Kommunal træning af ældre

Kommunal træning af ældre - en kvantitativ undersøgelse blandt ledende terapeuter i danske kommuner Prepared for Prepared by Job Number Date Ældre Sagen Charlotte Klinge-Christensen, Synovate Danmark 14614 Maj 2007

2

Indhold Metode side 4 Metode Baggrundsviden om de deltagende kommuner Gennemførelsesstatistik Repræsentativitet Konklusion side 10 Hovedresultater side 18 Det generelle billede af det kommunale træningsområde side 18 Genoptræning efter sundhedsloven side 24 Træning efter serviceloven side 33 Specialtilrettede genoptræningstilbud side 45 Kommunale kørselsordninger side 54 Tabeller og spørgeskema side 64 3

Metode Metode Baggrundsviden om de deltagende kommuner Gennemførelsesstatistik Repræsentativitet 4

Metode Baggrund og formål Kommunalreformen har medført, at kommunerne pr. 1/1-2007 har overtaget genoptræning efter Sundhedsloven udover den træning (genoptræning og vedligeholdelsestræning) efter Serviceloven, som allerede varetages af kommunerne. I den anledning ønsker Ældre Sagen at undersøge, hvordan kommunerne er rustet til at varetage opgaven omkring træning af borgere i alderen 65+. Denne kvantitative undersøgelse af området baserer sig på resultaterne af en eksplorativ, kvalitativ undersøgelse, som Synovate Danmark foretog for Ældre Sagen i januar 2007. Interviewmetode og målgruppe Undersøgelsen er gennemført ved telefoninterview i Synovate Danmarks CATI-center i perioden 28. februar 30. marts 2007. Der er i alt gennemført 67 interviews. Målgruppen er kommunernes ledende terapeuter, som har ansvaret for genoptræningsområdet. 5

Baggrundsviden om de deltagende kommuner De deltagende kommuner er beliggende i følgende regioner: 12% fra Region Nordjylland 16% fra Region Midtjylland 24% fra Region Syddanmark 18% fra Region Sjælland 30% fra Region Hovedstaden Kommunesammenlægning 67% af de interviewede kommuner er blevet sammenlagt som følge af kommunalreformen 33% er ikke blevet sammenlagt De deltagende kommuner er fordelt på størrelse som følger: 3% har under 10.000 indbyggere 1% har 10.000-20.000 indbyggere 42% har 20.001-40.000 indbyggere 30% har 40.001-60.000 indbyggere 13% har 60.001-80.000 indbyggere 6% har 80.001-100.000 indbyggere 4% har flere end 100.001 indbyggere 6

Gennemførelsesstatistik Området for ældretræning er fortsat præget af en del praktiske problemer. Dels efter kommunesammenlægningerne, men også som en konsekvens af den ændrede lovgivning. Der er på nuværende tidspunkt otte kommuner, der ikke har kunnet interviewes, da de endnu ikke har en ansvarlig for genoptrænings-området eller er i gang med at besætte stillingen. Alle otte kommuner er fusionskommuner. Derudover er der to kommuner, hvor opgaven bliver udført af nabokommunen i henhold til fast samarbejdsaftale. Der var kun to kommuner, der nægtede at deltage begge pga. manglende tid. I 19 kommuner var det ikke muligt at træffe den ledende terapeut i løbet af interviewperioden. For alle19 kommuner er der i interviewperioden lavet aftaler om tilbageringning på konkrete tidspunkter. Der er forsøgt opkald til konkret person 5-8 gange. Når aftalerne ikke er blevet overholdt, er de primære årsager manglende tid og personskift på de ansvarlige poster. 7

Gennemførelsesstatistik Kommuner i Danmark 98 Kommuner, der ikke har den daglige funktion på området; Dragør og Vallensbæk 2 Kommuner, der pt. ikke har en ansvarlig på genoptræningsområdet Netto stikprøve Nægtere Kunne ikke træffes i interviewperioden Gennemførte 8 88 2 19 67 100% 2% 22% 76% 8

Repræsentativitet Undersøgelsen er gennemført i 67 af landets 98 kommuner, hvilket betyder, at resultaterne giver et sikkert udtryk for tilstandene i landets kommuner. En del af besvarelserne har som forventet været præget af, at området har været nyt for mange af de deltagende kommuner, hvilket har givet flere ved ikke svar end sædvanligt. Stemningen omkring undersøgelsen har gennemgående været positiv. At Ældre Sagen har gennemført undersøgelsen er ligeledes blevet opfattet positivt. 9

Konklusion Det generelle billede af det kommunale træningsområde Genoptræning efter sundhedsloven Træning efter serviceloven Ventetider på træning efter serviceloven Specialtilrettede genoptræningstilbud Kommunale kørselsordninger 10

Konklusion Det generelle billede af det kommunale træningsområde I fire af regionerne har over 80% af kommunerne ansat en leder på træningsområdet. Undtagelsen er Region Nordjylland, hvor kun 62% af de deltagende kommuner har ansat en leder på træningsområdet. Respondenterne er generelt ret tilfredse med ældretræningen i deres kommune. Således vurderer 73% af respondenterne, at ældre-træningsområdet i deres kommune på nuværende tidspunkt fungerer 75-100%. På den anden side vurderer hele 9% af respondenterne, at ældre-træningsområdet aldrig kommer til at fungere optimalt i deres kommune. Der er i mange sammenlagte kommuner endnu ikke sket en serviceharmonisering. Samtidig understreger flere respondenter, at serviceharmoniseringen ikke sker efter højeste standard, men efter et gennemsnit af de sammenlagte kommuners tidligere standarder. 11

Konklusion Genoptræning efter sundhedsloven De deltagende kommuner har generelt fået langt flere genoptræningsplaner end forventet. Det kan betyde, at ventetiden bliver længere, såfremt området ikke tilføres yderligere ressourcer. Der er delte meninger om genoptræningsplanernes anvendelighed. Generelt er 47% overvejende utilfredse med planerne, mens 42% er overvejende tilfredse. Ingen er dog fuldt tilfredse. Tilfredsheden er størst i Region Nordjylland (63% er overvejende tilfredse). Tilfredsheden er mindst i Region Sjælland (33% er overvejende tilfredse). Respondenterne påpeger, at kvaliteten i genoptræningsplanerne er meget svingende, afhængigt af hvilket hospital, der har udarbejdet dem. De efterlyser især journaluddrag, som vedlagt genoptræningsplanen vil gøre det langt nemmere for terapeuterne at vurdere borgerens træningsbehov. Derudover ønsker mange respondenter en fælles skabelon eller standard for genoptræningsplaner. Nogle regioner har vedtaget en sådan skabelon, men langt fra alle sygehuse anvender den. 30% af de deltagende kommuner oplyser, at borgerne venter 2-4 uger på genoptræning efter sundhedsloven. Der er dog store regionale forskelle på ventetiden. De deltagende kommuner i Region Midtjylland har den korteste ventetid. De deltagende kommuner i Region Syddanmark har den længste ventetid. 12

Konklusion Træning efter serviceloven 79% af de deltagende kommuner har udarbejdet en kvalitetsstandard for genoptræning efter serviceloven, som er politisk godkendt. Der er dog store regionale forskelle. 95% af de deltagende kommuner i Region Hovedstaden har en sådan kvalitetsstandard. 62% af de deltagende kommuner i Region Nordjylland og 58% af de deltagende kommuner i Region Sjælland har en sådan kvalitetsstandard. 65% af de kommuner, der har en kvalitetsstandard for genoptræning efter serviceloven, overholder den. 26% overholder ikke deres kvalitetsstandard på området. 81% af de deltagende kommuner har udarbejdet en kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter serviceloven, som er politisk godkendt. Også på dette område er der store regionale forskelle. 90% af de deltagende kommuner i Region Hovedstaden har en sådan kvalitetsstandard. 62% af de deltagende kommuner i Region Nordjylland har en sådan kvalitetsstandard. 61% af de kommuner, der har en kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter serviceloven, overholder den. 30% overholder ikke deres kvalitetsstandard på området. 13

Konklusion Ventetider på træning efter serviceloven (1) Den generelle tendens er, at kommunerne først og fremmest prioriterer genoptræning efter sundhedsloven og dernæst genoptræning efter serviceloven på bekostning af vedligeholdende træning. 35% af de deltagende kommuner, der har en kvalitetsstandard, har fastsat en maksimal ventetid på genoptræning efter serviceloven på tre uger eller mere. Det er dog vigtigt at understrege, at der er stor usikkerhed om resultaterne for ventetider ifølge kvalitetsstandarderne, da svargrundlaget er meget småt. For vedligeholdende træning har 41% af de deltagende kommuner, som har en kvalitetsstandard, fastsat en maksimal ventetid på tre uger eller mere. Det er dog vigtigt at understrege, at der er stor usikkerhed om resultaterne for ventetider ifølge kvalitetsstandarderne, da svargrundlaget er meget småt. 14

Konklusion Ventetider på træning efter serviceloven (2) 27% af de deltagende kommuner oplyser, at borgerne i øjeblikket venter tre uger eller mere på genoptræning efter serviceloven. Ventetiden er længst i Region Hovedstaden, hvor 38% af kommunerne svarer, at ventetiden er tre uger eller mere. Ventetiden er kortest i Region Nordjylland, hvor 74% af kommunerne svarer, at ventetiden er maksimalt to uger. 46% af de deltagende kommuner oplyser, at ventetiden på vedligeholdelsestræning efter serviceloven i øjeblikket er tre uger eller mere. Ventetiden er længst i Region Hovedstaden, hvor 59% af kommunerne svarer, at ventetiden er tre uger eller mere. Ventetiden er kortest i Nordjylland, hvor 49% svarer, at ventetiden er maksimalt to uger. 15

Konklusion Specialtilrettede genoptræningstilbud Der er generelt store regionale forskelle på udbudet af specialtilrettede genoptræningstilbud. De specialoprettede genoptræningstilbud, som flest af de adspurgte kommuner har oprettet, retter sig mod diagnoserne apopleksi (81%), hoftefraktur (73%) og KOL (66%). De specialtilrettede genoptræningstilbud, som færrest af de adspurgte kommuner har oprettet, retter sig mod diagnoserne cancer (34%), demens (36%) og hjertepatienter (37%). 6% af de adspurgte kommuner oplyser, at de ikke har oprettet specialtilrettede genoptræningstilbud. Nogle små kommuner med få indbyggere understreger, at de har vanskeligt ved at finde ressourcer til specialtilbud, fordi de sjældent har flere borgere ad gangen med samme diagnose. 16

Konklusion Kommunale kørselsordninger Det er som oftest den kommunale visitationsenhed eller en terapeut, der vurderer, at en borger ikke selv kan transportere sig til træning og bør omfattes af den kommunale kørselsordning. Når det gælder genoptræning efter serviceloven, oplyser 6% af de adspurgte respondenter, som kender deres kommunale kørselsordning, at deres kørselsordning omfatter borgere, der selv vurderer, at de ikke kan transportere sig til træning. Det tilsvarende tal for vedligeholdende træning er 4%. 44% af de respondenter, som har kendskab til deres kommunale kørselsordning, oplyser, at deres kommune tilbyder gratis kørsel til genoptræning. Det tilsvarende tal for vedligeholdende træning er 42%. Der er dog store regionale forskelle. Tendensen er, at den kommunale kørselsordning til træning er billigst for borgerne i Region Hovedstaden, mens den er dyrest for borgerne i Region Midtjylland. Der er tendens til, at de sammenlagte kommuner generelt har en dyrere kørselsordning end de ikke-sammenlagte. Det er endvidere især ikke-sammenlagte kommuner, der har gratis kørselsordning til træning. 17

Det generelle billede af det kommunale træningsområde Ansættelse af ledere på det kommunale træningsområde Generel vurdering af ældre-træningsområdet i kommunen Generel vurdering af ældre-træningsområdet i kommunen Serviceharmoniseringen er endnu ikke på plads alle steder Kommunalreformens betydning for træningen øjebliksbillede fremtid 18

Ansættelse af ledere på det kommunale træningsområde Sp. 4: Er der ansat en leder på træningsområdet i din kommune? Basis: 67 kommuner. Region Nordjylland 62% 12% 25% Region Midtjylland 91% 9% Region Syddanmark 81% 6% 12% Region Sjælland 100% Region Hovedstaden 90% 5% 5% Total 87% 4% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, en fastansat leder Ja, en midlertidig leder Nej 19

Generel vurdering af ældre-træningsområdet i kommunen - øjebliksbillede Sp. 14: På en skala fra 0-100 procent, hvordan vurderer du så, at ældre-træningsområdet fungerer på nuværende tidspunkt i din kommune? Basis: 67 kommuner. Region Nordjylland 38% 25% 12% 25% Region Midtjylland 36% 9% 36% 18% Region Syddanmark 69% 31% Region Sjælland 8% 17% 33% 33% 8% Region Hovedstaden 10% 40% 45% 5% Total 1% 16% 39% 34% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0-49% 50-74% 75-89% 90-100% Ved ikke 20

Generel vurdering af ældre-træningsområdet i kommunen - fremtid Sp. 15: Hvor mange måneder vurderer du, at der går, inden ældre-træningsområdet fungerer optimalt i din kommune? Basis: 67 kommuner. Region Nordjylland 12% 25% 12% 25% 12% 12% Region Midtjylland 9% 18% 18% 27% 9% 18% Region Syddanmark 6% 19% 31% 12% 25% 6% Region Sjælland 8% 25% 25% 8% 17% 17% Region Hovedstaden 10% 15% 25% 10% 5% 20% 15% Total 6% 16% 25% 10% 16% 7% 9% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0. 1-3. 4-6. 7-9. 10-12. 13-24 Aldrig Ved ikke 21

Serviceharmoniseringen er endnu ikke på plads alle steder Respondenternes kommentarer: Der er meget uens betingelser fra de gamle kommuner, og det er stadig ikke harmoniseret. Harmoniseringen sker efter en forholdsvis lav fællesnævner, idet der er vedtaget 5% generel besparelse i kommunen. Serviceharmoniseringen har betydet, at der nu visiteres efter individuelle behov, hvor det i den ene af de sammenlagte kommuner i højere grad har været holdorienteret. Kommunen serviceharmoniserer - ikke til højeste fællesnævner - men til gennemsnittet. Det betyder serviceforringelser i en af de gamle kommuner og forbedringer i de andre. Man skal huske at give det tid - harmoniseringerne sker ikke over natten. Men det betyder ikke, at træningen ikke fungerer. Den store udfordring har været serviceharmonisering, og de pukler der findes, stammer fra de kommuner, hvor serviceniveauet har været lavest. De fleste forhold er hævet, men på enkelte områder er det generelle niveau sænket. Der arbejdes hårdt på at få serviceharmoniseringerne på plads, og det forventes de at være pr. 1.7.2007. Bl.a. er vedligeholdelsestræning endnu ikke iværksat i alle de gamle kommuner - nogle steder varetages det stadig af privatpraktiserende fysioterapeuter. 22

Kommunalreformens betydning for træningen Respondenternes kommentarer: Der skal satses mere på den tværfaglige koordinering og at se den i sammenhæng med andre plejeindsatser. Og det giver reformen bedre mulighed for. Kommunalreformen har medført, at man fra kommunens side har fået et øget fokus på, hvem der i øvrigt (f.eks. frivillige, ældremobiliseringen) kan understøtte egentræning og vedligeholdende træning. 23

Genoptræning efter sundhedsloven Antallet af genoptræningsplaner Genoptræningsplanernes anvendelighed Respondenternes kommentarer vedr. genoptræningsplaner Ventetiden på genoptræning efter sundhedsloven Respondenternes kommentarer om ventetid på træning efter sundhedsloven 24

Antallet af genoptræningsplaner Sp. 5: Hvor mange af kommunens borgere, som i øjeblikket henvises til genoptræning fra sygehus, har en genoptræningsplan? Basis: 67 kommuner. Region Nordjylland 100% Region Midtjylland 73% 18% 9% Region Syddanmark 81% 12% 6% Region Sjælland 92% 8% Region Hovedstaden 80% 10% 10% Total 84% 9% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Stort set alle Mere end 75% Ved ikke 25

Genoptræningsplanernes anvendelighed Sp. 6: Hvor anvendelige er de genoptræningsplaner, kommunerne modtager fra sygehusene i øjeblikket alt i alt? Bedømmelsen sker på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget dårligt og 10 er meget godt. Basis: 67 kommuner. Region Nordjylland 12% 62% 25% Region Midtjylland 27% 45% 18% 9% Region Syddanmark 6% 68% 25% Region Sjælland 17% 33% 33% 17% Region Hovedstaden 60% 30% 10% Total 5% 54% 26% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1-3. 4-6. 7-8. Ved ikke 26

Genoptræningsplanernes anvendelighed Sp. 6: Hvor anvendelige er de genoptræningsplaner, kommunerne modtager fra sygehusene i øjeblikket alt i alt? Bedømmelsen sker på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget dårligt og 10 er meget godt. Basis: 67 kommuner. Region Nordjylland 36% 63% Region Midtjylland 54% 36% 9% Region Syddanmark 62% 37% Region Sjælland 50% 33% 17% Region Hovedstaden 40% 50% 10% Total 47% 42% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1-5. 6-10. Ved ikke 27

Respondenternes kommentarer vedr. genoptræningsplaner (1) Respondenternes kommentarer vedr. antallet af modtagne genoptræningsplaner i kommunerne Kommunen har modtaget overraskende få patienter med genoptræningsplaner, men forventer, at der kommer flere, når sygehusene har vænnet sig til det. Den tid der vil gå, til området fungerer optimalt, skyldes først og fremmest personalemæssige ressourcer, der skal på plads (fordi kommunen har modtaget 50% flere genoptræningsplaner end forventet). Kommunen har fået overraskende få til almen genoptræning - de fleste trænes på hospitalet. Antallet af genoptræningspatienter er tredobbelt i forhold til det forventede. Kommunen har fået en meget større del af patienter med specialiserede genoptræningsplaner end forventet (33% mod forventet 5%). 28

Respondenternes kommentarer vedr. genoptræningsplaner (2) Respondenternes kommentarer vedr. kvaliteten i genoptræningsplanerne: Planerne fungerer godt, især hvis der er journaluddrag med. Genoptræningsplanerne lever ikke op til lovens krav - borgerne inddrages ikke i udarbejdelsen, der er ingen oplysninger om, hvilken funktionsevnenedsættelse genoptræningen skal rettes mod, og planerne er diagnosebaserede i stedet for at omhandle funktionsevne. Kvaliteten i genoptræningsplanerne fra hospitalerne er meget svingende. Planerne mangler meget, før de er fuldt funktionelle. Lægerne skal lige vænne sig til det. Der er varierende kvalitet, alt efter om planerne er udformet af en læge eller en terapeut. Der er brugt meget tid på kommunikation med hospitaler - og de har forskelligt serviceniveau, men generelt er de i bedring, selvom der er lang vej endnu. De høje karakterer ang. anvendelighed skyldes medfølgende journalnotater og terapeutvurderinger. Sygehuset har i overgangsfasen vægtet kvantitet frem for kvalitet, for så vidt angår genoptræningsplaner kommunen har en god dialog med sygehuset om denne prioritering. Borgerne mærker ikke noget til problemerne, men det giver noget administrativt besvær. 29

Respondenternes kommentarer vedr. genoptræningsplaner (3) Respondenternes kommentarer vedr. skabelonen til genoptræningsplanen: På trods af en aftale om benyttelse af skabelon fra MEDCOM er kun 25-30% af planerne lavet ud fra denne skabelon. Den lave kvalitet af genoptræningsplanerne er først og fremmest et administrativt problem - det går ikke ud over borgernes behandling. Kommunen har et meget stort ønske om en fælles national standard for genoptræningsplaner. Nu koster planerne meget administrativt bøvl, fordi det er nødvendigt at vende tilbage til lægerne. Langt de fleste genoptræningsplaner sker på grundlag af skabeloner, og de er til karakteren 10 på den foreslåede skala. Enkelte sygehuse benytter endnu ikke skabeloner, og disse planer er meget ringe. Genoptræningsplaner er en god dokumentation til fokus på området, men der er stadig problemer med adgang til journalnotater. Og indblik i journalnotater er vigtige for den kommunale træningsenhed. Mistanke om at sygehusene ikke laver genoptræningsplaner til alle patienter, som har behov for det Kommunen laver de opgaver vi får, men det er ikke det samme, som at vi får de opgaver, der er at lave. 30

Ventetiden på genoptræning efter sundhedsloven Sp. Ny 9: Hvor lang er den reelle gennemsnitlige ventetid på genoptræning efter sundhedsloven? Her tænkes på ventetiden fra patienterne udskrives, til træningen påbegyndes. Basis: 67 kommuner. Region Nordjylland 12% 38% 50% Region Midtjylland 45% 27% 9% 18% Region Syddanmark 6% 19% 44% 6% 25% Region Sjælland 33% 25% 17% 8% 17% Region Hovedstaden 35% 25% 10% 10% 20% Total 27% 25% 24% 6% 18% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under 1 uge 1 uge 2 uger 3-4 uger Ved ikke 31

Respondenternes kommentarer om ventetid på træning efter sundhedsloven Respondenternes kommentarer: Fra genoptræningsplanen modtages, er målsætningen, at ventetiden max må være 14 dage for 95% af patienterne, og den målsætning overholdes, men jeg kender ikke ventetiden fra hospitalets side. Hospitalerne tager ofte først stilling til, hvorvidt der er brug for genoptræning efter et ambulant kontrolbesøg efter udskrivningen. Dette kan lægge mange dage til ventetiden. Indtil 1. marts var der ingen ventetid - men nu er der 14 dages ventetid. 32

Træning efter serviceloven Kvalitetsstandard for genoptræning efter serviceloven Kvalitetsstandard: Den maksimale ventetid på genoptræning efter serviceloven Overholdelse af kvalitetsstandard for genoptræning efter serviceloven Ventetiden på genoptræning efter serviceloven Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter serviceloven Kvalitetsstandard: Den maksimale ventetid på vedligeholdelsestræning efter serviceloven Overholdelse af kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter serviceloven Ventetiden på vedligeholdelsestræning efter serviceloven Kommentarer vedr. træning og kvalitetsstandarder Kommentarer vedr. kvalitetsstandarder og ventetid 33

Kvalitetsstandard for genoptræning efter serviceloven Sp. 7: Har kommunen udfærdiget en kvalitetsstandard for genoptræning efter serviceloven, som er politisk godkendt? Basis: 67 kommuner. Region Nordjylland 62% 25% 12% Region Midtjylland 82% 18% Region Syddanmark 81% 19% Region Sjælland 58% 42% Region Hovedstaden 95% 5% Total 79% 19% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke 34

Kvalitetsstandard: Den maksimale ventetid på genoptræning efter serviceloven Sp. 9a: Hvor lang er den maksimale ventetid ifølge kommunens kvalitetsstandard på genoptræning efter serviceloven? Basis: 46 kommuner. Region Nordjylland 40% 60% Region Midtjylland 14% 29% 14% 14% 29% Region Syddanmark 82% 18% Region Sjælland 29% 29% 28% 14% Region Hovedstaden 12% 25% 25% 19% 19% Total 7% 42% 22% 13% 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under 1 uge 1-2 uger 3-4 uger 5+ uger Ved ikke 35

Overholdelse af kvalitetsstandard for genoptræning efter serviceloven Sp. 9b: Overholder kommunen i øjeblikket kvalitetsstandarden for ventetid på genoptræning efter serviceloven? Basis: 46 kommuner. Region Nordjylland 60% 20% 20% Region Midtjylland 71% 14% 14% Region Syddanmark 55% 27% 18% Region Sjælland 57% 43% Region Hovedstaden 75% 25% Total 65% 26% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke 36

Ventetiden på genoptræning efter serviceloven Sp. 9c: Hvor lang er den reelle gennemsnitlige ventetid på genoptræning efter serviceloven? Her tænkes på ventetiden fra kommunen kender til behovet, til træningen iværksættes. Basis: 65 kommuner. Region Nordjylland 12% 62% 12% 12% Region Midtjylland 9% 54% 9% 9% 18% Region Syddanmark 7% 33% 27% 33% Region Sjælland 25% 25% 25% 8% 17% Region Hovedstaden 16% 26% 16% 22% 21% Total 14% 37% 18% 9% 22% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under 1 uge 1-2 uger 3-4 uger 5+ uger Ved ikke 37

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter serviceloven Sp. 8: Har kommunen udfærdiget en kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter serviceloven, som er politisk godkendt? Basis: 67 kommuner. Region Nordjylland 62% 25% 12% Region Midtjylland 82% 18% Region Syddanmark 88% 12% Region Sjælland 67% 33% Region Hovedstaden 90% 10% Total 81% 18% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke 38

Kvalitetsstandard: Den maksimale ventetid på vedligeholdelsestræning efter serviceloven Sp. 10a: Hvor lang er den maksimale ventetid ifølge kommunens kvalitetsstandsard på vedligeholdelsestræning efter serviceloven? Basis: 44 kommuner. Region Nordjylland 25% 25% 50% Region Midtjylland 14% 43% 14% 29% Region Syddanmark 62% 15% 23% Region Sjælland 34% 33% 17% 17% Region Hovedstaden 7% 21% 14% 28% 29% Total 5% 32% 23% 18% 23% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under 1 uge 1-2 uger 3-4 uger 5+ uger Ved ikke 39

Overholdelse af kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter serviceloven Sp. 10b: Overholder kommunen i øjeblikket kvalitetsstandarden for ventetid på vedligeholdelsestræning efter serviceloven? Basis: 44 kommuner. Region Nordjylland 100% Region Midtjylland 43% 43% 14% Region Syddanmark 54% 31% 15% Region Sjælland 67% 33% Region Hovedstaden 64% 29% 7% Total 61% 30% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke 40

Ventetiden på vedligeholdelsestræning efter serviceloven Sp. 10c: Hvor lang er den reelle gennemsnitlige ventetid på vedligeholdelsestræning efter serviceloven? Her tænkes på ventetiden fra kommunen kender til behovet, til træningen iværksættes. Basis: 64 kommuner. Region Nordjylland 12% 37% 38% 12% Region Midtjylland 27% 27% 18% 27% Region Syddanmark 28% 21% 14% 36% Region Sjælland 8% 25% 33% 17% 17% Region Hovedstaden 11% 26% 33% 32% Total 3% 23% 28% 18% 27% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under 1 uge 1-2 uger 3-4 uger 5+ uger Ved ikke 41

Ventetiden på vedligeholdelsestræning efter serviceloven Sp. 10c: Hvor lang er den reelle gennemsnitlige ventetid på vedligeholdelsestræning efter serviceloven? Her tænkes på ventetiden fra kommunen kender til behovet, til træningen iværksættes. Basis: 64 kommuner. 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 34% 33% 28% 29% 24% 19% 17% 14% 5% Under 1 uge 1-2 uger 3-4 uger 5+ uger Ved ikke Sammenlagte kommuner Ikke-sammenlagte kommuner 42

Kommentarer vedr. træning og kvalitetsstandarder Respondenter der har svaret ved ikke, er i mange tilfælde ansat i kommuner, der har BUMmodel. De har kendskab til ventetiderne i udførerdelen, men ofte ikke i visitationsdelen. En del respondenter giver dog udtryk for, at lange ventetider skyldes problemer i visitationsdelen. Nogle kommuner skelner ikke i deres kvalitetsstandarder mellem genoptræning og vedligeholdelsestræning. Nogle af disse kommuner skelner dog i praksis i den forstand, at genoptræningspatienter prioriteres højere end vedligeholdelsestræningspatienter. Respondenternes kommentarer om kvalitetsstandarder: Kvalitetsstandarden siger, at der ikke må være ventetid på genoptræning efter serviceloven, mens der gerne må være på vedligeholdende træning, men der nævnes ikke nogen specifik tidsgrænse. Som følge af de nye opgaver og for at give et kvalificeret, intensivt forløb, blev den vedligeholdende træning gjort tidsbegrænset. På den måde er der mistet en gruppe borgere med behov for kontinuerlig træning. Det kunne være interessant at få mere fokus på sammenhængen mellem genoptræning efter sundhedsloven og den efterfølgende vedligeholdelsestræning. Hvis det kunne lade sig gøre, kunne det f.eks. være godt med genoptræning på plejecentrene. Der er ikke fastlagt nogen maksimal ventetid i kvalitetsstandarden. 43

Kommentarer vedr. kvalitetsstandarder og ventetid Respondenternes kommentarer: Et uventet stort antal genoptræningsplaner medførte mangel på personaleressourcer til vedligeholdende træning. Der er nu rettet op på manglen, og ventetiderne kan minimeres. Kommunen har modtaget betydeligt flere genoptræningsplaner end forventet, men presset har kunnet klares pga. manglende visitationer efter serviceloven, da visitationsafdelingen har ligget stille pga. omstruktureringer og mangel på personaleressourcer. Sundhedsloven fylder meget i øjeblikket, og det betyder, at det bliver sværere at overholde standarderne på vedligeholdelsestræningen. Men det er ved at falde på plads. Indtil 1. marts var der ingen ventetid - men nu er der 14 dages ventetid. Ventetiden til vedligeholdende træning beror på en individuel vurdering af behovet. Der hvor der kan forekomme ventetider til hold, kan der tilbydes indviduel træning. Jeg kan ikke svare med hensyn til ventetider, fordi hele forløbet fra kontakt til kommunen, til træning påbegyndes, ikke er et udtryk for ventetid. Forløbet afhænger af, hvor omfattende udredningsarbejdet er og borgerens egen medvirken. 44

Specialtilrettede genoptræningstilbud Specialtilrettede genoptræningstilbud: KOL Specialtilrettede genoptræningstilbud: Hoftefraktur Specialtilrettede genoptræningstilbud: Apopleksi Specialtilrettede genoptræningstilbud: Hjerte Specialtilrettede genoptræningstilbud: Cancer Specialtilrettede genoptræningstilbud: Demens Specialtilrettede genoptræningstilbud: Ingen Andre specialtilrettede genoptræningstilbud 45

Specialtilrettede genoptræningstilbud: KOL Sp. 11: Hvilke specialtilrettede genoptræningstilbud til særlige diagnoser har din kommune oprettet? Basis: 67 kommuner 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Total 66% 62% 64% 69% Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark 46 Region Sjælland 83% Region Hovedstaden 55% Andelen af kommuner der har oprettet specialtilrettede genoptræningstilbud til KOLpatienter

Specialtilrettede genoptræningstilbud: Hoftefraktur Sp. 11: Hvilke specialtilrettede genoptræningstilbud til særlige diagnoser har din kommune oprettet? Basis: 67 kommuner 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Total 73% 50% Region Nordjylland 73% Region Midtjylland 47 62% Region Syddanmark 75% Region Sjælland Region Hovedstaden 90% Andelen af kommuner der har oprettet specialtilrettede genoptræningstilbud til patienter med hoftefraktur

Specialtilrettede genoptræningstilbud: Apopleksi Sp. 11: Hvilke specialtilrettede genoptræningstilbud til særlige diagnoser har din kommune oprettet? Basis: 67 kommuner 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Total 81% 75% Region Nordjylland 91% Region Midtjylland 48 69% Region Syddanmark 92% Region Sjælland Region Hovedstaden 80% Andelen af kommuner der har oprettet specialtilrettede genoptræningstilbud til apopleksi-patienter

Specialtilrettede genoptræningstilbud: Hjerte Sp. 11: Hvilke specialtilrettede genoptræningstilbud til særlige diagnoser har din kommune oprettet? Basis: 67 kommuner 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 37% 38% 58% 44% 30% 18% Total Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Andelen af kommuner der har oprettet specialtilrettede genoptræningstilbud til hjertepatienter 49

Specialtilrettede genoptræningstilbud: Cancer Sp. 11: Hvilke specialtilrettede genoptræningstilbud til særlige diagnoser har din kommune oprettet? Basis: 67 kommuner 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Total 34% 12% Region Nordjylland 45% Region Midtjylland Region Syddanmark 50 25% Region Sjælland 67% Region Hovedstaden 25% Andelen af kommuner der har oprettet specialtilrettede genoptræningstilbud til cancerpatienter

Specialtilrettede genoptræningstilbud: Demens Sp. 11: Hvilke specialtilrettede genoptræningstilbud til særlige diagnoser har din kommune oprettet? Basis: 67 kommuner 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 50% 36% 38% 33% 27% 12% Total Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Andelen af kommuner der har oprettet specialtilrettede genoptræningstilbud til patienter med demens 51

Specialtilrettede genoptræningstilbud: Ingen Sp. 11: Hvilke specialtilrettede genoptræningstilbud til særlige diagnoser har din kommune oprettet? Basis: 67 kommuner 14% 12% 10% 8% 6% 12% 12% 4% 2% 6% 9% 0% Total Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Andelen af kommuner der ikke har oprettet genoptræningstilbud til særlige diagnoser 52

Andre specialtilrettede genoptræningstilbud 79% af respondenterne nævner nogle yderligere specialtilrettede genoptræningstilbud, som deres kommuner tilbyder, ud over de tilbud, som de i undersøgelsen bliver spurgt specifikt til. Det drejer sig om hold for følgende diagnoser: Knæaluplastik (nævnt af 11 respondenter) Ryghold (nævnt af 9 respondenter) Osteoporose og Inkontinens (begge nævnt af 8 respondenter) Hoftealuplastik og skulder (begge nævnt af 6 respondenter) Parkinsons (nævnt af 5 respondenter) I øvrigt nævnes livsstilshold, fald/balance, diabetes, gigt og hold for brystopererede. Et par kommuner med meget få indbyggere nævner, at specialtilbud er vanskelige at oprette i en meget lille kommune, hvor der er store strukturændringer i gang. En fortæller, at kommunen så godt som aldrig har mere end én patient inden for en diagnosekatagori. Derfor kan kommunen ikke oprette specialhold. Andre kommuner påpeger, at vedligeholdelse og genoptræning efter serviceloven foregår i eget hjem. 53

Kommunale kørselsordninger Kommunale kørselsordninger: Genoptræning Kommunale kørselsordninger: Egenbetaling til genoptræning Kommunale kørselsordninger: Vedligeholdelsestræning Kommunale kørselsordninger: Egenbetaling til vedligeholdelsestræning Respondenternes kommentarer vedr. kørselsordninger 54

Kommunale kørselsordninger: Genoptræning 70% 60% 50% 40% Sp. 12: Hvem er omfattet af kommunens kørselsordning til genoptræning efter serviceloven? (det er muligt at nævne flere svar). Basis: 67 kommuner. 52% 62% 62% 36% 50% 50% 30% 20% 10% 6% 42% 4% 38% 45% 38% 33% 9% 6% 8% 8% 10% 50% 5% 0% Total Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Borgere der selv vurderer, at de ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som visitationsenheden vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som en terapeut vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Kommunen har ikke kørselsordning på området 55

Kommunale kørselsordninger: Genoptræning Sp. 12: Hvem er omfattet af kommunens kørselsordning til genoptræning efter serviceloven? (det er muligt at nævne flere svar). Basis: 67 kommuner. 70% 60% 58% 55% 50% 40% 30% 36% 41% 20% 10% 0% 4% Sammenlagte kommuner 9% 4% 5% 2% Ikke-sammenlagte kommuner Borgere der selv vurderer, at de ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som visitationsenheden vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som en terapeut vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Kommunen har ikke kørselsordning på området Ved ikke 56

Kommunale kørselsordninger: Egenbetaling til genoptræning Sp. 12a: Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til genoptræning efter serviceloven? Basis: 50 kommuner. Region Nordjylland 33% 17% 17% 33% Region Midtjylland 17% 17% 67% Region Syddanmark 33% 25% 33% 8% Region Sjælland 30% 40% 20% 10% Region Hovedstaden 81% 12% 6% Total 44% 4% 22% 22% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Der er ingen egenbetaling Maksimalt 25 kr. retur pr. træningsgang 35-50 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 15 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 35 kr. retur pr. træningsgang 57

Kommunale kørselsordninger: Egenbetaling til genoptræning Sp. 12a: Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til genoptræning efter serviceloven? Basis: 50 kommuner. 80% 70% 69% 60% 50% 40% 30% 32% 26% 26% 20% 10% 6% 9% 12% 12% 6% 0% Sammenlagte kommuner Ikke-sammenlagte kommuner Der er ingen egenbetaling Maksimalt 25 kr. retur pr. træningsgang 35-50 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 15 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 35 kr. retur pr. træningsgang 58

Kommunale kørselsordninger: Vedligeholdelsestræning 70% 60% 50% 40% Sp. 13: Hvem er omfattet af kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter serviceloven? (det er muligt at nævne flere svar). Basis: 67 kommuner. 48% 62% 36% 50% 50% 45% 30% 20% 10% 0% 4% 40% Total 7% 25% 12% Region Nordjylland 45% 9% Region Midtjylland 6% 38% 6% Region Syddanmark 33% 8% 8% Region Sjælland Borgere der selv vurderer, at de ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som visitationsenheden vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som en terapeut vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Kommunen har ikke kørselsordning på området 5% 50% 5% Region Hovedstaden 59

Kommunale kørselsordninger: Vedligeholdelsestræning Sp. 13: Hvem er omfattet af kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter serviceloven? (det er muligt at nævne flere svar). Basis: 67 kommuner. 60% 50% 53% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 36% 7% 4% 2% Sammenlagte kommuner 36% 9% 5% 5% Ikke-sammenlagte kommuner Borgere der selv vurderer, at de ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som visitationsenheden vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som en terapeut vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Kommunen har ikke kørselsordning på området Ved ikke 60

Kommunale kørselsordninger: Egenbetaling til vedligeholdelsestræning Sp. 13a: Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter serviceloven? Basis: 48 kommuner. Region Nordjylland 40% 20% 40% Region Midtjylland 20% 20% 60% Region Syddanmark 33% 25% 33% 8% Region Sjælland 30% 40% 20% 10% Region Hovedstaden 81% 12% 6% Total 42% 6% 23% 21% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Der er ingen egenbetaling Maksimalt 25 kr. retur pr. træningsgang 35-50 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 15 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 35 kr. retur pr. træningsgang 61

Kommunale kørselsordninger: Egenbetaling til vedligeholdelsestræning Sp. 13a: Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter serviceloven? Basis: 48 kommuner. 80% 70% 67% 60% 50% 40% 30% 30% 27% 24% 20% 10% 9% 9% 13% 13% 7% 0% Sammenlagte kommuner Ikke-sammenlagte kommuner Der er ingen egenbetaling Maksimalt 25 kr. retur pr. træningsgang 35-50 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 15 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 35 kr. retur pr. træningsgang 62

Respondenternes kommentarer vedr. kørselsordninger En del respondenter fortæller, at den kommunale kørselsordning endnu ikke er serviceharmoniseret i deres kommune. 63

Tabeller 64

ere ere

ere ere

ere ere

ere ere

ere ere

ere ere

ere ere

ere

ere ere

ere

ere ere

ere ere

ere ere

100.001 eller ere ere