Dokumentations- og midtvejsevaluering af projekt Motionsvejledning

Dokumentations- og midtvejsevaluering af projekt Motionsvejledning Motionsvejledning

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. DOKUMENTATIONSAFSNIT... 5 2.1. INDIVIDUELT NIVEAU... 5 2.1.1. Holdepladser ved indkøbssteder... 5 2.1.2. Særlige arrangementer... 6 2.1.3. Kønsfordeling... 6 2.1.4. Fysiske målinger & samtaler... 6 2.2. STRUKTURELT NIVEAU... 7 2.2.1. Arbejdspladser... 7 2.2.2. Ungeinstitutioner & andre indsatsområder... 8 2.2.3. Kønsfordeling... 8 2.2.4. Fysiske målinger... 8 2.3. OVERSIGT OVER HELE PERIODEN... 9 2.4. MEDIEOMTALE... 13 3. EVALUERING - INDIVIDUELT NIVEAU - INDKØBSSTEDER... 14 3.1. BESVARELSER FRA SPØRGESKEMAET (1)... 14 3.2. BESVARELSER FRA TELEFONINTERVIEWET (2)... 16 3.3. SAMMENLIGNING AF GENNEMGÅENDE SPØRGSMÅL FRA SPØRGESKEMAET (1) OG TELEFONINTERVIEWET (2)... 17 3.4. OPSUMMERING AF EVALUERING INDIVIDUELT NIVEAU... 19 4. EVALUERING - STRUKTURELT NIVEAU ARBEJDSPLADSER... 20 4.1. TEORETISK OPLÆG PÅ ARBEJDSPLADSER... 20 4.2. TEST OG HELBRED PÅ ARBEJDSPLADSER... 21 4.3. OPSUMMERING AF EVALUERING STRUKTURELT NIVEAU... 22 5. DEN GODE HISTORIE MOTIONSGRUPPEN GÅ MED I SELVHJÆLP HADERSLEV... 23 6. ET MEDARBEJDERPERSPEKTIV... 25 6.1. Valg af mobil model (bus)... 25 6.2. Indsatser på individuelt niveau (indkøbssteder & særlige arrangementer)... 25 6.3. Indsatser på strukturelt niveau (unge & arbejdspladser)... 25 6.4. Foreningssamarbejde... 25 6.5. Arbejdsmiljø i Motionsbussen... 25 7. SAMLET OPSUMMERING AF DOKUMENTATIONS- OG MIDTVEJSEVALUERINGEN... 27 7.1. Dokumentation... 27 7.2. Midtvejsevalueringen... 27 7.2.1. Individuel vejledning indkøbssteder... 27 7.2.2. Strukturelt niveau - arbejdspladser... 27 7.2.3. Motionsgruppen Gå med... 28 7.2.4. Et medarbejderperspektiv... 28 8. AFSLUTTENDE KOMMENTAR... 29 9. BILAG... 30 2

1. Indledning Kære læser! Du sidder nu med en rapport over dokumentations- og midtvejsevalueringen af projekt Motionsvejledning. Projekt Motionsvejledning er et 3 årigt projekt, som forløber fra januar 2008 til januar 2011. Projektet er godkendt af Sundhedsudvalget i 2007 og finansieret af Haderslev Kommune. Projektets formål er at borgerne i Haderslev Kommune skal opnå et sundere liv som følge af en forstærket indsats ved fysisk aktivitet Formålet med den samlede dokumentations- og midtvejsevaluering er at samle erfaringer fra projektets første periode (juni 2008 maj 2009) at generere viden som skal danne beslutningsgrundlag for den videre strategi med henblik på motionsvejledning i Haderslev Kommune Dokumentationsopsamlingen og midtvejsevalueringen er primært udarbejdet til brug for Sundhedsservice og det politiske udvalg, Sundhedsudvalget i Haderslev Kommune. Dokumentationsopsamlingen dokumenterer projektets aktiviteter og omhandler, hvor meget bussen har kørt, hvem der har besøgt Motionsbussen mm. Dokumentationen er indsamlet i perioden 9. juni 2008-5. maj 2009. Midtvejsevalueringen er skrevet på baggrund af data indsamlet i foråret 2009 i ugerne 5-16. Detaljer omkring dataindsamling uddybes i de enkelte afsnit. Midtvejsevalueringen er foretaget af medarbejdere i Sundhedsservice 1 samt en praktikant fra uddannelsen Ernæring og Sundhed, UCSyd. Spørgeskemaer mm. er udarbejdet i samarbejde med en intern arbejdsgruppe, som er knyttet til projekt Motionsvejledning. Midtvejsevalueringen dækker de fleste af projekt Motionsvejlednings aktiviteter indtil nu. Midtvejsevalueringen beskriver følgende temaer: Individuel vejledning - Indkøbssteder En spørgeskemaundersøgelse af de borgere som anvender vores tilbud om individuel vejledning, når vi holder ved indkøbsstederne i kommunen. Strukturelt niveau - Arbejdspladser En evaluering af vores teoretiske oplæg. Indsamling af kvantitative data fra tests samt data fra spørgeskemaer i forhold til fx selvvurderet helbred. Samarbejde med foreninger Kvalitativt interview med 2 personer fra motionsgruppen Gå med i Selvhjælp Haderslev Motionsvejledernes egne refleksioner Egne erfaringer og observationer inddelt i en række temaer. 1 Vi er klar over, at det kan være problematisk, at egen afdeling foretager evaluering af eget projekt. Vi har alligevel prioriteret selv at stå for midtvejsevalueringen og i stedet anvende de i budgettet afsatte midler til evaluering, til en større ekstern slutevaluering af projektet. 3

Rapporten indeholder uddrag af data, samlet opsummering samt kommentarer til projektets videre forløb. I bilagene findes en oversigt over de samlede data samt de anvendte spørgeskemaer og den anvendte interviewguide i forbindelse med det kvalitative interview af motionsgruppen Gå med. Rapporten indeholder ikke et metodeafsnit. For nærmere interesse for de valgte metoder, henvises til projektleder Marie Madsen, Sundhedsservice, Haderslev Kommune; telefon 74 34 03 07 eller mail marm@haderslev.dk Yderligere oplysninger om projekt Motionsvejledning samt projektbeskrivelsen kan findes på projektets hjemmeside: www.hib.haderslev.dk/motion 4

2. Dokumentationsafsnit Følgende afsnit er en dokumentation af Motionsbussens aktiviteter på baggrund af løbende registrering foretaget af motionsvejlederne. Der er foretaget registrering af holdepladser antal besøgende de besøgendes køn og alder fedtprocent og kondital af de testede Udover kvantitative data fra Motionsbussen, har motionsvejlederne ligeledes ført logbog. Logbogen har været anvendt til at nedfælde relevante observationer, som motionsvejlederne har gjort i det daglige arbejde. Et udpluk af disse er samlet i punkt 7: Et medarbejderperspektiv. 2.1. Individuelt niveau 2.1.1. Holdepladser ved indkøbssteder Motionsbussens aktiviteter er inddelt i 2 perioder. I perioden fra 9. juni 2008 til 31. oktober 2008 kørte Motionsbussen til de tre største byer i kommunen (Haderslev, Vojens og Gram) samt til mindre byer i kommunen (fx Arnum, Fole, Øsby). Fra 1. november blev de mindre byer prioriteret fra, grundet det meget svingende besøgstal. I de mindre byer var besøgstallet mellem 2 og 16 besøgende pr. dag (på 4½ time). De mindre byer vil i stedet blive besøgt i forbindelse med særlige arrangementer og bussens aktiviteter på arbejdspladser rundt i kommunen. I den samlede periode 2 er det blevet til 69 besøg i alt, heraf 8 besøg i de mindre byer. Tabel 2.1: Oversigt over besøgende Vojens Haderslev Gram Mindre byer Besøg med Motionsbussen i byerne den samlede periode 23 21 17 8 Besøgende i alt den samlede periode 470 443 203 90 Besøgende pr. dag - 1. periode 16 19 14 11 Besøgende pr. dag - 2. periode 24 24 10 - Besøgende pr. dag den samlede periode 20 21 12 11 Både i Vojens og Haderslev er antallet af besøgende steget i 2. periode, mens besøgstallet er faldet i Gram 3. Flere faktorer kan være årsag hertil: I 1. periode havde Motionsbussen dage, hvor den havde formiddagsåbent (kl. 10-13.00), og dage hvor den var åben om eftermiddagen (kl. 13-17.30). Der var flest besøgende i eftermiddagsåbningstiderne. I 2. periode havde bussen udelukkende åbent om eftermiddagen i tidsrummet kl. 13-17.30 og fra d. 20. april 2009 blev åbningstiderne udvidet til 10-17.30. I 2. periode har der primært kun været én motionsvejleder med i Motionsbussen i Gram hvilket har medført, at motionsvejlederen i perioder har været optaget og derfor ikke kunne registrere/tale med borgere, der er kommet ind imens. At besøgstallet er størst i Vojens og Haderslev, kan også begrundes ud fra et større befolkningsgrundlag i de større byer. 2 Den samlede periode er perioden fra 9. juni 2008 til 5. maj 2009 3 Besøgstal pr. dag 5

2.1.2. Særlige arrangementer Motionsbussen har endvidere kørt ud til særlige arrangementer fx byfester og lign. I tabellen ses, hvilke arrangementer Motionsbussen har deltaget i. Tabel 2.2: Oversigt over særlige arrangementer By Arrangement Tidspunkt Antal besøgende Haderslev Kløften festival Juni 2008 6 Årøsund Årøsund havnefest August 2008 23 Haderslev KRAM-arrangement v/kræftens Bekæmpelse m. fl. August 2008 25 Haderslev Dyrehaven September 2008 24 Hammelev Hammelev hallens 10 års tilbygnings jubilæum November 2008 28 Haderslev Skør fredag Maj 2009 93 199 Vi har fået henvendelser på flere arrangementer end de 6 ovenstående, men pga. sammenfald med andre arrangementer, manglende mulighed for at bemande bussen eller fravalg af andre årsager, har vi ikke deltaget i flere arrangementer. Der har været flest henvendelser i sensommeren samt foråret. Der er generel stor interesse for Motionsbussen ved arrangementerne, hvilket medførte at borgerne ofte får foretaget test samt en kort tilbagemelding og eventuelt en kortere vejledning, end der er procedure for, når vi holder ved indkøbsstederne i hverdagene. 2.1.3. Kønsfordeling Ved indkøbssteder og særlige arrangementer har der fra starten været en overvægt af kvindelige besøgende. Samlet set er 62 % af de besøgende kvinder og kun 38 % mænd. Det er vores oplevelse, at mænd ofte kommer sammen med deres partnere, hvorimod mange kvinder kommer alene eller sammen med veninder eller kollegaer. 2.1.4. Fysiske målinger & samtaler I Motionsbussen har borgerne mulighed for at få lavet en konditionstest, målt fedtprocent samt få lavet en handleplan på baggrund af en samtale med motionsvejlederne. Antallet af gennemførte konditionstest er 664. Heraf ligger 26 % af testene i området meget lavt eller lavt, 43 % ligger i middel mens 32 % ligger i området højt eller meget højt. Det anbefales, ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, at konditallet som minimum ligger i middel. 75 % af de besøgende i Motionsbussen ligger således indenfor det anbefalede område. Tabel 2.3: Konditest på individuelt niveau Indkøbssteder Særlige arrangementer Samlet individuelt niveau Procent Meget lavt 55 9 64 10 % Lavt 100 7 107 16 % Middel 254 32 286 43 % Højt 103 14 117 18 % Meget højt 82 8 90 14 % Konditionstest i alt 594 70 664 100 % I forhold til fedtprocentmålingerne befinder 3 % af de besøgende sig i kategorien undervægtig, 54 % befinder sig i kategorien normalvægtig, mens 27 % er overvægtige og 15 % er karakteriseret som meget overvægtige. 6

42 % af borgerne er altså overvægtige eller meget overvægtige. Sammenholdt med konditallene, vidner det om, at en stor del af de besøgende i Motionsbussen er fysisk aktive, men at deres fedtprocent er for høj i forhold til det anbefalede. Tabel 2.4. Fedtprocentmålinger Indkøbssteder Særlige arrangementer Samlet individuelt niveau Procent Undervægtig 10 5 15 3 % Normalvægtig 208 32 240 54 % Overvægtig 105 15 120 27 % Meget overvægtig 61 5 66 15 % Registrerede 384 57 441 100 % fedtprocentmålinger* Fedtprocentmålinger i alt 718 99 817 *) I 1. periode blev antallet af fedtprocentmålinger registreret, men vi registrerede ikke indenfor hvilket område, de var placeret. I forbindelse med borgernes besøg i Motionsbussen får borgerne altid en tilbagemelding på testresultaterne samt vejledning i forhold til motion og motionsvaner. For de borgere der har behov for en længere samtale (primært motionsuvante) iværksættes dette ud fra principperne i Den motiverende Samtale. Nedenstående tabel viser antallet af længerevarende samtaler baseret på principperne fra Den motiverende Samtale 4. Tabel 2.5. Antal samtaler af længere varighed Indkøbssteder Særlige arrangementer Samlet individuelt niveau Samtaler af længere varighed 268 6 274 2.2. Strukturelt niveau Det strukturelle niveau omhandler besøg på arbejdspladser, på ungdomsinstitutioner samt andre institutioner, der har haft besøg af Motionsbussen. 2.2.1. Arbejdspladser I efteråret 2008 gennemførte vi projektets årlige kampagne i forbindelse med Dansk Firma Idrætsforbunds landsdækkende kampagne Arbejdspladsen motionerer. Kampagnen forløb i ugerne 38, 39 og 40. Arbejdspladser der deltog med hold i kampagnen, blev tilbudt at få besøg af Motionsbussen, hvilket inkluderede måling af fedtprocent og kondital samt fælles oplæg omkring motion på 45 min. Vi fik flere henvendelser end vi kunne nå de pågældende uger, men tilbød de resterende hold, at få besøg af Motionsbussen inden årsskiftet. 15 arbejdspladser i alt har haft besøg af Motionsbussen i den forbindelse. Fra januar 2009 blev Motionsvejledning fungeret som et redskab i projekt Arbejdspladsen i bevægelse (projekt i Sundhedsservice, Haderslev Kommune). Arbejdspladser der indgår i projekt Arbejdspladsen i bevægelse og som ønsker at sætte fokus på motion, får kontakt til Motionsvejledning via projektet Arbejdspladsen i bevægelse. Derudover modtager Motionsvejledning henvendelser fra arbejdspladser uafhængigt af projekt Arbejdspladsen i bevægelse. De henvendelser vi får fra interesserede arbejdspladser udenom projekt Arbejdspladsen i bevægelse, er henvendelser, der sker på arbejdspladsens eget initiativ. 4 En længerevarende samtale er en samtale der varer mere end 30 min. og indeholder elementer fra Den motiverende Samtale. 7

Der er udarbejdet et koncept i forbindelse med motionsvejledning på arbejdspladserne. Konceptet gælder uanset, hvordan arbejdspladserne får kontakt til Motionsvejledning. Af konceptet fremgår det, at arbejdspladsen skal have et formål med at inddrage Motionsvejledning, fx at de vil arbejde hen imod at implementere motionstiltag på arbejdspladsen. For at sikre det afholdes et møde, hvor en repræsentant fra Motionsvejledning og et lille udvalg fra arbejdspladsen (fx MED-udvalg, sundhedsudvalg el. lign.) deltager. På mødet bliver medarbejdernes motionsvaner og ressourcer diskuteret, for derefter at finde den rette indgangsvinkel i forhold til at motivere og iværksætte motionsaktiviteter på den pågældende arbejdsplads. Fra januar til maj 2009 er foreløbig 7 arbejdspladser besøgt, hvoraf to arbejdspladser er blevet besøgt 2 gange med 2 måneders mellemrum for at lave re-testning 5 af medarbejderne. Arbejdspladserne har været af varierende størrelse (fra 5-50 medarbejdere). I alt har 22 arbejdspladser haft besøg af Motionsbussen, og i alt har 391 medarbejdere gennemført tests i Motionsbussen og deltaget i oplæg. 2.2.2. Ungeinstitutioner & andre indsatsområder I den samlede periode har Motionsvejledning været i berøring med 4 ungdomsinstitutioner - i alt 141 unge/personale fra 1) en efterskole, 2) handelsskole samt 3) institutioner fra projekt Unge i vækst og Sundhedsfabrikken (projekter i Sundhedsservice, Haderslev Kommune). På ungeområdet har indsatserne været forskelligartede. Dels med fokus på at motivere de unge til at dyrke mere motion samt fokus på kompetenceudvikling af personalet de pågældende steder. Eksempelvis bestod indsatsen på handelsskolen af et fælles oplæg for 70 unge, samt efterfølgende gruppesamtaler (2-3 unge) med de elever der ønskede dette 14 unge deltog heri. Samtalerne foregik i Motionsbussen. I alt har 140 unge/personale, der arbejder med de unge været i berøring med Motionsvejledning. I den samlede periode har Motionsvejledning endvidere besøgt 1) et værested for handicappede, 2) et bofællesskab samt 3) en gruppe meget overvægtige børn/familier (i samarbejde med Sundhedsplejerskerne). I alt 43 voksne og børn har været i berøring med Motionsbussen disse steder. 2.2.3. Kønsfordeling På arbejdspladserne har kønsfordelingen været ligelig 49 % kvinder og 51 % mænd. Motionsbussen har deltaget på meget forskelligartede arbejdspladser, og det er derfor et tilfælde at kønsfordelingen er lige. På unge/andet området er kønsfordelingen kun registreret i mindre omfang, og der kan således ikke konkluderes noget herudfra. 2.2.4. Fysiske målinger På strukturelt niveau er ligeledes foretaget tests, dog ikke ved alle besøg. Tabel 2.6. Procentvis oversigt over kondital på arbejdspladserne Kondital Procent Meget lavt 18 % Lavt 29 % Middel 31 % Højt 11 % Meget højt 11 % I alt 100 % 5 Medarbejderne bliver testet 2 måneder efter første testning for at se, om der er en målbareffekt af en given motionsindsats 8

Tabel 2.7. Procentvis oversigt over fedtprocent på arbejdspladserne Fedtprocent Procent Undervægtig 3 % Normalvægtig 30 % Overvægtig 38 % Meget overvægtig 29 % I alt 100 % På arbejdspladserne ses det, at 47 % har et meget lavt eller lavt kondital, 31 % et middel kondital og kun 22 % har et højt eller meget højt kondital. Endvidere er procentdelen af medarbejderne på arbejdspladsen, der er overvægtige eller meget overvægtige på 67 % mod kun 30 % normalvægtige. En forholdsvis stor andel af medarbejderne har således både en dårlig kondition samt en for høj fedtprocent. Tabel 2.8. Procentvis oversigt over kondital for ungdom/andre indsatsområder Kondital Procent Meget lavt 27 % Lavt 16 % Middel 33 % Højt 16 % Meget højt 8 % I alt 100 % Tabel 2.9.: Procentvis oversigt over fedtprocent for ungdom/andre indsatsområder Fedtprocent Procent Undervægtig 9 % Normalvægtig 59 % Overvægtig 27 % Meget overvægtig 6 % I alt 100 % På ungdomsområdet og andre institutioner har 43 % et meget lavt eller lavt kondital, 33 % et middel og kun 24 % et højt eller meget højt kondital. Fedtprocenterne ligger således at 59 % er normalvægtige mod 33 % overvægtige eller meget overvægtige. 2.3. Oversigt over hele perioden Samlet set har 1980 borgere besøgt Motionsbussen i løbet af de første 11 måneder. Sammenligner vi de fire indsatsområder (indkøbssteder, særlige arrangementer, arbejdspladser og ungdom/andet) i hele perioden, kan vi se i figur 2.1, at der på individuelt niveau (indkøbssteder og særlige arrangementer) er flest kvindelige besøgende, hvorimod der på strukturelt niveau er en lige fordeling af kvinder og mænd. 9

Figur 2.1. Besøgende 6 Besøgende 1400 1200 1206 1000 800 757 Antal 600 400 449 391 200 0 199 191 195 184 121 78 33 27 Indkøbssteder Særlige arrangementer Arbejdspladser Ungdom/andet Kvinder Mænd I alt På figur 2.2 ses aldersfordelingen. Figur 2.2. Aldersfordeling Aldersfordeling 450 428 400 350 347 300 Antal 250 200 150 167 163 100 50 0 34 77 93 70 54 48 27 16 10 13 15 6 99 74 29 22 21 14 0 0 1 7 13 0 0 0 0 0 Indkøbssteder Særlige arrangementer Arbejdspladser Ungdom/andet 0-7 år 8-15 år 16-20 år 21-30 år 31-40 år 41-60 år 61-80 år 81+ 6 Det samlede besøgstal afviger i nogle tilfælde fra kønsfordelingen, da registreringen af køn har været mangelfuld i enkelte tilfælde. 10

Ved indkøbsstederne er der flest besøgende i alderen 41-60 år, og næst flest i alderen 61-80 år. Men også en stor andel i alderen 31-40 år. Billedet er det samme i begge perioder (juni 08 - okt. 08 og nov. 08 maj 09) 7. Ved de særlige arrangementer er der ligeledes flest borgere i alderen 41-80 år mens andelen af børn er større procentvis ved særlige arrangementer end ved indkøbsstederne. På arbejdspladserne er der som forventeligt flest i alderen 31-60 år. I forhold til ungdom/andet er billedet også som forventet - flest borgere i alderen 16-20 år. I forhold til fordelingen af kondital, figur 2.3., fremgår det, at hovedparten af de besøgende på individuelt niveau har et middel, højt eller meget højt kondital. 75 % af de besøgende borgere har altså et acceptabelt kondital. På arbejdspladserne er billedet dog anderledes. Her har 53 % af medarbejderne fået målt et middel, højt eller meget højt kondital og tilsvarende har 47 % et lavt eller meget lavt kondital. Det samme gør sig gældende ved de unge/andet her har 57 % et acceptabelt kondital (middel, højt, meget højt) og 43 % et lavt eller meget lavt kondital. Figur 2.3. Kondital Kondital 300 250 254 200 Antal 150 100 100 103 82 76 82 50 0 55 46 32 33 29 14 9 13 16 7 8 8 8 Indkøbssteder Særlige arrangementer Arbejdspladser Ungdom/andet 4 Meget lavt Lavt Middel Højt Meget højt I forhold til fedtprocenten så ligger hele 42 % af de besøgende ved indkøbsstederne i kategorien overvægtig eller meget overvægtig, mens medarbejderne på arbejdspladserne ligger med 67 % i denne kategori. På ungdom/andet området ligger dog kun 23 % af de besøgende i denne kategori. 7 Bilag 9.1 11

Figur 2.4. Fedtprocent Fedtprocent 250 208 200 150 Antal 100 105 85 102 77 61 50 0 10 47 32 21 15 9 5 5 7 Indkøbssteder Særlige arrangementer Arbejdspladser Ungdom/andet 4 Undervægtig Normalvægtig Overvægtig Meget overvægtig 2.3.1. Opsummering Samlet set har knap 2000 borgere besøgt Motionsbussen, de primære besøgende er borgere i alderen 41-80 år, og 60 % af de besøgende er kvinder. Tabel 2.10. Samlet procentvis fordeling af kondital Kondital Procent Meget lavt 13 % Lavt 20 % Middel 39 % Højt 16 % Meget højt 13 % I alt 100 % Tabel 2.11. Samlet procentvis fordeling af fedtprocent Fedtprocent Procent Undervægtig 4 % Normalvægtig 47 % Overvægtig 31 % Meget overvægtig 19 % I alt 100 % I ovenstående tabeller fremgår det, at 23 % af de besøgende har et meget lavt eller lavt kondital, 39 % et middel kondital og 29 % et rigtig fint kondital i højt eller meget højt kategorien. Derimod ligger 50 % af det samlede antal besøgende i kategorien overvægtig eller meget overvægtig. Af de borgere der besøger Motionsbussen har ¾ et acceptabelt kondital, men for høj fedtprocent. Der er også stor forskel på de borgere Motionsbussen får besøg af, når bussen holder ved indkøbsstederne i forhold til når bussen er på besøg på arbejdspladser. Medarbejderne på 12

arbejdspladserne har en markant dårligere kondition og andelen af medarbejdere med for høj fedtprocent er større på arbejdspladserne end på individuelt niveau. 2.4. Medieomtale Nedenfor beskrives i hvilke medier Motionsvejledning er blevet omtalt i. Dato Medie Tema Note 25. april JydskeVestkysten 2008 Lørdag d. 24. maj 2008 Lørdag d. 7. juni 2008 Søndag d. 17. august 2008 20. august 2008 Hver 2. uge (ulige uger) 1. december 2008 11. december 2008 18. marts 2009 Åbent hus på kommunen billede af motionscykel og kort omkring projektet JydskeVestkysten Sundhed kræver stort kørekort Haderslev Kommune får ombygget gammel HT-bus til motionsvejledning JydskeVestkysten Royal orden til motionsbus indvielse af Motionsbussen d. 6. juni 2008 JydskeVestkysten Deltagelse ved Årøsund havnefest (billede og billedetekst) I forbindelse med Åbent hus på Haderslev Rådhus Under Godmorgen Haderslev Haderslev ugeavis Rullende motionsvejledning i Haderslev Kommune Artikel om Motionsbussen og dens muligheder Sund info Haderslev Ugeavis Køreplan Under Borgerinformation JydskeVestkysten TV-syd Haderslev Ugeavis Hjælp til selvhjælp gennem motion I forbindelse med oprettelse af motionsgruppe gennem Selvhjælp Haderslev Motionsbussen info og interview med borger Kender du frøken tyndfed? Artikel omkring unges sundhed med henvisning til Motionsbussen Marts 2009 P4 syd (radio) Interview med projektleder Marie Madsen 15. April 2009 21. april 2009 SBS-net, kanal 6 lokalafd. DR Aftenshow Interview med projektleder Marie Madsen samt en ansat på Over Jerstal skole Billeder fra bussen, interview med projektleder Marie Madsen og konditest v. projektmedarbejder Lisbeth varighed 7 min På eget initiativ fra journalisten, efter at have set opslaget ude i byen TV-syd: På kryds & tværs Sund info Indslaget handlede om Motionsbussens aktiviteter på arbejdspladsen Fra Sønderborg Projekt Motionsvejledning har fået god pressedækning, og mange borgere refererer da også til, at de har set/hørt om Motionsbussen i diverse medier. Pressedækningen kan også have medført den store interesse for Motionsbussen, der har været fra arbejdspladser mv. og dermed medvirkende årsag til, at vi har fået tilstrækkelig med henvendelser fra arbejdspladser uden selv at være opsøgende. 13

3. Evaluering - Individuelt niveau - indkøbssteder Data til midtvejsevalueringen på individuelt niveau er indsamlet i løbet af foråret 2009. Data er indsamlet via et spørgeskema og et telefoninterview. Spørgeskemaet blev udleveret til borgere, der kom på besøg i Motionsbussen i en afgrænset periode på 10 uger. Spørgeskemaerne blev udleveret og besvaret i bussen. Der blev uddelt spørgeskemaer i uge 5 (Haderslev), 7 (Gram), 8 (Vojens), 9 (Haderslev), 11 (Gram) og 14 (Vojens). 111 borgere har besvaret spørgeskemaerne. Spørgeskemaerne indeholdt 14 spørgsmål og var inddelt i to temaer; tema 1: dig selv, din trivsel og dine motionsvaner, tema 2: dit besøg i bussen 8. I spørgeskemaet blev borgerne desuden spurgt, om vi måtte ringe borgeren op efter en periode på 4-6 uger for at lave et telefoninterview 9. Hertil svarede 108 borgere ja. I praksis er det dog kun lykkes, at gennemføre et telefoninterview med 63 borgere. I telefoninterviewet blev borgeren spurgt ind til, i hvilken grad borgeren var mere motiveret til at lave motion, tænkte mere over deres motionsvaner samt dyrkede mere motion, efter at have besøgt Motionsbussen. Derudover blev borgeren spurgt ind til, i hvilken grad det var testene eller samtalen med vejlederen, der havde været vigtigt for ovenstående. Borgeren blev også spurgt ind til, i hvilken grad de havde talt om Motionsbussen i deres netværk. Endelig blev borgeren stillet 3 spørgsmål omkring selvvurderet helbred og motionsvaner, som borgeren også var blevet spurgt til, i det første spørgeskema borgeren besvarede. I det følgende beskrives udvalgte besvarelser. 3.1. Besvarelser fra spørgeskemaet (1) 67 % af de adspurgte borgere vurderer deres helbredstilstand som god eller virkelig god. Kun 6 % af de adspurgte vurderer deres helbredstilstand som dårlig eller meget dårlig. Når det gælder fysisk form, ser billedet lidt anderledes ud. Her vurderer 45 % af de adspurgte, at deres fysiske form er god eller virkelig god. 88 % svarer, at de er nogenlunde tilfreds, tilfreds eller meget tilfreds med deres motionsvaner. Kun 21 % svarer, at de er mindre tilfreds eller utilfreds med deres motionsvaner. Tabel 3.1. Spørgsmål 3, 4 & 7 Virkelig god/god Nogenlunde Dårlig/meget dårlig 10 Selvvurderet helbredstilstand 67 % 27 % 6 % Fysisk form 45 % 38 % 16 % Tilfredshed med motionsvaner 43 % 35 % 21 % Tallene viser, at ca. halvdelen af de borgere som anvender Motionsbussen, er tilfredse med deres motionsvaner og er i god form 11. Kun hver 5. borger der kommer i bussen, er ikke tilfreds med sine motionsvaner. På spørgsmålet om Selvvurderet helbred svarer borgerne i Motionsbussen meget lig de borgere, der har besvaret et lignende spørgsmål i forbindelse med Haderslev Kommunes Sundhedsprofil (2008). Tabel 3.2. Selvvurderet helbredstilstand jf. Haderslev Kommunes Sundhedsprofil (spørgsmål 6) Virkelig god/god Nogenlunde Dårlig/meget dårlig Selvvurderet helbredstilstand 68,7 % 24,1 % 6,5 % 8 Se bilag 9.8 9 Se bilag 9.9 10 I spørgsmål 4 er formuleringen minde god eller dårlig. I spørgsmål 7 er formuleringen mindre tilfreds eller utilfreds 11 Ud fra egen vurdering 14

Overensstemmelsen mellem tallene kan være et udtryk for, at de besøgende i Motionsbussen på det punkt, er sammenlignelige med den typiske borger i Haderslev Kommune. Borgerne er også blevet spurgt til, hvorfor de er gået ind i bussen. Her fordeler svarene sig således: Tabel 3.3. Spørgsmål 8 Jeg kom tilfældigt forbi 25 % Jeg har aftalt en tid 55 % Jeg har hørt/læst om Motionsbussen 20 % I alt 100 % Til sammenligning blev der i uge 41 (oktober 2008) lavet en lille spørgeskemaundersøgelse, hvor borgerne blev spurgt indtil, hvor deres kendskab til Motionsbussen stammede fra 12. Her svarede knap 35 %, at de kom tilfældigt forbi. Uden at konkludere for meget på baggrund af de tal, ser det ud som om, at de besøgende i dag i mindre grad udgøres af borgere som kommer tilfældigt forbi. Dette svarer overens med vores oplevelse af, at borgerne i højere grad benytter sig af muligheden for at bestille tid på forhånd. Dette kan hænge sammen med flere forhold. Dels har rygtet om Motionsbussen spredt sig, og dels har vi gjort mere ud af at gøre opmærksom på muligheden for at booke en tid på forhånd. I praksis betyder det dog, at vi ind i mellem har svært ved at finde tid til dem, der kommer tilfældigt forbi. I spørgeskemaet blev der desuden spurgt ind til, hvad borgeren umiddelbart havde fået ud af besøget i Motionsbussen, vurderet lige efter tests og vejledning. Hertil svarer borgerne: Tabel 3.4. 13 Spørgsmål 12 14 Besvarelse i procent Jeg er blevet bekræftet i, at det jeg gør, er godt, men at jeg skal gøre noget mere 54 % Jeg er blevet bevidst/ mindet om, at det er vigtigt at dyrke motion 47 % Jeg er blevet mere motiveret for at gå i gang med motion 36 % Jeg har fået mere tro på, at jeg kan gå i gang med motion 19 % Jeg er blevet bekræftet i, at jeg dyrker motion nok 18 % Jeg vil tage hjem og snakke med min familie om, at vi skal gå i gang med at dyrke 12 % motion Jeg går i gang med at dyrke motion med det samme 9 % Besøget i Motionsbussen har ikke betydet noget 1 % 12 I efteråret 2008 foretog en praktikant fra UCSyd en lille spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med sin praktikperiode i Sundhedsservice. Respondenter = 32 13 Udsagnene er listet efter flest besvarelser, og ikke listet som i spørgeskemaet 14 Det var tilladt at sætte flere kryds 15

Kun 36 % er blevet mere motiveret for at gå i gang med at lave mere motion. Det kan hænge sammen med, at en forholdsvis stor andel af de besøgende på forhånd var tilfredse med deres motionsvaner og fysiske form, allerede inden de besøgte bussen (se tabel 3.3), og dermed ikke synes de havde behov for mere motion. Det lader til, at det borgerne primært har fået med umiddelbart efter besøget i bussen er, at de er blevet bekræftet i, at det de gør er godt, men at de kunne gøre noget mere, samt at de er blevet mindet om eller mere bevidst om, at det er vigtigt at dyrke motion. 3.2. Besvarelser fra telefoninterviewet (2) Efter 4-6 uger blev de samme borgere, som havde besvaret spørgeskemaet i bussen, ringet op med henblik på et telefoninterview omkring, hvilken effekt besøget i bussen havde haft. Borgerne blev spurgt ind til, hvor vigtige Motionsbussens forskellige tilbud var for borgeren. Svarene vises i tabel 3.5. Tabel 3.5. Spørgsmål 5, 6 og 7: Hvor vigtigt var det for dig, at du havde mulighed for Meget vigtigt Vigtigt Lidt vigtigt Ikke vigtigt Ved ikke at få målt dit kondital? 49 % 35 % 11 % 5 % 0 % at få målt din fedtprocent? 46 % 33 % 13 % 8 % 0 % at få en samtale med en motionsvejleder 52 % 38 % 3 % 3 % 3 % Generelt vurderes tests og samtale som vigtigt eller meget vigtigt af ca. 4/5 dele af de adspurgte borgere. Test og samtale vurderes som lige vigtige tilbud til borgeren. I telefoninterviewet blev borgeren spurgt ind til, i hvilken grad de var mere motiveret til at lave motion, tænkte mere over deres motionsvaner samt dyrkede mere motion, efter at have besøgt Motionsbussen 15. Tabel 3.6. Spørgsmål 1-3 Meget enig Enig Uenig Meget uenig Du tænker mere over dine motionsvaner nu end 35 % 52 % 11 % 2 % 0 % tidligere Du er blevet mere motiveret til at lave motion? 27 % 52 % 19 % 2 % 0 % Ved ikke Du dyrker mere motion nu end tidligere? 22 % 35 % 41 % 2 % 0 % Efter 4-6 uger vurderer 57 %, at de dyrker mere motion nu end tidligere. Heraf svarer 84 %, at det primært er hverdagsmotion, der bedst betegner deres kilder til motion 16. Det svarer godt overens med, at en stor del af vores vejledning går i retning af at få mere bevægelse ind i hverdagen, herunder hverdagsmotion. 15 Se bilag 9.4. figur 9-11 16 Se bilag 9.4. figur 4 16

Desuden tænker 87 % af borgerne mere over deres motionsvaner nu end tidligere, og til forskel fra besvarelserne lige efter besøget i bussen (tabel 3.4.) svarer hele 89 %, at de er blevet mere motiveret til at lave motion efter besøget i bussen. Derudover blev borgerne spurgt ind til, i hvilken grad det var testene eller samtalen med vejlederen, der havde været vigtigt for de tre parametre; motivation, tænke over motionsvaner og at dyrke motion. Her vurderes test og samtale også som lige vigtigt for borgeren. Det ser altså ud til, at vi ikke kan pege på, at enten test eller samtale er vigtigst for borgeren. Tabel 3.7. Spørgsmål Motiveret til at lave motion Tænker mere over motionsvaner Dyrker mere motion 8-13 Test 84 % 83 % 54 % Samtale 79 % 79 % 57 % Endelig blev borgerne spurgt ind til, om de havde talt med nogen omkring besøget i Motionsbussen, og hvem de i så fald havde talt med. Tabel 3.8. Spørgsmål 14-16 14. Har du talt med din familie om besøget i Motionsbussen? 15. Har du talt med dine venner om Motionsbussen 16. Har du talt med dine kollegaer om besøget i Motionsbussen? 17 Ja 94 % 75 % 51 % Nej 6 % 25 % 29 % De borgere der har været på besøg i bussen, taler relativt meget med både familie, venner og kollegaer om besøget i Motionsbussen. Det ser altså ud til, at en stor del af Motionsbussens markedsføring sker gennem den italesættelse af Motionsbussen, som sker gennem de borgere der har været på besøg i Motionsbussen. 3.3. Sammenligning af gennemgående spørgsmål fra spørgeskemaet (1) og telefoninterviewet (2) Nedenfor vises tabeller over besvarelser fra 3 spørgsmål, som har været ens i spørgeskemaet (1) og telefoninterviewet (2). 17 21 % svarer, at de ikke har nogen kollegaer 17

Tabel 3.9 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1% Jeg dyrker ikke motion og synes ikke at det er nødvendigt for mig 5% 0% 0% Sæt kryds ud fra den sætning der passer bedst på dig Jeg dyrker ikke motion, men overvejer det engang imellem 10% 10% Jeg er klar over, at det er vigtigt at dyrke motion og jeg overvejer. 25% 30% Jeg er begyndt at ændre min ædfærd i retning af at dyrke mere motion Spørgeskema (1) Telefoninterview (2) 20% 6% Motion er en fast del af min hverdag, men jeg skal "tage mig sammen" 39% 54% Motion er en fast del af mit liv og min hverdag Tabel 3.10 Hvordan vil du vurdere din helbredstilstand i almindelighed? 60% 50% 40% 53% 48% 30% 20% 10% 0% 25% 27% 24% 14% 4% 3% 2% 0% 0% 0% Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Ved ikke Spørgeskema (1) Telefoninterview (2) Tabel 3.11 Hvordan vil du vurdere din nuværende fysiske form? 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 60% 41% 38% 14% 17% 13% 4% 6% 3% 2% 0% 0% Virkelig god God Nogenlunde Mindre god Dårlig Ved ikke Spørgeskema (1) Telefoninterview (2) I telefoninterviewet er andelen af borgere, der vurderer, at motion er blevet en fast del af deres liv og hverdag, 15 % større efter de har besøgt Motionsbussen end inden besøget i Motionsbussen. Derudover ser det ud til, at flere borgere har et bedre selvvurderet helbred efter besøget i Motionsbussen. Endelig er der en tendens til, at borgerne selv vurderer deres fysiske form til at være bedre end før deres besøg i Motionsbussen. 18

Resultaterne kan dog kun tages som en tendens, da det statistiske materiale er lille, og ikke alle borgere har medvirket i telefoninterviewet. Endelig kan det være vanskeligt at vurdere, i hvilken grad respondenterne svarer positivt, fordi de haft en god oplevelse med at være i Motionsbussen. 3.4. Opsummering af evaluering individuelt niveau Halvdelen af de borgere som besøger Motionsbussen er tilfredse med deres motionsvaner og er i god form 18. Kun hver 5. borger, der kommer i bussen, er ikke tilfreds med sine motionsvaner. Størsteparten af de besøgende i bussen bestiller tid på forhånd. Andelen af borgere, der bestiller tid til vejledning og test på forhånd, er vokset, som kendskabet til bussen er vokset. En stor del af de borgere der har besøgt bussen, taler om besøget med familie, venner og kollegaer. Kendskabet til bussen spredes altså i høj grad, via de borgere der har besøgt bussen. Generelt ser det ud til, at test og samtale er lige vigtige tilbud for borgeren, også i forhold til at blive mere motiveret til at lave motion, tænke over motionsvaner og dyrke mere motion. 57 % af de adspurgte vurderer, at de dyrker mere motion 4-6 uger efter besøget i bussen, og at de primært dyrker hverdagsmotion. 18 Ud fra egen vurdering 19

4. Evaluering - Strukturelt niveau arbejdspladser På arbejdspladserne er der blevet holdt et fælles oplæg på 45 minutter omkring motion, som alle ansatte er blevet opfordret til at høre, inden de blev testet i Motionsbussen (konditionstest og fedtprocentmåling) 4.1. Teoretisk oplæg på arbejdspladser I evalueringsperioden (uge 5-16, foråret 2009) har vi afholdt teoretisk oplæg på 4 arbejdspladser. På disse arbejdspladser har i alt 108 medarbejdere udfyldt vores spørgeskema omkring deres udbytte af oplægget. Nedenstående spørgsmål omhandler, hvad den enkelte har fået ud af selve oplægget. Tabel 4.1. Spørgsmål 1-4 I meget høj grad/i høj grad I nogen grad I ringe grad/slet ikke 19 Har du hørt noget, som du ikke har hørt før? 18 % 50 % 32 % Har du fået mere viden om motion? 33 % 44 % 21 % Er du blevet mere motiveret for at lave motion? 34 % 48 % 15 % Er du blevet styrket i din tro på, at du kan blive mere fysisk aktiv? 42 % 44 % 13 % Som det fremgår af tabel 4.1, har de ansatte først og fremmest fået det ud af oplægget, at de er blevet styrket i deres tro på, at de kan blive mere fysisk aktive. Dernæst har oplægget for ca. 1/3 betydet, at de har fået mere viden om motion og er blevet mere motiveret til at lave motion. Derudover blev der spurgt ind til kendskabet til Motionsbussen, samt om dagens oplæg/besøg har givet mod og lyst til at komme på besøg i bussen. Hertil svarer medarbejderne: Tabel 4.2. Spørgsmål 5 Har du før set eller hørt om Motionsbussen? Jeg har været i Motionsbussen før Jeg har set den holde, men ikke opsøgt den Jeg har set den på vejene Jeg har hverken set eller hørt om Motionsbussen 6 % 33 % 27 % 34 % Tabel 4.3. Spørgsmål 6 Har du mod og lyst til at komme i Motionsbussen efter i dag? I meget høj grad/i høj grad I nogen grad I ringe grad/slet ikke/ved ikke 41 % 41 % 18 % En stor andel af medarbejderne (77 %) udtrykker, at de gennem oplægget har fået mere viden omkring motion. Hele 82 % synes, at de er blevet mere motiveret til at dyrke motion, og de føler også, at de er blevet styrket i deres tro på, at det kan lykkes. Det kan skyldes, at der i oplægget gøres meget ud af at forklare, at motion er mange ting, herunder at cykle til og fra arbejde, havearbejde, gåtur med hunden osv. 19 Generelt svarer 1-2 procent ved ikke 20

Endvidere er besøgende på arbejdspladsen god reklame for bussen. Hele 41 % ønsker at besøge Motionsbussen ved anden lejlighed. Besøgende på arbejdspladsen giver altså flere kunder i bussen. Kun 6 % af de ansatte havde tidligere været på besøg i bussen. 4.2. Test og Helbred på arbejdspladser Spørgeskemaet omkring testresultater og selvvurderet helbred på arbejdspladserne er uddelt på 3 af de arbejdspladser, hvor vi også holdte oplæg 20. Spørgeskemaerne indeholdt 9 spørgsmål, som omhandlede dig selv, din trivsel og dine motionsvaner. De 9 spørgsmål til medarbejderne var de samme spørgsmål, som borgere, der har fået vejledning på individuelt niveau ved indkøbsstederne, har besvaret. I alt har 78 personer på arbejdspladserne besvaret spørgeskemaerne. På arbejdspladserne er 68 % af respondenterne mænd og 32 % kvinder 21. Størstedelen (62 %) af respondenterne er i alderen 41-60 år, og 23 % er mellem 21-30 år 22. 42 % af respondenterne på arbejdspladserne har et kondital, som er meget lavt eller lavt 23. Hvad angår fedtprocent, er 71 % enten overvægtige eller meget overvægtige 24. På spørgsmålet om hvilken sætning der passer bedst på dig svarer respondenterne på arbejdspladserne følgende: Tabel 4.4. Spørgsmål 8 Procent Jeg dyrker ikke motion, og jeg synes ikke, at det er nødvendigt for mig. 2 % Jeg dyrker ikke motion, men overvejer det engang imellem. 9 % Jeg er klar over, at det er vigtigt for mig at dyrke motion, og jeg er begyndt at overveje, hvordan jeg skal komme i gang, men jeg er ikke i gang endnu. 22 % Jeg er begyndt at ændre min adfærd i retning af at dyrke mere motion. 16 % Motion er en fast del af min hverdag, men jeg skal tage mig sammen, og det falder mig ikke helt naturligt at dyrke motion. 20 % Motion er en fast del af mit liv og min hverdag. 29 % I alt 98 % 25 Ifølge tabel 4.4. er 33 % ikke i gang med at lave motion 26. 34 % svarer, at de er utilfreds eller mindre tilfreds med deres motionsvaner 27. Svarene bærer præg af hvilke typer af arbejdspladser, vi har besøgt og kan derfor afvige fra de arbejdspladser, vi har besøgt i hele perioden (jf. dokumentationsafsnittet). 20 En enkelt arbejdsplads havde fået foretaget fysiske test af anden udbyder og har dermed ikke fået spørgeskemaet om test og helbred udleveret 21 Se bilag 9.6., spørgsmål 1 22 Se bilag 9.6., spørgsmål 2 23 Se bilag 9.6., spørgsmål 5 24 Se bilag 9.6., spørgsmål 6 25 2 % har ikke svaret 26 2 % + 9 % + 22 % = 33 % 27 Se bilag 9.6., spørgsmål 9 21

De arbejdspladser, som har deltaget i denne evaluering, er arbejdspladser, der også er en del af projekt Arbejdspladsen i bevægelse. Her er arbejdspladserne bl.a. udvalgt efter kriterier om lavt uddannelsesniveau og en formodet sammenhæng mellem lavt uddannelsesniveau og blandt andet et lavt fysisk aktivitetsniveau. For yderligere informationer om test og helbred på arbejdspladserne henvises til besvarelser fra evalueringen af projekt Arbejdspladsen i bevægelse. Her kan findes flere oplysninger om test og helbred på de ovenfor omtalte arbejdspladser og flere til 28. 4.3. Opsummering af evaluering strukturelt niveau På arbejdspladser som indgår i midtvejsevalueringen af Motionsvejledning, er 68 % af respondenterne mænd og 32 % kvinder. Størstedelen af respondenterne er i alderen 41-60 år (62 %), og 23 % er mellem 21-30 år. 42 % af respondenterne på arbejdspladserne har et kondital, som er meget lavt eller lavt. Hvad angår fedtprocent er 71 % enten overvægtige eller meget overvægtige. 33 % er ikke i gang med motion. Til sammenligning vurderede 21 % af de borgere, der har fået motionsvejledning ved indkøbsstederne, at de ikke er i gang med motion 29. Af de borgere som har modtaget motionsvejledning ved indkøbsstederne, er 21 % utilfreds eller mindre tilfreds med deres motionsvaner 30. På de besøgte arbejdspladser svarer 34 %, at de er utilfreds eller mindre tilfreds med deres motionsvaner. Det teoretiske oplæg om motion giver både medarbejderne på arbejdspladserne mere viden om motion, motiverer dem til at lave motion samt styrke deres tro på, at de kan blive mere fysisk aktive. Motionsvejlednings besøg på arbejdspladsen giver 41 % af de ansatte lyst til at komme på besøg i Motionsbussen ved anden lejlighed. 28 www.hib.haderslev.dk. Se projekt Arbejdspladsen i bevægelse 29 Se bilag 9.3., spørgsmål 6 30 Se bilag 9.3., spørgsmål 7 22

5. Den gode historie Motionsgruppen Gå med i Selvhjælp Haderslev Indtil nu er der etableret ét konkret samarbejde med en forening. Det er til gengæld en god historie! Data til at fortælle den gode historie er tilvejebragt gennem fokusgruppeinterview med to deltagere fra motionsgruppen Gå med (organiseret i Selvhjælp Haderslev). Interview og transskribering er foretaget af praktikant Asbjørn Solheim Madsen fra uddannelsen Ernæring og Sundhed, UCSyd. Motionsgruppen Gå med er oprettet med det formål at lave et motionstilbud til borgere, der ikke føler sig tilrette i eksisterende motionstilbud. Den manglende følelse af at passe ind i eksisterende tilbud kan være begrundet i sygdom, alderdom, skavanker eller manglende tilhørsforhold til kulturen i den traditionelle idrætsforening eller fitnesskulturen. Motionsgruppen er forankret i Selvhjælp Haderslevs lokaler i Haderslev, og det er frivillige fra Selvhjælp Haderslev, der er tovholdere for gruppen. Motionsvejlederne i Sundhedsservice bidrager med råd og vejledning i forhold til motionsaktiviteter og har også hjulpet med en ansøgning til puljen Haderslev i Bevægelse. Motionsgruppen Gå med er etableret i forbindelse med, at en borger der søgte motionsvejledning i Motionsbussen manglede et tilbud der passede til hendes behov. Første gang hun besøgte bussen, var hun i dårlig fysisk form pga. en kræftsygdom og ankelskade, og hun havde lyst til at være mere fysisk aktiv. I samarbejde med motionsvejlederne og Selvhjælp Haderslev blev de første skridt taget til at etablere motionsgruppen Gå med. I dag er 12 borgere tilknyttet motionsgruppen. Den kvinde, der var med til at starte gruppen op, deltager i interviewet sammen med en anden kvinde, som er kommet til gruppen senere (efter at have læst en artikel om gruppen i JyskeVestkysten). I dag er kvinden stille og roligt kommet i gang med motion og kommet i meget bedre fysisk form. Dette har også betydet, at hun i dag har det bedre psykisk. Kvinden beskriver den støtte og opbakning, hun har fået i gruppen og den frivillige der står for gruppen, som værende meget betydningsfuld herfor. Jeg tror ligesom, det har været den gruppe her, der har været med til at give mig det skub (R1) Men også den støtte hun har fået af motionsvejlederne beskrives som betydningsfuld for, at gruppen er kommet op at stå. Så jeg er kun blevet positivt overrasket over, at I har gjort sådan nogle ting for mig. Det er helt sikkert (R1) Begge respondenter har førhen været meget fysisk aktive, men pga. af alder og sygdom er deres aktivitetsniveau faldet, og de har endda været fysisk inaktive i en periode indtil de startede i Gå med. Den ene af kvinderne beskriver, at dét at få gang i kroppen igen er yderst positivt. For den anden kvinde er det afgørende, at det ikke er for hårdt eller trivielt at være i gruppen. Det sociale element og det fællesskab der er i gruppen, er meget vigtigt for begge kvinder. Fællesskabet har endda været helt afgørende for, at ene af kvinderne meldte sig til. Jeg tænkte: ej hvor må det være rart og gå med en hel masse, og jeg kan jo se de snakker samtidig - det kunne jeg godt tænke mig! Og så var det lige pludselig dét var i avisen ikk, og så slog jeg til. (R2). Kvinden refererer til, at hun havde set andre gågrupper i byen, men det var da hun så en artikel om Gå med i JydskeVestkysten, at hun meldte sig til. 23

Både det sociale element under aktiviteterne og efter aktiviteterne er vigtigt for deltagerne. Det er det sociale element, der adskiller Gå med fra andre motionstilbud. Jeg er meget meget glad for alle pigerne - unge som gamle. Det må jeg sige, det havde jeg ikke forventet, fordi folk ikke er så sociale ude omkring (R2) Det har også stor betydning, at den frivillige, der står for gruppen er så empatisk, at deltagerne ikke føler, de kan tillade sig at melde afbud. Du kan bare ringe, hvis du har lyst til at snakke, så føler man, at man jo nok er nødt til at komme alligevel, fordi det kunne jo være, at man fik det bedre (R1) Så selvom lysten til at tage af sted ikke altid er til stede, så føler medlemmerne i gruppen sig så forpligtiget over for de andre medlemmer i gruppen, den frivillige og sig selv, at de møder op alligevel. Aktiviteterne i motionsgruppen er gratis, dog forekommer der udgifter til kaffe mv. De interviewede kvinder synes, det er vigtigt at investere i egen sundhed, men omkostningerne ved at være i motionsgruppen skal alligevel holdes nede. Det gør det muligt for alle at deltage. For flere af gruppens medlemmer vil det ikke være muligt at betale et kontingent de anser det derfor som et plus, at omkostningerne ved at være med i motionsgruppen er nede. Begge kvinder synes, at deres daglige trivsel er blevet bedre, efter de er startet i motionsgruppen Gå med. Udover at de laver motion sammen, taler de også om andre sundhedsrelaterede emner som fx kost. Endelig fylder det sociale element meget både før, under og efter aktiviteten. Motionsgruppen Gå med står som et forbilledligt eksempel på et godt samarbejde mellem borger, forening og kommune. Derudover er motionsgruppen et fint eksempel på, hvordan en indsats på et strukturelt niveau kan kombineres med individets ansvar for egen sundhed. 24

6. Et medarbejderperspektiv Følgende afsnit er et forsøg på at samle nogle af de overvejelser og refleksioner, vi gør os som medarbejdere i projekt Motionsvejledning. Nedenfor skitseres de kort med henblik på at blive inddraget i en fremadrettet drøftelse af projekt Motionsvejledning. 6.1. Valg af mobil model (bus) Den mobile model har en række fordele. Motionsbussen kan forholdsvist enkelt parkeres tæt på/ved begivenheder såvel ved indkøbssteder, særlige arrangementer, på arbejdspladser mv. Derved kommer vi tæt på borgerne, som derved får let adgang til bussen. Bussen er synlig i kommunen, og kendskabet til Motionsbussen er stort. Den mobile model medfører dog også en række løbende administrative opgaver, som ikke er tidskrævende enkeltvis, men som kræver løbende koordination samt daglig opmærksomhed. Disse opgaver kan muligvis placeres som en sekretærfunktion med tiden. 6.2. Indsatser på individuelt niveau (indkøbssteder & særlige arrangementer) Den motiverende Samtale er en anerkendt metode, som anvendes, når man ønsker at arbejde med adfærdsændringer hos borgerne. I praksis er det dog vanskeligt at gennemføre Den motiverende Samtale i Motionsbussen, da der ofte er meget uro i bussen. Til gengæld er vi blevet overrasket over, hvor mange der finder det motiverende bare at blive testet. Det ser altså ud til, at testen og det at have mulighed for at blive testet igen, også er motiverende for en del borgere. Derudover taler vi med mange borgere, som er aktive nok, men som er overvægtige og ønsker vejledning omkring kost. Dette skaber baggrund for fremadrettet at drøfte Motionsbussens funktion eventuelt i samspil med permanente lokaler. 6.3. Indsatser på strukturelt niveau (unge & arbejdspladser) Det er naturligt, at Motionsvejledning iværksættes i forbindelse med andre projekter i Sundhedsservice: Arbejdspladsen i bevægelse, Sundhedsfabrikken og Unge i Vækst. Vi oplever, at mange arbejdspladser og mange af ungdomsinstitutionerne er optaget af tallene, og ikke så meget af de indsatser, der skal til for at forbedre tallene. Vi arbejder løbende med krav om, i hvilken sammenhæng vi indgår samt, at fx arbejdspladser skal tænke mere i udvikling af og forankring af motionstiltag i forbindelse med vores besøg. Vi oplever dog, at vi ikke kan bidrage tilstrækkeligt til arbejdspladsens udvikling, primært fordi vi ikke har ressourcer til det. 6.4. Foreningssamarbejde Motionsgruppen Gå med er som nævnt et godt eksempel på, hvad det kan blive til, når vi bruger ressourcer på at etablere samarbejde med foreninger. Generelt vil vi meget gerne bruge flere ressourcer på at etablere partnerskaber, men det kan kun lade sig gøre, hvis vi trapper ned på andre aktiviteter. I fremtiden bør det overvejes at opprioritere etablering af samarbejdsrelationer og partnerskaber, da det i højere grad sikrer forankring af motionsaktiviteter og fastholdelse af motionsuvante. 6.5. Arbejdsmiljø i Motionsbussen Motionsbussen er meget vejrafhængig, og det har betydet, at der ikke er mere end 12-15 grader inde i bussen om vinteren. Ind imellem kommer der ubehagelige personer ind i bussen. Det kan for eksempel være fulde borgere. 25