for børn med særlige forudsætninger Lyngby Private Ingrid Jespersens Gymnasieskole Carolineskolen Kildegård skole Birkerød Privatskole Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Busses Kun skoler med minimum 16 14-årige elever 6
Tabel A3. Top 10 folkeskoler med flest fra overklassen og den højere middelklasse, 1985 Vangeboskolen Dronninggårdskolen Gl Holte Skovlyskolen Trørødskolen Vallerødskolen Ny Holte Usserød Rungsted Skovgårdsskolen Kun skoler med minimum 16 14-årige elever Tabel A4. Top 10 folkeskoler med flest fra overklassen og den højere middelklasse, 2009 Virum Skovgårdsskolen Vangeboskolen Risskov Dyssegårdsskolen Dronninggårdskolen Rungsted Maglegårdsskolen Lyngby-Taarbæk Århus Bistrupskolen Kun skoler med minimum 16 14-årige elever 7